Helsingør: Kystnatur, maritim kulturhistorie, Hamlets hjemby. Kom og mærk vingesuset (original) (raw)

Helsingør børn

Kronborg slot

**Foto:**Lukas Bukoven&Thomas Rafn-Larsen

Den 800 år gamle købstad emmer af en unik maritim kulturhistorie, som du ikke støder på andre steder. Hvis du giver slip, kan du træde ind i et stykke danmarkshistorie, slentre gennem de gamle brolagte stræder, stå på bolværket med blikket rettet ud over Øresund og mærke vingesuset fra fortiden.

På trods af Helsingørs store historiske betydning, er det ikke noget man hænger fast i. I Helsingør oplever du en lokal stolthed, men den er lige så meget sat i nutiden og fremtiden, som den er i fortiden.

Der er så meget at opleve og dykke ned i. Kyst og naturlivet er noget helt specielt på disse kanter, og det er ikke svært, at lade sig rive med af byens mange tillokkende attraktioner, begivenheder og stemninger.

De helsingoranske flagskibe

Uanset hvordan man vender og drejer den, så kommer man ikke uden Kronborg og M/S Søfart. To af Helsingørs store institutioner som på mange måder binder de historiske sammen med det nutidige kulturliv, som er så sprudlende i Helsingør.

Tid til ro og fordybelse

Et par dage i Helsingør, kan være som balsam for sjælen. Her er tid til fordybelse, selvforkælelse og nærvær. Ingen tvivl om, at det historiske har en vis tyngde, men slentrer du gennem de brostensbelagte gader, vil du støde på kreative kræfter, som beskæftiger sig med alt fra fremadskuende kunsthåndværk til gastronomi. Og du må selvfølgelig ikke snyde dig selv for et dyp i Øresund – uanset årstid.

Ankom med stil

Få overblik over toglinjer, færgeafgange og parkeringspladser.

Kystbanen helsingør

Tag hele familien med på oplevelse i Helsingør

Der er masse af oplevelser for hele familien at kaste sig over. Både Kronborg, M/S Søfart Øresundsakvariet og mange flere gør en dyd ud af levende formidling i både børne og voksenhøjde. Der er fri leg i den smukke kystnatur og noget for alle smagsløg på Værftets madmarked.

Tag en afstikker til Hornbæk

Indbegrebet af afslappet strandliv. Omkring 50 km nord for København kan du blive opslugt af surferstemning, god mad og en fantastisk kystnatur. Søg stilheden på de endeløse strækninger af sandstrande, alt imens det langsomme tempo i Hornbæk vil give dig lyst til at blive lidt længere.

Hotel Hornbækhus

Kunst, kultur og suset fra Øresund

Aktiviteter som du kan kaste dig over, når du er i gang med at udforske mulighederne for mindeværdige oplevelser i Helsingør.

Kort over Helsingør bymidte

En gåtur gennem Helsingør bymidte og havnemiljø.

Du kan finde flere forslag til gå og cykelruter ved at hende Helsingør Lokal Guide ovenfor.