Sæmundar Edda by Sophus Bugge – Völuspá (I. normert tekst) (original) (raw)

Völuspá I. Under dette Navn citeres Digtet i Codd. af Snorra Edda; alene ved Anførsel af V. 19 (SnE. I, 76) og V. 38. 39 (SnE. I, 200) nævnes det Digt, hvoraf Versene ere tagne, ikke ved Navn i noget Hskr. af SnE.
15 „Hljóðs bið ek allar helgar kindir, meiri ok minni mögu Heimdallar; viltu, at ek, Valföðr! vel framtelja forn spjöll fíra, þau er fremst um man. Om dette Vers jvfr. Excurs. 3. Komma efter minni M. 5. Andre vildu, de vilde. 5. 6. Valföðrs | vél M.; Valföður vél Rask, K. og fl. 7. fornspjöll i ét Ord Udgg. Men jvfr. Helg. Hund. I, 36: fornra spialla.7. fíra, saa udtales Ordet nu af Islændingenr. Den ældste Form er snarere fira; jvfr. oldeng. firas, fyras,oldsaks. firihô (Gen. pl.), oldtydsk firahim (Dat. pl.), fireô (Gen. pl.). Dog har oldnorsk svíri (~tír, Bárð. s. Snæf. S. 17 Vigf. Udg., ~þrír Bergb. þ. S. 125 Vigf.) lang Vokal, uagtet Ordet paa Oldeng. heder sweora.8. er ek M. efter H.8. Efter man sætter Brynjolf Snorrason Spørsmaalstegn.
25 Ek man jötnaár um borna,þá er forðummik fœdda höfðu;níu man ek heima,níu íviði,mjötvið mœranfyr mold neðan. 6. íviðjur M efter H.
35 Ár var aldaþar er Ýmir bygði,vara sandr né særné svalar unnir,jörð fannsk ævané upphiminn,gap var ginnunga,en gras hvergi. 2. Ýmir, saa udtales Navnet nu af Islændinger; kanske opr. med Grimm Ymir af ymja. Eller kan den lange Vokal støttes ved got. iumjô gr. ókhlos?5. 6. Jfr. den oldtydske Wessobrunner Bøn, L. 3. 4: ero ni was | noh ûfhimil.
45 Áðr Burs synirbjöðum um ypðu,þeir er Miðgarðmœran skópu;sól skein sunnaná salar steina,þá var grund gróin grœnum lauki. 2. bjöðum Rask, Gisl. efter H; bjóðum_K. M._
55 Sól varp sunnan,sinni mána,hendi inni hœgrium himinjódyr;sól þat ne vissihvar hon sali átti,máni þat ne vissihvat hann megins átti,stjörnur þat ne vissuhvar þær staði áttu. 4. himinjódyr (Himmelhestedøren), saa synes Ordet at have været forstaat af de gamle Afskrivere, og saaledes læser Br. Snorrason. himinjódýr (Himmelhestedyrene) K. M. Jeg formoder himinjöður af jöðurr d. s. s. jaðarr, = oldeng. eodor_(som_ jöfurr = oldeng. eofor, fjöturr = oldeng. feotor_); jvfr. Anm. til Hrafnag. 25, 2. Ellers er denne Ordform bevaret i Mandsnavnet_ Jöðurr. Allerede Petersen har i Nord. Myth. S. 72 Anm. foreslaat himinjaðar.5. Eg. og Gisl. skrive né ogsaa i Bet. „non“. 9. 10. forkastes af Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 67) og Ettm.
65 Þá gengu regin öllá rökstóla,ginnheilug goð,ok um þat gættusk;nátt ok niðjumnöfn um gáfu,morgin hétuok miðjan dag,undorn ok aptan,árum at telja. 4. Jeg har med Snorrason henført þat til det foregaaende og derfor sat Semikolon efter gættusk. Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 67 f.) formoder, at V. 6 indeholder Brudstykker af to Vers, og at der mellem gættusk og nátt mangler 6 Linjer. Ettm. forkaster Lin. 3. 4.
75 Hittusk æsirá Iðavelli,þeir er hörg ok hofhátimbruðu,afla lögðu,auð smíðuðu,tangir skópuok tól görðu. 4. Efter hátimbruðu indsætter M. efter H afls kostuðu, | alls freistuðu. Disse Linjer ere forkastede af Bergm., Petersen og Snorrason.
85 Tefldu í túni,teitir váru,var þeim vettugisvant ór gulli;unz þrjár kvámuþursa meyjarámátkar mjökór jötunheimum.
95 Þá gengu regin öllá rökstóla,ginnheilug goð,ok um þat gættusk:hverr skyldi dvergadrótt um skepjaór brimi blóðguok ór Bláins leggjum. 6. drótt um skepja, saa og Rask; drótt of sk.,Gisl.; dróttir sk., M.
105 Þar var Móðsognirmæztr um orðinndverga allra,en Durinn annarr;þeir mannlíkunmörg um görðudvergar í jörðu,sem Durinn sagði. 4. Durinn eller Dúrinn (jvfr. dúra_)?_ 5–7. Jeg forstaar disse Linjer saaledes: þeir dvergar um görðu mörg mannlíkun í jörðu. Rask og K. læse: þeir m. | m. um görðu dverga or jörðu. M.: þar m. m. um görðusk dvergar or jörðu.
115 Nýi, Niði,Norðri, Suðri,Austri, Vestri,Alþjófr, Dvalinn,Nár ok Náinn,Nípingr, Dáinn,Bifurr, Bafurr,Bömburr, Nori,Ánn ok Ánarr,Óinn, Mjöðvitnir. Vers 11–16 høre efter Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 71 f.) og fl. ikke oprindelig til Völuspá. 7. Báfurr_?_ 8. Nori eller Nóri_?_
125 Veggr ok Gandálfr,Vindálfr, Þorinn,Þrár ok Þráinn,Þekkr, Litr ok Vitr,Nýr ok Nýráðr,nú hefi ek dverga,Reginn ok Ráðsviðr,rétt um talða.
135 Fili, Kili,Fundinn, Nali,Hepti, Vili,Hanarr, Svíurr,Billingr, Brúni,Bildr ok Buri,Frár, Hornbori,Frægr ok Lóni,Aurvangr, Jari,Eikinskjaldi. 2. Nali saa Udgg. Maske Náli eller med Codd. af SnE. Vali.4. Hannarr_?_ 5. Brúni, saa Eg. Neppe af brún, Bryn, men snarere af Adj. brúnn, brun, jvfr. skotsk Brownie og Kuhn zeitschr. f. vgl. sprachf. I, 200, Grimm Myth. S. 414. Bruni Rask M. 6. Buri, saa Eg. Búri Rask M. 7. Hornbori forekommer som Mandsnavn paa Kallerup-Stenen i Sjæland (F. Magnusen i danske Vid.-Selsk. hist. philos. Afh. VI, 467); af bera, jvfr. oldeng hornbora, en Hornbærer.
145 Mál er dvergaí Dvalins liðiljóna kindumtil Lofars telja,þeir er sóttufrá salar steiniAurvanga sjöttil Jöruvalla. 4. Lofars eller med Gisl. Lófars_?_ 7. Aurvanga, saa Rask Eg.; aurvanga K. M. Gisl.
155 Þar var Draupnirok Dólgþrasir,Hár, Haugspori,Hlévangr, Glóinn,Dori, Ori,Dúfr, Andvari,Skirfir, Virfir,Skafiðr, Ai. 4. Hlévangr eller Hlævangr_?_ 5. 6. Disse to Linjer, der udelades af alle Udgg., ere her optagne efter Codd. af SnE.
165 Álfr ok Yngvi,Eikinskjaldi,Fjalarr ok Frosti,Finnr ok Ginnarr;þat man æ uppi,meðan öld lifir,langniðja talLofars hafat. 4. Efter Ginnarr _indskyde Udgg. efter Papirafskrr. urigtig følgende Linjer:_Heri, HöggstariHljóðólfr, Móinn.Disse Navne have Papirafskrr. vilkaarlig optaget fra SnE. uden at bemærke, at de kun ere forvanskede Varianter til de allerede i 15, 3. 4 opregnede Navne.
175 Unz þrír kvámuór því liðiöflgir ok ástkiræsir at húsi,fundu á landilítt megandiAsk ok Embluörlöglausa. Foran dette Vers er rimelig noget udfaldet; heri har da staat et Ord, hvortil því i L. 2 har sluttet sig. Ikke engang, naar vi stryge V. 11–16, vil því vel kunne vise tilbage til ginnheilug goð i V. 9. Anderledes Scheving i Skand. Lit. Skr. 1810, S. 186. 4. at húsi er sikkerlig rigtigt. Rask Bergm. og fl. ændre efter Papirafskrr. med urette at súsi. _Huset, hvori det første Menneskepar skal bo, er der allerede; ved dette Hus ligge Ask og Embla som to Træer (_tveir trémenn, _Háv 49, hvilket Vers angaar samme Mythe) paa Stranden eller paa Marken (_á landi; velli at, Háv. 49). Jfr. Indledn. til Rígsmál: einhver af ásum, sá er Heimdallr hét, fór ferðar sinnar ok fram með sjóvarströndu nökkurri, kom at einum húsabœ.
185 Önd þau ne áttu,óð þau ne höfðu,lá né lætiné litu góða;önd gaf Óðinn,óð gaf Hœnir,lá gaf Lóðurrok litu góða. 7. Lóðurr. For Vokalen jvfr. Íslendingadrápa V. 1, hvor Navnet danner Helrim med glóða (Gisl. Prøver, S. 553).
195 Ask veit ek standa,heitir Yggdrasillhár baðmr, ausinnhvíta auri;þaðan koma döggvarþærs í dala falla;stendr æ yfir grœnnUrðar brunni. 2. 3. Interpunctionen efter Gisl.; Andre sætte Komma efter Yggdrasill, men ikke efter baðmr.
2059 Þaðan koma meyjarmargs vitandiþrjár, ór þeim saler und þolli stendr;Urð hétu eina,aðra Verðandi,skáru á skíði,Skuld ina þriðju;þær lög lögðu,þær líf kurualda börnum,örlög seggja. 3. sal, saa Rask og Mannhardt Germ. Myth. S. 542; sæ K. M. Gisl. 5–8. forkastes af Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 72 f.) og Mannhardt (Germ. Myth. S. 542); medens derimod Ettm. forkaster L. 9–12. 7. Rask og M. sætte ikke Komma efter skíði.12. örlög segja (3 Ps. pl.) K. Lün., jvfr. Mannhardt Germ. Myth. S. 599.
217 Þat man hon fólkvígfyrst í heimi,er Gullveiggeirum studduok í höll Hárshana brendu;þrysvar brenduþrysvar borna,opt, ósjaldan,þó hon enn lifir.
225 Heiði hana hétu,hvars til húsa kom,völu velspá,vitti hon ganda,seið hon hvars hon kunni,seið hon hugleikin,æ var hon anganillrar brúðar. Om dette Vers jvfr. Excurs. 4. vitti, saa Eg. af vitta, arte magica domare (af vitt_);_ vítti K. M. 5. 6. seið maa i begge Linjer være samme Ord; jeg har derfor fulgt H, hvorefter seið bliver Verbum. Ved Læsemaaden i R, som Udgg. have fulgt, maa seið i L. 5 tages som Subst., men saaledes han det ikke uden Tvang forstaas i L. 6; desuden kunde H’s Tekst lettere forvanskes til R’s end omvendt. hugleikin maa her tages i activistisk Betydning „med Lyst, med Iver“. seið hon kunni, | seið hon leikin [var] K.; s. h. k., s. h. leikinn M. 8. þjóðar K. M.
235 Þá gengu regin öllá rökstóla,ginnheilug goð,ok um þat gættusk:hvárt skyldu æsir afráð gjalda, eða skyldu goðin öllgildi eiga.
245 Fleygði Óðinnok í fólk um skaut,þat var enn fólkvígfyrst í heimi;brotinn var borðveggrborgar ása,knáttu vanir vígskávöllu sporna. Rask Bergm. M. sætte med urette L. 1–4 efter L. 5–8 7. vígská, saa ændret efter Forslag af Eg. for vígspá; jeg har uafhængig af ham formodet det samme. Jfr. Fms. IX, 493: vígskátt vísa ríki.
255 Þá gengu regin öllá rökstóla,ginnheilug goð,ok um þat gættusk:hverr hefði lopt alltlævi blanditeða ætt jötunsÓðs mey gefna. Foran dette Vers mangler vel, som F. Magnusen (Ældre Edda overs. I, S. 60 f.), Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 83) og Lüning mene, et Stykke hvori der har været sagt noget om den Tildragelse, som gav Anledning til Gudernes Raadslagning.
265 Þórr einn þar váþrunginn móði,hann sjaldan sitrer hann slíkt um fregn;á gengust eiðar,orð ok sœri,mál öll meginliger á meðal fóru. 1. vá, saa og Gisl. Jfr. Lokas. V. 64: ec veit at þu vegr.2. þrunginn móði, som Udgg. have, er vel det rette; dog kunde man og formode þrunginmóði, jvfr. borginmóði og oldeng. bolgenmód.
275 Veit hon Heimdallarhljóð um fólgitundir heiðvönumhelgum baðmi;á sér hon ausaskaurgum forsiaf veði Valföðrs.Vituð ér enn eða hvat? Om Ordningen af dette Vers jvfr. Excurs.
2859 Ein sat hon úti,þá er inn aldni komyggjungr ásaok í augu leit.Hvers fregnið mik?hví freistið mín?alt veit ek, Óðinn!hvar þú auga falt:í inum mœraMímis brunni;drekkr mjöð Mímirmorgin hverjanaf veði Valföðrs.Vituð ér enn eða hvat? Om dette Vers se Excurs. 5. Rask og M. begynde med Hvers et nyt Vers. 10. Mímis (saa udtales Navnet nu af Islændinger) eller Mimis?
295 Valði henni Herföðrhringa ok men,féspjöll spakligok spáganda;sá hon vítt ok um víttof veröld hverja. Om dette Vers se Excurs. 2. Rask betegner, at to Linjer mangle efter men.3. fékk spjöll Ettm. og Pfeiffer. Ogsaa jeg tviler paa, at féspjöll er det rette. 4. spá ganda Rask.
3059 Sá hon valkyrjurvítt um komnargörvar at ríðatil Goðþjóðar:Skuld hélt skildi,en Skögul önnur,Gunnr, Hildr, Göndulok Geirskögul;nú eru talðarnönnur Herjans,görvar at ríðagrund valkyrjur. Om dette Vers jvfr. Excurs. 4. Goðþjóðar forklarer jeg her som ellers af Gotar; Andre goðþjóðar af goð.9–12. forkastes af Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 73) og M.; Verset vilde ogsaa vinde derved, at disse Linjer vare borte.
315 Ek sá Baldri,blóðgum tívur,Óðins barniörlög fólgin:stóð um vaxinnvöllum hærimjór ok mjök fagrmistilteinn. 2. tivor M.
325 Varð af þeim meiði,er mér sýndisk,harmflaug hættlig,Höðr nam skjóta.Baldrs bróðirvar of borinn snemma,sá nam Óðins sonreinnættr vega. 2. Rask ændrer mér til mjór.5–8. og 33, 1–4. forkastes af Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 69) og M., som mene at disse Linjer feilagtig ere overførte fra Baldrs draumar; men se derimod Br. Snorrason i Ann. f. nord. Oldk. 1847, S. 365 f.
335 Þó hann æva hendrné höfuð kembði,áðr á bál um barBaldrs andskota.En Frigg um grétí Fensölumvá Valhallar.Vituð ér enn eða hvat?
345 . . . . . .. . . . . .. . . . . .. . . . . .Þá kná Valavígbönd snúa,heldr váru harðgörhöpt ór þörmum. 5–8. Rask og M. sætte disse Linjer efter V. 35, Bergmann efter áþekkjan; de forkastes af Br. Snorrason (Ann. f. nord. Oldk. 1847, S. 366 f.). Ettmüller sætter dem, ligesom jeg, foran V. 35, men betegner Lacune efter þörmum og ikke foran Þá kná Vala.5. Vala er med Afzelius, Bergm. og Eg. at forstaa som Gen. sg. af Vali, og ikke som Nom. sg. til völu, der heder völva (jvfr. Gisl. Oldn. Forml. S. 35).
355 Hapt sá hon liggjaundir hvera lundilægjarnlíkiLoka áþekkjan;þar sitr Sigynþeygi um sínumver vel glýjuð.Vituð ér enn eða hvat? 3. lægjarnlíki, saa M. lægjarn líki Rask K.; Eg. tager lægjarn for lægjarnan. Kanske lægjarns líki.4. óþekkjan Pfeiffer.
36 Á fellr austanum eitrdalasöxum ok sverðum,Slíðr heitir sú. Vers 36–39 indsættes af Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 84. 89) og fl. mellem Vers 64 og 65; jvfr. SnE. I, 198. 200. Men se derimod J. Aars i Tskr. f. Philol. og Pæd. I, 326–344. 3. söxum ok sverðum. Jfr. Fas. I, 491: saxi ok með sverði, og Saxo Grammaticus (S. 51 Müll. Udg.): fluvium diversi generis tela rapido volumine detorquentem.
375 Stóð fyr norðaná Niðavöllumsalr ór gulliSindra ættar;en annarr stóðá Ókólni,bjórsalr jötuns,en sá Brímir heitir. 2. Niðavöllum, saa og Gisl., der dog betegner det som uvist, om Ordet i første Stavelse har i eller í; Niðafjöllum_Rask K. M. efter SnE._ 6. Ókólni K. M., af kala kól, som Draupnir af drjúpa draup, Hófvarpnir af verpa varp. Ókolni_Rask og Eg., der henviser til_ kol, kul, Kulde. 8. Brímir eller Brimir?
385 Sal sá hon standasólu fjarriNáströndu á,norðr horfa dyrr;féllu eitrdroparinn um ljóra,sá er undinn salrorma hryggjum.
397 Sá hon þar vaðaþunga straumamenn meinsvaraok morðvargaok þanns annars glepreyrarúnu;þar saug Níðhöggrnái framgengna,sleit vargr vera.Vituð ér enn eða hvat? 7–10. Disse Linjer høre efter Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 90) til et eget Vers om Hvergelmir, hvis Begyndelse er tabt. 7. Níðhöggr eller Niðhöggr? For det sidste kunde Forbindelsen med Niðafjöll (V. 66) tale, men níðhöggr er og Sværdnavn (SnE. I, 567) og i denne Betydning synes det ialfald alene at kunne forklares af níð.
405 Austr sat in aldnaí Járnviði ok fœddi þarFenris kindir;verðr af þeim öllumeinna nökkurrtungls tjúgarií trolls hami. 8. trolls, dette er den ældste Form; trölls_Udgg., hvilken Form allerede lader sig paavise i gammel Tid paa Island._
415 Fyllisk fjörvifeigra manna,rýðr ragna sjötrauðum dreyra;svört verða sólskinum sumur eptir,veðr öll válynd.Vituð ér enn eða hvat? 5. svört verða, saa og Rask K.; svart var þá_M. Gisl. med_ R.
425 Sat þar á haugiok sló hörpugýgjar hirðirglaðr Egðir;gól um hánumí gaglviðifagrrauðr hani,sá er Fjalarr heitir.
435 Gól um ásumGullinkambi,sá vekr hölðaat Herjaföðrs;en annarr gelrfyr jörð neðansótrauðr haniat sölum Heljar.
445 Geyr Garmr mjökfyr Gnípahelli;festr man slitna,en freki renna.Fjöld veit hon frœða,fram sé ek lengra,um ragnarökrömm sigtíva. Man kunde paa Grund af Teksten i H formode, at dette Vers: Geyr — sigtíva skulde sættes fuldstændigt mellem V. 35 og 36 og at de fire første Linjer: Geyr — renna skulde gjentages som stef første Gang mellem V. 39 og 40 og anden Gang her mellem V. 43 og 45. Dog vilde denne Formodning ikke have noget sikkert at støtte sig til, og jeg har derfor her heller fulgt R.
4559 Brœðr munu berjaskok at bönum verðask,munu systrungarsifjum spilla;hart er í heimi,hórdómr mikill,skeggjöld, skálmöld,skildir ’ru klofnir,vindöld, vargöld,áðr veröld steypisk;man engi maðröðrum þyrma. 5. M. interpungerer ikke efter heimi.
465 Leika Míms synir,en mjötuðr kyndisk,at inu gamlaGjallarhorni;hátt blæss Heimdallr,horn er á lopti;mælir Óðinnvið Míms höfuð. 3. gamla, saa og Rask M. Gisl.; galla i R kunde støttes ved SnE. I, 306: galla brú, pontem resonantem.
475 Skelfr Yggdrasilsaskr standandi,ymr it aldna tré,en jötunn losnar;hræðask allirá helvegum,áðr Surtar þannsefi of gleypir.
485 Hvat er með ásum?hvat er með álfum?gnýr allr jötunheimr,æsir ’ru á þingi;stynja dvergarfyr steindurumveggbergs vísir.Vituð ér enn eða hvat?
49 Geyr nú Garmr mjökfyr Gnípahelli;festr man slitna,en freki renna. Disse 4 Linjer skulle efter R og H aabenbart gjentages som stef, og efter den oprindelige Fordeling synes der at skulle være 4 Vers i hvert stefjamál eller mellem hver Gang Stevet forekommer. Dette Forhold lader sig endnu tydelig iagttage i H: I Versene 32–35 have vi ét stefjamál paa 4 Vers. Det næste: V. 37–41 bestaar tilsyneladende af 5 Vers, men Uregelmæssigheden ligger her egentlig blot deri, at Vind ǫlld i Hskr. er skrevet med stor V_; V. 37 og 38 bør skrives som ét Vers og vi have da her det andet stefjamál paa 4 Vers. V. 43–46 danne det tredje stefjamál paa 4 Vers. Det sidste stefjamál 48–50 indeholder derimod kun 3 Vers; denne Uregelmæssighed er rimelig opstaat derved, at et Vers om Vidars Kamp med Ulven er glemt; V. 48 og 49 synes nemlig begge væsentlig at handle om Thors og Midgardsormens Kamp.I_ R er Forholdet vistnok anderledes; men jeg tror dog, at det lader sig godtgjøre om de fleste Afvigelser, at de grunde sig paa Forvanskninger. Første stefjamál i R indeholder kun 2 Vers: 44–45. Men V. 45 er aabenbart en Sammenføining af 2 Vers (den sidste Halvdel af det andet af disse finde vi i H V. 40: hrædaz — gleypir_). Og derefter maa V. 49:_ Hvat er meþ asom — veggbergs visir v. e. e. h. indskydes, ti denne Plads har det ikke alene i H, men ogsaa i Codd. af SnE. og der, hvor det staar i R, passer det aabenbart ikke, da det der adskiller det ensartede og sammenhørende. Vi have da faat ét stefjamál paa 4 Vers. Videre maa Stevet (geyr — renna) være glemt efter V. 51: Þa cǫmr hlinar — angantyr, ti ikke alene H har det, men Forf. af Gylfaginning synes ogsaa at have kjendt det paa denne Plads; og naar vi nu, efter hvad der ligeforan er bemærket, udskyde V. 49 (Hvat er meþ asom — visir v. e. e. h.), saa have vi det andet stefjamál bestaaende af de 4 Vers 47. 48. 50. 51. Til det tredje stefjamál have vi nu i R kun 3 Vers: 52. 53. 54, men ogsaa denne Afvigelse fra det formodede oprindelige Forhold har rimelig sin Grund i en Forvanskning: V. 53, som bestaar af 12 Linjer, kan nemlig med Sandsynlighed betragtes som opstaat ved Sammensmelting af 2 Vers, saameget mer, som Thors Kamp med Midgardsormen i H synes at være behandlet i 2 Vers.Bergmann (poèmes Isl. p. 218) finder det besynderligt, at de fire Linjer Geyr — renna indsættes som V. 49, efterat det i V. 47 er sagt, at jötunn losnar (jötunn er dog snarere = Loki, end = freki), og fuldstændig meningsløst, at de samme Linjer indsættes som V. 58, efterat det er fortalt, at Jorden er sunken i Havet og at Ulven er dræbt af Vidar. Men Linjerne Geyr — renna_bør ikke sættes i Tidsforhold til de nærmeste forudgaaende Vers og hvad deri er fortalt;_ festr man slitna, en freki renna udsiges af Volven som fremtidigt i Forhold til den Tid, da Völuspá kvædes. Ved denne Opfatning, der ved et Omkvæd er fuldt berettiget, falde Bergmanns Indvendinger bort.Ogsaa Ettm. har givet de nævnte 4 Linjer som stef, men naar han tilføier dem ved hvert andet Vers, saa er dette uden Støtte i Hskrr.
505 Hrymr ekr austan,hefisk lind fyrir.Snýsk jörmungandrí jötunmóði:ormr knýr unnir,en ari hlakkar,slítr nái niðfölr.Naglfar losnar. 7. neffölr Rask K. M. Gisl.
515 Kjóll ferr austan,koma munu Muspellsum lög lýðir,en Loki stýrir;fara fíflmegirmeð freka allir,þeim er bróðirByleists í för. I dette Vers maa der vel stikke flere gamle Feil. Enten i V. 50 eller 51 synes austan at være urigtigt. Jeg tror snarest, at Kjóll ferr austan i V. 51 er feilaktigt for K. f. norðan (Petersen i Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 86 formoder enten i V. 50 eller 51 norðan;Vigfússon i V. 50 vestan_).Videre maa vel_ Muspells i L. 2 grunde sig paa en Forvanskning, ti Muspells lýðir maa komme fra Muspell, altsaa søndenfra, og kunne ikke skilles fra Surt. Muspells i L. 2 er vel snarest forvansket af Heljar, jvfr. SnE. Loka fylgja allir Heljar sinnar. Disse maa jo dog vel komme fra nord, ti „norðr liggr Helvegr“.2. Muspells eller Múspells?8. Býleists M. Jeg skriver derimod Byleistr,for Bylheistr af bylr og et Adj. heistr, jvfr. oldeng. hæst (violentus), oht haistêra handî (= oldn. heiptugri hendi); ogsaa Formerne Byleiptr og Byleiftr ere hjemlede; jvfr. heipt og got. haifsts_; derimod er_ Byleipr_og_ Bylleystr uhjemlede og urigtige Former. Skrivemaaden by leipz i R kan ikke alene være tilstrækkelig til at gjendrive min Forklaring. Eller lyder Navnet Bý-leiptr og er beslægtet med leiptr, f. n. Lyn?
525 Surtr ferr sunnanmeð sviga lævi,skínn af sverðisól valtíva.Grjótbjörg gnata,en gífr hrata;troða halir helveg,en himinn klofnar. 2. sviga lævi, noxa virgarum, af svigi (Eg. lex. 801 b.); jvfr. læ klugrs Fms. VII, 66. 6. hrata, saa og Gisl.; rata Rask K. M. Denne Form i samme Betydning som hrata er dog ved Stavrimet sikret i Sig. I, 36: ratar gorliga | raþ Sigurdar.
535 Þá kemr Hlínarharmr annarr fram,er Óðinn ferrvið úlf vega,en bani Beljabjartr at Surti;þar man Friggjarfalla angan. 8. angan er støttet af de fleste Hskrr. og af metriske Grunde; angantýr Rask K. M. Gisl.Ordet tyr, som i R er tilføiet efter angan, kan mulig være indkommet derved, at tyr i det Hskr., hvorfra R stammer, var skrevet til, og da vel i Margen, af en Mand, som efter angan savnede en Omtale af Kampen mellem Ty og Garm, der i SnE. I, 190 nævnes efter Kampen mellem Fröy og Surt. Afskriveren af R kan tillige have tænkt paa Navnet Angantýr.
54 Geyr nú Garmr mjökfyr Gnípahelli;festr man slitna,en freki renna. Mangler i alle Udgg. Jeg har tilføiet det her efter H.Ogsaa Forf. af Gylfaginning synes at have kjendt det paa denne Plads.
555 Þá kemr inn miklimögr SigföðurViðarr vegaat valdýri;lætr hann megi hveðrungsmund um standahjör til hjarta;þá er hefnt föður.
5659 Þá kemr inn mœrimögr Hlóðynjar,gengr Óðins sonrvið orm vega;drepr hann af móðiMiðgarðs véurr;munu halir allirheimstöð ryðja;gengr fet níuFjörgynjar burrneppr frá naðriníðs ókvíðnum. H synes at have to Vers om Thors Kamp med Midgardsormen, og nærværende Vers indeholder da rimelig Brudstykker af to forskjellige. Hauksbók vilde her rimelig give os en fuldstændigere og bedre Tekst, hvis alle dens Ord kunde læses. 2. Hlóðynjar, saa Udgg.; den første Vokal i Ordet er dog ikke sikker. 3. 4. udskydes af Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 70) og af M., som ændrer hann i L. 5 til orm.4. orm, saa ændret med Olafsen, Bergm. og fl. for ulf.7. 8. høre efter Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 70) andensteds hen. 11. neppr, foroverbøiet; jvfr. ek fer gneppr . . niðr til Surts, Bergbúaþ. Vigf. Udg. S. 127.
575 Sól tér sortna,sígr fold í mar,hverfa af himniheiðar stjörnur;geisar eimiok aldrnari,leikr hár hitivið himin sjálfan. 1. tér sortna; jvfr. Helg. Hjörv. V. 40: tiá blǫþa vndir, Brot af Sig. V. 13: hyggia tęþi, og Eg. lex. poët. 817 b. 6. ok aldrnari, saa og Gisl.; við aldrnára_Rask K. M._
58 Geyr nú Garmr mjökfyr Gnípahelli;festr man slitna,en freki renna.
595 Sér hon upp komaöðru sinnijörð ór œgiiðjagrœna;falla forsar,flýgr örn yfir,sá er á fjallifiska veiðir.
605 Finnask æsirá Iðavelliok um moldþinurmátkan dœmaok minnask þará megindómaok á Fimbultýsfornar rúnar.
615 Þar munu eptirundrsamligargullnar töflurí grasi finnask,þærs í árdagaáttar höfðu. 5. ár daga Rask. 6. Efter höfðu _tilføie Rask K. M. med Papirafskrr. følgende Linjer:_fólkvaldr goðaok Fjölnis kind.
625 Munu ósánirakrar vaxa,böls man alls batna,Baldr man koma;búa þeir Höðr ok BaldrHropts sigtoptirvel valtívar.Vituð ér enn eða hvat? Petersen (Ann. f. nord. Oldk. 1840–41, S. 88) lader dette Vers, og derpaa V. 63, følge umiddelbart efter V. 59; ligesaa Ettm., der dog lader V. 63 følge efter V. 61. 7. vé valtíva Rask efter Papirafskrr.
633 Þá kná Hœnirhlut við kjósaok burir byggjabrœðra tveggjavindheim víðan.Vituð ér enn eða hvat? 2. hlut við Rask M.; hlaut við K. Scheving; hlautvið, ramum sacrificalem, bacillum divinatorium Eg.; hlutvið,Lodkvisten, Spaastokken, Petersen (Nord. Myth. 398. 407) og Müllenhoff (Allgem. Monatsschr. 1852, S. 321).
645 Sal sér hon standasólu fegragulli þakðaná Gimlé;þar skulu dyggvardróttir byggjaok um aldrdagaynðis njóta. 4. á Gimlé. Denne Læsemaade i R er her nødvendig for Versemaalets Skyld. Ogsaa alle de andre Hskrr. skrive Gimle_og ikke_ Gimli. Gimlé er, som jeg tror, for Gimhlé af hlé,Læ. Udgg. skrive á Gimli, og Gisl. betegner, at der er udfaldet et Ord derefter; Rask, Bergm., og Ettm. udfylde á Gimli hám (maatte hede há, jvfr. SnE. I, 78: sá salr...., er Gimle heitir_); lettere var det da at omstille_ Gimli á.7. aldr daga Rask.
65 Þá kemr inn ríkiat regindómiöflugr ofan,sá er öllu ræðr. 4. Efter ræðr tilføie Rask K. M. med Papirafskrr. følgende Linjer:semr hann dómaok sakar leggr,vésköp setr [Skrevet: veskaup i Afskrr.; Andre: verkaup d. e. verkkaup.]þau er vera skulu. [Andre: vara munu.]Jeg ved ikke at anføre slaaende indre Grunde mod disse Linjers Ægthed; men da alt ellers tyder paa, at Papirafskrr. af Völuspá blot grunde sig paa de Pergamenthskrr., vi have, da det videre kan paavises, at Papirafskrr. i Völ. have indskudt uægte Verslinjer (se Anm. til 16, 4), og da de her omhandlede Linjer ialfaldkunne være digtede i senere Tid, saa tør vi ikke fæste nogen Lid til deres Ægthed. Jeg antager, at de ere tildigtede for at gjøre Verset 8linjet. Dog er det rimeligt nok, at fire Linjer mangle efter ræðr.
665 Þar kemr inn dimmidreki fljúgandi,naðr fránn neðanfrá Niðafjöllum;berr sér í fjöðrum— flýgr völl yfir — Niðhöggr nái.Nú man hon sökkvask.“ 8. Om denne Linje jvfr. Excurs.