Vilhelm Leifer, Den Danske Schindler (original) (raw)
I 2013 er det 70 �r siden, at det lykkedes hovedparten af de danske j�der at flygte over �resund til sikkerhed i det neutrale Sverige og s�ledes undslippe nazisternes klapjagt og deportationer - en historisk enest�ende aktion.
Den danske politifuldm�gtig Vilhelm Leifer spillede en vigtig rolle i bestr�belserne p� at hj�lpe de forfulgte ud af det besatte Danmark. Han var �n af de centrale figurer under hele modstandskampen, lige fra illegalt efterretningsarbejde og flugtruter til sabotageaktioner og stikkerlikvideringer.
Men som hovedperson i efterkrigstidens _Leifer-sager_blev Vilhelm Leifer samtidigt �n af bes�ttelsestidens mest kontroversielle skikkelser � stadig omstridt d�n dag i dag. Han er blevet kaldt den danske Schindler, for under bes�ttelsen reddede han hundredevis af forfulgte fra udryddelse. Om det drejede sig om kommunister, h�jrefolk, modstandsfolk, j�der eller gamle studiekammerater � alle kunne finde hj�lp og beskyttelse hos den godhjertede politifuldm�gtig.
Men det var krigstid, og hans indsats i det godes tjeneste kr�vede utraditionelle � ofte lyssky - metoder, som danske myndigheder ford�mte.
Hvor Oskar Schindler efter krigen blev ud�deliggjort som en af de store humane skikkelser i Holocaust, blev Vilhelm Leifer f�ngslet af de danske myndigheder, sigtet for landsforr�deri, v�rnemageri, skyldnersvig og medvirken til drab.
Et retsopg�r helt i tr�d med befrielsesregeringen Vilhelm Buhl, hvor statsministeren i sit budskab til befolkningen den 5. maj 1945 kr�vede afregning med landsforr�derne: �Hurtigt og h�ndfast skal denne afregning v�re, men ogsaa retf�rdigt. Den samme Vilhelm Buhl, der f� �r tidligere havde ford�mt modstandsbev�gelsens sabotageaktioner og opfordret til at angive sabot�rer til de danske myndigheder.
Derimod beskrev h�jesteretssagf�rer C. B. Henriques fra Mosaisk Troessamfund, der senere gik i brechen for Leifer, retsopg�ret med bes�ttelsestidens landssvigere med et ofte citeret udtryk: landet var "et juridisk galehus".
Allerede den 9. april 1940, da Danmark blev besat af de tyske tropper, besluttede Leifer sig for at spille sit helt eget spil i bes�ttelsestidens Danmark. Han var ansat under rigspolitichefen p� Politig�rden i K�benhavn, hvor den samlede stab tidligt p� formiddagen blev indkaldt til krisem�de i parolesalen for at tage bestik af situationen.
Den danske regering, kongen og rigsdagen fors�gte at f� det bedst mulige ud af tingenes tilstand og var i de hektiske morgentimer blevet enige om, at egentlig v�bnet modstand kun ville kaste landet ud i en h�bl�s kamp, og tyskernes bes�ttelse blev taget til efterretning under protest.
Efter m�det i parolesalen skaffede Vilhelm Leifer sig adgang til politiets sagsmapper og registre, og med sin private navneliste i h�nden fjernede han resolut 23 kartotekskort og andet arkivmateriale, der ville have bragt en lang r�kke menneskeliv i fare, hvis det var faldet i tyskernes h�nder. Det gjaldt personf�lsomt materiale fra s�vel K�benhavns opdagelsespoliti som sikkerhedspolitiet.
Leifer n�ede at tilintetg�re mange f�lsomme papirer, der gik op i r�g i Politig�rdens fyr, inden den �verste ledelse fattede mistanke. Sidst p� eftermiddagen den 9. april udstedte rigspolitichefen Eigil Thune Jacobsen s� if�lge Leifer ordre om, at intet arkivmateriale m�tte destrueres.
Betydningen af Leifers dristige handling den 9. april viste sig m�ske is�r, da det danske politi efter krav fra den tyske bes�ttelsesmagt den 22. juni 1941 gik i gang med en landsomfattende razzia for at arrestere en lang r�kke kommunister. De mange anholdelser skete n�sten udelukkende p� grundlag af dansk politis oplysninger p� Politig�rden vedr�rende personer under mistanke for illegal virksomhed. N�sten alle 23 navne fra Leifers liste undgik at blive arresteret, og de kunne stille g� under jorden.
Som daglig leder af Rigspolitiets visumkontor sad Leifer i en central stilling i bes�ttelsestidens Danmark, hvor han skulle administrere alle ans�gninger om udrejse til udlandet. Han var leveringsdygtig i alle slags legitimationspapirer, pas, pass�rsedler med mere, og fra starten var han involveret i modstandsarbejdet.
Med den ene h�nd s�rgede Leifer for, at folk, der var forfulgt af tyskerne og ikke kunne opn� udrejsetilladelse, ganske officielt blev afvist, mens han med den anden h�nd noterede deres navne og adresser ned og herefter skaffede dem udrejse p� anden m�de.
Midt under bes�ttelsen, den 2. september 1942, gik statsminister Vilhelm Buhl til mikrofonen i det nye radiohus i Rosen�rns All� og holdt sin historiske antisabotagetale til det danske folk. Mange sad ved radioapparaterne og lyttede, da landets f�rstemand i st�rke vendinger ford�mte sabotageaktionerne og opfordrede befolkningen til at angive sabot�rerne til politiet: �Sabotage er en af de alvorligste forbrydelser, der kan beg�s mod et krigsf�rende land, og i almindelighed kendes der for s�danne forbrydelser i de krigsf�rende lande kun �n straf, nemlig d�dsstraf ��
M�ske is�r Buhls tale fik Leifer til at s�tte alt p� spil � penge, karriere, sit liv - i kampen for at redde ofrene for den tyske bes�ttelsesmagt. Han brugte egne penge for med b�den M�gen at f� etableret sin egen illegale flugtrute over �resund, der kunne hj�lpe modstandsfolk, j�der og forfulgte i �vrigt ud af det besatte Danmark. M�gen sejlede flygtninge til Sverige tre gange om ugen fra en lille b�debro under godset Gjorslev p� Stevns, og hjemad medbragtes ofte illegale tryksager og b�ger, trykt i Sverige.
Det var ogs� omkring dette tidspunkt, at Vilhelm Leifer aflagde et privat bes�g hos en tysk kontaktmand, Horst Gilbert, i lejligheden p� fjerde sal p� Sortedam Dossering 29 p� �sterbro i K�benhavn. Trods sin civile optr�den som redakt�r i Skandinavisk Telegram Bureau var Gilbert tillige tilknyttet den tyske efterretningstjeneste og havde rang som SS-Standartenf�hrer. Han var dansk gift og blev betragtet som Hitler-fjendligt indstillet.
Leifer blev pr�senteret for en af Gilberts bekendte, en lille, �ldre herre med gr�spr�ngt, n�rmest snehvidt h�r: Oberingenieur Harry Bauer. F�rst adskillige m�neder senere - i april 1943 � afsl�rede Gilbert overfor Leifer, at denne Harry Bauer i virkeligheden var identisk med chefen for den tyske milit�re efterretningstjeneste Abwehr, admiral Wilhelm Canaris.
Det var sk�bnens ironi, at Vilhelm Leifer � selv en tvetydig og g�defuld skikkelse - denne aften i K�benhavn skulle l�be ind i den legendariske admiral. Canaris var Det Tredje Riges helt store skyggespiller, der l�nge blev betragtet som �n af Hitlers bedste h�ndlangere. Men i virkeligheden saboterede han Hitlers planer og satte alt p� spil for at bek�mpe d�n mand, hvis fjende og h�ndlanger han var p� samme tid.
Admiral Canaris blev arresteret af SS efter det mislykkede attentat p� Hitler den 20. juli 1944, og da krigen n�rmede sig sin afslutning, gav Hitler ordre til at henrette sin mange�rige efterretningschef. Om morgenen den 9. april 1945 efter en kort skinproces blev Canaris h�ngt i f�ngselsg�rden i KZ Flossenburg.
Allerede den 14. oktober 1944 faldt Horst Gilbert som offer for sit farlige dobbeltspil. Han blev fors�gt likvideret af den danske modstandsbev�gelse, blev h�rdt s�ret og d�de en m�ned senere.
Ogs� Leifer spillede et farligt dobbeltspil, hvor han p� den ene side havde et n�rt samarbejde med fremtr�dende modstandsfolk som Bent Fauerschou-Hviid (Flammen), J�rgen Haagen Schmidt (Citronen), Svend Aage Nielsen (John), Jens Lillelund og godsejer Flemming Juncker, der under bes�ttelsen stod bag et omfattende netv�rk af modstandsfolk i Jylland.
Samtidigt indebar Leifers komplicerede spil t�tte kontakter med ledende nazister i tyskernes hovedkvarter p� Dagmarhus, blandt andre Gestapo-chefen Karl Heinz Hoffmann, chefen for den tyske udlandsspionage i Danmark, Hermann Seibold, og Horst Gilbert.
Vilhelm Leifer fors�gte med vanlig energi at spille p� alle tangenter p� samme tid, og i januar 1944 var jorden begyndt at br�nde s� meget under ham, at han m�tte flygte til Sverige. Han n�ede lige at deltage i Flammens sidste f�dselsdag i begyndelsen af januar 1944. Under opholdet i Sverige blev Leifers lejlighed i Ynglingagatan i Stockholm et midlertidigt tilholdssted for Flammen, der skulle restituere sig efter at v�re blevet s�ret under et fors�g p� at likvidere Hermann Seibold den 29. januar 1944.
Efter krigen forklarede ledende nazister som Otto Bovensiepen, Hoffmann og Seibold under politiafh�ringer, at de f�lte sig overbeviste om, at Leifer stod bag adskillige likvideringer, fordi han angiveligt � som det hed i en afh�ringsrapport � �ville skaffe medvidere om sin virksomhed af vejen.�
Ogs� likvideringen af den 26-�rige Jane Horney blev i mange �r k�det sammen med Vilhelm Leifer, der i marts 1946 blev afh�rt af anklagemyndigheden om drabet. Den svenske kvinde, der havde l�rt Leifer at kende gennem sit arbejde for Horst Gilbert i Skandinavisk Telegram Bureau, havde desuden t�tte forbindelser til s�vel modstandsbev�gelsens folk som naziofficerer.
Angiveligt blev Jane Horney efterh�nden betragtet som en decideret sikkerhedsrisiko, der vidste alt for meget om de illegale ruter over �resund, og Flammen fors�gte forg�ves at likvidere hende under et bes�g i Stockholm. F�rst den 20. januar 1945 blev hun dr�bt med nakkeskud om bord p� en fiskekutter, hvorefter liget blev viklet ind i jernl�nker og smidt over bord.
Leifer selv har senere fortalt, at den oprindelige ordre til at likvidere Jane Horney kom fra England til Stockholm omkring �rsskiftet 1943/44. F�rst for f� �r siden blev det s� afsl�ret, at manden, der affyrede de dr�bende skud p� kutteren T�rnen ud for H�gan�s, var den n�stkommanderende i Studenternes Efterretningstjeneste SE, Hjalmar Ravnbo.
Straks efter befrielsen vendte Vilhelm Leifer tilbage til Danmark, men otte m�neder senere blev han suspenderet af Justitsministeriet, mens der blev samlet materiale mod ham. Den 5. marts 1946 blev han f�ngslet, sigtet for landsforr�deri, spionage for bes�ttelsesmagten og medvirken til drab p� den tyske efterretningsofficer Horst Gilbert, der angiveligt skulle g�res tavs p� grund af sit kendskab til Leifers samarbejde med tyskerne. Leifer afviste alle anklager men kom til at tilbringe de f�lgende 9 m�neder i Vestre F�ngsel og p� Sundholm.
P� samme m�de, som Schindlers j�der bakkede op om Oskar Schindler efter krigen, kom ogs� mange af de mennesker, som Vilhelm Leifer hjalp under bes�ttelsen, Leifer til unds�tning i forbindelse med efterkrigstidens retssager.
Et �rs tid efter krigens afslutning � den 10. maj 1946 - afgav grev Carl Adam Moltke en erkl�ring, hvori han beskrev Leifers indsats: �Jeg ved med sikkerhed, at en del betroede folk indenfor modstandsbev�gelsen i disse �r fik uvurderlig assistance af Leifer, idet denne ordnede deres visum ved sit smidige og intelligente dobbeltspil med tyskerne.�
Direkt�r H. Tholstrup kunne i et brev dateret den 9. september 1946 fort�lle, hvorledes Leifers privatkontor i lang tid var central for en omfattende flygtningetjeneste, hvor alt blev gjort for at hj�lpe de forfulgte:� � jeg ved, som mange andre, at Leifer gjorde en meget stor indsats for at komme disse ulykkelige mennesker til hj�lp ��
Ogs� fremtr�dende medlemmer af Det Mosaiske Troessamfund bakkede op om Vilhelm Leifer, ligesom en lang r�kke ledende modstandsfolk vidnede til fordel for ham, blandt andre godsejer Flemming Juncker.
I sine erindringer Men morsomt har det v�ret, der udkom i 1983, fortalte Flemming Juncker, at Leifers �� uomtvistelige �gte nationale intentioner fra mange hold blev draget i tvivl � Han var mig og andre til stor hj�lp i 42-43 og havde fortjent en langt bedre behandling end den, han fik efter krigen.�
Da den danske modstandsbev�gelse p�tog sig det fulde ansvar for drabet p� Horst Gilbert, m�tte anklagemyndigheden frafalde drabssigtelsen. Senere blev Vilhelm Leifer pure frifundet for alle anklager om samarbejde med tyskerne, ligesom han blev tilkendt erstatning.
Anklagemyndigheden anerkendte Vilhelm Leifers indsats for at redde ofre for bes�ttelsesmagten, og i udskriften af retsbogen for K�benhavns Byrets 22. afdeling den 16. juni 1948 hedder det: �Det anerkendes imidlertid fra anklagemyndighedens side, at tiltalte under de tyske j�deforf�lgelser i efter�ret 1943 har v�ret virksom for og har ydet et omfattende og dygtigt arbejde for at skaffe personer af j�disk afstamning transportmuligheder til Sverige.�
Mange �r senere, den 2. december 1985, erkl�rede overrabiner Bent Melchior, Det Mosaiske Troessamfund, at �jeg har kendskab til en r�kke tilf�lde, hvor dav�rende politifuldm�gtig Vilhelm Leifer ydede hj�lp til medlemmer af Det mosaiske Troessamfund, s� at de p�g�ldende bley reddet i sikkerhed under de nazistiske j�deforf�lge1ser.�
Samtidigt tog Melchior kategorisk afstand fra beskyldninger om, at Leifer skulle have hjulpet mennesker i n�d ud fra �konomiske motiver. Overrabiner Bent Lexner sluttede senere op og afviste, at Leifer skulle have beriget sig p� j�detransporterne over Sundet.
Den nu afd�de frihedsk�mper Gunnar Dyrberg ben�gtede s� sent som den 14. april 2008 i et interview med BT, at Vilhelm Leifer kunne have bestilt likvideringen af Horst Gilbert. Gunnar Dyrberg var en fremtr�dende modstandsmand, der under bes�ttelsen som afdelingsleder for modstandsgruppen Holger Danske havde et n�rt forhold til s�vel Flammen som Citronen.
Og Dyrberg var ikke i tvivl � ingen kunne give ordrer til aktive modstandsfolk: � Det er ikke korrekt. Flammen fik ikke ordrer fra nogen � det var der ingen af os der gjorde � Hvis en velorienteret kilde fortalte om en stikker, bestemte vi selv, om den p�g�ldende var s� farlig, at han skulle likvideres.�
Selv om Vilhelm Leifer fra mange sider blev beskrevet som �n af modstandskampens sande helte, opn�ede han aldrig den fulde anerkendelse af sin indsats under bes�ttelsen.
Efter et par �rs ophold i udlandet lykkedes det Vilhelm Leifer midt i halvtresserne at f� etableret en velfungerende advokatpraksis.
Leifer d�de for tyve �r siden, den 26. april 1993, 88 �r gammel.
En anden af de centrale skikkelser under bes�ttelsen, Vilhelm Buhl, kunne ved krigens afslutning krone en smuk politisk karriere med udn�vnelsen til statsminister i befrielsesregeringen i 1945. Ogs� en gade fik han opkaldt efter sig: den 1. december 2012 navngav K�benhavns Kommune en gade i statsministerkvarteret p� Islands Brygge Vilhelm Buhls Gade.
- Louis B�low