Marinens Flyvev�sen/S�v�rnets Flyvetjeneste (1912-2003) (original) (raw)

Marineflyverne (1912- ):

Her ses en HEINKEL H.E.8 (H.M. II) under en eskadre�velse i 1939, hvor den overflyver de tre torpedob�de af DRAGEN-klassen. (Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Johnny E. Balsved

Allerede i august 1910 var Marineministeriet begyndt at unders�ge mulig-hederne for at kunne anvende fly i fl�den, dette skete knapt fire �r efter at Ellehammer, 12. september 1906, havde foretaget sit f�rste 42 meters flyvehop p� �en Lindholm.

Fremsynede officerer i fl�den havde tilsyneladende en helt klar fornemmel-se at, at brug af fly m�ske kunne styrke fl�den i l�sning af sine opgaver, og flere af fl�dens officerer havde fra starten v�ret med i stiftelsen af Det dansk Aeronautiske Selskab i 1909.

Pionertiden

25. marts 1912 k�bte den flyverinteresserede generalkonsul Ludvigsen et af flyverpioneren Robert Svendsen anvendt fly af HENRY FARMAN-typen og sk�nkede det til marinen.

Luftfart�jet GLENTEN, marinens f�rste fly, havde en 50 hk motor og en tophastighed p� 80 km/t. (Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Marinen havde dermed f�et sit f�rste fly, og da fl�den havde en gammel tradition for at navngive sine fart�jer, fik det navnet GLENTEN. I l�bet af sommeren 1912 var der blevet iv�rksat en privat indsamling, der skaffede 43.000 kr. for hvilke, der i Frankrig blev bestilt to flyveb�de af DONNET-LEVEQUE-typen. Ved leveringen i april 1913 fik flyve-b�dene navnene MAAGEN og TERNEN, senere blev navnene officielt �ndret til MAAGEN 1 og 2. Ved bemyndigelse p� till�gsbevil-lingsloven for 1912-1913 fik flyveren

Ulrich Birch fra februar 1913 fast ans�ttelse som marineflyver og instruk-t�r.

Ulrich Birch stillede sit eget personlige fly, der fik navnet �RNEN, til r�dig-hed for marineflyvningen, men det varede kort. Allerede i oktober styrtede flyet ned, og Birch d�de senere af sine kv�stelser.

Flyvev�senet blev indledningsvis placeret p� det nord�stlige hj�rne af Kl�-vermarken i K�benhavn i et telt og en lille hangar.

P� neutralitetsvagt

Da 1. verdenskrig br�d ud i august 1914 r�dede fl�den over to flyveb�de, MAAGEN 1 og 2, samt fem uddannede flyvere, men allerede inden krigs-udbruddet havde man gennemf�rt �velser af operativ karakter.

Allerede dagen efter krigsudbruddet kunne Marinens Overkommando be-ordre daglig luftrekognoscering i Sun-det, hvor der foregik en del tysk fl�-deaktivitet, bl.a. i forbindelse med minel�gning. Verdenskrigen bet�d et stop for ind-k�b af materiel fra de krigsf�rende lande, men allerede i august 1914 kunne Orlogsv�rftet freml�gge et meget lovende projekt p� et fly til farvandsoverv�gning. Projektet var en forbedring af de tidligere leverede franske Donnet-Leveque flyveb�de.

MAAGEN 3 (F.B. II), den f�rste flyveb�d bygget p� Orlogsv�rftet. (Foto fraForsvarets Fotogalleri)

22. august 1914 fik Orlogsv�rftet Marineministeriets bemyndigelse til at starte produktionen af de nye flyveb�de. Frem til 1917 byggede Orlogs-v�rftet i alt otte af de s�kaldte OV-Flyveb�de, senere ben�vnt F.B. II.

Flyveb�dsstation K�benhavn p� Margretheholm, senere Luftmarinestation K�benhavn, ses her i begyndelsen af 1920'erne, i baggrunden Nyholm. (Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Omkring 20. april 1915 var arbejdet med at etablere en flyveb�dsstation p� et opflydt omr�de �st for Nyholm, Margretheholm, s� langt fremme, at fly-veb�dene kunne flyttes hertil fra Kl�vermarken.

Den nye flyveb�dsstation, senere ben�vnt Luftmarinestation K�benhavn, blev udvidet gentagne gange og fungerede som base for flyveb�dene s� l�nge Marinens Flyvev�sen eksisterede, indtil 1950.

Ogs� ved eskadren i Storeb�lt var der behov for fly til at l�se rekognosce-ringsopgaverne, og for at f� st�rst mulig flyvetid til r�dighed blev der i l�bet af efter�ret 1916 anlagt endnu en flyveb�dsstation p� Slipshavn ved Nyborg Fjord, hvorfra flyveb�dene kunne st�tte eskadren.

Orlogsv�rftet fortsatte med at producere flyveb�de, p� trods af konstant mangel p� materiel, og ved udgangen af 1917 disponerede Flyvev�senet s�ledes over 12 operative flyveb�de.

Samme �r afholdtes ogs� de f�rste fors�g med nedslagsobservation for artilleriskibenes skydninger, ligesom der blev foretaget natflyvnings�velser.

Orlogsv�rftets f�rste flyveb�dsv�rksted p� Holmen. (Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Efterkrigs�rene

Allerede inden afslutningen p� 1. verdenskrig var der blevet oprettet en selvst�ndig Undervandsb�ds- og Flyveb�dsafdeling med en kommand�r som chef.

Til geng�ld havde Rigsdagen besluttet at stoppe al indenlandsk flykon-struktion, delvis p� grund af de mange havarier, der havde v�ret i de for-l�bne �r.

I praksis blev dette forbud dog opvejet af, at der efter afslutningen af 1. verdenskrig var store m�ngder materiel til r�dighed p� verdensmarkedet.

Maj 1919 modtog marinen fem FRIEDRICHSHAFEN F.F.49 pontonfly, senere betegnet H.B. II. Anskaffelsen skete i samarbejde med Ministeriet for Offentlige Arbejder, der �nskede at unders�ge muligheden for at luftbe-fordre posten indenlands.

Allerede fra efter�ret 1921 blev panserskibene OLFERT FISCHER og PEDER SKRAM modificeret, s� de fremover var i stand til at medf�re et H.M. I fly, hvorved der nu indf�rtes et regul�rt taktisk samarbejde.

Nu er det jo vigtigt at huske p�, at radaren ikke var opfundet, og dermed var disse fly den ene-ste mulighed for at se "ud over horisonten". Forsvarsloven af 1922 bet�d en generel sv�k-kelse af fl�den, men indebar dog at Flyvev�se-net nu blev n�vnt som en del af fl�den. 15. september 1923 oprettedes Marinens Flyve-v�sen s�ledes som selvst�ndig enhed, direkte under Marineministeriet. Kaptajn, senere kommand�r, Asger Grandjean, der selv var uddannet som pilot, blev Flyvev�se-nets f�rste chef. Et job han med stor kompetence og autoritet be-stred helt frem til 1941. Landbaserede fly Siden starten havde alle fly i fl�den v�ret s�fly,

Kommand�rAsger E. V. Grandjean (1889-1948) Chef for Flyvev�senet 1923-1941.

og al uddannelse af piloter var derfor naturligt foreg�et p� disse fly.

Fra England havde man imidlertid h�stet v�rdifulde erfaringer for at anven-de landfly til den element�re tr�ning, og der var allerede i 1921 blevet indk�bt fem brugte AVRO 504K (L.B. I) tr�ningsfly med hjulunderstel.

I begyndelsen foregik flyvetr�ningen nu p� H�rens eksercerplads ved Aved�re, senere fra 1923 p� Kastrup, og fra 1926 flyttede flyveskolen til den nyetablerede Luftmarinestation Ringsted, som blev etableret p� H�rens tidligere �velsesterr�n ved Ringsted.

Fra 1925-1928 blev de indk�bte tr�ningsfly gradvist udskiftet med den mere moderne AVRO 504N, der dog stadig bibeholdt den danske beteg-nelse L.B. I, der havde en st�rre motor og desuden var udstyret s�ledes, at der nu kunne �ves blindflyvning.

Landbaserede fly var nu blevet en v�sentlig del af Marinens Flyvev�sen.

De f�rste jagerfly Udviklingen under og efter 1. ver-denskrig havde klart vist behovet for egentlige kampfly, ikke mindst til beskyttelse af rekognosceringsflyene. Orlogsv�rftet havde allerede udarbej-det et projekt til en to-s�det flyve-b�dsjager, men krigserfaringerne havde allerede vist, at landbaserede jagerfly var s�flyene totalt overlegne. Der blev derfor truffet beslutning om at udvide Flyvev�senet med en afde-ling moderne landbaserede jagerfly, og i 1925 indk�btes 3 fly i England.

Fl�dens og Danmarks f�rste jagerflyvar af typen Hawker DANKOK (L.B. II). (Foto fraForsvarets Fotogalleri)

Flyvev�senet havde valgt en modificeret udgave af den engelske dag- og natjager Hawker Woodcock Mk.II, der netop var indg�et i tjeneste ved RAF.

Dermed havde Flyvev�senet f�et en topmoderne jager, og i l�bet af de n�ste to �r byggede Orlogsv�rftet yderligere 12 fly af typen p� licens. Alle flyene fik den danske betegnelse Hawker DANKOK (L.B. II), og blev place-ret p� luftmarinestationen ved Ringsted.

Hidtil havde piloternes eneste redningsudstyr v�ret en redningsvest, men Dankok jageren var ogs� indrettet til s�defaldsk�rme, der hermed blev taget i brug i Danmark.

De nye jagerfly indgik formelt fra 12. oktober 1926 i den nu nyoprettede 2. Luftflotille p� Luftmarinestation Ringsted, meden s�flyene blev organiseret i 1. Luftflotille p� Luftmarinestation K�benhavn.

Luftmarinestationen i Ringsted var ikke s�rlig stor, og var ikke mindst om-givet af h�je tr�er og telefonp�le, hvorfor den absolut ikke var ideel til fx element�r skoleflyvning.

I 1930 blev der nedlagt flyveforbud for element�r skoleflyvning p� flyve-pladsen, og i stedet blev der indrettet en ny luftmarinestation p� halv�en Avn�, der var blevet lejet for en ti�rig periode.

Fremtidig skoleflyvning skulle herefter foreg� p� Avn�.

Antalsm�ssigt st�rst

2. Luftflotille var nu blevet udstyret med moderne jagerfly, og tiden var derfor nu ogs� inde til at modernisere de �ldre og efterh�nden udslidte H.M. I'ere i 1. Luftflotille.

Fra Tyskland indk�btes derfor i 1928 seks HEINKEL H.E.8 pontonfly, der fik den danske betegnelse H.M. II, samtidigt blev der indg�et en licensaftale om bygning af yderligere fly p� Orlogsv�rftet.

Da Tyskland p� dette tidspunkt ikke m�tte konstruere milit�rfly, var flyet angiveligt konstrueret som postflyver, men det viste sig ganske uproble-matisk at ombygge flyet til et s�rdeles velegnet milit�rfly, udrustet med to maskingev�rer, radioudstyr og holdere til otte bomber.

I perioden fra 1929-1938 byggede Orlogsv�rftet yderligere 16 fly af denne type, som dermed antalsm�ssigt blev den st�rste flytype, der har indg�et i Marinens Flyvev�sen.

H.M. II'eren var et robust fly, der i stor udstr�kning kom til at pr�ge ud-viklingen i Flyvev�senet og l�ste mangfoldige opgaver i perioden frem til 2. verdenskrigs udbrud.

F�rste flyvninger p� Gr�nland

H.M. II'eren skulle s�ledes ogs� blive det f�rste fly, der kom til at h�nd-h�ve dansk suver�nitet.

I begyndelsen af 1930'erne opstod der en tvist mellem Norge og Danmark om Gr�nlands tilh�rsforhold, idet Norge h�vdede, at Danmark ikke h�nd-h�vede suver�niteten over den store �.

Situationen eskalerede, da norske fangere i 1931 besatte flere omr�der i Nord�stgr�nland, og den norske regering samtidigt udstyrede fangerne med politimyndighed i de besatte omr�der.

Her ses en HEINKEL H.E.8 (H.M. II) under en flyvning i Gr�nland. (Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Da tre udrustede ekspeditionsskibe i 1932 blev sendt til Gr�nland, Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition og Lauge Kochs ekspedition til Nord-�stgr�nland, blev alle tre skibe derfor bl.a. udrustet med et af Flyvev�-senets H.M. II fly.

Begge ekspeditioner gennemf�rtes med held, og trods de vanskelige for-hold var der efterf�lgende hvert �r en eller to H.M. II'ere udstationeret p� Gr�nland.

Konflikten mellem Norge og Danmark blev bilagt ved Den Internationale Domstol i Haag, hvorved overherred�mmet over Gr�nland tilkom Danmark, ikke mindst takket v�re Flyvev�senets bidrag til at beskytte dansk territo-rialret.

Fra 1932-1938 gennemf�rte H.M. II'erne desuden i samarbejde med Geo-d�tisk Institut en systematisk luftfotografering og opm�ling af store omr�-der p� Gr�nland til brug ved korttegning.

Mere slagkraftige og offensive fly

Fl�den havde gennem l�ngere tid �nsket sig fly af mere offensiv karakter, bombe- og torpedofly, hvorfor der i 1926 var bestilt et tremotores torpedo-luftfart�j i England. Flyet viste sig imidlertid ikke stabilt, og kontrakten blev annulleret.

Senere lykkedes det imidlertid for Flyvev�senets chef, kommand�r-kaptajn A. E. V. Grandjean i stedet at f� tilladelse til at indk�be to engelske mellemdistance bombefly af typen Hawker Horsley i 1932. De indk�bte fly fik i den danske ud-gave betegnelsen Hawker DANTORP, eller H.B. III. N�r der kun blev indk�bt to fly skyld-tes det en klar erkendelse af, at tor-pedokast fra fly var noget ganske nyt, der skulle testes, f�r et s�dan v�ben kunne bruges operativt. I forbindelse med k�bet havde fl�den ogs� f�et licens til at bygge yderlige-re ti fly p� Orlogsv�rftet. F�rst i 1936 lykkedes det at opn� til-fredsstillende resultater med at kaste torpedoer fra flyene, men da var der ingen penge til nyanskaffelser.

Hawker DANTORP (H.B. III) har netop sluppet sin torpedo under et �velseskast ved Bramsn�svig i 1934. (Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Den nye forsvarslov i 1932 havde ikke medf�rt st�rre �ndringer for Flyve-v�senets vedkommende, og dermed heller ingen forbedringer. Marinens Flyvev�sen skulle fortsat best� af to luftflotiller, en med jagerfly og en med rekognosceringsfly, plus skolefly og fly til s�rlige opgaver.

P� trods af den stramme �konomi lykkedes det for _Grandjean_i 1933 at f� bevilling til indk�b og licensbygning af 12 nye jagerfly til erstatning af de efterh�nden for�ldede DANKOK-jagere (L.B. II).

To fly af typen Hawker NIMROD Mk. II blev indk�bt i England og yderligere ti fly blev bygget p� licens p� Orlogsv�rftet i perioden 1934-1935. Marinens Flyvev�sen havde nu f�et et moderne jagerfly, men i disse �r gik udvik-lingen inden for flyindustrien meget hurtigt.

Luftmarinestationen i Ringsted viste sig hurtigt for lille til de nye jagere, og i 1936 besluttedes det at k�be arealet ved Avn� og indrette en permanent luftmarinestation der.

�ret efter var indretningen p� Avn� f�rdig, og 2. Luftflotille, nu best�ende af 12 Hawker NIMROD (L.B. V), blev i 1937 overf�rt til den nye Luftmarine-station Avn�, og luftmarinestationen ved Ringsted blev nedlagt.

M�rke skyer tr�kker op

Nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 og den deraf f�lgende mili-t�re oprustning medf�rte ikke kun en destabilisering af den politiske situa-tion i Europa.

Den flytekniske udvikling bet�d samtidigt en �get betydning af begrebet luftmagt i forhold til de gammelkendte s�- og h�rstyrker, men b�de poli-tisk og milit�rt havde dette sv�rt ved at vinde geh�r.

I forbindelse med forhandlingerne i 1936 om en ny forsvarslov blev der stil-let forslag om yderligere �n eskadrille jagerfly til fl�den, ligesom Flyvev�-senet havde skitseret udvidelsen med en bombeflotille, s�ledes at den samlede styrke n�ede op p� 4 luftflotiller.

Men der manglede den forn�dne politiske opbakning, og styrkem�let blev i Forsvarsloven af 1937 fastsat til fortsat blot at v�re 2 luftflotiller, hvilket set med eftertidens briller m�tte anses som komplet utilstr�kkeligt.

Politikerne og fl�dens ledelse m�tte dog hurtigt, men for sent, erkende, at der var et stort behov for ikke mindst at f� moderniseret flyvev�senets ja-gerfly, men ogs� et akut behov for anskaffelse lette bombefly.

_Grandjean_blev derfor bemyndiget til b�de at lave aftale om et nyt let bom-befly, men ogs� en erstatning for de hastigt aldrende NIMROD-jagerfly.

I 1938 blev der skrevet kontrakt med det engelske Fairey Aviation fabrik om bygning af dette tos�dede bombefly af typen P. 4./34 p� Orlogsv�rf-tet, og i 1939 fik v�rftet ordre p� bygning af 12 af disse fly, men ingen af dem var dog f�rdigbygget 9. april 1940.

Marinestaben havde ogs� set i �jne-ne, at NIMROD-jagernes tid definitivt var forbi. Biplanets tid var ovre, og nu var det monoplan jageren fremtiden, men tiden var ved at v�re forpasset. Der blev derfor indledt forhandlinger om indk�b af nye jagerfly til 2. Luft-flotille, og valget faldt p� den italien-ske MACCHI MC-200, selvom Flyve-v�senet gerne havde set at man havde anskaffet FOKKER D. XXI, der nu var standard i H�rens Flyvetrop-per.

MACCHI MC-200, her i italiensk bemaling, blev valgt som afl�ser for NIMROD-jageren. (Foto fra USAF Museum)

Men tiden var blevet forpasset, og det var nu begr�nset hvilke nationer, der kunne handles med, hvis man samtidigt ville sikre sig leverancen.

Kontrakten p� levering af de 12 nye MACCHI MC-200 jagerfly til erstatning for fl�dens aldrende Nimrod (L.B. V) l� klar 9. april 1940, men den blev al-drig underskrevet.

I Danmark blev tilvejebringelsen af et trov�rdigt luftforsvar tilsyneladende betragtet som et uoverkommeligt m�l.

Flyvev�senet under 2. verdenskrig

Ved 2. verdenskrigs udbrud og den danske Sikringsstyrkes formering i be-gyndelsen af september 1939, r�dede Flyvev�senet s�ledes kun over f�l-gende operative luftstyrker: 13 stk. H.M. II rekognosceringsfly og 2 stk. H.B. III torpedobombefly i 1. Luftflotille ved Luftmarinestation K�benhavn.

Den 2. Luftflotille med 9 L.B. V NIMROD-jagere forblev stationeret ved Luft-marinestation Avn�, mens rekognosceringsflyene fra 1. Luftflotille blev for-delt ud over landet.

2 H.M. II rekognosceringsfly blev stationeret i Storeb�lt for at overv�ge mi-nesp�rringerne der, og der blev ligesom under 1. verdenskrig etableret en luftmarinestation p� Slipshavn ved Nyborg.

Fl�dens NIMROD (L.B. V) jagerfly ser her i camouflage-bemalingen, der blev indf�rt i 1938. (Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Da Nazi-Tyskland invaderede Dan-mark 9. april 1940 havde fl�den og h�ren p� forh�nd f�et ordre om ikke at s�tte sig til modv�rge. Det samme gjaldt naturligvis for Fly-vev�senet, og ingen af flyvev�se-nets fly kom derfor i luften 9. april. Det er vel ogs� tvivlsomt om fl�dens otte nu n�rmest for�ldede Nimrod jagere kunnet have gjort en forskel. Atter kom en manglende politisk vilje til at forny materiellet i tide til at p�-virke udfaldet.

Bes�ttelsesmagten nedlagde straks forbud mod al milit�r flyvevirksom-hed, s� samtlige fl�dens fly blev samlet p� Holmen, hvor de i adskilt til-stand blev opmagasineret i Orlogsv�rftets hangar og i b�dskur nr. 1.

Efter fl�dens s�nkning 29. august 1943 begyndte tyskerne st�rkt at interessere sig for de opmagasinerede danske fly.

Men en af Orlogsv�rftets maskinarbejderl�rlinge stod 22. november 1943 bag afbr�ndingen af de fly, der siden 13. april 1940 havde v�ret opmaga-sineret p� Holmen, og p� denne m�de blev det undg�et, at flyene kom p� tyske h�nder.

Dornier WAL'en (F.M. I) ses her udbr�ndt i Orlogsv�rftets hangar efter 22. november 1943, i forgrunden udbr�ndte flyvinger fra H.M. II og H.M. III fly. (Foto stillet til r�dighed af kommand�rkaptajn Peder Ellegaard Larsen)

Fotos taget f�r og efter branden har imidlertid afsl�ret, at flyvev�senets NIMROD jagere var forsvundet. Hvad der er blevet af dem, er tilsyneladen-de fortsat et mysterium.

Fra Flyvev�sen til Flyvev�ben

Ved afslutningen af 2. verdenskrig og befrielsen i 1945 stod b�de H�rens Flyvetropper og Marinens Flyvev�sen s�ledes p� bar bund.

I f�rste omgang blev der fra England anskaffet et antal en- og to-motorers fly til H�ren og Flyvev�senet, som i f�rste omgang skulle anvendes til tr�ning af nye piloter og som forbindelsesfly.

I december 1946 modtog Flyvev�senet det f�rste af i alt 7 Supermarine SEA OTTER amfibiefly, flyene, der var indk�bt i England prim�rt til obser-vations og redningstjeneste, indgik i 1. Luftflotille ved Luftmarinestation K�benhavn.

Allerede �ret efter modtog S�v�rnets Flyvev�sen de f�rste canadisk byg-gede PBY-5A CATALINA'er, der prim�rt skulle bruges p� Gr�nland.

Gennem de n�ste mange �r l�ste disse CATALINA'er mange efters�gnings- og redningsopgaver b�de p� og omkring Gr�nland og i de indre danske farvande.

I efter�ret 1947 ankom de f�rste egentlige kampfly til Marinens Flyve-v�sen, det var fly af typen Super-marine SPITFIRE, Mk. IX. I alt indk�bte Danmark 36 af disse fly, der blev fordelt mellem Flyvev�-senet og H�rens Flyvetropper. Flyvev�senets fly indgik i 2. Luftflo-tille og blev stationeret i Kastrup, da Luftmarinestationen ved Avn� var for lille til moderne jagerfly. Marinens Flyvev�sen fik ogs� tre ubev�bnede SPITFIRE Mk. XI, der var udrustet med kameraer til foto-rekognoscering, disse fly indgik ogs� i 2. Luftflotille.

Den ber�mte Supermarine SPITFIREblev fl�dens f�rste kampfly efter 1945. (Foto fra Flyvev�bnets Historiske Samling)

Samtlige fly, som var indk�bt til Marinens Flyvev�sen i efterkrigs�rene, havde indtil nu v�ret brugte fly, der stort set alle havde deltaget i 2. ver-denskrig.

Fl�dens og Danmarks f�rste jetfly, en GLOSTER METEOR F. Mk. 4 jager.(Foto fra Flyvev�bnets Historiske Samling)

I oktober 1949 modtoges de f�rste nybyggede fly til Flyvev�senet efter bes�ttelsen, det var jagerfly af typen GLOSTER METEOR Mk. 4. Dermed fik Flyvev�senet et topmo-derne jetfly, som ogs� var standard jagerfly i det britiske RAF. Marinens Flyvev�sen blev dermed ogs� de f�rste, der indf�rte jetflyet i det danske forsvar og dermed lagde en af grundstenene til vore dages Flyvev�ben. De nye jagerfly blev stationeret i Karup under betegnelsen 3. Luftflotil-le, som ved oprettelsen af Flyvev�be-net blev �ndret til Eskadrille 723.

1. oktober 1950 blev der vedtaget en ny forsvarslov, hvorefter Marinens Flyvev�sen og H�rens Flyvetropper med virkning fra 1. november 1950 skulle l�gges sammen og danne et nyt selvst�ndigt dansk Flyvev�ben.

Helikoptere til inspektionsskibene

I 1962 modtog S�v�rnet de f�rste helikoptere at typen ALOUETTE III, beregnet til anvendelse i fiskeriover-v�gning og redningstjeneste om bord i de nybyggede inspektionsskibe af HVIDBJ�RNEN-klassen. Anskaffelsen af helikoptere bet�d, at S�v�rnets Flyvetjeneste oprettedes som en del af Flyvev�bnets Eskadrille 722. 29. april 1977 blev S�v�rnets Flyve-tjeneste udskilt fra Flyvev�bnet og oprettet som en s�rskilt enhed under S�v�rnets operative Kommando.

Sud Aviation S.E. 3160 ALOUETTE III er her fotograferet p� d�kket af inspektionsskibet INGOLF. (Foto: Karsten Pedersen)

I begyndelsen af 1980'erne blev den aldrende ALOUETTE erstattet af den britiske Westland LYNX-helikopter, der siden har indg�et adskillige moder-niseringer og nu indg�r som standard helikopter i S�v�rnet.

Oprindeligt var det ogs� planen, at der skulle anskaffes yderligere otte LYNX-helikoptere i en kampudgave, prim�rt til ub�dsbek�mpelse, men planen blev senere skrottet af politiske/�konomiske �rsager.

Westland LYNX, her S-249, er i dag standard helikopteren i S�v�rnet. (Foto: S�v�rnets Flyvetjeneste)

Med udgangen af 2003 skulle det for anden gang i historien v�re slut med en selvst�ndig flyvetjeneste i fl�den.

Planen var, at S�v�rnets Flyvetjeneste skulle nedl�gges og inkorporeres i Flyvev�bnet, dog som en selvst�ndig enhed, S�v�rnets Helikoptertjeneste, hvor LYNX-helikopteren naturligvis fortsat ville indg� taktisk i S�v�rnet.

Nye helikoptere

S�v�rnets Helikoptertjeneste blev oprettet og i starten af 2004 flyttet fra Flyvestation V�rl�se til Flyvestation Karup, men det lykkedes at bevare helikoptertjenesten som en selvst�ndig enhed, fortsat direkte underlagt S�v�rnets Operative Kommando.

I forbindelse med forsvarsforliget 2005-2009 er det desuden besluttet at opdatere de eksisterende 8 LYNX-helikoptere i S�v�rnets Helikopter-tjeneste. Herudover forventes anskaffet yder-ligere 4 nye helikoptere i en speciel maritim udgave til brug p� de kommandost�tteskibene af ABSALON-klassen og de tre nye fregatter af IVAR HUITFELDT-klassen. Disse fremtidige maritime helikop-tere vil formentlig ogs� blive af typen EH-101 Merlin Joint Support helikoptere fra Agusta-Westland.

Yderligere fire nye maritime helikoptere forventes anskaffet til brug i de ny kommandost�tteskibe af ABSALON-klassen og fregatterne af IVAR HUITFELDT-klassen. (Foto: Agusta-Westland)

Anskaffelsen af de nye maritime helikoptere vil ske ud over de allerede leverede 14 nye EH-101 Merlin Joint Support helikoptere til Flyvev�bnet.

Du kan se en komplet oversigt over fl�dens fly og helikoptere her:

| 1912-1918 | 1919-1940 | 1945-1950 | 1962- |

Danske typebetegnelser:

I 1921 indf�rte Flyvev�senet egne typebetegnelser, der bestod af to bogstaver efterfulgt af et romertal, der var et serie type-nummer.

Det f�rste bogstav var F for Flyveb�de, H for Hydroplaner eller L for Landflyvemaskiner.

Det andet bogstav var B for Biplaner eller M for Monoplaner.

De danske typebetegnelser blev ikke anvendt igen efter 1945.

|Til toppen

Kildehenvisninger:
&	Dansk Udenrigspolitiks Historie 1914-1945, Bd. 4 - Overleveren, af Bo Lidegaard, redaktion: Carsten Due-Nielsen, Ole Feldb�k & Nikolaj Petersen, Gyldendals Leksikon, K�benhavn 2003 (ISBN 87-7789-093-0)
&	Dansk Marineflyvning 1911-1998, af Niels M. Probst, Orlogsmuseet, K�benhavn 1998 (ISBN 87-87720-15-9)
&	Dansk Milit�rflyvnings - Hvorn�r skete det, af Hans A. Schr�der, Flyvev�bnets Bibliotek 2000 (ISBN 87-987748-0-8)
&	Danske Milit�rfly, af Niels Jensen, Clausen B�ger, 1978 (ISBN 87-11-03877-2)
&	De danske milit�re flyverstyrkers udvikling 1910-1940, Bind I, af Paul E. Ancher, Odense Universitetsforlag (ISBN 87 7838 178 9)
&	De danske milit�re flyverstyrkers udvikling 1940-1945, Bind II, af Paul E. Ancher, Odense Universitetsforlag (ISBN 87 7838 368 4)
"	Flyvertaktisk Kommando
&	Fl�dens skibe og fart�jer 1945-1995, af Gunnar Olsen og Svenn Storgaard, Marinehistoriske skrifter, K�benhavn 1998 (ISBN 87-87720-13-2)
"	Forsvarsministeriet
"	S�v�rnets operative Kommando, Aarhus
44Der henvises ogs� til Maritim Bibliografi

- Har du en id� til en historie, eller mener du blot, at der mangler noget p� disse sider?

Kan du hj�lpe med til at kaste et bedre lys over historien,
s�send en e-mail, evt. med en vedh�ftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan ogs� anvendeDebat Forum'met her p� websiten.

|Til toppen