Les gratis: «Vær hilset I Nordlands bebyggende Mænd» av Petter Dass (original) (raw)

Vær hilset I Nordlands bebyggende Mænd/
Fra Værten i Huuset/ til trællende Svend/
Vær hilset I Kofte-klæd Bønder;
Ja samtlig/ saavel ud til Fiære som Field/
Saa vel den der bruger med Fisken paa Gield/
Som salter Graa-Torsken i Tønder.
Vær hilset i Geistligheds hæderlig Lius/
Prælater og Orden i Helligdoms Huus/
Hver i sin Bestilling hin gieve;
Tillige du velbetroed’ Øvrigheds Mand/
Som bør bære Sverdet og Rætten i LandHer har Seip ((utg.) 1974:[9],141) v.hj.a. Q emendert til «Hand». Jeg vil imidlertid la stedet stå uforandret. Både a, b, c og alle de øvrige mss. har «Land» (ibid.)./
Fra Vold og U-noder handthæve.
Hil være Leilændingen/ Huusmanden og/
Hver OdelsmandIstedenfor «Odelsmand» har manuskriptene A, B, C, D «Huusmand», C har «Hosbond» (Seip (utg.) 1974:141). med den Strandsiddende Flok/
Af hvad for slags Middel og Evne;
Udliggere/ KremmereE har «borgere kræmmer» som variant til «Udliggere, Kremmere»/ hvad Navn de har/
Samt fleere som jeg her udtydelig klar/
For Mangel paa Tiid ey kand nævne.
Hil være det elskelig Qvindelig Kiøn/
Matroner og ægtegift Hustruer skiøn/
Madamer med ugifte Piger;
Dog synderlig dydig’ Gemytter i sær/
Min Hilsen jeg samtlig tilbyder en hver/
Og redebon Tienest’ tilsiger.
I ville/ naar Solen paa Hvelvingen glad/
Fremskrider til Middags opstigende Grad/
Mig viide samdrægtig den Ære;
Til Maaltid at komme/ som Giæster i Rad/
Mit Bord at bepryde/ samtycker med hvad/
Som Huuset formaar at frembære.
Udlændiske Rætter ey laves skal her/
Ey Gylden Skov-Essen skal stande fornær/
Min Pung ey sligt mægter at kiøbe;
Ey heller udover sædvanlige Skik/
Paabydes skal nogen u-maadelig Drik/
Med Bachi fuldmaalede Støbe.
I Kongelig Kiøcken jeg aldrig har vær’t/
Var aldrig af fremmede Mester oplærd/
En Suppe paa Fransk til at kaage;
Thi bedes høytærede Venner om Gunst/
I mig ey bespotter/ om jeg i min Kunst/
Ey træffer saa lige de Kloge.
Bereedet ey vorder Ahsveri Banqvet/
Paa Førsterlig Maade med dobbelte Sæt/
I har ey Peponer at vente;
Ey stegte Phasaner/ ey Turtelen ung/
For let er min Taske[/] for arm er min Pung/
Calkoner/ Capuner at hente.
Hvad venter vi Kryder og Nelliker sund/
Sligt giver alleene dend Indiske Grund/
Her fanges ey DuerHer har D «Due», mens c har «Druer» (Seip (utg.) 1974:141). at tære;
En Ræt tilbereedet/ af udblødet Sey/
Behager jer Venner/ da siger ey Ney/
Den skal til jers Tieneste være.
Smør Klacken paa Bræcken og bæres skal frem
Og bygbaget Fladbrød/ Een Lev eller fem/
Hver kliner saa meget ham lyster;
Det være skal gierne/ min’ Giæster u-spart/
Ey ringeste Pølse skal blive forvart/
Ey Blanden for dennem der tørster.
En Skinke jeg eyer/ om nogen har lyst/
Har hængt udi Røg/ nu paa niende Høst/
Er temmelig vel udi Spege;
En Tønde got Bonde Gods staar i mit Buur/
Blev fanget i Fior/ smager træffelig suur/
Jeg deraf et par har at stege.
For Græskar/ Augurker/ Oliver/ Capres/
Tracteres I skal med en Kaal udaf Græs/
Faar dermed saa være fornøyet;
Een Grød giort af Næper/ det er min Salat/
Thi skulle jeg lovet een Grød af Sochat/
Da havde jeg skammelig løyet.
Ey Lefser/ ey Gomme/ skal blive forgiæt/
Og Pandkag af Æg til den seeneste Ræt/
Jeg tale vil intet om Lommer;
Dog beder jeg atter/ at Villien den maa/
For Verket antages/ om alting ey saa/
Som det sig vel sømmet/ fremkommer.
I mærker Velærede Venner og kiær/
Foruden Omtale/ hvad Meeningen er/
Og hvad som forstaaes herunder;
I Pennen at føre/ jeg haver i agt/
Om Nordland/ hvorledes det findes udstrakt/
Med liggende Lotter og Lunder.Emendert fra «Udstrekning/ Lotter og Lunder», i samsvar med Seip ((utg.) 1974:13,142), c og A–M. Her følger jeg prinsippet om lectio difficilior, idet jeg går ut fra at det mindre åpenbare adjektiviske presens partisipp «liggende» av avskrivere eller f.eks. trykkere i de andre tilfellene (a, b og Q) er blitt erstattet med «Udstrekning».
Om Klipper at skrive baade gammel og graa/
Og Snee/ som evindelig ligger derpaa/
Om Backer/ om Elver og fleere;
Hvad Landmanden haver til Næring og Brug/
Hvad Spise de pleyer at sætte paa Dug/
Med anden Omstendighed meere.
Slig Skrifter om Bugen ey mættes derved/
I Sindet dog nogen Fornøyelighed
Dend Elskelig Læser kand bringe.
Imidlertid burde min skrøbelig Pen/
Den Romerske Musam at søge til Ven/
Om Hielp udi Verket betinge.
Men hvad vil jeg fare slig u-bekant Vey/
See Helicon ligger for langt udaf Ley/
Jeg frygter mig Fanden maat møde
Om Natten paa Reysen tilføye mig Vold;
Thi hvo veed ey af de Satyriske Trold/
Som vrimler i Ørken hin øde.
Hvad har vi fornøden Gudinderne Ni/
Er icke for saadant vor Christendom fri/
Vi lade de Hedninger blive;
Og løse vor’ Tanker af Mørkhedsens Baand/
Der findes i Norge/ vel noksom den Aand/
Som Gaver og Tunge kand give.
Hvad søge vi HErren i fremmede Land/
Er GUd i ald Verden ey middelste Mand/
I Dag og i Morgen den samme?
Hvo haver opfyldet baad’ Himmel og Hav/
Er hand ey den HErre som Mennisken gav/
Sin evige Viisdom at ramme.
Belees bør billig de Hedninger ud/
Som sluttet at HErren var Biergenes GUd/
Men icke en GUd udi Dale;
Phy/ hvilke Phantaster/ Indbildninger vrang/
Alt saadant vi lader henløbe sin Gang/
Foruden ald vid’re Omtale.
Alleene til HErren jeg føyer mig hen/
Hand ville selv røre min Maalløse Pen/
Og herudi giøre det beste;
Thi jeg af mig selver kand intet formaa/
Vi vises u-sunde fra Top indtil Taa/
Paa mindste vor’ Lemmer og meeste.
Velan/ see vi legge vil Skibet fra Land/
Og vinde vor Seigel i Frelserens Haand
Paa Bølgen for Vinden at skride/
Forinden vi Stierner i Aften faar see/
Forhaabes jeg Klipperne ligger i Lee/
Vi derpaa maa sikkerlig lide.