Sjätte Bandet. Ny följd. Andra Bandet. 1890) (original) (raw)

Full resolution (TIFF)- On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - II

Below is the raw OCR textfrom the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now! Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144 Finnur Jonsson.

at denne antagelse beroede på en gammel tradition. En
sådan tradition hverken kan eller bör forkastes, uden at der
er meget stærke, ja tvingende grunde derför, så meget mindre
som der haves så mange smukke exempler på den islandske
traditions maerkelige sejhed og pålidelighed.

Hertil kommer så den omstændighed, at Bragi i
virkeligheden ikke hører nogen mytisk eller forhistorisk tid til,
men henføres til den historiske tid, ganske vist til dennes
første periode, det 9. årh:s første halvdel. Dette fremgår af
de anførte kildesteder.

Bragi sættes i disse i forbindelse med 3 eller rettere sagt
med 4 konger. Den første er Ra g nar r lodbrok. Ifølge
J. Steenstrups grundige undersøgelser (Normannerne I), hvortil
jeg henviser, må Ragnarr betragtes som en historisk person i
det 9. årh. (f c. 860). Om ham siges Bragi at have digtet
Ragnarsdrápa; drapaen er ganske vist ikke om Ragnarr selv,
men om billederne på et skjold, som han sendte digteren
ved en månd Hrafnketill; denne tiltales i selve digtet.

Den anden er Bjprn at Haugi i Sverige. Ifølge
Hervarars. rnå denne Bjprn netop have levet i det 9. årh:s
første halvdel, da hans brodersön Eiríkr siges at have været
samtidig med Haraldr hår f agre. Fra en anden kilde (Landn.
s. 200) ved vi, at blandt de islandske landnamsmænd nævnes
en svensk månd |>ordr knappr, som siges at have været
en sön af Bj<?rn at Haugi. En smuk bekræftelse af Björns
levetid synes vi at få fra en anden kant. I "Vita Ansgarii"
af Ansgars efterfølger Rembertus (f 888) omtales en "rex
Bern"; se f. ex. Script, rer. Dän. I, 444-7. Det hedder her
om Ansgar og hans rejsefæller: "Tandem ad portum regni
ipsorum, qui Byrca dieitur, pervenerunt, ubi benigne a rege,
qui Bern voeabatur, suscepti sunt". Denne rejse foretog Ansgar
827. Den Bern, som her nævnes, har allerede Langebek
identificeret med Bjprn at Haugi, og det er et i hvert fald
særdeles mærkeligt sammentræf, vi her har. Man har tidli-