Full text of "Historisk tidsskrift" (original) (raw)

See other formats

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave tåken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. We also ask that you:

Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for personal, non-commercial purposes.
Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming peopleabout this projcct and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varles from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at|http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google

som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet.

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som

aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok

finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte

er vanskelig å finne fram til.

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg.

Retningslinjer for bruk

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene- materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av tekniske restriksjoner på automatiske søk. Vi ber deg også om følgende:

• Bruk bare filene til ikke-kommorsioUo formål

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle formål,

• Ikke bruk automatiske søk

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp.

• Behold henvisning

Google-" vannmerket" som du finner i hver fil, or viktig for å informoro hnikero om dotto prosjektet Og hjolpc ilom meil å finne Også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern.

• Hold deg innenfor loven

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offenthg tilgjengelig for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på opphavsrettigheter kan bli ganske stort.

Om Google Book Search

Googles mål er å organisere informasjonen i vcrdcn Og g,]øK den universelt tilgjengelig Og utnyttbar. Google Book Searcli hjelper leserne med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom hele teksten i denne boken på|http : //books . google . com/|

HISTORISK TIDSSKRIFT

UDGIVET AF

DEN NORSKE HISTORISKE FORENING

TREDIE RÆKKE

FEMTE BIND

KRISTIANIA

ORØNDAHL & SØNS BOGTRYKKERI

1899

117774 '08.

INDHOLD.

Side Om Konventionen i Moss,

Af Dr. Yngvar Nielsen 1

Gotlændingernes Handel paa England og Norge omkring 1300.

Af Alexander Bugge 145

Mine Erindringer fra Norge.

Af G. Norman. Meddelt af T. H. Aschehoug . 181

Om Stavanger Stift i Middelalderen.

Af Dr. Ludvig Daae 218

Generalmajor Georg Reichwein.

Ved H. J. Huitfeldt-Kaas 337

Smaastykker :

Mandal og Landskrone (L. D.) 427
Nogle Bemærkninger om norske Forhold fra det attende Aar hundrede (L. D.) 429
De kongelige Byanlæg i Norge i Middelalderen

(G. S.) 433

Om de saakaldte „Formænd" i det gamle Bergen

(G. S.) 436

Haakon Haakonssøns Borg i Oslo (G. S.) . . . . 439

Af A. Kjær 441

Trykfeil og Rettelser 472

Den norske historiske Forening I — XXV

HISTORISK TIDSSKRIFT

UDGIVET AF

DEN NORSKE HISTORISKE FORENING

TREDIE RÆKKE

FEMTE BIND

KRISTIANIA

ORØNDAHL & SØNS BOGTRYKKERI

1899

'■.■ ."/

117774 '08.

INDHOLD.

Side Om Konventionen i Moss.

Af Dr. Yngvar Nielsen 1

Gotlændingernes Handel paa England og Norge omkring 1300.

Af Alexander Bugge 145

Mine Erindringer fra Norge.

Af G. Norman. Meddelt af T. H. Aschehoug . 181

Om Stavanger Stift i Middelalderen.

Af Dr. Ludvig Daae 218

Generalmajor Georg Keichwein.

Ved H. J. Huitfeldt-Kaas 337

Smaastykker :

Mandal og Landskrone (L. D.) 427
Nogle Bemærkninger om norske Forhold fra det attende Aarhundrede (L. D.) 429
De kongelige Byanlæg i Norge i Middelalderen

(G. S.) 433

Om de saakaldte „Formænd" i det gamle Bergen

(G. S.) 436

Haakon Haakonssøns Borg i Oslo (G. S.) . . . . 439

Af A. Kjær 441

Trykfeil og Rettelser 472

Den norske historiske Forening I — XXV

Mn'39'l

OM KONVENTIONEN 1 MOSS.

DR. YNGVAR NIELSEN.

I Historisk tidskrift, utgifven af Svenska histo- riska foreningen, XVII (1897), S. 209—258 har Pro- fessor Oscar Alin meddelt en Af handling, der under Titelen Bidrag till Mossekonventionens historia viser sig at være en Kritik af den Samling Aktstykker til nævnte Konventions Historie, som jeg har offentliggjort i Viden- skabsselskabets Skrifter (II. Historisk-filosofiske Klasse) for 1894, og hvori jeg tillige havde Anledning til at møde forskjellig anden Kritik, der var fremkommen i enkelte svenske Blade mod de af mine forudgaaende Skrifter, som havde behandlet de Begivenheder, der ledede til Afslut- ningen af den Vaabenstilstand og Konvention i Moss, som den 14de August 1814 stansede Fiendtlighederne mellem den norske og den svenske Hær.

Professor Alin anvender i denne sin nye Afhand- ling nøiagtig den samme historiske Methode, som han først systematisk gjennemførte i sit bekjendte Værk, Den svensk-norska unionen (Stockholm, 1889). Da dette ud- kom, tør det være, at det med sin strenge Konsekvens i Retning af at bygge al historisk Udvikling paa enkelte statsretslige Dokumenters Udtryk har virket imponerende og overbevisende paa Mange. Jeg selv var, da Skriftet forelaa, meget tilbøielig til at tro, at her kunde maaske

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 1

^ DR. YNGVAR NIELSEN.

det endelige Ord være sagt, og at Alin, med sin Methode, havde anvist den endelige Vei, ad hvilken det omsider skulde lykkes at løse alle de Gaader, som stod i Sammen- hæng med Unionens Grundlæggelse. Der var i den Henseende noget Bestikkende ved Systemet.

Men det vårede ikke længe, forinden det, gjennem nærmere selvstændig IJndersøgelse, maatte blive alt mere og mere klart, at en saadan Slutning var overmaade for- hastet, og at Methoden, saadan som den her var udformet, snarere maatte føre tilbage end fremover. Fornemmelig vaktes her mine Betænkeligheder ved det Studium af Kon- ventionens Forhistorie, hvilket jeg, allerede forinden Frem- komsten af AUns Værk, havde optaget, — til en Begyn- delse med et meget afgrænset Stof af Aktstykker, som dog senere stadig øgedes. Konventionen havde tidligere kun været flygtig behandlet, og Ingen havde optaget den til kritisk Undersøgelse. Da jeg foretog Indsamlingen af det Materiale, som laa til Grund for mine Bidrag til Norges Historie i 1814 (I, 1882; II, 1886), var Konventionen der- under ikke engang medtagen. Det var, som om der endnu ikke lagdes nogen synderlig Vægt paa dens Historie.

Først i 1886 — efterat nævnte Værk i det Væsent- lige var afsluttet — kom jeg selv paa den Tanke, at den dog maaske kunde have en større Betydning, og jeg søgte i dette Aar, paa Grundlag af, hvad der paa den Tid fore- laa af aktmæssigt Materiale, at give en Udredning af Konventionens Betydning.

For første Gang optog jeg Spørgsmaalet om denne i en mindre Af handling, som blev trykt i ,, Aftenposten" og tillige udkom i Særtryk, under Titelen : Hvor ligger Tyngdepunktet i Begivenhederne i 1814? I denne Af- handling var jeg kommen ind paa Meninger, som senere

OM KONVENTIONEN I MOSS. ^

alt mere og mere have fæstnet sig hos mig, og hvorved jeg er forvisset om at have truffet det Rette.

Men idet disse Anskuelser vare nye og derhos skilte sig meget fra, hvad der ellers hos de fleste havde gjældt for at være uomstødelige Sandheder, kunde det ikke over- raske, at det tog Tid ud at trænge igjennem med dem.

Langt fra, som tidligere var forudsat, at søge Aar- sagerne til den Form, som Unionen endelig fik, i For- hold, der alene beroede paa de to forhandlende Konge- rigers Villie og Evne, — fandt jeg at maatte se Begiven- hederne i en større, videre Ramme. Jeg lagde Hoved- vægten paa Stormagternes Indgriben og fandt en let paa- viselig Sammenhæng imellem de Fordringer, som stilledes, det moralske Tryk, som øvedes af deres fire Kommis- særer, — og de Forhandlinger, som efter deres Afreise ledede til Konventionen i Moss.

Engang ledet ind paa disse Studier, kunde jeg ikke slippe dem. 1 1887 fortsatte jeg dem, uagtet mit Kilde- materiale paa den Tid kun var lidet større, end hvad det havde været, da den første lille Af handling blev skreven. Saaledes fremkom min næste lille Afhandling om dette Emne. Den førte Titelen : Christian Frederik og Kon- ventionen til Moss 14. August 1814 og blev trykt i det Festskrift, som nordiske Forjattere udgav i Anledning af A. F. Kriegers syttiaarige Fødselsdag 4. Oktober 1887. Det lykkedes mig ikke med denne Afhandling at henlede Professor Alins Opmærksomhed paa de fra hans egne Meninger meget afvigende Resultater, som jeg allerede den Gang troede at kunne udlede af det foreliggende Stof. lalfald er Af handlingen ikke omtalt i hans før nævnte Skrift om Unionen ; disse Meninger synes ikke der at have været anseede for værdige til en Gjendrivelse. Den blev forbigaaet i Taushed.

4: DR. YNGVAR NIELSEN.

Imidlertid begyndte Rigsarchivar M. Birkeland at foretage en mere omfattende Indsamling af aktmæssigt Stof for en Bearbeidelse af Konventionens Historie. Jeg havde, medens denne Indsamling fandt Sted, oftere An- ledning til at konferere med Rigsarchi varen, som stadig gav mig sin Tilslutning i de Resultater, jeg med mit ind- skrænkede Aktstykke-Stof havde udledet. Han ytrede, at jeg kun i et enkelt Punkt ikke havde truffet det Rette ; men han sagde tillige, at dette alene skyldtes mit mangel- fulde Materiale. Rigsarchivarens tiltagende Sygelighed bevirkede, at han efterhaanden opgav Tanken paa selv at kunne offentliggjøre den Samling, han havde faaet istand. Han overlod den da til mig, med fri Raadighed til at ' kunne benytte den.

Saaledes kunde jeg anvende dette væsentlig forøgede Materiale ved Udarbeidelsen af mit næste Skrift. Fra Kiel til Moss. En historisk Undersøgelse af Mossekonventioaen, dens Forudsætninger og politiske Betydning. I dettes Fortale er der foreløbig gjort Rede for det stærkt ud- videde Stof, som den Gang (1894) stod til min Raadighed, idet jeg henviste til en paafølgende Publikation af de saa- ledes erh vervede Aktstykker.

Det er atter denne Samling, som under Titelen : Aktstykker vedkommende Konventionen i Moss 14de August 1814 i 1895 blev udgiven i Videnskabsselskabets Skrifter for 1894, og som Professor Alin nu har villet imødegaa. Den indeholder adskillig flere Aktstykker end de^ jeg havde Adgang til at benytte, da jeg. udarbeidede det nys nævnte Skrift. Der er i Fortalen hentydet dertil, men mere ubestemt. Professor Alin har ikke kunnet medtage den Mulighed i sine Beregninger, at der ogsaa i det melle ra liggende Aar var foretaget en yderligere Indsam- ling af Materiale. Saa er imidlertid skeet, og dette nye

OM KONVENTIONEN I MOSS. 0

Materiale er senere hen tilgodegjort i mit paafølgende Skrift, Der Vertrag von Moss vom 14. Augitst 1814 und die schwedischnorwegische Union (Kiel und Leipzig, Ver- lag von Lipsius & Tischer, 1895). Beklageligvis synes ogsaa dette Skrift ganske at have undgaaet Professor Alins Opmærksomhed. Ellers vilde han maaske bedre have kunnet forståa, hvorledes min endelige Mening har formet sig.

Enhver vil kunne indse, at en Kritik, der er affattet under den Forudsætning, at Forfatterens nyeste Resultater foreligge i et Skrift, hvis Fortale er dateret Marts 1894, maa blive feilagtig, naar det oplyses, at han senere, med et fremdeles udvidet Kildestof, har behandlet det samme Stof i et andet Skrift, hvis Fortale er dateret Mai 1895. Dette er netop, hvad Professor Alin har gjort, og der- med er han for en Del kommen ud paa Vidderne, hvor det gjaldt om at fastsætte sin Modstanders Meninger.

Idet jeg saaledes til en Indledning har anseet det nødvendigt at meddele disse Oplysninger om Sagens For- historie, skal jeg tillige i Forbindelse dermed redegjøre for et enkelt Punkt, som har vakt Professor Alins Op- mærksomhed.

Han har fæstet sig ved de Udtryk, jeg har anvendt ved Gjengivelsen af nogle Dokumenter, hvis Original findes i Storthingets Archiv. Han siger {Sv. histor. tidskr,, 1897, S. 223, Note 1): ,^Någon gang stannar man i tvekan^ om idgifvaren alltid jdmfort af skriften i riks- arkivet med originalet i stoHhingets arkiv^^.

Dertil er simpelthen at svare, at jeg for ikke at volde den nu afdødeRigsarchivar Ubehageligheder undlod at dække mig bag en Oplysning om, at vedkommende Dokumenter vare blevne forlagte i Rigsarchivet, hvortil de vare udlaante, og ikke kunde bringes tilveie, da jeg behøvede dem for at sam-

DR. YNGVAR NIEI^EN.

menholde de der beroende Afskrifter raed de originale Dokumenter. Da Alt nu — inden Birkelands Død — er bragt paa sin Plads, kan jeg uden nogen Betænkelig- lied referere dette, for saaledes forhaabentlig at blive befriet for yderligere Mistanker ora at have, af Ligegyl- dighed, forsømt en Pligt, der maa regnes for meget vigtig, ved Udgivelsen af Kildeskrifter. Jeg var forberedt paa, at en Modstander kunde blive opmærksom paa, at der skjulte sig noget bag de mere forbeholdne Udtryk. som vare anvendte ved Oplysningerne om, hvor flere af de paagjældende originale Dokumenter vare at søge.

Hvorvidt Professor Alin ved sit sidste Besøg i Stor- thingets Archiv har havt Anledning til at blive bekjendt med de Grunde, som bevægede mig til at være meget forsigtig i Valget af mine Udtryk, er mig ubekjendt. For mit eget Vedkommende er jeg ikke i Tvivl om at have handlet forsvarlig.

Imidlertid viser det sig nu, at der i de benyttede Afskrifter har været enkelte, mindre væsentlige Feil, som kunde været undgaaede, saafremt der havde været Adgang til at sammenholde dem med Originalerne. Jeg medtager derfor i tlenne Afhandling enkelte af disse Aktstykker i nyt Aftryk, hvorved der er læst Korrektur efter de i Christiania opbevarede Originaler. Derunder kan der ogsaa være Anledning til at rette Feil, som have ind- sneget sig i Professor Alins nyeste Aftryk af de samme Dokumenter, — Feil^ som for Alle synes meget vanske- lige at undgaa.

Dermed gaar jeg over til de Bemærkninger, som ere mit Svar til Professor Alins Kritik.

OM KONVENTIONEN I MOSS. <

For en Besvarelse af denne Kritik vil det være mest hensigtsmæssigt at tåge den postvis, hvortil desuden den Form, Professor Alin har gi vet sin egen Af handling, særlig indbyder.

S. 810 i Svensk histor. tidskrift, 1897, udtaler Pro- fessor Alin sin forvåning over, at jeg mellem mine akt- stycken har medtaget nogle IJddrag af før trykte Skrifter, som ovenikjøbet ere affattede med en stor Mangel paa Kritik. Det ene er et lidet Afsnit af Schinkels Minnen (trykt i Aktstykker^, S. 70 flg.), det andet er et Stykke af Domprovst Wieselgrens Biografi af General Skjolde- brand (trykt smstds., S. 105 flg.). Ved en saadan Optagelse er der imidlertid ikke paa nogen Maade givet vedkommende Stykke noget Stempel for at [være en paalidelig Kilde, og hvad Professor Alin anfører for at faa det givet Ud- seende af, at min Tanke dermed skulde have været den at tillægge de saaledes af trykte Afsnit nogensom helst Au- toritet udover den, som de retteligen tilkommer, er helt ugrundet.

Det lille Alsnit af Schinkels Mimien er medtaget som det før mine Publikationer — ved Siden af Jac. Aalls Erindringer — eneste foreliggende Referat af de ved Stats- raad Tank fremsatte Forslag til en fredelig Overenskomst, til Sammenligning med de virkelige Aktstykker. Dette maa antagelig ikke regnes for .utilladeligt.

Hvad Skjoldebrands Fremstilling af Forhandlingerne paa Moss angaar, saaledes som den er gjengiven af Wiesel- gren og senere optrykt af mig, da har jeg ( Aktstykker j S. 95) netop selv udtalt, at den ikke kan regnes for paa- lidelig, og (S. 101) forklaret, at den ikke stemmer med

' Saaledes citerer jeg her og i det Følgende mine før (S. 4) nævnte Aktstykker vedk. Konventionen i Moss.

^ DR. YNGVAR NIELSEN.

de under Vidneforhørene i Rigsretssagen mod Statsraad Haxthausen afgivne Forklaringer. Dette tør vel være nok Reservationer. Hvad Skjoldebrands Beretning an- gaar, da kan endvidere oplyses, at Universitetsbibliothekar A. C. Drolsum og jeg i Fællesskab have anstillet Under- søgelser for at faa det afgjort, om Generalens originale Manuskript endnu fandtes og var tilgjængeligt, men uden at linde noget Spor. Nu oplyser Alin, at det findes i Hs. Maj. Kongens Familiearchiv, og aftrykker det. Saa- ledes kan den Sorg være slukt. Men at det kan være nogen Feil, saalænge ikke Originalen kjendes, da at af- trykke den ved Wieselgren bearbeidede Redaktion, er ikke godt at forståa. At denne var upaalidelig, er desuden oplyst. Mit Ønske var at kunne meddele samtlige Under- handleres Beretninger; ligesom jeg havde saadanne fra de norske, ønskede jeg ogsaa at offentliggjøre de svenske, men maatte nøies med, hvad der forelaa.

Sv. hist. tidskr.y S. 211 er Professor Alin ikke ganske enig med mig deri, at jeg har aftrykt fire hidtil ukjendte Breve fra Christian Frederik. Han nævner imidlertid ikke, hvad jeg har oplyst om dem, at de i dem forekom- mende Udtalelser om den britiske Politik og om Huset Holsteins Ret maa tillægges megen Interesse. . Sammen med Christian Frederiks Skrivelse til Guvernør Peter Anker af 18de Oktober (trykt S. 141) og Lord Liverpools to Skrivelser af 2. September (trykte S. 148 flg.) danne disse fire Breve en Ramme om de mellemliggende Forhand- linger. Ved dem kastes der Lys over de Stemninger og Følelser, der l)evægede den Fyrste, som paa norsk Side afsluttede Konventionen. De kunne i denne Samling, — som Indledning i aktmæssig Form vel hævde sin Plads. Af

OM KONVENTIONEN I MOSS.

den er der meget at lære for den Forsker, som vil se Sagen i et alsidigt Lys.

Hvor der handles ora Konventionen i Moss, er det nemlig uundgaaeligt at tåge meget, ja aldeles overveiende Hensyn til den norske Konges Opfatning af sine person- lige Maal og af de Pligter, som han skyldte sit Folk. Uden at forståa, hvad han engang havde haabet at op- naa, og hvilke personlige Afslag han gjorde for at kunne skabe dette Folks Lykke, — vil man heller ikke kunne forståa, hvad der paa den ene Side voldte Vanskelig- hederne ved Konventionen, og paa den anden gjorde denne til en Mulighed. At medtage hele det Materiale, som her forelaa, var ikke muligt. Men det var, naar der kunde skaiBfes nogle nye Dokumenter, ovenikjøbet af det aabne, fortrolige Indhold, som i dette Tilfælde, baade berettiget og nyttigt at medtage dem.

Den britiske Politik var for Christian Frederik be- stemmende. Af de foran nævnte Breve vil det kunne sees baade, hvad der stod for ham, da han opgjorde sine Planer for 1814, og da han tilsidst resignerede. I Mod- sætning dertil vil Professor Alin og de, som dele hans Opfatning, gjøre meget vel i at læse Lord Liverpools Udtalelser, der indeholde Forklaringen til meget. Men disse synes at være uskrevne for ham, uagtet der i dem ligger klare Vink til at se, hvor langt den britiske Pre- mierminister i 1814 var tilsinds at strække sin Indblan- ding. Lord Liverpools Breve ere ogsaa en meget værdi- fuld Kommentar.

Sv. histor. tidskr., S. 211 — 215 dvæler Professor Alin ved de i min Samling, S. 12 — 42, indtagne Akt- stykker vedkommende de fire Stormagters Mission.

DR. YNGVAR NIELSEN.

Han siger, at disse alle tidligere have været trykte, hvilket kan være rigtigt nok, dog med det Tillæg, at dette delvis kun har været i Oversættelse. Efter Alins Mening er det overflødigt at aftrykke disse Dokumenter paa ny ; men han synes dog ikke helt utilbøieHg til at anerkjende, at nogle Grunde kunde tale derfor.

Hans hovedsagelige Indvendinger vende sig mod andre Punkter, ved hvilke der altsaa her maa dvæles.

Jeg har gjentagne Gange, saaledes ogsaa i det her omhandlede Skrift (S. 12 — 17) fremholdt, at det var en Feil fra den hjemmeværende svenske Regjerings Side, at den ikke sørgede for at gi ve de fire Kommissærer fornyet Veiledning for den helt nye Situation, som var frembragt i Norge efter den 17de Mai. Jeg har fremholdt, at de kun havde [at holde sig til Wetterstedts Note af 23de April, og at de derigjennem faktisk kom til at staa uden Instruktioner om, hvorledes den svenske Regjering opfat- tede de bagefter skabte nye Forhold.

Hertil svarer Professor Alin, at Christian Frederiks Valg til Konge udtrykkelig var forudseet i Wetterstedts Note, og at Kommissærerne virkelig bleve instruerede af Baron Tawast i Kjøbenhavn og Grev Essen i Veners- borg.

Det kan være nyttigt at se lidt paa disse Paa- stande.

Hvad det første, Kongevalget, angaar, da er det ikke andet, end at Wetterstedt som en Mulighed har talt om „hvilken Titel han (o: Christian Frederik) end vilde antage, eller en af hans Autoritet behersket Rigsforsam- ling kunde overdrage ham". Men det er dog ikke det, hvorom der her er Tale. Om Kongevalget af 17de Mai som den fuld bragte Kjendsgjerning kan der Intet findes i en Note af 23de April, som ovenikjøbet maa bygge

OM KONVENTIONEN I MOSS.

paa gamle Meddelelser. Den anførte Indvending er jævn- god med ingen.

Den anden bliver ikke bedre. At Tawast efter Evne havde søgt at paavirke Kommissærerne under deres Ophold i Kjøbenhavn, er en velbekjendt Sag, og at han til yderligere Belæring havde henvist dem til Essen, naar de passerede gjennem Venersborg paa sin Vei til Norge, er heller ikke nogen Hemmelighed.

Men hvad jeg har regnet for en Feil, er noget helt andet. Det var den store Blindhed, hvormed den svenske Regjering hengav sig til den Tro, at Kommissærerne, naar de kom til Norge, alene vilde betragte Sagerne i det Lys, som var dem givet i Noten af 23de April og i Tawasts og Essens Forklaringer. „Man havde der" — har jeg sagt i Fra Kiel til Moss, S. 32 — ,.øiensynlig ikke tænkt sig, at Kommissærerne kunde handle paa egen Haand-*. Det, som ikke var beregnet, var nemlig skeet, — at Kommissærerne bedømte Forholdene ud fra ganske andre Forudsætninger, og at de opgjorde sig sine Me- ninger paa Grundlag af egne Erfaringer.

Det er paafaldende, hvad Tawast ansaa det hen- sigtsmæssigt at meddele Kommissærerne, og hvad han troede kunde have Virkning paa disse. Martens har saa- ledes i sin Indberetning af 16de Mai — uden Kom- mentar — meddelt, at Tawast havde fortalt ham og Orloif, at Christian Frederik havde tilstillet Grev Essen en Skrivelse, som skulde give Grund til at tro, at Prinsen var sindsforvirret ! [Inderretninger af dette Indhold vare nu ikke meget værdifulde og skulde ikke tjene de frem- mede Kommissærer til nogen synderlig Veiledning. Disse vare, paa Grund af Tawasts diplomatiske Stilling og i Henhold til sine Instruktioner, nødsagede til at henvende sig til ham, forhandle med ham og høre paa ham. Men

DR. YNGVAR NIELSEN.

det lod sig ikke undgaa, at de hurtig mærkede, hvorledes denne Diplomat selv var mindre end orienteret, kun op- fyldt af Had og Uvillie mod Danmark og af de skumleste Mistanker mod Norge og dets Regent. Historier som den, at Prinsen skulde skrive Breve, der røbede en for- styrret Sindstilstand, skulde dog ikke være egnede til at indgive Kommissærerne nogen høie Forestillinger om Aanden hos den Klasse af Statsmænd, der troede at gavne sin Sag ved at sætte Saadant ud og selv indbilde sig, at de derved kunde staa til Troende. Da Kommis- særerne selv gjorde Bekjendtskab med Brevet, maatte de end mere undres over, hvorledes Tawast kunde meddele dem deslige ugrundede Formeninger.

Til samme Tid havde de svenske Statsmænd ingen synderlig Tillid til hinanden. Af Jårtas og Wirséns nylig udgivne Brevveksling kan sees, hvilke ringe Tanker disse tvende Mænd havde om Grev Essen. Det kjendes fra før af, hvorledes Grev Essen atter fra Udenrigsmini- steren havde modtaget skarpe Udtalelser om Tawast, som en Mand, der ikke var sin Stilling voksen.

Saavel Tawast som Essen maa betegnes som Mænd^ der tilhørte en anden Tid. I Kraft af sin Betragtning af nær sagt alle Forhold kunde de ikke passe for de Stillinger, hvori mere tilfældige Omstændigheder havde bragt dem ind. Mistænksomhed, en altid lurende Mis- tænksomhed bestemte hver af deres Handlinger og gjorde det til en Umulighed for dem at kunne opgjøre sig en uhildet Dom om, hvad der skede i Danmark og i Norge. Tawast var her mere uskyldig; men hans Meninger be- stemtes igjen af den meget mistænksomme Udenrigsminister i Stockholm. I Stedet for at tilegne sig den Overlegen- hed, der alene kan skabes gjennem en real Indsigt i, hvad der bevæger sig i Tiden, ogsaa udenfor Hjemlandet,

OM KONVENTIONEN I MOSS.

kom de saaledes i alle Tilfælde til at ligge under for de fra dette medtagne Porudsætninger. Ligesaalidt som de kunde give sin egen Regjering væsentlig andet end et Opkog af alle de gamle Mistanker, der sad igjen i de fordums Gustavianeres Hjerter og Nyrer, — ligesaa lidt stod det i deres Magt at kunne byde de tilreisende Kom- missærer en Veiledning, for hvilken disse vare villige til at bøie sig. Tawast var ovenikjøbet tågen bort fra ganske andre Forretninger; som Diplomat havde han kun at pege tilbage paa sin netop fuldendte Reise til Konstanti- nopel, der ikke havde bragt overvældende Resultater. Grev Engestrøm har da ogsaa klaget over hans Mangel paa Øvelse i diplomatiske Affærer^.

Kommissærerne havde kun meget ringe Tillid til, hvad Tawast og Essen fortalte dem. Deres selvstændige Undersøgelser havde hurtig godtgjort, at Danmarks Konge og Regjering vare aldeles uskyldige i alle de Punkter, hvori de vare anklagede fra svensk Side, og derefter tog de sit Standpunkt. De havde i Kjøbenhavn af den danske Udenrigsminister faaet sig forelagt det fornødne Materiale til at dømme om det reelle Indhold af disse meget skarpe Inkriminationer. Tawast stod der som en hensvnsløs An- klager mod Danmark, overensstemmende med den svenske Politik, der i sin Almindelighed havde en meget fiendtlig Farve, hvor den berørte dette Land. Men ligesaa vist er det, at de svenske Mænd, som havde det Hverv at fremsætte saadanne stærke Beskyldninger, kun havde ringe^ om overhovedet nogen Holdepunkter, og dette blev ikke af nogen forstaaet bedre end af Kommissærerne.

Ved sin Ankomst til Kjøbenhavn vare de paavirkede af den Opfatning. som var dem bibragt af det svenske

^ Smlgu. mine Bidrag til Norges og Sveriges Historie 1812 — 181$ (Christiania, 1869), S. 146 flg.

DR. YNGVAR NIELSEN.

Diplomati, bl. a. g^jennem Wetterstedts før omtalte Note af 23de April. De kom med dertil svarende Forestil- linger. Men lidt efter lidt blev deres Opfatning en anden, og Resultatet af deres, paa Stedet anstillede Undersøgelse blev det, at de maatte anse den danske Regjering for aldeles skyldfri. Overfor det svenske Diplomati maatte dette igjen medføre en anden Virkning. Naar Kommis- særerne saa, at dets Anklager mod Danmark vare grund- løse, saa kunde det ikke være anderledes end, at de ogsaa fik Mistillid til, hvad de fra den samme Kant hørte om Norge. Havde Anklagerne og Bebreidelserne været usande til den ene Side, da var der Intet, som til den anden Kant kunde give dem nogen større Troværdighed.

Kommissærerne vare, da de forlod Kjøbenhavn, op- fyldte af Mistillid til de svenske Diplomaters usande For- klaringer, og de vare mere end nogensinde bestemte paa at undersøge Sagerne med egne Øine.

Dette skede da ogsaa.

Professor Alin mener at have fundet nogle Beviser for sin Mening, at Kommissærerne virkelig havde mod- taget veiledende Instruktioner gjennem Tawast og Essen, i en Skrivelse fra Essen og i en fra Martens, den preus- siske Kommissær. Imidlertid kan der ikke ligge nogen Vægt paa, hvad Essen fortæller om sit Arbeide med at paavirke Kommissærerne; Spørgsraaalet er kun, hvad disse mente derom, — hvorvidt de selv troede paa og tog for godt, hvad der blev dem meddelt. At Essen anvendte Tid paa at sætte Kommissærerne ind i sine Meninger, er vel^bekjendt. Men det er ikke derpaa, det her kom- mer an.

Med den paaberaabte Skrivelse fra Martens til Essen af 7de Juli har det en nogen anden Sammenhæng; end hvad Professor Alin angiver. Selve den af ham anførte

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Ytring gjælder kun negle Bestemmelser om den Vaaben- stilstand, om hvilken der underhandledes i Christiania. Det er et enkelt Led i en Brevveksling, hvis Fortsættelse netop er af Vigtighed, fordi den gav Kommissærerne An- ledning til at gribe Essen i en grov Usandhed og derfor tilrettevise ham. I sit Svar havde nemlig den svenske Over- befalingsmand forsøgt at pumpe nogle vel drøie Historier i Kommissærerne. Paa disses Vegne svarede den russiske Kommissær i Ord, hvis virkelige Mening var den, at man frabad sig Mere af den Sort. Dette var for Grev Essen en stor Ydmygelse.

Orloif, den russiske Kommissær, har selv, i den mémoire secret af 16de August, i hvilken han giver en samlet Oversigt over Kommissionens Virksomhed, forkla- ret, at dennes Medlemmer efter sin Ankomst til Chri- stiania havde fundet, at Christian Frederik var en Per- sonlighed, der helt afveg fra det ufordelagtige Billede, der af det svenske Diplomati var optrukket for dem.

Hvad Essen angaar, da vil meget snart den skrift- lige Fremstilling, han gav Kommissærerne af Begiven- hederne i Norge, af Christian Frederik og hans Omgivel- ser, foreligge trykt. Enhver, som interesserer sig derfor, vil da, ved at sammenligne denne Fremstilling med Kom missærernes efterfølgende Handlinger, kunne overbevise sig om, at de under sit Ophold i Norge ikke lod sig lede af de Meninger, Grev Essen havde søgt at bi- bringe dem.

Det faar staa fast, at Kommissærerne havde fattet Mistillid til, hvad der tilflød dem fra svenske Kilder.

Dernæst maa det erindres, at hverken Tawast eller Essen var jævngode med den svenske Regjering, og at denne, saavidt det hidtil er oplyst, ikke har benyttet Leiligheden til at sætte sig i Forbindelse med dem ved

DR. YNGVAR NIELSEN.

deres Reise gjennem Sverige. Hvad Tawast og Essen havde at fremføre, var kun en videre Deduktion af de Klager, paa hvilke Noten af 23de April var bygget.

Yderligere kan det oplyses, at mine Ord, forsaavidt Professor Alin har anket over dem, ere formulerede med en endnu snevrere Begrænsning end den, han giver dem.

I Aktstykket^ S. 15, staar der, at Kommissærerne under sin Reise gjennem Sverige ingen Forbindelse havde med den svenske Kronprins eller med den svenske Uden- rigsminister. Der er ikke talt om Regjeringen i dens Almindelighed, kun om de to enkelte Personligheder^ hvem det ligger nærmest at tænke sig som dennes virke- lige Ledere.

Fra dem kom der ingen direkte Meddelelse til Kom- missærerne — og der niærkes Intet til, at de to nævnte svenske Mænd, der havde Anledning til at træffe dem,, have modtaget nogen ny speciel Instruktion, der hyggede paa Forudsætningen om, at Forholdene havde undergaaet en meget stor Forandring. Det er dette, jeg gjentagne Gange har udtalt, og som der fremdeles er Grund til at udtale, — at den svenske Regjerings Ledere lod de frem- mede Kommissærer være uden Oplysning om, hvorledes den nye Situation maatte opfattes, — den Situation, om hvilken Kommissærerne snart efter meget hurtig dannede sig en selvstændig Mening. Stillingen var ble von den, at det skulde synes at have været nødvendigt at give ny, klar Besked, afpasset efter de nyskabte Forholda

Der er nogle af mine Ord, som Professor Alin ikke har eiteret. De lyde: „Det var under disse Omstændig- heder en Feil at indtage det doktrinære Standpunkt, at

^ Under 27de Juni har Essen selv anmodet om at faa Instruk- tioner for, hvad han herefter havde at gjøre. Schinkels Mmnen^ VIII, S. 34().

OM KONVENTIONEN I MOSS.

ville betragte det norske Folk som Oprørere og dets nyvalgte Konge som Usurpator, naar man ikke selv paa Stedet kunde skride ind eller helt ud kunde stole paa sine AUi- eredes Medvirkning til at skafife denne Opfatning ubetinget Respekt", — og videre har jeg sagt, at det vistnok havde været „mest hensigtsmæssigt at træfife Forberedelser til at møde de nye Fordringer, der maatte følge med den for- andrede Situation, paa et nyt Grundlag. Men noget saa- dant skede ikke. Kielerfredens Gjennemførelse var nu engang bleven et Alfa og Omega for den svenske Politik. Det viste sig snart, at denne Mening ikke deltes af Repræsentanterne lor de fire Stormagter, der vare Sve- riges Allierede".

Hvad dermed er ment, burde vel ikke være vanske- ligt at forståa. I Historien har den fuldbragte Kjends- gjerning altid en stor Magt. En saadan forelaa siden 17de Mai, og den virker den Dag idag. Alene den svenske Regjering lukkede sine Øine derfor, og dens Talsmænd, Tawast og Essen, havde stirret sig blinde paa Kielerfreden som det eneste Udgangspunkt for en varig Ordning. Kommissærerne fik hurtig Forstaaelsen af, hvor Landet laa, og derved skiltes de fra den svenske Regjering.

I vore Dage synes Professor Alin at have bevaret den samme Evne til at overse de fuldbragte Kjendsgjer- ningers Magt. I de fire Stormagters Repræsentanter ser han kun de Mænd, som de med Sverige allierede Magter paa den svenske Regjerings Begjæring havde afsendt til Danmark og Norge for at meddele Magternes Villie i Spørgsmaalet om Kielerfredens Udførelse. En saadan Opfattelse er utvivlsomt i nøie Overensstemmelse med Wetterstedts Note af 23de April. Men om Professor Alin ikke er kommen længere end til denne, saa har

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 2

DR. YNGVAR NIELSEN.

Historien ikke stanset med den. Der kom bagefter meget til, som gjorde det umuligt at følge de i Noten indeholdte Anvisninger. Historien spørger nok efter Instruktioner; men den bygger dog mest paa Begivenheder, og spe- cielt i det foreliggende Tilfælde vil den, som dømmer om disse alene paa Grundlag af, hvad han finder i Instruk- tionerne, let være udsat for at misforstaa Alt, hvad der senere hen er skeet.

Professor Alin forklarer, at han ikke deler min Opfatning af Kommissærernes Betydning for Afgjørelsen i 1814, og at han speeielt ikke kan erkjende, at der, som af mig hævdet, findes nogen intim Sammenhæng mellem deres Forhandlinger og den paafølgende Konven- tion i Moss. Men han gaar ikke ind paa en Undersøgelse af dette, i sig selv ligesaa interessante som betydnings- fulde Spørgsmaal. Der bydes mig saaledes for Øieblikket ingen Anledning til at optage nogen Diskussion med ham angaaende dette efter min Mening afgjørende Punkt i Aarets Begivenheder. Maaske Leiligheden senere hen kan blive buden.

Imidlertid kan jeg ikke undlade at nævne et enkelt Led i de Forhandlinger, som førte til Konventionens Afslutning, og som giver et Spor, det vel kunde være værd at følge, hvad jeg da ogsaa skal gjøre, saasnart og saavidt det er muligt.

Man kan indvende, at Kommissærerne ikke længere vare tilstede, da Carl Johan aabnede de endelig afgjø- rende Underhandlinger. Dette er rigtigt. Men der var kommet noget helt nyt til. Der havde i deres Sted ind- fundet sig en anden Diplomat, hvis Nærværelse vel maatte være egnet til at vække Opmærksomhed, men om hvem der dog er talt saa lidet. Den, som vilde udsaa Mis- tanker, kunde her sige, at det næsten kan se ud, som

OM KONVENTIONEN I MOSS.

om der med Flid var lagt an paa at holde vedkommende Episode helt ude af Sigte.

Nævnte Diplomat var Ruslands Gesandt i Stock- holm, General Johan Peter van Suchtelen. Øster- rigeren Steigentesch har i sin Rapport til Metternich af Iste — 5te August berettet, at han i Gøteborg traf Suchtelen, som derefter agtede at forblive i Kron- prinsen af Sveriges Hovedkvarter. Paa samme Maade taler Russeren Orloflf i sin Rapport til Nesselrode af 16de August om, at han har forelagt sine sidste Depescher for Suchtelen, qiii les a approiivées '^ han nævner derhos rapprobation de Monsieur de Suchtelen sur la manierey dont f ai envisagée tonte ætte affaire. Orloffs Depescher ville snart foreligge trykte, og det vil da kunne sees, hvorledes han betragtede de Forhandlinger, i hvilke han havde tåget Del. De give os altsaa den samme Opfatning, som ogsaa Suchtelen havde. I en speciel mémoire secret har desuden Orloff, som allerede nævnt, nærmere gjort Rede for sine Synsmaader. Denne vil med det samme blive trykt.

Ogsaa i de trykte svenske Kilder findes enkelte Spor af denne Suchtelens meget paafaldende Reise til Hoved- kvarteret. Suchtelen overbragte et Brev fra Keiser Alex- ander, om hvis Indhold det gaar an at danne sig et Begreb af Carl Johans Svarskrivelse, som er trykt i Schinkels Minnene bihang, III, S. 269 flg. Svaret er dateret Ingedal 7de August. Det er skrevet, efter at Carl Johan havde indledet de første Underhandlinger, men nævner selvfølgelig Intet om disse, i hvilke kun de mest fortrolige vare indviede.

Fra Suchtelens egen Haand kjendes i svensk Over- sættelse hans Depesche til Rigskansleren, Romanzow,

DR. YNGVAR NIELSEN.

dateret Stockholm 19de Juli 1814 ^ I denne heder det: „Enligt de order kejsaren gi/vit mig att iippsoka kron- prinsen, skall jag ofordrojligen afresa till Obteborg'^.

I et Brev fra Grev M. Anckarsvård til Landshøv- ding Nordin, dateret Stockholm 29de August 1814 2, heder det: ^^Besynnerligt dr, att Suchtélen var med vid konven- tionens afshitande, och man mistanker honom for något bofstreck^'.

Den Slutning tør vel ligge meget nær, uagtet den ikke har fundet Udtryk i noget statsretsligt Dokument, — at Suchtélen har vedblevet at virke i samme Aand som Koramissærerne, uden at tåge Hensyn til deres, gjennem Begivenhedernes Gang faktisk forældede Instruktioner, men saa meget mere med Blik for, hvad der laa i de mellemkomne Kjendsgjerninger. Saaledes vil det vistnok sent eller tidhg blive bragt for Dagen, at Suchtelens Nærværelse i det svenske Hovedkvarter i 1814 var et af de sidste Led i den Række af vægtige Begivenheder, der tilsammen betegnede den Vei, der begyndte i Kiel og endte i Moss. Naar OrlofFs mémoire secret foreligger trykt, vil det vise sig, at der ogsaa af den kan udledes enkelte Træk, som tyde paa, at Suchtélen, der delte Orloffs Opfat- ning, ikke har været uden Del i, hvad der senere hen skede, og fremfor alt vil det vise sig, at der forelaa ganske gode Grunde til at slutte Konventionen i den Form, som den fik^.

Professor Alin har paa et senere Punkt i sin Af- handling (S. 235) villet støtte sig til et Par Breve fra Keiser Alexander, i hvilke denne, efter Modtagelsen af

» Arvid Ahnfelt, Två kronta rivaler, II, S. 327. '-» Arvid Ahnfelt, anf. St., II, S. 432.

Smlgn. mine Aktstykker vedk. Stormagternes Mission i 1814, anden Række, S. 177.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

OrlofFs Rapporter fra Christiania, har givet General Bennigsen Ordre til at oversende 6000 Mand til Sverige som Hjælpetropper. Detto^ er velbekjendt, men kan dog ikke virke overbevisende. Ordren til General Bennigsen var en Demonstration, og selve Kronprinsen af Sverige var ikke lysten paa at se disse Tropper betræde svensk Grundj idet der, naar dette først var skeet, antageligen ikke vilde være levnet ham synderlig Frihed til at ordne Sagerne, som han selv ønskede det. Den allerede flere Gange nævnte mémoire secret vil kunne vise, hvorledes Orloflf — og med ham ogsaa Suchtelen — tænkte sig den videre Indgriben i de Begivenheder, som maatte komme. Sverige var, saasnart dets AUierede havde gre- bet ind, sunket ned paa et underordnet Trin. Preussiske og russiske Tropper og en britisk Plaade havde da tåget Afgjørelsen i sine Hænder.

Carl Johan var her Statsmanden. Han vilde nok demonstrere med de Tropper, hans AUierede havde lovet at stille til hans Raadighed. Men at benytte dem og derved give Anledning til fremmed Indblanding paa den skandinaviske Halvø, det stemte ikke med hans Planer. Sverige vilde været uden Indflydelse, naar de allierede Tropper satte Poden paa dets Jordbund. Først at lade dem stige iland paa norsk Grund vilde været endnu mere risikabelt. Men saalænge de levede i Holstein paa Dan- marks Bekostning, vare de Carl Johan til stor Nytte. Overfor sine Allierede var han ikke, allermindst efter Erfaringerne fra 1813, nogen naiv Mand.

I denne Sammenhæng er ogsaa Professor Alin (Sv. histoi\ tidskr., S. 234) kommen ind paa, hvad jeg har kaldt ,jdet europæiske Mandat af 1814-^, som i hans Øine er det rene fantasifoster. Det er en vanskelig Sag at diskutere med en Forfatter, der som Professor Alin i

DR. YNGVAR NIELS KN.

dette Tilfælde ikke engang gjør sig den Umage at citere rigtig og som derved bortrykker et virkeligt Grundlag for en Undersøgelse. Professor Alins Gjengivelse af mine Ord er absolut falsk. Han siger:

„Z>ef hinie dock val behdjvas att Idmna bevis f br riktigheten af såvlil uppfattningen af frågan i dess helhet, som exempelvis det påståendet, att Jwmmissarierna „i sina siwe^rmers namn^^ (sid, 15) framstållt forslag, som de sjaljva angifvit innebåra ett qfverskridande af deras instniktioner \ eller af en sådan iippgift, som den, att, medan „de sdrskilda bestdmmelserna i Kiélertraktaten kunde vara kommissarierna likgiltiga'', var det for dem ett hufvudsyfte att ,Mtnna iipprdtthålla norska fbrfattningen och skaffa denna erkdnnande af Sverige''^ (sid. 15 /.)"

Saa staar der hos Alin. I mine Aktstykker vedk. Konventionen i Moss, S. 15 flg. vil Læseren tinde noget helt andet. Der staar:

„8aa indtraf det da, at de fire Kommissærer ved sin Ankomst til Christiania 30te Juni 1814 forefandt en poli-» tisk Sitiiation, der ikke var foriidsat i den Instruktion, som af det svenske Diplomati var udarbeidet til deres Veiledning. Følgen heraf viste sig straks, Komniis- særerne greb i sine Suveræners Navn selvstændig Ind i Forholdet mellem den svenske Konge og Nordmændene. For dem gjaldt det ikke mere om en doktrinær Fastholden ved en Traktat, hvis enkelte Bestem- melser kunde være dem ligegyldige. Hovedsagen blev noget ganske anderledes Reelt, Fredens Opretholdelse og For- eningens Istandbringelse paa et Orundlag, der kunde svare til de Forhold, som de havde forejundet ved sin Ankomst til Norge.

Cliristian Frederiks Thronfrasigélse blev rigtignok en uafviselig Betingelse, som de ikke kunde fravige. Den

OM KONVENTIONEN I MOSS.

blev under de paafølgende Forhandlinger altid opretholdt. Men udenfor denne vare Kommissærerne villige til at an- erkjende den engang i Norge grundlagte Ordning. Ved at opgive Kongens Person mente de at kunne opretholde Forfatningen og skaffe denne Anerkjendelse af Sverige^^.

At anføre mere er overflødigt. Af det, som er gjengivet, vil enhver Læser kunne forvisse sig ora, at den Maade, paa hvilken Professor Alin har tåget sig den Prihed at referere mine Ord, er aldeles vildledende. Hvad selve Sagen angaar, det, som jeg har ment med min Betegnelse, det europæiske Mandat af 1314, har Professor Alin ladet sig nøie med rent negative Bemærkninger, der ikke paa nogen Maade kunne rokke den Opfatning, hvor- til jeg er kommen ved en langvarig Syslen med de hid- hørende Aktstykker. Det maa vel staa fast, at naar Kommissærerne greb ind, da var det ikke alene som de fire private Personer, Herrerne Poster, Steigentesch, Mar- tens og Orlofif; det blev dog som Repræsentanter for fire Suveræner, som tilsammen paa den Tid vare Europas Herrer. Disse stod for alle Tilfælde bag.

Hvad der er Hovedsummen af min Opfatning af det, som i 1814 hidførte Afgjørelsen, er oftere fremsat. Det er bl. a. i Fra Kiel til Moss, S. 10, formet saaledes, at Norge ingenlunde trodsede Europas Villie, men at heller ikke Sverige mere end til et vist Punkt befandt sig i Overensstemmelse med samme. Dette blev et B;esultat af den diplomatiske Intervention, som aabnedes af Morier, fortsattes af de fire Kommissærer og afsluttedes af Such- telen. Det er denne Intervention, som igjen bestemte de Tilbud, hvormed Carl Johan i de første Dage af August aabnede de nye Underhandlinger; det bliver derfor ogsaa i den, man maa søge de tidligste Porudsætninger for det

DR. YNGVAR NIELSEN.

Standpunkt, der bestemte den endelige Konvention i dens Form og i dens Indhold.

Det er af mig udtrykkelig sagt, at -formelt betragtet var jo den Mening, de havde fremsat, kun deres egen, som ikke bandt Storraagterne. I Virkeligheden herskede der dog ingen Tvivl om, at disses Holdning senere hen i en ganske væsentlig Grad vilde blive bestemt efter det Referat, som blev afgivet af Koramissærerne".

Professor Alin siger, at han har tåget de før nævnte Citater fra min Samling nr hogen. Det sidste, virke- lige Citat, som jeg har givet, viser, at dette ikke er skeet paa en ganske heldig Maade. Jeg har netop sagt det omvendte af, hvad han har villet paadutte mig. Saa langt fra at sige, at Kommissærerne i sine Suveræners Navn fremsatte sine mest vidtgaaende Forslag, som Pro- fessor Alin har tilladt sig at paastaa, har jeg udtrykkelig sagt, at det, formelt betragtet, kun var deres egen Mening, som de fremsatte. Men jeg har rigtignok tilføiet, at der reelt laa en stor Vægt paa, hvad de saaledes havde bragt i Forslag, og ingen Modstander burde vel her undlade at give sit Publikum en korrekt Forestilling om den anden Parts Meninger. Alene derved er det muligt at opnaa den Paalidelighed, som der i saadanne Tilfælde maa kræ- ves i Gjengivelsen af, hvad der skiller mellem to Parter, som befinde sig i Diskussion. Fremfor alt skulde dette være en nødvendig Betingelse, hvor det kan risikeres, at Publikum, ved Bedømmelsen af de faldne Ytringer, kan være paavirket af andre Momenter end de, som rettelig skulde være ene om at komme i Betragtning. Disse Spørgsmaal have en Side, der let kan give dem en aktuel Interesse; af den Grund bør der i den videnskabelige Diskussion vises visse Hensyn, og det første Hensyn skulde vel være B;eferaternes Rigtighed.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Det er to forskjellige Ting : at gribe ind i sine Suve- ræners Navn, og deri at fremsætte Forslag,

Sv. histor. tidskr.^ S. 215 nævner Professor Alin korteligen de af mig trykte Aktstykker, som angaa Kam- pen ved Matrand. Han siger der, at Bjorlin var den første, som paaviste, at denne Kamp ikke var bekjendt for Carl Johan, da han sendte sit første Bud til det norske Hovedkvarter, med Meddelelse om, at han var villig til at indlede Underhandlinger, — saaledes at denne Villighed selvfølgelig ikke har været fremkaldt gjennem nogen Stemning, der var paavirket ved Efterretningen om Generalmajor Gahns Nederlag. Videre siges, at jeg „ klart og bestemt erkjender" dette. Men dermed er fra Pro- fessor Alins Side ikke det virkelige Forhold med denne Sag fastslaaet. Atter igjen refererer han urigtig ! Det burde hellere være oplyst, at jeg var den første, som paaviste, at der ingen Sammenhæng var mellem Gahns Nederlag ved Matrand og Carl Johans oprindelige Be- slutning om at gaa i Gang med Underhandlinger. Jeg har gjort dette flere Gange, forinden Bjorlin udgav sin Bog. Hvad denne Forfatter har gjort, er væsentlig det, at han har leveret flere Beviser for Rigtigheden af mine Slutninger. Men det er som nævnt mig, der først paa- viste, at Carl Johan til det nævnte Tidspunkt savnede Efterretninger om, hvad der var foregaaet ved Matrand.

Naar jeg i min Samling har medtaget nogle Akt- stykker om Kampen ved Matrand, da var det af flere Grunde, bl. a. først for at have Rapporterne trykte, og dernæst for at vise, at Rygterne om denne Affære havde havt en Indvirkning paa Folkestemningen i de svenske Grænse- landskaber.

26 DR. YNGVAR NIELSEN.

„7 foljd af något forbiseende^^ — siger Professor Alin — er en Efterskrift til et af de meddelte Aktstykker ikke bleven medtagen. Han trykker den altsaa af, uagtet dens Indhold er ganske ubetydeligt. Nævnte forbiseende er ialfald ikke mit. Jeg har trykt den Afskrift, som vel- villigst var mig tilstillet fra det svenske Rigsbibliothek, i hvis Samlinger Originalen findes. Det er overhovedet ufatteligt, at den Slags Kritik kan komme frem. I Høi- den burde en Indvending som den nævnte kunne finde Plads i en Note. Selv om det omtalte Postscriptum havde foreligget for mig, kunde det dog ikke have været nogen stor Feil, om jeg havde tilladt mig at forbigaa det.

Det kan være paa sin Vis rigtigt, med Professor Alin at sige, at de om Affæren ved Matrand meddelte Aktstykker ikke angaa Underhandlingerne i Moss. Allige- vel er der en Forbindelse, og det er for den, som vil se paa den politiske Stilling, som denne igjen var paavirket af den militære, berettiget ved en saadan Anledning ogsaa at medtage, hvad der var forefaldt ved Kongsvinger, mellem Oberstlieutenant Krebs og Generalmajor Gahn, ved Siden af Begivenhederne paa den store Krigsskueplads i Smaa- lenene. Jeg har i et paafølgende Afsnit ogsaa samlet Aktstykker til Belysning af, hvad dersteds foregik — for at vise, hvor slet Stillingen var bleven,- medens jeg har villet dokumentere det Modsatte for den Hærafdeling, der stod ved Kongsvinger.

Jeg har nok den Mening, at Carl Johan, da han begyndte de Underhandlinger, om hvilke han holdt sine svenske Omgivelser i Uvidenhed, og som han kun synes at have betroet til Nordmænd og Franskmænd, ikke havde nogen Kundskab om den Ulykke, der havde rammet Gahn ved hans Fremrykning mod Kongsvinger. Men deraf følger ikke, at Budskabet om Krebs^s Seir har været saa

OM KONVENTIONEN I MOSS.

aldeles uden Indflydelse paa de endelige Resultater. Da de sidste Underhandlinger aabnedes, var denne vel kjendt, og det synes dog ikke urimeligt, at den da har virket til at hæve Modet paa den ene Side og dæmpe Poi^dringerne paa den anden Side. Professor Alin siger (S. 216), at de x\ktstykker, som jeg har trykt angaaende Krigen i Sraaalenenes Amt, ,jlamna genom sitt innehåll stdndig anledning till respekt for den uthållighet hvarmed norr- mannen, trots den fbrtviflade beldgenhet, hvari deras armé befann sig, skotte de imderhandlingar, som ledde til kon- veyitionen'^ . Mon han ikke ogsaa skulde være villig til, ved nærmere Overveielse, at erkjende, at denne uthållighet i nogen Grad kunde været fremkaldt ved, eller ialfald støttet gjennem de Efterretninger, som indløb fra de Tropper, som havde seiret ved Matrand? Der er meget i Historien, som ikke i streng Forstand lader sig doku- mentere, men hvorom der dog ikke kan tvivles. Dertil maa det vel høre, at Budskabet fra Matrand har bidraget til at hæve Stemningen i Christian Frederiks Hovedkvarter.

Den lithållighety hvorom der tales, bliver nu for øvrigt især at godskrive Kongen. Han var jo den, som personlig førte Underhandlingerne, og hvad der er sagt om Respekt for Nordmændene, maa altsaa i første Linie tåges til Indtægt for deres Konge.

At den militære Stilling var i den Grad slet, som Alin vil gjøre den til, er heller ikke givet. Intet Slag var tabt, og det vilde være misvisende, om man som fremtidige Eventualiteter alene regnede med den norske Hærs Tilintetgjørelse og Opløsning. Der er i mine fore- gaaende Skrifter ogsaa pegt paa andre Muligheder, og den afgjørende Kamp vilde være bleven tvivlsom nok, naar den var bleven udkjæmpet i Defiléerne bag Chri- stiania. Alene at se paa disse Forhold gjennem Bjorlins

DR. YNGVAR NIELSEN.

Briller, er ikke at tilraade, og uagtet han kan fortjene megen Anerkjendelse for det rige Stof, han har bragt for Dagen, og uagtet der i dette er meget at agte paa for den Part, som var den underlegne i Troppestyrke, saa har han dog ikke i alle Dele sagt det sidste Ord. Ogsaa for den anden Part kan der være adskilligt at lære af den givne og af kommende Udredninger.

Vi komme derefter til et Hovedpunkt i Kritiken. Dette angaar Statsraad Carsten Tanks Deltagelse i Underhandlingerne i Dagene fra 6te til 9de August 1814. Om denne handle de i Afsnit V af mine Akt- stykker aftrykte Dokumenter, og derom har Professor Alin nærmere udtalt sig i Sv. histor. tidskr,, S. 216 flg.

Til en Begyndelse bebreides det mig der, at jeg ikke i min Samling har medtaget et Par Aktstykker, hvis Til- værelse har været mig bekjendt, og som Professor Alin nu savner.

Det første af disse Dokumenter er Carl Johans Ordre af 3die August til General Vegesack, at denne skal anmode Statsraad Tank om at indfinde sig i hans Hovedkvarter. Det andet er Carl Johans Brev til Carl XIII af 5te August. Jeg kan ikke forståa, at jeg har gjort noget urigtigt ved at forbigaa disse.

Hvad den første Ordre angaar, da har jeg (Fra Kiel til Moss, S. 50) meddelt, at der udgik en Kaldelse til Tank, og den er — som den nu aftrykkes af Professor Alin, S. 237 — intet andet end den mest ordinære Ex- peditionsaffære. Om den trykkes eller ei, kan være lige-

Hvad det andet Brev angaar, da maa Professor Alin, som ogsaa (S. 238) aftrykker dette — eller rettere

OM KONVENTIONEN I MOSS.

kun et Brudstykke deraf, men uden at betegne det som saadant — , vistnok ved nærmere Overveielse erkjende, at der kunde være ganske plausible Grunde for at undlade at medtage dette, i sig selv vistnok interessante Akt- stykke. Det angaar nemlig meget mulig ikke Tanks Sendelse til Christian Frederik. Jeg har [Fra Kiel til Moss, S. 51) ganske rigtig omtalt den i Brevet berørte Sag og henvist til Bjorlins Bog {Kriget i Norge, S. 157), hvor der først var gjort Rede for, hvad denne virkelig angik.

Et Brudstykke af Brevet er først trykt hos Bjorlin paa anførte Sted. Alin aftrykker atter det samme Brud- stykke, med Tillæg af to Linier, og forklarer, at Carl Johan deri har meddelt Kongen, at han har havt en Samtale med Tank og overdraget ham des propositions å faire. Men det er vel muligt, at disse kun vare bestemte for Kommandanten paa Frederiksten. Det, som Brevet ellers angaar, er nemlig de Forhandlinger, Tank i Løbet af den 5te August førte med denne om at overgive Fæst- ningen, — og forsaavidt det anførte franske Udtryk skulde kunne fortolkes, som om det gjaldt en Bemyndigelse ud* over disse, ogsaa for den senere paafølgende Under- handling med Christian Frederik, da bliver dette ingen- lunde nogen Vished. Som Ordene staa, maa det være mest korrekt at opfatte det hele Brev alene som sigtende til den første Underhandling, som Carl Johan havde lagt i Statsraad Tanks Hænder, den med Fredrikstens Kom- mandant. Den os vedkommende Del af Brevet lyder:

Au moment de me rendre å Frederikstad et de lå aiiprés de Votre Majesté, tin homme trés-considérable dans le pays, que favais chargé d- aller pres du commandant de Frederikshald, est venu me rendre compte quHhy-avait des probabilités pour la remise immédiate de la forteresse.

DR. YNGVAR NIELSEN.

Je Vai chargé des propositions å faire. La jotirnée étant å peu pres épuisée, je partirai demain pour Frederikstad et je me rendrai å bord de Votre Majesté.

Dette er Alins Text. Bjorlin har den Afvigelse, at der hos ham staar : Je Vai chargé de la proposUion å faire. Antagelig har Alin Ret, da hans Text stemmer med den Oversættelse, som S. Boéthius har meddelt i Bihang til Schinhéls Minnen, III, S. 268.

Forsaavidt man vil paastaa, at de nævnte propo^i- tions skulde fremsættes for Christian Frederik, bliver det paafaldende, at Carl Johan ikke har henholdt sig til, hvad han havde skrevet den 5te August, da han atter den 8de sendte en ny Fremstilling til Carl XIII, hvori han ansaa det hensigtsmæssigt at sætte sine Ord meget paa Skruer. Naar Carl Johan den 8de August i denne Skrivelse taler om les ouvertures qui viennent de rn^étre faites par le Prince Chrétien, da synes det ikke vel at knnne forenes med en Meddelelse, han tre Dage tidligere havde givet Carl XIII., at han selv havde overdraget Statsraad Tank at fremsætte visse Forslag for Christian Frederik!

En saadan Modsigelse synes at være lidet rimelig. Med et længere Mellemrum lader den sig tænke. Men kun efter tre Dages Forløb at ville give en helt anden Fremstilling, — det vilde være meget besynderligt. Som det staar for mig, er Brevet af 8de August (trykt i Akt- stykker, S. 76 flg.) et Bevis for, at Carl Johan ikke tid- ligere havde indviet Carl XIII. i, hvad han tilsigtede. I Henhold dertil kan jeg heller ikke i Brevet af 5te August, som det nu er ofl'entliggjort, fiiide noget, som strider mod den Fortolkning, jeg gjør af dette, — at det alene angaar de Forslag, som Tank var bemyndiget til at fremsætte for Kommandanten paa Frederiksten.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Men under Forudsætning af, at Brevet ikke angaar Tanks Sendelse til Christian Frederik, bliver det ingen Feil ikke at have raedtaget det i en Samling, der skal belyse Mossekonventionens Tilblivelse. En anden Sag er det, at jeg gaar ud fra, at ogsaa Alt, som angik Tanks nævnte Sendelse, er bleven ordnet i Løbet af den 5te og den Ote August.

I sine store Træk vil det fra mine, i denne Af- handling oftere nævnte Skrifter, kunne være Læserne bekjendt, hvad der menes ved det, som kaldes Tanks første Sendelse til det norske Hovedkvarter. Det kan dog være hensigtsmæssigt, her i al Korthed at gjentage dens Hovedtræk.

Statsraad Carsten Tank, der netop havde tåget Afsked fra den Stilling, han i nogle Maaneder havde indehavt som Christian Frederiks Raadgiver, blev i Løbet af den 5te og 6te August af Carl Johan bemyndiget til at indlede de første, meget konfidentielle Underhandlinger med Christian Frederik om dennes Thronfrasigelse og Norges Forening med Sverige. Paa sin Reise til Spyde- berg Præstegaard, hvor han traf Christian Frederik, var han ledsaget af Provst Hount. Efterat Kongen ved deres Ankomst den 7de August havde erklæret sig villig til at optage Underhandlingerne, vendte Hount straks tilbage til Carl Johan med foreløbig Meddelelse herom. Denne Meddelelse er i Løbet af den 8de August kommen i Kronprinsens Hænder.

Samme Dag, den 8de August, afholdt Christian Frederik Statsraad i Spydeberg Præstegaard. Efter at have hørt dettes Mening og erfaret, at ogsaa Statsraadet var stemt for at aabne Underhandlinger, lod han Tank

DR. YNGVAR NIELSEN.

samme Dag vende tilbage. Denne traf den 9de August Carl Johan, som da havde sit Hovedkvarter i Frederik- stad, og dermed afsluttedes det første, rent konfidentielle Afsnit af de Forhandlinger, som faa Dage senere ledede til Konventionen i Moss.

Det er dette Afsnit, som betegnes med den her anvendte Benævnelse, Tanks første Sendelse.

„Et Hovedspørgsmaal angaaende Tanks Mission er dette: hvilke Forslag havde Carl Johans Udsending det Hverv at fremsætte?''

Saa spørger Professor Alin i Sv. histor. tidsJcr., S. 216, og han vil ikke møde Modsigelse i sin Opfatning, at dette er et Kjærnepunkt ved den hele Forhandling.

Det gjælder da om at undersøge Sagen ganske rolig. Det er kun et kritisk Spørgsmaal, som her skal optages^ uden at noget andet, det uvedkommende Hensyn maa indblandes deri. At komme til fuld Klarhed, kan have sine Vanskeligheder. Umuligt er det ialfald ikke, idet her findes flere gode Hjælpemidler. Der foreligger sikre Dokumenter, som byde et Udgangspunkt. Af samtidige Kilder kan der vindes Resultater, som igjen maa komme til Anvendelse, hvor der handles om den kritiske Prøvelse af de Aktstykker, der ikke ere daterede eller signerede^ og om hvilke det ikke med det Samme kan afgjøres^ hvilket Afsnit af Underhandlingerne de tilhøre. Ad denne Vei anser jeg det muligt at naa saavidt, at man kaa erklære, at der fremdeles er bevaret ikke eet, men flere Udkast, der vise, hvilke Forslag det var, som Tank havde faaet det Hverv at fremsætte, — ialfald, at der er en overveiende Sandsynlighed derfor.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Som det første sikre Dokument skal henvises til det norske Statsraads Protokol for 8de August 1814, trykt i mine Aktstykker^ S. 77 flg.

I denne heder det, at Statsraad Tank fra Kron- prinsen af Sverige havde overbragt et ^TJdkast til de Vilkaar, hvorunder Foreningen mellem Norge og Sverige skulde kunne ivosrksættes" j — samt videre, at Statsraadet ikke fordristede sig til at fraraade Kongen at modtage ,^den anbudne Vaabenstilstand'% idet Frederikstad allerede var besat af de svenske Tropper og Frederiksten helt indesluttet af disse, „saa at denne Vaabenstilstand, som nu bringes i Forslag, i Granden ikke er andet, efter de forandrede Omstændigheder, end livad jorhen har været tilbuden den svenske Regjering'''' .

Af dette Referat fremgaar med fuld Sikkerhed, at Statsraad Tank fra Kronprinsen af Sverige overbragte Forslag af dobbelt Indhold, — at disse dels angik den tilkommende Forening, dels den Vaabenstilstand, som maatte gaa forud for samme. Om Betingelserne for denne Vaabenstilstand er i Protokollen oplyst, at en af dem var Overgivelsen af de to Fæstninger, Frederiksten og Fre- derikstad, eller maaske rettere, at disses Overgivelse maatte blive en Følge af andre Betingelser, som vare opstillede for en saadan Stilstand. Dette fremgaar ogsaa af de to Breve, som Christian Frederik den 8de August skrev til Carl Johan, og som overbragtes af Tank, da han vendte tilbage.

Af dem sees ligeledes, at der ved den første Forhand- ling baade var Tale om en Forening og om en Vaaben- stilstand. Som en Betingelse for denne nævnes — • over- ensstemmende med Protokollen for det samme Dag afholdte Statsraad — Fæstningernes Overgivelse, samt Fastsættelsen af en Demarkationslinie.

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 3

DB. YNGVAR NIETSEN.

Da disse Breve begge have Betydning for vor Under- søgelse, for hvilken de sammen med StatsraadsprotokoUen synes mig at danne det bedste Udgangspunkt, skal jeg her gjengive dem i nyt Aftryk efter mine Aktstykker^ S. 79 flg., mod Bibehold af den der anvendte Signatur.

V, 7, a.

Monsieur mon cousin! Ma position å la tete du gou- vernement Norvégien m*a dicté la missive ci-jointe; mais puisque Vous avez eu la bonte de m'a88urer de Votre amitié des que je Vous montrais de la confiance, il m'e8t bien essen- tiel de pouvoir charger Mons. Tank de la commission de Yous assurer, que Vous me trouverez bien disposé å accéder aux moyens qui peuvent assurer le bonheur du peuple Norvégien^ et préalablement redonner la paix au Nord, savoir la cession de Friderichsteen et la remise du pouvoir exécutif dans les mains de la nation; mais je désire Yous parler confidentielle- ment sur la maniére d^ arranger les affaires, qui nous tiennent mutuellement å coeur pour le salut des peuples Scandinave» et qui ne pourront étre mieux traitées qu'å une entrevue^ aprés tre ve conclue.

Des que Yous me montrerez les sentimens, que je crois mériter, Yous pourrez compter sur la sincérité de ceux, que je Yous voue de bien bon coeur en homme loyal et franc^ qui na jamais voulu que faire le bien.

ce 8 d'Aout 1814. Je suis Yotre affectionné cousin

Christian Frédéric.

A Son Altesse Royale

le Prince Royal de Suéde.

v, 7, b.

Monsieur mon Cousin ! L'obstacle principal pour la conclusion d^une tréve qui pourrait conduire å une union k Tamiable, étant levée par Poccupation de Friderichstad & d'une partie du pays sur la rive orientale du Glommen, je crois pouvoir le défendre devant la nation d^accéder å Teva-

OM KONVENTIONEN I MOSS. 35

cuation de Friderichsteen pour garantie d'une tréve alors pro- posée. La ligne de démarcation serait G-lommen.

Le but de cette tréve serait l'union k Tamiable.

Je n'ai voulu que le bonheur de la nation Norvégienne; je désirerai encore pouvoir y contribuer par des sacrifices personnels. Je désire également qu'il puisse étre garanti par les stipulations qui pourraient étre fixées, et qu'une diéte seule peut accepter.

Le motif qui me porte å cette démarche, est le senti- ment du devoir, toujours sacré pour moi de saisir toute occa- sion admissible pour arréter le fléau de la guerre & d4n- struire la nation de sa situation actuelle et des ofifres, quon lui fait.

Une diéte extraordinaire sera incessamment convoquée sitot que la tréve est conclue.

La constitution actuelle servirait done de base å Tunion, sauf les modifications que Tassemblée nationale jugerait néces- saires, et qui seront soumises å Tacceptation du B.oi de Suéde, qui a déjå donné å la nation des promesses liberales au sujet de la conservation de ses dreits et immunités.

Pour preuve evidente de mon désir sincére de preserver la nation Norvégienne des malheurs d^une guerre désastreuse, je déclare positivement vouloir remettre les droits, que la nation m'a conférée avec le pouvoir exécutif, dans ses mains. Ce n'est que de vant la diéte que je puis le faire for- mellement.

Je suis sur, mon cousin, que vu la sincérité de mes intentions Vous ne pourrez demander, que je fasse cette démarche d'une maniére contraire å mon honneur & k mon devoir.

Au sujet de Tadministration du pays par le conseil d'état jusqu'å l'assemblée de la diéte, ainsi que sur døtres points essentiels, je me reserve de Vous parler å une entre- vue d'abord aprés tréve conclue å un endroit qui serait k fixer pres du Glommen, & ou ni des troupes Norvégiennes ni des troupes Suédoises se montreraient durant le jour de Tentrevue. Je ne puis pas assez exprimer quel prix j'attache- rais a une entrevue avec Vous.

Celui-ci sera sans doute le moyen le plus efficace pour épargner le sang des peuples sur lesquels Vous désirez

DR. YNGVAR NIELSEN.

regner et pour consolider une réconciliation sincére telle que la désire

Votre afiPectionné cousin

ce 8 Aout 1814. Christian Frédéric.

A Son Altesse Royale

le Prince Royal de Suéde.

Videre foreligger som en tredie Kilde Carl Johans Brev til Carl XIII. af 8de August {Aktstykker^ V, 5). Men dette angiver kun Indholdet af det Forslag, der var lagt til Grund for Underhandlingerne, forsaavidt det skulde angaa de politiske Bestemmelser, selve Poreningsvilkaarene. Derimod giver det ingen Oplysning om de Betingelser, der gjennem Tank vare bragte i Forslag med Hensyn til Vaabenhvilen, og det giver os saaledes kun den ene Del. I dette Brev kan man altsaa ikke vente at finde Besked om alle de Betingelser, som Tank havde faaet sig over- draget at fremsætte. Det maa, som nævnt, i alle Fald be- tragtes som sikkert, at han har medbragt et dobbelt For- slag, der har indeholdt Bestemmelser saavel af politisk som militært Indhold. Det kan være, at der har fore- ligget to Udkast, og det kan være, at begge Dele have været sammenstøbte i et enkelt. Kun er det givet, at der har været foreslaaet Betingelser af dette dobbelte Indhold.

Vi maa altsaa søge videre, og det bliver da natur- ligt først at vende sig til de norske Archiver, hvor det skulde kunne forudsættes, at der var at finde ialfald et Udkast, som havde været benyttet ved Christian Frederiks og Statsraadets første Underhandlinger med Tank. Vi træflfe ogsaa her, i Storthingets Archiv, et Udkast, som jeg har trykt i mine Aktstykker (S. 71) som V, 2, efter Birkelands Afskrift. Professor Alin har optrykt det efter

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Originalen, men ikke ganske rigtig. Jeg gjengiver det derfor her, i nyt bogstavret Aftryk efter Originalen, med Bibehold af den gamle Signatur.

V, 2. Det ved Statsraad Tank fra Carl Johan

oversendte Udkast.^

Remise de TAutorité executif en faveur de la Nation.

Le Conseil d'Etat administrera le pays, jusqu'å la reu- nion de lAssemblée nationale. —

La Constitution pourra etre acceptée par le E,oi de Suede, sauf les modifications, que l'Assemblée nationale jugera de faire & qui seront soumises en tous les cås å l'accepta- tion du Roi. —

Dans le cas que lAssemblée nationale jugeat apropos de proposer des nouvelles loix fondamentalles, elles ne dev- roient jamais s'eloigner des principes suivans. — 1^ Liberté individuelle aux norwegiens ne peut etre justi-

ciable que de la loi. 2^ Egalite de droits, c'est å dire, que les norwegiens sont

aptes å parvenir å toutes les distinctions socialles en

raison de leurs fortunes, leur talens &ca. &ca. —

Propriet é.

La Nation fixe Timpot par ses representans. les (!) terres & les immeubles ne sont succeptibles (!) des autres chargés, que [de^ celles que la loi a sanctionées. —

TJne fois la constitution acceptée par le Roi la Nation a des droits irrevoquables. —

La Constitution etant acceptée par le Roi, il reglera les forces militaires qui doivent rester dans le pays & le Roi se fera un plaisir de prouver aux norwegiens sa confiance en leur loyauté, il leur fera [ainsi^ toutes les concessions qu'ils

Originalen, i Storthingets Archiv, er signeret No. i, men savner Paategning om at være fremlagt i Statsraadet og om Tiden, naar dette kunde være skeet.

^ Udeladt af Alin i hans Aftryk. Ordet er sikkert.

^ Saa staar tydelig. Birkeland og Alin have læst Ordet: aussi.

DR. YNGVAR NIELSEN.

pourront desirer, en attendant les fortresses frontieres pour- ront etre gardées par moitié suedois & moitie norwegiens, & la garnison reduite au nombre indispensable. —

Les officiers qui servent å l^armée norwegienne conser- veront leurs rangs, leurs appointemens & leur prerogatives» Les officiers de l'armée norwegienne & tous les autres em- ployés militaires sous quelle denomination qu*ils soient, y compris la marine, que ne desirent point de servir, seront pensionnés d^apres les loix existantes dans le pays. —

zn A Texeptation du Gouverneur General

Le Roi a Tintention de ne point envoyer des fonction- naires en Norwege que des norwegiens & Sa Majesté pour donner une preuve de sa sollicitude pour ce pays nommera les autres fonctionnaires parmi les indigents, amoins que la necessite n'en exige autrement. —

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814.

Weidemann. Extract No. 45.

En med Provst Frederik Schraidts Haand skreven Oversættelse af dette Dokument ^ lyder saaledes :

No. 20.

Tilbud fra den udø vende Magt til Fordeel for Nationen.

Statsraadet skal bestyre Riget indtil Storthingets Samling. —

Konstitutionen kan blive antaget af ^ Sverrigs Konge med de Modificationer, som Stortbinget troer at burde giøre, og som i alle Tilfælde skulle underkastes Kongens An- tagelse.

Original i Storthingets Archiv; er tidligere ikke trykt.
Først har herefter været skrevet: Konge>i^ som deq^aa atter er overstrøget.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

I Tilfælde at Storthinget troer det passende at fore- slaae Dy Grund-Love, maae de aldrig afvige fra følgende Principer :

IJ^ordmændenes individuelle (personlige) Frihed kan ej betages dem uden efter Loven
Lighed i Rettigheder ; det vil sige at de Norske kunne erholde alle Udmærkelser i Borger-Samfundet med Hen- syn paa deres Vilkaar, Talenter o. s. v.

Ejendom.

Nationen fastsætter Paalæg ved sine Bepræsentantere. Jorder og urørlige Ejendomme ere ikke underkastede andre Paalæg, end de som Loven har sanctioneret.

Naar Grundloven engang er antaget af Kongen, har Nationen uigienkaldelige Kettigheder.

Naar Kongen har antaget Konstitutionen, vil Han ordne den militaire Styrke som bør blive i Landet, og Kongen vil giøre sig en Fornøielse af at vise de Norske sin Tillid til deres Troskab. Han vil derfor tilstaae dem alt hvad de kunne ønske, saaledes at Grændse-Fæstningeme kunne be- fiættes med Halvdelen af Svenske og Halvdelen af Norske, og Garnisonen bringes til et engang bestemt Antal.

De i den Norske Armee tienende Officerer skulle be- holde deres Eang, deres Gager og Forrettigheder. Den Norske Armees Officierer og alle andre ved Militair-Etaten Ansatte af hvilkensomhelst Benævnelse, Søe-Etaten indbefattet, fiom ikke ønske at tiene, skulle vorde pensionerede efter Lan- dets giældende Love.

Kongen er sindet, ikke at sende andre Embedsmænd til Norge, General-Gouverneuren undtagen, end Nordmænd, og Hans Majestæt vil, for at give et Beviis paa sin Omhue for dette Bige, udnævne de øvrige Embedsmænd blandt de Ind- fødte, medmindre Nødvendigheden anderledes fordrer.

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814.

Weidemann.

Om dette Udkast har jeg altid forudsat, at det maatte henføres til Tanks første Sendelse, men da der (som nævnt ovenfor S. 5 flg.) ikke var Anledning til at undersøge Origi-

DR. YNGVAR NIELSEN.

nalen, har jeg ikke vovet at udtale mig saa bestemt, som jeg ønskede at kunne. Nu er det oplyst, at Udkastet er skrevet med Statsraad Tanks Haand. Om dets Plads i den foreliggende Række af Aktstykker kan der ikke læn- gere næres Tvivl.

I en Skrivelse fra Statsraadet af 16de November 1814, indtagen i Statssekretariatets Kopibog, angives dette Udkast at indeholde det j^ved Carsten Tank fremsendfe Forslag til Vilkaarene for en Vaahenstilstand'^ . Jeg har selv tidligere {Aktstykker j S. 71) benyttet en dermed stem- mende Betegnelse, „ Udkast til Betingelser for en Vaaben- stilstand'". Imidlertid er denne ikke ganske hensigts- mæssig. Dokumentet indeholder nemlig i Grunden Intet^ som strengt tåget kan siges at angaa en Vaabenstilstand. Det er et politisk Dokument, et Udkast til Betingelser for en fremtidig varig politisk Forening. De deri fore- kommende Udtryk: „en attendant les forteresses frontiéres pourront etre gardées jpar moitié Suédois moitié Norvé- giens, & la garnison reduite au nombre indispensable^' ^ ere ialfald meget uklare. Den i Carl Johans Archiv til- bageblevne Redaktion skiller sig derhos væsentlig fra den^ der blev forelagt for Christian Frederik.

Den angivne Titel for Udkastet er altsaa vildledende. Udkastet giver ingen Oplysning om, hvad der gjennem Tank var forlangt som Betingelse for en Vaabenhvile. I 1814 er der anvendt unøiagtige Betegnelser. For at komme til Klarhed om, hvad der var opstillet som de militære Vilkaar, maa der altsaa søges Besked paa andet Hold, uden at man tør fæste sig ved den Betegnelse, som det foreliggende Dokument har faaet, som om det skulde indeholde Betingelser for den militære Vaabenstilstand. Der maa have været et videre Forhandlingsgrundlag, og det første, som derved paatrænger sig, er Tanken paa.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

at her maa have existeret endnu et andet, supplerende- Udkast.

Dernæst bliver det at undersøge, hvorvidt et saadant lader sig paavise — med Sikkei^hed eller med Sandsyn- lighed — mellem de øvrige Udkast fra samme Tid, som nu kjendes.

Forinden jeg gaar videre, vil det være nødvendigt^ først at meddele nogle Oplysninger om, hvorledes jeg kom i Besiddelse af de øvrige Aktstykker, som jeg har hen- ført til Tanks første Sendelse.

Paa Henvendelse til Professor C. J. R og berg, der bestyrer det Kgl. Familiearchiv, om at erholde det ved Tank oversendte Udkast, modtog jeg, antagelig om Høsten 1893, en Afskrift af de to Udkast, der ere trykte i mine Aktstykker (S. 72—74) som V, 3, a— b med Overskrift: Tvende svenske Udkast til Betingelser Jor en politisk off militær Overenskomst. Professor Rogberg oplyste i en Følgeskrivelse, at „disse to Koncepter laa ved hinandens Side, ere skrevne paa samme Slags Papir, med samme Haand og ere uden Tvivl aldeles samtidige". Senere viste han mig den Godhed at sende mig paa Kalkerpapir et Facsimile af nogle Linier, der godtgjorde, at disse vare skrevne med General Camps' Haand, og jeg kunde der- efter i mine Aktstykker (S. 175) meddele, at det var ham,, som havde ført dem i Pennen. Professor Alin oplyser nu yderligere i sin Af handling (S. 218), at en Del af V, 3, a er skrevet med Krigsraad Ulrichs Haand.

Jeg har ikke seet Originalerne. I Mai 1895 hen- vendte jeg mig i Stockholm personlig til Professor Rog- berg med Anmodning om at kunne faa undersøge, hvor- vidt der ikke i det Kgl. Familiearchiv fandtes endnu flere Papirer, der vedkom Tanks Sendelse. Professor Rogberg sagde, at Intet var i Veien herfor. Men da han selv

42 DK. YNGVAR NIELSEN.

ikke havde synderlig! Kjendskab til vedkommende Dele af Archivet, og det for mig vilde være meget tidsspildende at gjennemgaa disse i deres Helhed, gav han mig det JRaad at indhente Oplysninger desangaaende hos Professor Alin. Af de faldne Udtalelser fik jeg det Jiidtryk, at uden en saadan fomdgaaende Henvendelse vilde det, med min begrænsede Tid falde vanskeligt at udrette Noget. Jeg reiste til Upsala og gik til Professor Alin, men er- farede der, at denne nylig var reist til Nordsverige. For mig at fortsætte til Luleå eller Haparanda var ugjørligt. Jeg arbeidede lidt i det Kgl. Familiearchiv, hvor jeg dog ikke stødte paa noget af Interesse for Tanks Underhand- linger, og maatte derfor udsætte den ønskelige fornyede Undersøgelse til et senere Besøg.

Hvad jeg fornemmelig savnede ved min første Under- søgelse, var Adgangen til at kunne sammenholde de for- skjellige Haandskrifter. I Efterskriften til mine Akt- stykker (S. 175) har jeg ogsaa ytret, at jeg, naar Leilig- hed gaves, vilde komme tilbage dertil, og at da Resultatet af de fornyede Undersøgelser skulde blive offentliggjort. Min Tanke var ogsaa, om muligt, at kunne gjengive de forskjellige Aktstykker i Fotolitografi. Denne Tanke er ikke opgiven, men kan dog ikke paa det første blive ud- ført. Bl. a. har det været nødvendigt at vente dermed, indtil det kunde bringes helt paa det Rene, hvorvidt der ikke fremdeles forefindes Rester af Statsraad Tanks Pa- pirer. Anstillede Undersøgelser have rigtignok gjort det meget sandsynligt, at disse nu maa være forsvundne. En Del deraf synes af hans Søn, Otto Tank, at være bragt til Amerika, medens andet kan være vandret i Papir- møllen. Alligevel kan jeg ikke endnu bekvemme mig til helt at renoncere paa at gjøre ialfald mindre Fund. Der- hos vilde jeg gjeme, forinden jeg skred til en fotolito-

OM KONVENTIONEN I MOSS,

grafisk Udgave, have havt Anledning til paany at gjennemgaa Christian Frederiks Papirer, hvorved der muligens kunde træflfes hidtil upaaagtede Oplysninger om Mossekonven- tionens Historie. Det kunde tænkes, at de hidtil fore- tagne Undersøgelser i dette rige Materiale ikke havde været fuldstændige, og at der var en Efterhøst at gjøre. Hidtil har jeg ikke kunnet afse den nødvendige Tid dertil.

Efter denne Digression skal jeg gjenoptage Traaden.

Der var altsaa fra det Kgl. Familiearchiv fremdraget to Udkast, der øiensynlig vare at henføre til de Under- handlinger, der gik forud for Konventionens Afslutning, og som jeg henførte til Tanks første Sendelse. Heri er Professor Alin ikke enig. For mit Vedkommende kan jeg dog ikke godkjende hans Grunde, og jeg maa frem- deles holde paa min tidligere Mening, at disse Aktstykker, ialfald for den overveiende Del, datere sig fra Under- handlingernes første Afsnit. Hvad Professor Alin yder- ligere har fremdraget, forekommer mig at være dels ikke overbevisende, dels endog ligefrem støttende de tidligere af mig udtalte Meninger.

Foråt Læserne kunne have dem ved Haanden, skal jeg her meddele dem fuldstændig. Begge ere korte. De meddeles med Bibehold af den i Aktstykker^ S. 72 flg. anvendte Signatur.

V, 3, a. Svensk Udkast til Betingelser for en

politisk og militær Overenskomst. Aout.

Si le Prince est de bonne foi^

Les troupes Suédoises occuperont tout le pays depuis la pointe méridionale du lac Runde (?) jusques å Christiania;

^ Disse Ord ere ikke medtagne ved den første Gjengivelse paa Tryk. De ere ifølge Professor Alin senere overstrøgne ; Be- gyndelsen er skreven med General Camps' Haand.

44 DR. YNGVAR NIELSEN.

la forteresse d^Agershuus aura garnison moitié Suédoise et moitié Norvégienne ; les représentans de la nation seront con- voqués å Christiania ou å Dramen; le Roi de Suéde com- muniquera avec la diéte, soit directement soit par le com- mandant en chef de l'armée ou par des commissaires qu'il désignera; Tunion des deux royaumes étant décidée par la garantie donnée å la Suéde par les puissances, toute hostilité cesse entre deux peuples qui ne doivent avoir désormais q'un méme intérét.

S. M. de Roi de Suéde promet d'accepter la constitu- tion rédigée par les deputés å la diéte d^Eiswold. S. M. ne proposera de changemens a cette constitution que ceux néces- saires aux intéréts des deux peuples et indispensables å Tunion des deux royaumes.

S. M. le E,oi de Suéde ^ promet oubli du passé en faveur de toutes les personnes, de quel rang ou condition qu'elles puissent étre, et déclare quelles ne pourront étre poursuivies, ni directement ni indirectement pour les opinions qu'elles auraient pu émettre, contraires å Tunion des deux royaumes.

Les troupes nationales Norvégiennes rentreront de suite dans leurs provinoes respectives. Il ne restera sous les armes que les troupes inrolées connues sous la dénomination de vdrjvade et les rég» d^Aggerhuus et de Sunnanfjeld. Aucu- nes de ces troupes ne dépasseront la ligne de démarcation stipulée dans Farticle . .

Y, 3, b. Svensk XJdkast til Basis for Underhandlingerne.

Le Prince Chrétien annonce å la nation Norvégienne que tous ses efforts n'ayant eu pour but que de la rendre heureux autant qu'il était eu son pouvoir, il se croit obligé par afiPection pour elle, par respect pour ses devoirs de faire tous les sacrifices d'un bon prince et de Téclairer sur les moyens å employer pour prévenir le pays d'une guerre dés- astreuse; la Norvége ayant å lutter seule contre les forces

^ i^et herpaa Følgende er, ifølge Professor Alin, skrevet med Krigsraad Ulrichs Haand.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

de la Suéde et celles que les alliés ont promises å cette puissance par les traités, il reconnait qu'une résistance pro- longée deviendrait inutile et attirerait sur le Nord des cala- mités dont il est impossible de prévoir le terme; toutes ces considérations ont déterminé le Prince Chrétien å déclarer å la nation qu'il lui remet le pouvoir dont la diéte d'Eiswold l'avait revétu et qu'il ordonne au conseil d'état d'administrer le royaume d'aprés les loix existantes jusqu'å la reunion de Tassemblée nationale, que S. A. va convoquer d'aprés le mode qui sera conveuu; mais afin que cela se fasse d'une maniére conciliante et honorable pour les deux nations, une entrevue va avoir lieu entre S. A. R. et le Prince Royal de Suéde. Que S. A. R. le Prince Chrétien annonce å la nation, qu'il «st persuadé que la Norvége jouira sous ^autorite paternelle de S. M. le Roi de Suéde des mémes avantages, priviléges ei immunités qu'elle s'est donnés par sa constitution d'Eis- wold, et que S. M. le Roi de Suéde par suite de ses vues liberales ne fera des changemens å cette constitution qu'autaut que la nation le désirera, en conséquence S, A. R. propose å Y. M. le Roi de Suéde d'accepter les conditions suivantes :

1^ oubli du passé en faveur de toutes les personnes de quelque rang et conditions qu'elles peuvent étre, S. M. le Roi de Suéde ayant déjå fait connaitre ses intentions paci- fiques et bienveillantes å cet égard.

2^ Personne ne pourra étre poursuivi ni directement ni indirectement pour opinions émises soit avant soit aprés la diéte contre la reunion de la Norvége å la Suéde.

3^ S. M. le Roi de Suéde a muni S. A. R. le Prince Royal de Suéde de pleins pouvoirs pour accepter en son nom la constitution Norvégienne et S. A. R. a aussi le pouvoir de déclarer qu'il ne sera fait d'autre changement å' cette constitution que dans ce qui la rendrait contraire å Tuuion des deux royaumes. S. M. le Roi de Suéde reconnait au reste qu'il ne peut apporter de changement dans les loix fondamentales du pays que de concert avec lassemblée nationale.

Les fonctionnaires civils et militaires soit Norvegiens ou étrangers au pays seront traités avec les égards que leur doit Tautorité supérieure ; aucun d'eux ne pourra étre molesté par des opinions émises. Ceux d'entre eux qui ne vou-

46 DR. YNGVAR NIELSEN.

dront pas continuer leur service seront pensionnés d^aprés les loix existantes dans le pays.

Cette déclaration faite par le Prince Chrétien au peupl» Norvégien, le Prince Koyal de Suéde en f era une de sa coté pour annoncer au peuple Norvégien, quen vertu des pou- voirs qu*il a re§u de son Roi et en son nom, qu'il accepte les conditions contenues dans la proclamation du Prince Chrétien.

Il sera parlé du Prince Chrétien dans cette proclama- tion avec tous les égards que réclament son rang et sa posi- tion ; il sera annoncé dans la proclamation aux Norvégiens, que le Prince Chrétien est regardé par le Prince Royal de Suéde comme son ami. S. M. le Roi de Suéde fera ensuite une proclamation pour annoncer que tous les engagemens^ pris en son nom par le Prince Royal, sont sanctionnés.

I denne Sammenhæng skal endelig (efter Aktstykker^ S. 81) meddeles et tredie Udkast, som utvivlsomt hører med ved Tanks første Sendelse.

V, 8. Udkast til et Brev fra Christian Frederik

til Carl Johan. ^

Mon but n'ayant jamais été que le bonheur du peuple Norwégieu je ne saurais vouioir que ce qui pourrait y con- tribuer. & c'est pourquoi je me suis décidé de remettre Tautorité exécutif en faveur de la nation au conseil d'étaty qui administrera le pays jusqu'å la reunion de Tassemblée

^ MeUem Christian Frederiks Papirer findes det lier gjengivne- Udkast til et Brev fra ham til Carl Johan, der ligger sammen med Frederikstads Kapitulation, et Udkast til Separatartikler og et Udkast til Kongens Brev til Generalmajor Bjørnstjerna af 12te August. Udkastet er skrevet med Tanks Haand, hvad ikke tidligere har været oplyst. Birkeland havde alene opgivet, at det ikke var skrevet med Kongens Haand. Fra Hr. Rigsarchivar Dr, C. F. Bricka i Kjøbenhavn har jeg imidlertid nu modtaget en Gjengivelse af nogle Linier i Ud- kastet, der ere optrukne paa Kalkerpapir af Hr. Archiv- sekretær T his et. Efter at have sammenholdt denne med Originalen til V, 2, kan jeg meddele, at dette Udkast (V, 8) — som nævnt — utvivlsomt er ført i Pennen af Tank.

OM KONYENTIONKN I MOSS.

nationale (qui est deja convoquée par le conseil d'état )

å laquelle je remettrai le pouvoir, que la nation m'a donné^ le tout afin d^éviter les suites funestes d^une guerre å la nation Norwégienne ; m'attendant å en parler plus amplement d'aveo Vous, Mon cousin, je Vous propose une armistice de . . jour& & que Vous voudriez fixer le jour que nous pourrons nous trouver ensemble å Hafslund. — Je consents å Vous remettre de suite la forteresse de Friderichsteen.

Af Aktstykker, der vedkomme Tanks første Sen- delse til Christian Frederik, hvilke jeg ikke har kjendt, har Professor Alin nu — foruden en anden Redaktion af V, 2, skreven af General Camps og opbevaret i det KgL Familiearchiv — oflfentliggjort følgende:

Statsraad Tanks Brev til Carl Johan af 7de Au- gust 1814,

Statsraad Tanks Memorandum angaaende Vaaben- hvile m. m., som Alin formoder antagelig er overleveret til Carl Johan 8de eller 9de August, — samt

et af Statsraad Tank udarbeidet Forslag til en Pro- klamation, som Carl Johan tænktes at skulle udstede til det norske Folk.

Samtlige disse Aktstykker er trykte som Bilag til hans Afhandling, i Svensk histor. tidskrift, S. 240 — 244, og i dem ser han de afgjørende Beviser imod min An- tagelse, at de før nævnte Aktstykker, V, 3, a — b, skulde indeholde det Forslag, der var overbragt fra Carl Johan ved Tank, da denne første Gang reiste til Christian Fre- deriks Hovedkvarter. Jeg skal her først bemærke, at det, efter min Mening, bliver et helt underordnet Spørgs- maal, hvem der bar Ret i sin Opfatning af den rigtige Plads for Anbringelsen af hvert enkelt Dokument i den lange Række af Aktstykker, som tilhøre de Underhand- linger, der gik forud for Konventionen. Hovedsagen er, at

DR. YNGVAR NIELSEN.

der, gjennem Samarbeidet af forskjellige Forfattere, skabes -et sikkert Grundlag for en Fastsættelse af den Orden, i hvilken den hele Suite af Aktstykker er fremstaaet. Om den ene eller den anden Forsker tilsidst beholder Ret, bliver her ligegyldigt, og hvis jeg kunde erkjende, at Professor Alin med sin Kritik havde rammet det Rette, da skulde Ingen være mere redebon til at udtale sin An- «rkj endelse heraf end jeg.

For nærværende kan jeg imidlertid, som allerede nævnt, ikke give ham min Tilslutning i denne Henseende.

Det vilde være vidtløftigt og kunne give Anledning til Uklarhed, hvis jeg her vilde indgaa paa et Referat af de fremsatte Indvendinger og saa dertil knyttede en Imøde- gaaelse. For Sagens Skyld vil det være mere hensigts- mæssigt at optage en ny, helt selvstændig Undersøgelse.

Denne knyttes da helt naturlig til Udkast V, 3, a, som ovenfor er gjengivet. Et Blik paa dette vil netop vise, at det indeholder, hvad der ikke findes i V, 2, — at det skiller sig fra V, 2 netop i det Punkt, at det inde- holder, hvad vi hidtil have savnet. Bestemmelser om den tilkommende Vaabenhvile. Det er i sin første Del skrevet med General Camps' Haand, og vi vide nu, efter hvad Professor Alin først har oplyst, at denne har renskrevet andre Dokumenter, som angaa Tanks første Sendelse. Hvad der af disse Vilkaar findes i den første Del af V^ 3, a, der er skreven af Camps, er ulige mere vidt- gaaende end noget andet af de øvrige Udkast, som bleve nedskrevne, forinden Konventionen kom istand.

Dersom nu ogsaa andre Grunde kunde gjøre det sandsynligt, at V, 3, a skriver sig fra Tanks første Sen- delse, vilde det unegtelig passe meget godt, at vi her havde for os et Udkast, der gav Anledning til at erfare noget om de Betingelser, der til en Begyndelse vare op-

OM KONVENTIONEN I MOSS.

stillede for den indledende Vaabenhvile. Et saadant Doku- ment vilde fortræjfifelig passe ind i Sammenhængen ; det er netop, hvad der behøves for at supplere det helt politiske Dokument, som foreligger i V, 2. Men dermed er det ikke givet, at netop det, som indeholdes i V, 3, a, skulde være dette, som her behøvedes.

Det er det, som nu videre maa undersøges.

Professor Alin mener ganske det Modsatte af mig. Han ytrer (Sv. histor.tidskr., S. 217), at Udkastet V, 3, a indgaar i Detaljer angaaende Vaabenhvilen, som vanskelig kunde tilhøre et Forslag, der var bestemt til at tjene som det første Udgangspunkt for en Underhandling. Af denne Grund finder han allerede at maatte anse det umu- ligt, at V, 3, a kan være et Dokument, der har Sam- menbæng med Tanks første Sendelse. Han overser der- med de foran anførte udtrykkelige Vidnesbyrd, der fore- ligge om, at Tank ogsaa havdc det Hverv at indlede Forhandlinger om en Afbrydelse af Fiendtlighederne, og at han notorisk ogsaa har ført saadanne Forhandlinger. Hvad der for mig staar som en Grund til at fastholde min Tro paa, at V, 3, a kan datere sig fra de allerførste, helt konfidentielle Underhandlinger, — det nemlig, at deri ogsaa indeholdes Forslag om Bestemmelser for en Vaaben- hvile — det bliver for Professor Alin en Grund til straks, paa Forhaand at afvise Tanken derom. Han finder deri en Støtte for den Mening, han har dannet sig angaaende det rette Tidspunkt for dette Aktstykkes Tilblivelse: en nærmere Undersøgelse af Udtryksmaaden i dette Doku- ment giver, siger han, yderligere Anledning til at antage, at det tilhører et langt senere Stadium i Underhandlin- gerne end Tanks første Sendelse.

Det er mig, som sagt, umuligt at give denne Mening min Tilslutning paa det Grundlag, at V, 3, a indeholder

Hist. TidBskr. 3. R. V. 4

DR. YNGVAR NIELSEN.

Forslag til Bestemmelser om en Vaabenhvile, og at disse ikke skulde kunne tænkes fremsatte saa tidlig. Det er jo givet, at Tank har forhandlet om en saadan. Det maa da kunne ventes, at man finder Optegnelser derom.

Professor Alin har, for at støtte sin netop anførte Mening, paa et senere Sted i sin Afhandling (S. 230) af dette Udkast V, 3, a udplukket enkelte Sætninger, som han gjenfinder i Konventionen. Men disse ere saa faa og staa saa langt fra hinanden, at Beviset, mildest talt, bliver meget svagt Derimod har han ikke tåget Hensyn til Vaabenstilstanden og de for den i Udkastet opstillede Betingelser. Jeg har brugt Udtrykket Vaabenstilstanden. Men derved maa mærkes, at dette Udkast gaar saa vidt, at det endog forudsætter den formelige Afslutning af en saadan som overflødig : Foreningen er, heder det, allerede afgjort gjennem den Garanti, der er given Sverige af Magterne, og derfor skal enhver Fiendtlighed ophøre mellem to Folk, som for Eftertiden kun bør have en og samme Interesse. Som det vil sees, er dette en meget vidtgaaende Fordring. Ved at antage den, i den Form, hvori den forelaa, vilde der fra norsk Side været ind- rømmet overmaade Meget. Den tør vel ogsaa passe aller- bedst paa Underhandlingernes allerførste Stadium.

Med Hensyn til de Overensstemmelser, som der skulde være mellem Udkast V, 3, a og den endelige Konvention, da er det først at erindre, at Udkastet bestaar af to Dele, skrevne med to forskjellige Hænder. Følgelig er det meget vel muligt, at disse ere forfattede til forskjellige Tider, og i ethvert Fald kan Udkastet vanskelig være udarbeidet i en eneste Støbning. I den første (og ældste?) Del, der er skreven med General Camps' Haand, kan Professor Alin i første Passus paavise, at der ialt er syv Ord, som gjen- findes i den endelige Konvention, nemlig: comrmmiqKora

OM KONVENTIONEN I MOSS.

uvec la diéte og qu'il désignera, unegtelig meget lidet. 1 næste Passus er der mere Overensstemmelse,

Derimod vil han i jden anden Del, der er skreven af Krigsraad Ulrich, kunne paavise nogle Sætninger, der bedre stemme overens. Hvis dette skulde bevise noget, -da maatte det ialfald først være det, at Udkastet er til- blevet til meget forskjellige Tider. Professor Alin har ikke fæstet sig ved Bestemraelserne om Vaabenstilstanden, og han har betragtet Udkastet som et enkelt Dokument, nedskrevet i samme Redaktion, medens det ialfald kan være at betragte som to.

Det kan indvendes imod mig, at det norske Stats- raad den 8de August erklærede, at Vaabenstilstanden, som den da var bragt i Forslag, kun indeholdt det samme, som før var tilbudt den svenske Regjering; men nu var Akershus ikke tidligere nævnt i noget svensk Tilbud. Følgelig skulde et Dokument, der forudsætter denne Fæst- nings Besættelse med blandet Garnison, ikke kunne inde- holdes i det Forslag, der forelaa for Statsraadet 8de August. Afgjørende kan dog ikke dette være. Thi strængt ta^et kan det ikke siges, at Akershus er forudsat overgivet. Det heder i Udkastet: Les troiipes Suédoises ocaiperont tout le pays . . . ; la forteresse d^AgersJnms aura garnison moitié Suédoise et moitié Norvégienne. Der kan være Forskjel paa occiiper og avoir garnison.

At fremhæve Ligheder kan være et nyttigt kritisk Middel. Men ogsaa Ulighederne faa ved deslige Under- søgelser sin meget væsentlige Betydning. Ialfald bliver det nødvendigt at veie Ligheder mod Uligheder.

1 den første Del har Udkast V, 3, a netop en Post, der skiller det fra alle de øvrige. Det heder: les représentans de la nation seront convoqnés a Christiania on a Dram- men. I de for øvrigt kjendte Udkast og i den endelige

DR. YNGVAR NIELSEN.

Konvention træflfes der en derfra aldeles afvigende Redak- tion : La diéte sera réunie å Christiania, Dette er altsaa en noksaa stor Afvigelse, hvad der jo ikke kan føres som Bevis for Paastanden om, at der her foreligger et Udkast, der tilhører et meget senere Stadium, nær ind paa den endelige Konventions Istandbringelse. I Mod- sætning til Professor Alin tillader jeg mig, som sagt, at fastholde, at det ikke er nok at henpege paa de Punkter^ som vise, at der er Overensstemmelser forhaanden.

Ogsaa i Udkastets anden Del kan der søges en Veiledning til at forståa, naar den første er affattet. Denne anden Del indeholder to Afsnit. Dens første Af- snit er et Udkast til den Erklæring, der gj en tåges i Carl Johans Deklaration af 10de August. Overveiende Sand- synlighed taler da for, at vedkommende Passus raaa være ældre end dennes Udfærdigelse. Andet Afsnit er et Ud- kast til en Artikel af Vaabenstilstanden, svarende til § 5,. som den endelig blev vedtagen ; den væsentligste Forskjel er den, at den mangler Ordene seront semestrées de suite etj der i samtlige de øvrige Udkast og i den endelige Overenskomst findes indskudte efter : Les trompes natio- naies Norvégiennes, Maaske kan ogsaa dette tjene sonk Bevis for, at der her foreligger et Udkast, der er ældre end alle de andre, — at det altsaa mindst maa ligge forud for den 10de August. ^ Men hvis dette erkjendes at være en rigtig Slutning, da virker det tilbage ; den første Del, som skulde synes at have alle Grunde for sig til at antages at være den ældste, maa da kunne henføres til en Tid, som ligger endnu mere tilbage. Saaledes bliver det meget rimeligt at formode, at Udkastets Begyndelse kan være

^ At her nævries de samme Regimenter som i Udkast VI, 3, § 8 skulde ogsaa kunne være et Bevis for at henføre Affattelsen til senest 10de August.

OM KONVRNTIONEN 1 MOSS,

skreven, endog nogle Dage forud for den 10de, og at den som en Følge deraf netop daterer sig fra de Dage, da der forhandledes om de Forslag, som Tank skulde over- bringe ved sin første Sendelse.

Som yderligere Støtte for sin Mening, at Udkast V, 3, a maa skrive sig fra Tiden efter Tanks Tilbage- venden til det svenske Hovedkvarter, anfører Professor Alin (Sv» hist. tidskr., S. 217), at dets ydre Beskaffenhed ogsaa tyder derpaa, idet Udkastet begynder med de over- strøgne Ord : st le Prince est de bonne f oi, hvilket skulde godtgjøre, at det er skrevet paa en Tid, da Carl Johan havde at give Svar paa en Fremstilling, der forekom ham at kunne foranledige visse Tvivl.

Disse overstrøgne Ord vare ikke medtagne i den Afskrift, der var mig meddelt, følgelig ogsaa ubekjendte for mig, indtil jeg læste Professor Alins Afhandling.

At de maa have Hensyn til en Meddelelse, som Carl Johan har modtaget om Christian Frederiks Villig- hed til at indlede Underhandlinger, — derom kan der ikke være Tvivl. Men der er Intet, som tvinger til at antage, med Professor Alin, at en saadan Meddelelse først skulde være kommen til hans Kundskab efter Tanks første Reise, at den skulde grunde sig paa Ytringer, som ved den Leilighed vare faldne fra Christian Frederik.

Det kan være fuldt saa rinieligt, at en Ytring som denne : si le Prince est de honne foi, kan have undsluppet Carl Johan, idet han begyndte at diktere sine Betingelser før Tanks første Reise. Thi denne Christian Frederiks forhenværende Raadgiver var en meget aabenmundet Herre, og det er sikkert, at han har betroet Carl Johan særdeles intime Sager, og at han endog har refereret for ham, hvilke Samtaler der vare førte ved Christian Fre- deriks Taffel. Carl Johan vidste, forinden han udsendte

DR. YNGVAR NIELSEN.

Tank, ogsaa ad andre Veie, at hans Modstander — under visse Forudsætninger — var villig til at aabne Under- handlinger og trække sig personlig ud af Spillet. Det er jo heri, Carl Johans hele paafølgende Optræden raaa søge sin Forklaring. Saaledes er der al Sandsynlighed for, at netop denne Tanke har været fremme hos ham, idet han skulde lade General Camps, sin mest specielle Fortrolige^ nedskrive de Grundbetingelser, han agtede at fremholde,, naar han vilde aabne Christian Frederik Adgang til at komme til en Forstaaelse og dermed rede sig hæderligen ud af alle Vanskeligheder. Det er| jo ved saadann^ Spørgsmaal en vanskelig Sag at føre de helt afgjørende Beviser for den ene som for den anden Mening. Men idet det er sikkert, at Carl Johan, forinden han udsendte Tank paa dennes første Reise, kjendte sin Modstanders Villighed til at underhandle, og da det derhos er mere end muligt, at netop Tank havde givet ham yderligere Meddelelser derom, bliver det, efter mit Skjøn, kanske mest naturligt at henføre det her nævnte Udtryk til den Tid, der gik forud for Optagelsen af den første Under- handling. At de nævnte Ord skulde indeholde noget Bevis for, at Udkastet først er ført i Pennen, da Carl Johan havde modtaget Tank efter hans Tilbagekomst fra hans første Reise, kan i ethvert Fald ikke erkjendes. Den Opfatning af Christian Frederiks Holdning, som i dem er kommen til Orde, kræver i Grunden ingen anden Forudsætning end de Meddelelser, som gjennera Stor- magternes Kommissærer vare komne den svenske Kron- prins ihænde. I disse ligger der allerede den fornødne Forklaring til, at saadanne Udtryk kunde anvendes, — og saa kan dertil yderligere komme de Meddelelser, som Tank maa have givet i de Samtaler, han havde havt med Carl Johan. Mere behøves ikke i denne Anledning.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Paa den anden Side er der i selve den første Del af Udkastet V, 3, a saa meget, der taler for at henføre det til de allerførste Dage, forinden der endnu var aabnet Underhandlinger, at dette maa ialfald have adskillig Vægt. Allerede dets uordnede Form, hvori de forskjelligste Ting ere kastede om hinanden, maa blive et stærkt Argument for at henføre det til Underhandlingernes første Stadium. Det er som V, 2 et aldeles raat, ubearbeidet Udkast, som ikke vel kan tænkes forfattet, efter at man havde udsondret og formuleret de enkelte . Paragrafer.

Imidlertid har Professor Alin {Sv. histor, tidsJcr,, S. 247 flg.) aftrykt et hidtil ukjendt Aktstykke, med Overskrift: Nouvélle ligne de démarcation^ der viser et vist Slægtskab med dette Udkast, V, 3, a. Der kan ikke herske Tvi vi ora, at vi her have foran os Carl Johans endelige militære Ultimatum, der for øvrigt har den for et Ultimatum eiendommelige Form, at være affattet i tre, indbyrdes meget afvigende Alternativer.

Første Alternativ af dette Ultimatum og den første Del af V, 3, a byde adskillig Overensstemmelse, og det kunde derfor synes, som om vi her havde Nøglen til den fulde Forstaaelse, som om al Tvivl herefter maatte være hævet.

Deraf at slutte, at de begge skulde skrive sig fra de samme Dage, turde dog være forhastet. Vi have andre Beviser for, at de endelig vedtagne Bestemmelser ere hentede fra det første Udkast, som bevislig skriver sig fra den 5te eller 6te August, og som var overbragt af Tank ved hans første Sendelse, uden at være medtagne i noget af de mellemliggende Udkast. I den politiske Konvention er saaledes § 6 for en væsentlig Del bygget paa Udkast V, 2, uden at noget andet Mellemled end Deklarationen af 10de August kan paavises. Har det

DR. YNGVAR NIELSEN.

altsaa været muligt, paa denne Maade at bygge den ende- lige Konvention middelbart eller umiddelbart paa V, 2, saa har ogsaa Carl Johan, da han om Natten mellem 13de og 14de August lod sit militære Ultimatum affatte, meget vel kunnet vende tilbage til Betingelser, han havde op- stillet før den 10de, rimeligvis allerede den 5te eller 6te August. Det kan endog tænkes at have været en nær- liggende Tanke, at han ved AfFattelsen af sit Ultimatum, først vendte tilbage til de Fordringer, han allerførst havde opstillet, og paa dem hyggede sit første Alternativ.

Under Henvisning til den indre Overensstemmelse, der findes mellem Konventionens § 6 og tilsvarende Af- snit af V, 2 (selvfølgelig sammenholdt med Deklarationen af 10de August), maa jeg altsaa fastholde, at de Lig- heder, der gives mellem Carl Johans Ultimatum og V, 3, a, ikke ere noget Bevis paa Samtidighed. Videre maa der herfra kunne udledes den Slutning, at de Beviser, Pro- fessor Alin har ment at fin de i Overensstemmelsen mellem den politiske Konvention og V, 3, a, for disses Samtidig- hed, ikke kunne holde Stik.

Professor Alin har (Sv. hist. tidskr., S. 230) paa Grundlag af denne Overensstemmelse villet henføre V, 3, a til det allersidste Afsnit af Underhandlingerne.

Men derimod kan anføres, at en end nu stærkere og endnu mere iøinefaldende Overensstemmelse bestaar mel- lem Konventionen og V, 2, der bevislig senest er ned- skrevet den 6te August, samt Deklarationen af 10de August (VI, 2). Her er det dog umuhgt at ville paa- staa, at dette skulde tyde paa, at V, 2 skreiv sig fra, Underhandlingernes sidste Dag. Det er derimod et uom- stødeligt Bevis for, at de fire Underhandlere endnu saa sent som den 14de August kunde vende tilbage til et Udkast, der var fremlagt ved Tanks første Sendelse, —

OM KONVE^TIONEN I MOSS. 57

eller ialfald, hvis ikke dette erkjendes, saa til Deklara- tionen, der forelaa i færdig Stand den 10de August, og «om følgelig ikke kan henregnes til de Dokumenter, der kom til i det allersidste Øieblik. Kunde dette foregaa i eet Tilfælde, har det ligesaa vel kunnet ske i andre, og dermed falder ogsaa den stærkeste Grund, som Professor Alin har fremført for, at Udkast V, 3, a nødven- dig maa være at henføre til Underhandlingernes sidste Stadium.

Jeg skal ikke forlange, at det ansees bevist, at V, 3, a er ført i Pennen den 6te August. Men det maa dog erkjendes, at de Beviser, Professor Alin har fremført for den modsatte Paastand, at det er et Udkast, som er nedskrevet paa et meget senere Standpunkt af Under- handlingerne, ikke holde Stik. Det eneste, som kan siges om dem, forekommer mig at være det, at de gjøre Affat- telsestiden tvivlsom. For mit personlige Vedkommende er jeg tilbøielig til at gaa meget videre, hvad her nærmere skal angi v es.

De mest vidtgaaende Fordringer om militære Ind- rømmelser synes dog at maatte være de, som først ere fremsatte. Hvad der i den Henseende kræves i V, 3, a, er adskillig mere, end der er opstillet i Carl Johans mili- tære Ultimatum, og da kan der ialfald ikke være nogen Orund til at antage dem for samtidige. Professor Alin har ganske seet bort fra de Grunde, som netop ligge i de militære Bestemmelser i V, 3, a. Men disse ere lige- saa vigtige for Undersøgelsen som Ligheder og Uligheder i de politiske.

Saaledes regner jeg det fremdeles for overveiende sandsynligt, at V, 3, a — ialfald den første Del — hører med til de Udkast, der ere nedskrevne før Tanks Af-

DR. YNGVAR NIELSEN.

reise den 6te August, og at det giver Oplysninger om de første, fra svensk Side opstillede Betingelser.*

Vi komme derefter til Udkast V, 3, b (trykt oven- for, S. 44 flg.), der helt igjennem er nedskrevet med General Camps' Haand. Om dette siger Professor Alin {Sv. hist, tidsh'., S. 218), at den, som alene kjendte de mig foreliggende Aktstykker, nok vilde kunne finde det antage- ligt, at en med dette Udkast stemmende Promemoria var bleven overleveret Tank til Veiledning ved hans Samtale med Christian Frederik. Men han tilføier dog, at inne- hallet i dessa aktstycken ikke udelukker den Mulighed, at dette Koncept alene udgjør et Forarbeide ved de Akt- stykker, som medførtes ved den anden Sendelse, som 10de August afgik fra Carl Johans Hovedkvarter.

For Sammenligningens Skyld vil det ogsaa være mest hensigtsmæssigt at aftrykke, efter Professor Alin (S. 241 flg.) det Memorandum af Statsraad Tank, som efter hans Mening skal byde det afgjørende Udgangspunkt for den kritiske Undersøgelse af Aktstykkernes chronologiskeRække- følge. Professor Alin har betegnet det som et memoran- dum af f. d. statsrådet Tank i frågan om våpenhvila^ antagligen ofverlåmnadt till kronprinsen Carl Johan den 8 eller 9 August, og han angiver i en Note som sin Mening, at hvis Overleverelsen er. foregaaet .den 8de, da maa Aktstykket være meddelt den svenske Kronprins ved Provst Hount, som havde ledsaget Tank til det norske Hovedkvarter i Spydeberg Præstegaard og derfra vendte alene tilbage til Carl Johan, bl. a. som Overbringer af Tanks Skrivelse af 7de August.

^ Det er for øvrigt ret mærkeligt, at der i norske Archiver ikke er fundet noget Udkast om de militære Betingelser. Her kan med Føie spørges: hvorfor?

OM KONVENTIONEN I MOSS. 59

Det nævnte Memorandum lyder saaledes:

Il s^agit de ce que le Prince Christian remette l'auto- rite executif de suite entre les mains du Con seil d'état qui administrera le pays pour le Roi de Suede jusqu'å la reunion de TAssemblée nationale, que le dit Conseil d'Etat convoquera incessament une Diéte å etre tenue a Christiania, en atten- dånt il faut pour que tout s'arrange å l'amiable relativement k l'union de la Norwege å la Suede, que le Prince Christian fasse connoitre par uiie publication å la Nation norwegienne que son but n'ayant été que de la rendre heureuse autant qu'il dependeroit de lui, il le croit de son devoir d'y faire tout sacrifice personel, et comme il y a a present moyen pour lui de -sauver la Norwege des suites funestes d'une guerre desastreuse souteuue par les forces d^armes des puissancea alliées si besoin en seroit, en remettant 1 'autorite executif en faveur de la nation entre les mains du conseil d'etat. mais afin que cela se fasse d'une maniére que ne seroit point des- honorante pour lui, il paroit juste de mettre Le Prince Chri- stian å méme de pouvoir dire å la nation norwegienne : Avaut de me decider å Vous quitter, j'ai du tacher de Vous prou- ver que Votre situation comme etat sera sous le Roi do Suede la méme que vous ayez desiré vous méme par votre constitution, et aucunes tracasseries ne seront faites å per- sonnes, et pour les points plus particuliers, je vais avoir uno conference avec S. A. R. de Suede tendant au bonheur du Peuple scandiuave.

Je prends la liberté de proposer qu'on voudroit en- voyer d'avec moi des personnes de confiance qui pourroient étre Porteurs

1^ d'une declaration formelle de sa Majesté le Roi de Suede et de Norwege, par la quelle sa Majesté accepte la

constitution que la Norwege s'est donnée le (: sauf

les modifications que TAssemblée nationale jugera de faire et qui seront soumises en tous les cås å l'acceptation du Roi :) et que la Norwege sera gouverné d'aprés cette Constitution par le gouvernement Suédois excepté pour ce qui en contredit Tunion des deux royaumes ;

2® L'Assurance de sa Majesté, que tout le passé de quelle denomination que ce soit de la part on des Danois on des Norwegiens sera entiérement oublié, et qu'aucunes tracas-

€0

DR. YNGVAR NIELSEN.

«eries en aurout lieu contre qui que ce soit, de méme qiie les fonctionnaires militaires et civiles seront traités honorable- ment å tous egards et en cås de ne vouloir servir ils seront pensionnés d'aprés les loix existantes du pays.

3^ La Déclaration du E,oi de Suéde et de Norwege par une Lettre que le Prince Christian jouira de tous les honneurs etca dus au Prince de Danmark, et que de plus le E.oi de Suede et de Norwege veut lui regarder comme son ami, et en cette qualité employera ses bonnes offices pour applanir toutes difficultés pour lui en Danmarc.

Que ga pourroit etre remis aux personnes de confiance <ie la part du Prince Christian sitot qu'il aura consenti aux propositions, ainsi que les hostilités cessent tout de suite de part et d'autres, de méme que l'entrevue de S. A; R. de Suede et de Norw. et le Prince Christian soit determinée ou et quand.

Det er altsaa dette Memorandum, Udkast eller hvad man overhovedet vil kalde det, som efter Professor Alin skal være det væsentligste, det mest betegnende af de Papirer, som ere levnede til vore Dage fra Statsraad Tanks Deltagelse i de Begivenheder, som danne Emnet for nærværende Undersøgelse. Maaske er dog den Sik- kerhed, hvormed dets afgjørende Betydning er fremholdt, ikke saa absolut, som det ser ud. Imidlertid er ogsaa jeg enig i, at det er et vigtigt Papir, som giver gode Vink.

Om Tanks Memorandum ytrer Professor Alin (S. 220), at det tydeligvis er opsat efter hans Konferenser med Christian Frederik, og at det synes at have givet Anledning til Affattelsen af det Koncept, jeg har med- delt, som Y, 3, b, og som er aftrykt ovenfor (S. 44 flg.). Ligeledes mener han, at det har givet Anledning til Carl Johans Deklaration af 10de August (VI, 2) og til det Udkast, som blev tilstillet Christian Frederik for at ud- gaa i hans Navn som on Proklamation til det norske Folk (V, 4). Han siger videre, at hvis dette Memoran-

OM KONVENTIONEN I MOSS.

dum havde været mig bekjendt, saa vilde det formodentlig^ ikke være kommet paa Tale. at betegne Konceptet V, 3, b som det Forslag, som Tank ved sin første Mission havde at overlevere Christian Frederik fra Carl Johan.

Det er heri, jeg ikke kan være enig. Jeg skal søge at gjøre Rede for de Grunde, som bestemme mig til at forudsætte, at Tanks Memorandum netop maa være afifattet forinden hans første Konferenser med Christian Fre- derik. Derved støtter jeg mig til det ovenfor (S. 46 flg.) gjengivne Koncept (V, 8) og til Christian Frederiks to Breve af 8de August (ovenfor,- S. 34 flg.).

Jeg er med Professor Alin enig i, at det af ham fremdragne Memorandum og mit Udkast V, 3, b staa i en nøie indre Overensstemmelse, og at de maa være at henføre til samme Tid. Er det ene nedskrevet før Tanks første Afreise, da bliver dette ogsaa Tilfældet med det andet, ligesom deres Overensstemmelse maa medføre, at dersom det ene er nedskrevet efter hans Tilbagekomst til Carl Johan, da maa dette ogsaa gjælde det andet. Men jeg er ligesaa uenig med ham i, at det af ham frem- dragne Dokument, saadan som det nu foreligger, skal indeholde Beviser for, at de to Aktstykker nødvendig maa være afifattede efter Tanks Tilbagekomst til Carl Johan. Saafremt han har draget sine Slutninger efter andre, ikke fremlagte Oplysninger, da er dette noget, hvorom der ikke kan dømmes paa Sagernes nærværende Standpunkt. Jeg bygger alene paa, hvad der foreligger, og anser det der- efter for bevist, at min første Opfatning er den rette, at Udkast V, 3, b har foreligget samtidig med V, 2, — at begge tilhøre Tiden, forinden Tank for første Gang havde forladt Carl Johans Hovedkvarter.

Det omhandlede Memorandum begynder, som Læserne ville have seet, med den Forklaring, at „der handles nu om

DR. YNGVAR NIELSEN.

<let, at Prins Christian straks overdrager den udøvende Myndighed i Statsraadets Hænder, hvilket skal bestyre Riget for Kongen af Sverige indtil Nationalforsamlingens Sammentræden" o. s. v. Men dette gjengiver jo ligefrem Intimitationen til Udkast V, 2, som bevislig er af Stats- raad Tank og nedskrevet inden hans Afreise paa hans første Mission. Mere korrekt kunde Grundtanken i denne Intimation overhovedet ikke formuleres.

Begyndelsen stemmer altsaa med Intimationen til V, 2. Videre følger derefter et andet Stykke, der lige- saa nøie stemmer overens med Imitationen i Udkast V, 3, b. Tilsidst foreslaar Tank, at der med ham maatte sendes personnes de confiance^ som kunde overbringe visse officielle Erklæringer og Forsikringer i den svenske Konges Navn, hvilke ere formulerede i tre Poster.

Af disse sidstanførte Poster ville Læserne gjenfinde den første saavel i V, 2 som i V, 3, b. Men det vil dog mest være værd at bemærke derved, at den udtryk- kelig har optaget de Ord fra V, 2, hvori dette Udkast skarpest har formuleret Forudsætningerne for de Foran- dringer, som den norske Forfatning skulde undergaa for at blive afpasset for én fremtidig Forening.

I denne Post gjenfindes derhos et enkelt karakteri- stisk Udtryk for V, 3, b: der tales om den Forfatning, qiæ la Norvége s'est donnée, og dette findes inde imellem de andre med V, 2 stemmende Ord: Sa Majesté accepte la constitution (satif les modifications etc), ord- lydende gjengivne.

Anden Post stemmer med V, 3, b, og ligesaa del- vis tredie Post, med Forsikringen om, at Kongen (Kron- prinsen) af Sverige for Eftertiden skulde betragte Christian Frederik som sin Ven.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Punkt for Punkt lader det sig saaledec paavise, at l^anks Memorandum stemmer med begge de to før kjendte Udkast, baade det, som Professor Alin erkjender for at være fra den første Sendelse (V, 2), og det, som han henfører til nogle Dage senere (V, 3, b).

Naar derfor Professor Alin forudsætter, at dette Memorandum har givet Anledning til Afifattelsen af V, 3, b, af Carl Johans Proklamation af 10de August (i mine Aktstykker, S. 83 flg. trykt som VI, 2) og af Udkastet til en eventuel Proklamation fra Christian Frederiks Haand (hos mig V, 4), — da er det ikke godt at forståa, af hvilke Grunde han ikke ligeledes har medtaget V, 2, der netop er det af alle Aktstykker, der sammen med V, 3, b har størst Overensstemmelse med det nyfundne Memo- randum ; ialfald er denne Overensstemmelse overmaade iøinefaldende, og det kunde maaske ikke være for meget at sige, at det er den, som er det for begge Aktstykker mest karakteristiske.

Det kan forbause, at ikke Professor Alin- har været opmærksom paa denne Lighed, der godtgjør, at det ny- fundne Memorandum nødvendig maa staa i samme For- hold til V, 2 og til V, 3, b. Med den er der dog leveret det afgjørende Bevis for, at jeg har havt Ret i at hen- føre V, 3, b til samme Tid som V, 2.

Videre kan siges, at der i selve Formen for det af ham saa stærkt fremhævede Memorandum maa ligge en Antydning af, at dette er nedskrevet før og ikke efter Tanks Afreise paa den første Mission til Christian Fre- derik. Selve Indledningen : Il s'agit de ce etc. synes at vise, at det er skrevet paa en Tid, da en Udvikling og Forklaring af, hvad der burde gjøres, var nødvendig, — da det gjaldt om at forklare, at der nu handledes om at

DR. YNGVAR NIELSEN.

bevæge Christian Frederik til at gjengive den udøvende^ Magt til Nationens Repræsentanter.

Efterat dette netop var præciseret ved Tanks Sen- delse, — efterat den første Underhandling netop var ført derom, synes det at have været overflødigt fra Tanks Side da at komme ind paa en Gjentagelse af, hvad der før var passeret. At han efter sin Tilbagekomst paa ny skulde sætte sig til at gjøre Kede for, hvad der var Op- gaven i det Øieblik, da han drog ud for første Gang^. synes dog at have været meget overflødigt. Carl Johan kjendte til disse Forhandlinger, til hvilke han havde givet det første Initiativ. Hvad skulde overho vedet senere, efter Tilbagekomsten, have bevæget hans norske Udsending til at indlade sig paa en saadan Explication? Omvendt, kan denne tænkes at være meget naturlig til en Tid, da man endnu staar paa det Standpunkt, at der først skal aabnes Underhandlinger, uden at der endnu er tåget noget Skridt. Som en allerførste Udredning af den faktiske Situation, kan en saadan Explication som den, vi her have for os, have været meget naturlig. Senere vil den være overflødig.

I dette Tilfælde var den saa meget mere overflødig, som der efter Tilbagekomsten forelaa et ganske anderledes reelt Udgangspunkt for, hvad videre maatte være at gjøre.

kSom et saadant Grundlag, der angav, hvorledes videre Forhandlinger maatte være at føre, havde Carl Johan fra og med Tanks Tilbagekomst Christian Fre- deriks to Breve af 8de August. I disse indeholdes ogsaa Vink, der — ved Siden af, hvad der allerede er anført — maa erkjendes at vise, at Tanks Memorandum er ældre^ og at der, da Christian Frederik skrev dem, har fore- ligget for ham saadanne (skriftlige og mundtlige) For- sikringer, som de, der tilsidst vare bragte i Forslag ved tredie Post i Tanks Memorandum.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

I denne Post var, som nævnt, af Tank foreslaaet ud- færdiget en skriftlig Meddelelse til Christian Frederik om, at Kongen af Sverige for Eftertiden skulde være hans Ven.

I sit ene Brev siger Christian Frederik, at han fra Carl Johan har modtaget Forsikringen om, at denne vilde betragte ham som sin Ven. Heraf kan der kun drages den ene Slutning, at Tanks Raad er fulgt, og at Carl Johan (ikke Carl XIII.) har ladet et saadant Tilsagn tilflyde Christian Frederik. Det er altsaa sikkert, at Carl Johan før den 8de August har givet denne en For- sikring om sit Venskab. Deraf kan atter sluttes, at det vilde være høist urimeligt, om Tank efter sin første For- handling med Christian Frederik om igjen skulde have fremsat en Anmodning om, at lade denne faa en Ven- skabsforsikring. ' Det bliver saa meget rimeligere at drage netop den omvendte Slutning, at Tanks Forslag maa have været Anledningen til, at der overhovedet blev givet Chri- stian Frederik et Tilsagn af denne Art, og at følgelig hans Memorandum er ældre end den 6te August, — senest fra denne Dag.

Det er endog sandsynligt, at XJdkast V, 3, b her er Mellemleddet. Medens der i Memorandum^et forudsættes en Forsikring fra .den svenske Konge, er det her Carl Johan, som skal udstede et dertil sigtende Dokument. Af Christian Frederiks Brev sees det da ogsaa, at det var fra Kronprinsen af Sverige, han havde modtaget For- sikringen om, at denne vilde skjæuke ham sit Venskab. Bagefter er der ikke udfærdiget noget Dokument af denne Art, hvad enten det kunde kaldes déclaration eller pro- damation. Alene i Carl Johans Svarskrivelse af 10de August tales der om hans Følelser som un sincére et veritable ami ; men dette er under Henvisning til Brevene af 8de August, der siges at have frembragt denne Stemning.

Hist. Tidsskr» 3. R. V. 0

DR. YNGVAR NIELSEN.

Saaledes synes der alene at kunne tænkes en eneste Sammenhæng mellem disse Skriftstykker:

Tank har i sit Memorandum foreslaaet at udfærdige en déclaration, hvori Carl XIII. erklærer, at han, Kongen, betragter Christian Frederik som sin Ven.

Carl Johan har grebet denne Idé og har (V, 3, b) tænkt sig den udført derigjennem, at han udfærdiger en prodamation og deri erklærer, at han, Kronprinsen, be- tragter Christian Frederik som sin Ven.

Tank har derefter meddelt dette til Christian Fre- derik som en mundtlig Forsikring, han var bemyndiget til at afgive.

Christian Frederik har takket for denne Meddelelse, og derpaa har Carl Johan i et Brev givet ham en gjen- tagen Forsikring om de venskabelige Følelser, hvormed han herefter vilde betragte ham.

I Tanks Memorandum omtales den projekterede Sammenkomst mellem de to Fyrster i mere ubestemte Udtryk. Ogsaa dette kunde tyde paa, at det er ned- skrevet fprinden Tanks første Mission.

Jeg kommer dernæst til Udkast V, 8 i mine Akt- stykker (trykt ovenfor, S. 46 flg.). Dette har foreligget for Christian Frederik, da han skrev siue Breve; det er et Udkast til en Skrivelse fra ham. Men dette stemmer igjen med det Udkast V, 4, som jeg i mine Aktstykker, S. 74 har givet Overskriften r „Svensk Forslag til en Proklamationj som Christian Frederik sktdde tidfærdige til det norske FoW^, Det maa ansees for mere sand- synligt, at V, 8, der kun er et Brevkoncept, er bygget paa et saadant Proklamations-Udkast, end omvendt. Ved at sammenholde disse to Udkast, V, 4 og V, 8, synes det mig, som om der kun lader sig vinde et eneste Re- sultat, at Tank har medbragt Udkast V, 4, der er bygget

OM KONVENTIONEN I MOSS.

paa V, 3, a og paa hans Memorandum, men ikke kunnet bevæge Christian Frederik til straks at lade en dermed stemmende Kundgjørelse udgaa. I det Sted er der gjort Porsøg paa at faa de samme Tanker indførte i et Brev. Christian Frederik har da faaet sig forelagt Udkast V, 8 og har derpaa skrevet de to Breve V, 7, a og b.

Det er nu sikkert, at Tank har skrevet V, 8. Dette blev hos Christian Frederik, og kan saaledes neppe senere have afgivet Grundlag for et Dokument som V, 4.

At . Tank har overbragt Udkast V, 4 til Christian Frederik, er sikkert. Dette siges i Bjørnstjernas Brev til Carl Johan af 12te August (mine AMstykkeVj S. 94). Jeg har gaaet ud fra, at dette var skeet ved hans første Sendelse. Professor Alin (S. 218), der støtter sig til sin Forgjænger, Bjorlin, forudsætter, at Udkastet bedst kan være medtaget, da Tank den 10de August for anden Gang reiste til Christian Frederik. Bjørnstjernas Ord lyde saaledes: Le Prince a promi de soussigner la 'pro- clamation, que V. A, B. lid a fait parvenir par la voie de Mr, Tank,

Naar det haves for Øie, at det foreliggende Udkast er Grundlag for et Koncept, der senest er skrevet 8de August, synes der ikke at kunne reises nogen Tvivl mod den Antagelse, at V, 4 allerede er medbragt af Tank paa hans første Reise og derefter foreløbig er forble vet i Christian Fredriks Værge, indtil han nogle Dage senere meddelte det til Statsraadet.

Jeg kan ikke efter det, som nu foreligger, fravige min tidligere Mening om, at vi i Udkast V, 3, b maa have et Dokument, der viser den Fremgangsmaade, Carl Johan efter sine første Forliandlinger med Statsraad Tank har anseet det hensigtsmæssigt at aftale med Christian Frederik, som en Indledning til hans Aftræden fra den

DR. YNGVAR NIELSEN.

politiske Skueplads. Det nye Udkast eller Memorandum^ som Professor Alin har fremdraget, tjener, som allerede nævnt, kun til at bestyrke mig i denne Mening. Det giver netop et godt Bidrag til endnu bedre at forståa^ hvorledes Sagen til en Begyndelse tænktes ordnet.

Herom har jeg i mit tyske Skrift, Der Vertrag von Moss, S. 67 flg. nærmere udtalt mig. Jeg skal her atter præcisere min Mening, saaledes som den nu kan komme endnu fyldigere frem, efter Offentliggjørelsen a f Tanks Memorandum :

Under den første Sammenkomst mellem Carl Johan og Statsraad Tank har denne sidste udarbeidet og frem- lagt sit Memorandum, i hvilket han har udviklet sine Meninger. I Henhold dertil er der saa opsat to Udkast^ V, 2 og V, 3, b. Af dem er det første af Tank over- leveret Christian Frederik og derefter forblevet i norske Archiver. Idet det andet kun kjendes i det Exemplar^ der er forblevet hos Carl Johan, vides der Intet om^ hvorvidt der ogsaa har været et Exemplar desforuden til at overleveres Christian Frederik. Man kan saaledes maa- ske bedst forudsætte, at det be vårede Udkast ikke har været medtaget af Tank paa hans Heise.

V, 2 er altsaa et Udkast, der indeholder de Betin- gelser, hvorpaa Foreningen kunde istandbringes.

V, 3, b er et Udkast, der angiver den Fremgangs- maade, ved hvilken man skulde kunne naa saa langt, at der lod sig aabne Underhandlinger. Dette har Statsraad Tank og derefter Carl Johan tænkt sig at foregaa gjen- nem Udveksling af to Sæt Proklamationer. Christian Frederik skulde paa sin Side erklære, at han, der alene havde havt det Formaal at gjøre den norske Nation lyk- kelig, vilde afværge den truende Krig med Sverige og dets AUierede ved at nedlægge den udøvende Magt og

OM KONVENTIONEN I MOSS»

overlade Regjeringen i Statsraadets Hænder, indtil Natio- iialforsamlingen kunde træde sammen. Derimod skulde Carl Johan (eller som det først hed sig, Carl XIII.) ud- stede en Proklamation, hvorved han erklærede at ville glemme alt, hvad der var foregaaet, og anérkjende den norske Grundlov, med visse Forandringer, der nødvendig krævedes af Hensyn til Foreningen.

Carl Johan har her i Hovedtrækkene fulgt de An- Tisninger, der vare formulerede af Statsraad Tank. Denne har i sit Memorandum først angivet, hvorledes Betingel- serne, Grundlaget for den kommende Forening maatte opsættes — og dernæst har han deri forklaret Fremgangs- maaden.

Ved sin Afreise har desuden Tank seet sig bemyn- diget til at overbringe Christian Frederik en Forsikring fra Carl Johan om, at denne for Eftertiden vilde anse ham for sin Ven.

Tank har endvidere overbragt Forslag om en Vaaben- stilstand og han har forhandlet derom. Det kan være tvivlsomt, hvorvidt noget af de nu bevarede Udkast helt giver os de Betingelser, hvorpaa Carl Johan den 6te August vilde have denne afsluttet. Jeg har ment at :finde ialfald nogle af disse Betingelser i Udkast V, 3, a.

Foreløbig skulde — saa maa det have været Tan- ten — det for begge Parter Bindende ligge i de offent- lige Kundgjørelser, 3om de skulde udstede. Men da Christian Fredrik derved var tænkt at skulle gjøre Be- gyndelsen, var det riaturligt, at Tank ogsaa overbragte <let Proklamations-Udkast, der skulde undertegnes af Chri- stian Frederik. Christian Frederik vilde imidlertid nøies med at sende Carl Johan to Breve.

Da saa Tank den 9de August vendte tilbage til Carl Johan og overbragte disse Breve, blev det i dem,

DR. YNGVAR NIELSEN.

man maatte søge Grundlaget for de Underhandlinger, der videre skulde føres. Dette var ikke stemmende med de først fra svensk Side stillede Krav. Christian Frederik havde netop fattet bedre Mod i det Øieblik, da Tank havde sit Foretræde for ham. Han havde da modtaget Efterretningen om, at Krebs havde seiret ved Matrand^ og at det svenske Korps, der under Generalmajor Gahn befandt sig under Fremrykning mod Kongsvinger, var sprængt og drevet tilbage over Grænsen. Det havde ikke været af de store Slag. Paa begge Sider var der til- sammen i Ilden kun en 4 — 5000 Mand. Men Seiren var fuldstændig, og den viste, hvilken Karakter Krigen vilde antage, naar der skulde kjæmpes i et kuperet Strøg, hvor de norske Tropper kunde optræde i et Terræn, der pas- sede for dem.

Der er i det Foregaaende (S. 25) talt om disse Begivenheder, og jeg gjentager det lier:

At Kampen ved Matrand skal have bevæget Carl Johan til at afsende Tank og indlede de første Under- handlinger, er kun en Fabel, der alene er opkommen gjennem mangelfuldt Kjendskab til de virkelige Forhold.

Men det maa ansees sandsynligt, at Budskabet om denne Seier for de norske Vaaben har virket styrkende paa Christian Frederiks Holdning og givet ham nyt Mod, da Underhandlingerne tog sin Begyndelse.

Heller ikke kan det være usandsynligt, at Carl Johan har tåget Lærdom af, hvad der var skeet ved Matrand^ og tænkt sig, at Kampen i Defiléerne bag Christiania vilde blive et farligere Arbeide end Opmarschen paa Smaalenenes Flader foran Christiania. Situationen var, efter den 5te August, faktisk bleven rioget forandret. Seiersbudskabet fra Krebs, der indtraf, forinden Under-

OM KONVENTIONEN I MOSS.

handlingerne vare komne i Gang, har maattet paavirke Christian Frederik.

Saafremt han havde skullet forhandle med Tank som Udsending fra den svenske Kronprins, uden at have mod- tåget Meldingen fra Matrand, er det meget muligt, at han jog Statsraadet havde indgaaet paa mere, end de nu gjorde, og at de fra svensk Side foreslaaede Former strax vare blevne godkjendte, uden væsentlige Modifikationer. For at kunne forståa Begivenhedernes indre Sammenhæng er det nødvendigt at medtage alle Momenter, som kunne have havt Indflydelse paa dem. Kampen ved Matrand kom fra den 7de August ogsaa med i Rækken af disse Momenter.

Denne Kamp veiede tungt imod de Krav, der vare stillede gjennem Carsten Tank; den aabnede Udsigter, og den styrkede Modet. Naar Professor Alin, som før nævnt, med Anerkjendelse nævner Nordmændenes (o : den norske Konges) Udholdenhed under Forhandlingerne, da kan han søge en af Forklaringsgrundene dertil i de Efterretninger, der netop nu indløb fra Matrand, og som Christian Fre- derik øieblikkelig greb for at udnytte paa sin Side under de Forhandlinger, som han i sine Samtaler med Tank indgik paa at aabne gjennem nye Mellemmænd. Navnlig kan det forstaaes, at han da ikke hastede med at binde sig gjennem en officiel Kundgjørelse, men foretrak at sende to private Skrivelser.

Jeg kommer nu til de Bemærkninger, som Professor Alin (Sv. histor. tidskr., S. 220 flg.) har fremsat ved de i Afsnit VI af mine Aktstykker (S. 82 — 94) indeholdte Dokumenter, der angaa Generalmajor Bjornstjernas Forhandlinger i Moss den 10de — 12te August 1814.

DR. YNGVAR NIELSEN.

Her foreligger først Spørgsmaalet om Tiden for Bjornstjernas Ankomst til Moss.

Bjorlin {Kriget i Norge, S. 267 og 281). har derom meddelt, at Afreisen fra Fredrikstad til Moss foregik, efterat Carl XIII. den 10de Ångiisti på formiddagen havde forladt Fredrikstad, — samt at Bjornstjerna og hans Ledsager, Baron Toll på ejtermiddagen ankommo till Moss och erhollo samma kvdll foretrdde hos prinsen.

Professor Alin finder dette usandsynligt. Han hen- holder sig til det Brev fra Carl Johan til Carl XIII. af 12te August, der har været Bjorlins Kilde: Un moment aprés V emharqaement de F. M, le G^ Bjornstjerna se mit en roiite. Men dette fortolker han saaledes, at på for- middagen skal have været antagligen ej så langt fore mid- dagen. Dette synes at være en aldeles vilkaarlig Slut- ning. Saa forklarer han, at Bjornstjerna for at komme til Moss maatte tilbagelægge omkring 4 svenska mil, og derfor skal denne, efter hvad Professor Alin vil have det til, ikke kunne have været fremme saa tidlig, at der paa denne Dag i Moss kunde føres nogen egentlige Under- handlinger.

Paa denne Maade er det let at skaffe sig Beviser, naar man selv laver dem. Men saadanne Beviser pleie at være værdiløse.

Professor Alins Deduktion hviler i dette Tilfælde paa to Paastande, af hvilke den ene maa antages at være ubevislig, medens den anden er aldeles urigtig. Afstanden fra Frederikstad til Moss er 35 km. efter Landeveien, 34 km. efter Jernbanen, og dette bliver aldeles ikke fire svenske Mil. En Forfatter bør ikke gjøre sig skyldig i saadanne Feilregninger.

Selv om Bjornstjerna kan tænkes at have anvendt 6 Timer paa at tilbagelægge disse 35 km., og selv om

OM KONVENTIONEN I MOSS.

han først skulde være afreist fra Frederikstad saa sent som Kl. 2, maa han have naaet Moss Kl. 8. Sandsyn- ligvis har han tåget tidligere ud. Sættes det, at Afreisen fandt Sted Kl. 12, og nt der underveis kun medgik 5 Timer, saa har han været paa Moss Kl. 5. Saaledes har der om Aftenen den 10de været meget god Tid til et Møde, der indledede det næste Afsnit af Underhandlingerne.

Nu foreligger der endvidere et Brev fra Christian Frederik af Ilte August {Aktstykker , VI, 9, S. 92), hvori det udtrykkelig siges, at der hier att soir, altsaa om Aftenen den 10de var forhandlet om Vaabenstilstanden. Professor Alin gjør i den Anledning en Konjektur, idet han siger, at Dateringen le 11 WAout er en Feilskrift for le 12 d^Aotit, og dette skal da atter have bragt Bjorn- stjerna til ogsaa at datere et Brev til Carl Johan feil- agtig ! Som det vil sees, en Række af Konjekturer, uden paaviselig Nytte. Brevet af Ilte August er ganske vist overbragt Bjornstjerna om Eftermiddagen den 12te, sam- men med et andet af den 12te. Men deri alene ligger ingen Grund til at paastaa en feilagtig Datering. Saa- ledes bliver det her fuldt beføiet at følge Bjorlin i hans Fremstilling, mod hvilken der paa dette Punkt ikke kan gjøres nogen grundet Indvending.

Dermed bortfalder da ogsaa Grundlaget for de videre Slutninger, som Professor Alin har opstillet. Han bygger, som en given Forudsætning, paa det urigtige Resultat, at de personlige Forhandlinger mellem Christian Frederik og Bjornstjerna ikke tog sin Begyndelse før den Ilte August.

Det kan her ikke være paakrævet at gjenoptrykke den Række af IJdkast, der bestemmer Underhandlingernes Gang. Det maa være tilstrækkeligt at gi ve et Referat

DR. YNGVAR NIELSEN.

af mine egne forudgaaende Fremstillinger, hvorledes den endelige Konvention og den endelige Vaabenstilstand om- sider kom istand, for saa dermed at sammenholde Pro- fessor Alins kritiske Bemærkninger :

Generalmajor Bjornstjerna fremlagde, idet han aab- nede Underhandlingerne, et Udkast til en politisk og militær Konvention. Dette Udkast, der er aflfattet i 14 Poster, er i mine Aktstykker trykt som VI. 3. Det er sandsynligvis allerede fremlagt om Aftenen 10de August.

Der er saa i Løbet af den Ilte August foretaget en Omredaktion af dette Udkast, som derved deltes i to. Disse nye Udkast ere den saakaldte convention d^armi- stice (i mine Aktstykker. VI, 4: det andet Udkast til en politisk og militær Konvention) og VI, 5 : de ved det andet Udkast adskilte separate Artikler.

I Løbet af den 12te arbeidede man derefter videre- og en ny Omredaktion blev foretagen, hvorved der frem- kom tre særskilte Udkast. I mine Aktstykker har jeg betegnet disse saaledes : VI, 6 : Udkast til særskilt poli- tisk Konvention, den saakaldte traité, VI, 7: Udkast til særskilt militær Konvention, den saakaldte cojivention (Varmistice, samt de før omtalte tre separate Artikler. Alt dette blev om Aftenen den 12te oversendt Carl Johan, foråt han kunde antage eller forkaste det.

Den 13do August om Formiddagen sammentraadte det norske Statsraad. For dette kunde ikke vel frem- lægges de Udkast, som vare afsendte til Carl Johan. I det Sted nøiedes Christian Frederik med at fremlægge de Udkast, der daterede sig fra en forudgaaende Tid, fra den Ilte August. Disse stod nærmere det oprinde- lige Udkast, som Bjornstjerna havde medbragt, og som maa have liavt Carl Johans Billigelse.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Om Efteriniddagen den 13de August fremlagde Bjornstjerna, der eiidnu ikke havde modtaget noget Svar fra Carl Johan, og som derfor raaatte tåge sine Forbe- hold, de to Udkast, traité og convention d''armistice (VI,. 6 og 7). Ora disse blev derefter forhandlet mellem Bjorn- stjerna og de to norske Statsraader, Aall og Collett, der i Kongens Sted og paa hans Befaling vare indtraadte som Underhandlere paa Norges Vegne. Om Efterraid- dagen blev VI, 8 færdigt, paa Grundlag af Bestemmel- serne i VI, 7.

Den 14de August ankom Generalmajor Skjoldebrand som Overbringer af Carl Johans endelige Svar. Paa. denne Dag blev saa Konventionen og Vaabenstilstanden undertegnet.

Saaledes har jeg i mine forudgaaende Arbeider an- tåget, at Sagerne udviklede sig.

Ved denne min Fremstilling gjør Professor Alin den Indvending, at det ikke var tænkeligt, at Christian Fre- derik og Bjornstjerna, naar de først havde aabnet sine Forhandlinger den Ilte August, om Aftenen den 12te kunde være naaede saa langt, at de havde Udkastene VI, 6 og VI, 8 færdige. Jeg har imidlertid ikke sagt, at Udkast V, 8 da var færdigt. Dette er om igjen de rene Fantasier fra Professor Alins Side, — Fanta- sier, som ikke passe ind i en Bevisførelse, der præten- deres at være videnskabelig. Jeg har netop gjort Rede for,^ at det var Udkast VI, 7, som var færdigt om Aftenen den 12te. I mine Aktstykker, S. 181 er det sagt saa tydelig, at Enhver maa kunne forståa det, at det var Udkast VI, 7^ som forudsættes istandbragt om Aftenen den 12 te, og at Udkastet VI, 8 netop er Resultatet af de Underhand- linger, som førtes i Løbet af den 13de. Dette forhindrer ikke Professor Alin fra at debitere, at jeg har ladet

DR. YNGVAR NIELSEN.

Udkast VI, 8 betegne Resultatet af de Forhandlinger, som foregik i Løbet af 12te August!!!

Derimod har jeg sagt, at VI, 6 (traité) blev færdigt paa denne Dag.

Professor Alins første Hovedindvending imod min Fremstilling i dette Punkt, at VI, 6 og VI, 7 (NB. ikke VI, 8)^ ere blevne færdige i Løbet af den 12te, er alt- saa den, at der ikke var Tid dertil. Men idet Under- handlingerne faktisk tog sin Begyndelse den 10de, raaa denne Indvending bortfalde.

Som den næste Indvending kommer derefter den, at de Dokumenter, som den 13de om Formiddagen frem- lagdes i det norske Statsraad, vare de, som jeg har for- udsat vedtagne allerede den Ilte, nemlig VI, 4 og VI, 5. Ved disse Forslag har saa Statsraadet gjort sine Bemærk- ninger, hvorefter to af dets Medlemmer, Aall og Collett, fik sig overdraget at fortsætte Forhandlingerne.

Jeg har sagt dette samme, — at det var VI, 4 og VI, 5, som i Formiddagens Statsraadsmøde den 13de bleve debatterede. Paa dette Punkt har Professor Alin (S. 222) refereret aldeles misvisende — paa ny de rene Fantasier! Som det staar hos ham, maa det se ud, som om jeg har villet have det dertil, at VI, 6 og VI, 8 skulde have foreligget ved Statsraadsmødet, ikke VI, 4 og VI, 5 ! ! Dette er ikke rigtigt, og ligesaa galt, ligesaa vildledende er det, naar Professor Alin gjentagne Gange (S. 222 og S. 224) søger at give det Udseende af, at jeg har villet underkjende Paalideligheden af den norske Statsraadsprotokol for 13de August. Han siger saaledes, at hele min Fremstilling af, hvad der foregik i Dagene

^ Side 183 i mine Aktstykker har jeg udtrykkelig sagt, at det var Yl, 7, som var tilstillet Carl Johan.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

fra Ilte til 13de i vdsentlig mån grundar sig på under- kdnnandet af dessa protokolls tillfdrlitlighet.

Det skulde være interessant at se paavist, hvor jeg har sagt noget Saadant.

Jeg har ikke paa nog^t Punkt bestridt Statsraads- Protokollens Gyldighed. Men jeg har vel troet at kunne^ supplere den med yderligere Oplysninger ud over, hvad den indeholder. Dette er altsaa først, at Christian Fre- derik til en Begyndelse kun forelagde sit Statsraad et Udkast, der ikke helt repræsenterede, hvad han allerede- havde opnaaet den 12te. Dernæst har jeg forudsat, at de Udkast, som fremlagdes, da Bjornstjerna den ISde- forhandlede med Aall og Collett, ikke vare nye, tilblevne denne Dag, men at de allerede den foregaaende Aften vare godkjendte af Christian Frederik og Bjornstjerna. Dette er Oplysninger, som ikke forelaa for Statsraadet,. og som iieller ikke behøvede at medtages i dettes Pro- tokol. At gjøre disse Tillæg, der forklare Sammenhængen,. er ikke enstydigt med nogen Underkj endelse af Protokol- lens Gyldighed.

Naar jeg har kunnet give flere Oplysninger om, hvad der foregik den 13de, end Protokollen, da skulde dette^ kun være en Fordel. Protokollen og de bevarede Udkast kunne, som jeg ser dem, meget vel bringes i Overens- stemmelse, for saa gjensidigen at supplere hinanden.

Om Formiddagen den 13de behandlede det norske- Statsraad det Udkast ill Punkter (VI, 3), som var ved- tåget mellem Christian Frederik og Bjornstjerna — efter min Mening den Ilte, senest 12te August. Af dette Udkast' angik Post 1 — 5 den diplomatiske Konvention. Disse b Poster bleve samtlige antagne af Statsraadet.

Efter dette vilde det falde besynderligt, om Bjorn- stjerna uden videre havde indrømmet en mere fordelagtig:

DR, YNGVAR NIELSEN.

Overenskomst, naar Statsraadet havde godkjendt en stren- gere. Men naar det forudsættes, at han, i sine Forhand- linger med Kongen, den foregaaende Dag havde gjort større Indrømraelser, bliver hans Holdning mere forklar- lig, og da kan det forstaaes, at det Udkast til en traité, der om Aftenen den 13de fremlagdes i det norske Stats- raad, kunde være mere imødekommende end de Betingelser, som Statsraadet havde krævet samme Formiddag.

Bjornstjernas Indrømmelse var den, at efter Udkast Yl, 6 skulde der kun være Adgang til at foretage Æn- dringer i den norske Grundlov de concert avec la diete. Saadant stod ikke i den politiske Del af Udkast VI, 4, som i sin oprindelige Form havde vundet Statsraadets Bifald. Bjornstjerna kunde paa sin Side indgaa paa dette Tillæg; det var i Overensstemmelse med de foreliggende Udsigt til gjensidige Proklamationer (V, 4 og VI, 2).

Hvad der først har bevæget mig til at forudsætte, at de Udkast, som fremlagdes om Aftenen den 13de efter Aalls og Colletts Forhandlinger med Bjornstjerna, er — som Professor Alin, S. 222 har formodet — om ikke helt, saa dog for en Del, Tilværelsen af det Udkast, der er trykt i mine Aktstykker, som VII, 6, efter en Afskrift fra Hs. Maj. Kongens Familiearchiv. Men dette har kun været en Anledning. Bevis har det ikke været for mig, idet jeg dertil har næret altfor mange Tvivl om den rette Sammenhæng med dets Afifattelse.

Den, som først har henledet Opmærksomheden paa dette Dokuments Tilværelse, og som har lagt stor Vægt derpaa, er Oberstlieutenant Gustaf Bjorlin. I dennes Værk, Kriget i Norge 1814, S. 301 berettes, hvorledes Kronprinsen af Sverige den 13de August beslot att samma kvall affdrda generaUdjtnant Skjbldebrand till prins Kri- stian med ett sista ultimatum, hvilket skulle så affattas.

OM KONVENTIONEN I MOSS. 79

att det icke medgaf något enda kryphål. Bjorlin gjør derefter Rede for dette Ultimatums Indhold og paabe- raaber sig i en Note, at en Afskrift deraf forefindes i Hs. Maj. Kongens Familiearchiv. Dette, at Betegnelsen Ultimatum stammer fra nævnte svenske Forfatter, omtales ikke af Professor Alin, som dog ellers viser sig grundig bevandret i Bjorlins Bog.

Efter den der givne Anvisning anholdt jeg om at faa mig tilstillet en Afskrift af den Kopi, som skulde repræsentere Carl Johans Ultimatum, om hvilket der var sagt saa stærke Ord, at det ikke aabnede noget kryphål, og med sædvanlig Velvillie imødekom Professor Rogberg mit Ønske.

Til min store Forbauselse fandt jeg imidlertid, at det saakaldte Ultimatum Ord til andet stemte overens med Udkast VI, 6, der var antaget af det norske Stats- raad allerede, forinden det af Carl Johan var afsendt fra hans Hovedkvarter. Dette forekom meget gaadefuldt. Jeg har i Fra Kiel til Moss, S. 72 udtrykt min Forun- dring derover; men saalænge jeg ikke personlig havde kunnet undersøge den fra 1814 bevarede Afskrift, fandt jeg det vel dristigt at fravige Bjorlins sikre Udtalelser. Det faldt vanskeligt at forudsætte, at han skulde have kunnet ytre sig paa en saa afgjørende Maade, uden at have dertil svarende Bevisligheder, og af denne Grund troede jeg at burde tilbageholde mine Betænkeligheder og foreløbig følge Bjorlin, trods mine særdeles stærke Tvivl.

Men den, som læser det anførte Sted af Fra Kiel til Moss, vil ikke være i Uvished om, at jeg har været en Skeptiker i dette Punkt, og Betænkelighederne voksede, da jeg derefter skred til at udgive mine Aldstykker ved- kommende Konventionen i Moss. Udkastet er der trykt som VII, 6 : Det Udkast til Konvention, som blev

DR. YNGVAR NIELSEN.

antaget af Carl Johan; derved blev der henvist til Bjorlins Bog.

S. 183 i samme Værk gav jeg mine Tvivl paa ny Luft.

Foreløbig ansaa jeg det dog fremdeles nødvendig! at henholde mig til de modtagne Oplysninger og den gjældende Tradition — ved hvilket Udtryk der nærmest sigtedes til Bjorlins Bog, hvorigjennem Aktstykkets Ka- rakter som Ultimatum maatte forudsættes at have faaet ny Kurs. Men til samme Tid udtalte jeg en anden For- modning, at Udkast VII, 6 snarest kunde være det Exemplar af Konventionen, som Bjornstjerna om Aftenen den 12te August havde tilstillet Carl Johan.

Endnu tydeligere fremtraadte mine Tvivl i Der Vertrag von Moss, S. 88 flg., en Bog, som Professor Alin ogsaa burde have tåget i Øiesyn, forinden han skred til sin Kritik. Han burde ogsaa have vist Sandheden det Hensyn at referere fuldstændig og at nævne, at jeg ansaa VII, 0 for et Dokument, der kunde være identisk med VI, 6.

Der er nu ingen Grund til længere at tillægge Bjorlin nogen Autoritet i dette Spørgsmaal. Alins Kritik er berettiget overfor denne Forfatter, men ikke overfor mig, som den hele Tid har staaet der med voksende Tvivl om Rigtigheden af de Grunde, der havde bevæget Bjorlin til at føre Talen om kryphål m. m. Skjønt Bjorlin ikke er nævnt, er det dog ham, som i første Linie maa ram- mes af det, som er rigtigt i Alins Indvendinger.

For mig maatte det imidlertid staa som givet, at naar Carl Johan i Løbet af Natten den 13de til den 14de August havde afsendt et Udkast, der Ord til andet stemmer med et andet, som til samme Tid var vedtaget mellem de norske Statsraader og Bjornstjerna, da maatte

OM KONVENTIONEN 1 MOSS.

begge disse have en fælles Kilde. Denne fælles Kilde kunde blot være en eneste, nemlig de propositions, som Bjornstjerna selv siger, han om Aftenen den 12te sendte til Carl Johan.

Nu er det efterhaanden fastslaaet, at VII, 6 ikke er noget Ultimatum, der er afsendt fra Carl Johan den 13de, og dermed kan man for Eftertiden lade dette Akt- stykke gjælde for, hvad det er, en Afskrift af et af de øvrige Udkast. Det er godtgjort, at mine Tvivl vare vel grundede.

Hermed er dog ikke denne Sag færdig.

Professor Alin har i sin Kritik aldeles forbigaaet det af mig som VI, 7 trykte Udkast, convention d^armi- stice. For mig har dette havt megen Betydning. Pro- fessor Alin taler kun om VI, 6 og VI, 8, men har, som allerede nævnt, ved sin Forbigaaelse af VI, 7 gjort sig skyldig i et saare urigtigt Referat af mine Slutninger. Det er dette Udkast VI, 7, om hvilket jeg har forudsat, at det skulde have forehgget færdigt om Aftenen den 12te, sammen med det allerede omhandlede Udkast til traité (VI, 6 og VII, 6).

Jeg har (Aktstykker, S. 181) udtrykkelig sagt, at der om Aftenen den 13de forelaa et væsentlig nyt Ud- kast, hvori de norske Underhandleres Krav i stor Udstræk- ning vare imødekomne, og at dette Udkast var det, som jeg havde signeret VI, 8. Det er ufatteligt, hvorledes Professor Alin efter dette kan fortælle (S. 221), at jeg bar antaget Udkast VI, 8 for at være udarbeidet om Aftenen den 12te, — og hvorledes han videre kan gaa hen og paastaa, at jeg paa dette Fundament bar under- kjendt Gyldigheden af den Beretning om Statsraadsmøderne den 13de, der findes i Statsraadets Protokol.

Det vilde været meget heldigt, om Professor Alin her havde fæstet sig lidt mere ved Forskjellen mellem 7

Hist. Tidsskr. 3. R. V. "6

DR. YNGVAR NIELSEN.

Og 8, — en Forskjel, der i Historien, ikke mindre end i Arithmetiken maa henregnes til de første Elementer.

Der er den Forskjel mellem de politiske og de mili- tære Udkast, at der af de første foreligger tre, opsatte indtil om Aftenen den 13de, medens der af de sidste i samme Tid er opsat fire. Der er først to Udkast, der indeholde baade de politiske og de militære Bestemmelser, VI, 3 og VI, 4. Jeg har an tåget, at disse begge vare opsatte inden den Ilte August om Aftenen, og at der saa den 12te foregik en Udskillelse, hvorved de politiske Bestemmelser samledes i et Dokument for sig, de militære i et for sig.

Det særlig politiske Udkast haves kun i en enkelt Redaktion, VI, 6 (og VII, 6). Af Udkast til en conven- tion d^armistice haves derimod to. Det ene er VI, 7, der er helt skrevet med Bjornstjernas Haand, altsaa opsat i Moss. Dette Udkast maa være ældre end V, 8, der blev endelig redigeret om Aftenen den 13de. Idet det stemmer med VI, 4 i de Poster, hvori dette om Formid- dagen var forlangt omgjort af det norske Statsraad, kan det ikke tænkes, at det er et Resultat af de Forhand- linger, som førtes med Udgangspunkt i Statsraadets Krav. Der er kun et eneste Tidspunkt, da Udkast VI, 7 med Rimelighed kan forudsættes at være sla*evet, og dette bliver om Aftenen den 12te. Christian Frederiks og Bjornstjernas Breve af denne Dag give her Veiledning.

Bjornstjerna skrev den 12te om Aftenen (VI, 11) til Carl Johan, at det i de af ham fremsatte propositions fornemmelig var Spørgsmaalet om Demarkationslinien, der voldte Uenighed, men at han haabede, tilsidst at kunne bevæge Christian Frederik til at antage den af ham fore- slaaede Linie.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Christian Frederik siger i sit Brev af den 12te (VI, 10), at der aujourd'hui var tilføiet nogle Betingelser å Vegard de la ligne de démarcation et du nombre des troupes Norvégiennes et Suédoises, der gjorde det vanske- ligere at opnaa Enighed.

Udtalelser som disse maa være grundede. Naar der tales ora conditions ajoidées aujourdliuij da skulde det synes, som om der maatte findes Spor deraf i de foreliggende Udkast. Hvilke ere da disse Spor?

A Vegard de la ligne de démarcation — da er der to Udkast, som vise en Forskjel. Det er VI, 3, Bjorn- stjernas første og VI, 4, Bjornstjernas andet Udkast til en politisk og militær Konvention. Fra VI, 3, der mod Øst lader Demarkationslinien stanse ved Øieren, er der i VI, 4 foretaget en Forandring, hvorved denne Demarka- tionslinie trækkes over Trøgstad helt frem til Hødenes- sjøen. Her stemmer atter VI, 7.

Heraf kan sluttes, at VI, 4 ikke, som jeg tidligere har troet, maa være redigeret helt færdigt den Ilte, men at det maaske ligesaavel kan være et Arbeide, der er foretaget den 12te. Nødvendigt er dog ikke dette, og det har heller ikke nogen Indflydelse paa de Slutninger, jeg før har gjort om VI, 7, der ligefuldt maa blive et Arbeide fra samme Dag, den 12te August.

Imidlertid viser Udkast VI, 7 endnu en anden For- andring, der skiller det fra saavel VI, 3 som VI, 4. Dette er Tilføielsen i tredie Post af Bestemmelsen om, at der rundt Christiania skulde være et neutralt Bælte, hvor ingen Tropper maatte findes. At Christian Frederik allermest har havt denne Ændring for Øie, naar han skrev, som han gjorde, er vistnok høist sandsynligt. Dette er den største Forandring, som blev foretagen i noget af

DR. "XNGVAR NIELSEN.

Bjornstjernas TJdkast, og det var naturligt, at den maatte vække Anstød fra norsk Side.

Jeg gaar saaledes — i Henhold til Christian Fre- deriks Ytringer i Brevet af den 12te — ud fra, at de Forandringer, der angaa Demarkationslinien og hvad der- med staar i Forbindelse, og som skille Udkastene VI, 4 og VI, 7 fra VI, 3, maa være foretagne i Løbet af den 12te, og at man i dem har at se nye Fordringer,, som paa denne Dag ere fremsatte af den svenske Under- handler.

Christian Frederiks Ytringer lade sig ikke afvise. Der er intet andet, hvortil han med dem kan have sigtet end netop de her nævnte Punkter. Paa dette Grundlag fastholder jeg altsaa den Slutning, som jeg tidligere har gjort, at VI, 7, som repræsenterende Bjornstjernas Stand- punkt ved Afslutningen af de Forhandlinger, som førtes den 12te, maa være bragt i sin endelige Redaktion paa denne Dag, inden Tolls Afreise.

Udkastene VI, 6 og VI, 7 ere i det Store og Hele stemmende med VI, 4; de ere kun opstaaede ved en Deling af dette Udkast, med Tillæg af enkelte Bestem- melser. Forsaavidt kan det med deres Redaktion have gaaet meget rask. Selv om VI, 4 først er bragt i færdig Stand om Formiddagen den 12te, vil den nye Redaktion ikke have tåget mange Timer og kan have været færdig tidhg paa Eftermiddagen.

A Vegard du nombre des trotcppes — denne Ytring^ af Christian Frederik er noget vanskeligere at bringe i Overensstemmelse med de bevarede Udkast. Tåges den bogstavelig, da er der egentlig Intet, som kan siges at være en Forskjel i dette Punkt mellem de Udkast, med hvilke vi her have at beskjæftige os.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Troppernes Antal paa begge Sider var for den Tid, hvori der skulde være Vaabenstilstand, fastsat i Bjorn- stjernas første Udkast (VI, 3) og var derfra, uden nogen Forandring overført til hans andet Udkast (VI, 4). Det gjenfindes ligeledes i VI, 7. Her kan man studse og spørge, hvad der menes ved conditions ajoutées. Jeg tror dog at kunne paavise, hvad det er, som har vakt Kongens Betænkeligheder.

Det er ikke selve Troppernes Tal, hvorom Bjorn- stjerna har foreslaaet at indsætte nye Bestemmelser, i den af ham fremlagte nye Redaktion.

I Ordets egentlige Forstand er det virkelig condi- tions ajoutées, og disse findes i VI, 7. I dette Udkast er der en aldeles ny § 6. Denne kan være det ny til- komne. I den gives der Regler for den Maade, hvorpaa de norske Tropper, som forblev under Vaaben, skulde rykke tilbage indenfor den norske Demarkationslinie, og derunder forekommer Udtrykket: par marches d^ etappe qiii seront reglées par des offiders d^état-major Suédois et Norvégiens. Dette var en ydmygende Bestemmelse. Man maa være enig med Christian Frederik i, at den var skikket til at fjerne fra Maalet og volde Vanskeligheder.

Udkast VI, 7 lader sig forene med Bjornstjernas Meddelelser til Carl Johan i Brevet af 12te August <VI, 11).

Udkast VI, 7 er det eneste, i hele den lange Række af saadanne Papirer, som kan forenes med de Ytringer, der forekomme i Christian Frederiks Brev af 12te August (VI, 10).

Tidspunktet for dets AfiFattélse maa paa den Maade være given. Det har været færdigt om Aftenen den 12te og hører med imellem de propositions, som Bjornstjerna da med Major Toll oversendte til Carl Johan. For at

86 DR. YNGVAR NIELSEK.

kunne rokke denne Slutning maa man føre nye Argu- menter i Marken, af en ganske anden Styrke end de^ som Professor Alin hidtil har kunnet fremlægge.

Professor Alin, der ikke hidtil har ofret Udkast VI, 7 nogen Opmærksomhed, men synes at ville betragte- det som uskrevet, kunde maaske tænkes at fremkomme med don Indvending, at det hører hjemme paa et senere Tidspunkt end VI, 8. Han kunde sige, at det ligger den endelige Konvention af den 14de August nærmere end det Udkast, VI, 8, der var færdigt om Aftenen den 13de. Han kunde altsaa slutte, at dets Affattelse maatte ligge mellem disse, at VI, 7 var det yngre, VI, 8 det ældre Udkast.

Dette er dog ikke muligt.

Udkast VI, 7 maatte, hvis det skrev sig fra den 14de, have havt en ganske anden Formning af Bestem- melsen om Demarkationslinien. Bjornstjerna havde da modtaget det Ultimatum i dette Punkt, hvorom han dea 12te havde anholdt hos Kronprinsen. Efter dette vilde det have været ham umuligt at bringe i Forslag ei> Demarkationslinie, som fulgte de ældre Udkast, men ikke stemte med noget af de Alternativer, som nævnte Ulti- matum tillod ham at forlange. Jeg tør antage, at dette Bevis er afgjørende.

Dertil kommer et andet. Udkast VI, 7 angiver sig

at være Forslag til en convention d^armistice, condue

å Moss le 13 Aout, Dette kan af denne Grund ikke være skrevet den 14de, altsaa efter VI, 8. Derimod er det ganske i sin Orden, at Bjornstjerna, naar han den 12te August havde ført denne Redaktion i Pennen, og han havde Christian Frederiks Meddelelse om, at han skulde faa Svar den paafølgende Dag, har troet sig sikker paa

OM KONVENTIONEN I MOSS.

at have Alt i Orden til denne Dag og derfor har dateret Udkastet den 13de.

Det TJdkast, som blev færdigt om Aftenen den 13de, har derimod ikke faaet Datum udfyldt. Det er øiensyn" ligt, at dets Forfattere ikke følte sig sikre paa, at det kunde være endelig vedtaget den paafølgende Dag, og af denne Grund er saa Dagen bleven staaende m blanco,

Alt maa saaledes erkjendes at vise Umuligheden af, at VI, 7 kan være et yngre Udkast end VI, 8. Det maa være ældre end dette, og det kan ikke vel have havt nogen anden Aflfattelsestid end den 12te, da det om Aftenen maa antages at være afsendt til Carl Johan. Bjornstjerna har selv beholdt et Exemplar deraf og har ved TJnderhandlingerne den 13de anvendt dette. VI, 8 er skrevet paa Grundlag af VI, 7. Dets første Post er saaledes af skre vet derefter og har til en Begyndelse været ligelydende. Bagefter er det sidste Afsnit: Le blociis des ports Norvégiens etc. indskudt. Fra Begyndelsen af har Bjornstjerna ligeledes afskrevet det første Udkasts § 6, men har stanset dermed, overstrøget, hvad han havde skrevet og har derefter indsat en ny, mindre stødende Redaktion af samme Paragraf.

Carl Johans Skrivelse til Bjornstjerna af 13de August (i mine Aktstykker VII, 5) maa ogsaa medtages i denne Række af Bevisligheder. Kronprinsen siger, at han sam- men med Bjornstjernas Brev havde modtaget les pieces y jointes. Dette svarer til, hvad Bjornstjerna benævner propositions, Carl Johan lod disse oplæse for General- admiral Puke, Baron Cederhjelm og General Adlercreutz og hørte deres Mening: L'o}i s'est décidé å faire ime noiivelle rédadion des conditions proposées, en conservant en quelque maniére les niernes hases, le génie de notre langue rendant ce changement nécessaire.

DR. YNGVAR NIELSEN.

En Sammenligning raellem de to Udkast, VI, 4 og VI, 7 vil vise, at det synes at maatte være VI, 7, som den 13de August forelaa for Carl Johan, ^ og at det var dette Udkast, som han tillige med VI, 6 da drøftede med sine tre nævnte Tillidsmænd. Ad alle Veie kommer man her til det samme Resultat, at det var VI, 6 og VI, 7. som Bjornstjerna om Ettermiddagen den 12te havde forelagt for Christian Frederik, og med hvilke han derpaa samme Aften afsendte Major Toll til Carl Johan. Det er ved dem, Kronprinsen bar gjort sine Bemærk- ninger, og det er dem, han kjendte, da han med Skjolde- brand sendte sit endelige Svar til Moss.

Carl Johans militære Ultimatum har hidtil ikke været kjendt. Det er nu fundet af Professor Alin og trykt af ham, S. 247 flg.

Som en Rekapitulation af det Foregaaende kan anføres :

Der forelaa den 12te August om Aftenen nye For- slag, der vare vedtagne mellem Christian Frederik og Bjornstjerija, hvilke denne med Toll afsendte til Carl Johan. Disse bleve til en Begyndelse ikke fremlagte i det Statsraadsmøde, som den 13de samledes i Moss hos Kongen. Statsraadet delibererede derfor om Formiddagen kun om Forslag, der tilhørte et tidligere Stadium af Underhandlingerne. Om Ettermiddagen den 13de blev derimod diskuteret om de senere Forslag, som modtog Ændringer og i denne nye Form bleve vedtagne. Stats- raads-ProtokoUens Referent har ikke kunnet gjengive, hvad han antagelig ikke heller har vidst, at disse sidste i Virkeligheden vare ældre.

Smlgn. f. Ex. 5:§ 7 og 10 af den endelige Vaabenstilstand.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Tilsidst i denne Forbindelse skal gjengives det sidste TJdkast til Vaabenstilstanden (VI, 8) efter en Afskrift, som Hr. Professor C. J. Rogberg velvilligst har meddelt mig af den i det Kgl. Farailiearchiv opbevarede Kopi:

Coiivention d'Armistice

entre les troupes suédoises d'un coté, et les troupes norvégi-

ennes de Tautre, conclu a Moss le . . . d'Aout 1814 par Tinter-

mission des soussignés et sauf les ratifications nécessaires:

Il y aura armistice par terre et par mer entre les troupes et flottes suédoises d'un coté et les troupes et flottes norvégiennes de Tautre pendant trois mois, å compter du jour de la signature de la presente. Le blocus des poit8(!) norvé- giens cessera pendant cette méme intervalle, l'importation et Texportation seront libres.
La forteresse de Frederiksteen aussi que les ou- vrages-y-appartenants seront remis de suite aux troupes de Sa Majesté Suédoise, la garnison sortira de la forteresse avec armes et bagages ainsi que tous les honneurs militaires,'les officiers auront la permission d 'aller ou bon leur semblera, les soldats rentreront chez eux, les uns & les autres pro- mettront de ne plus servir contre les troupes de Sa Majesté Suédoise.
Il y aura une ligne de démarcation entre les deux armées respectives. L'armée suédoise occupera la rive gauche du Glommen depuis Frederikstad jusqu'au lac d'Oyeren, et de lå par tirant une ligne par Trogstad å Rodenæs, ainsi que risle de Tunoe, jusqu'å Isebroe et Kolbergsbroe.

La partie de l'armée norvégienne, qui reste sous les armes, ne se portera en avant de Soner, Spydeberg et Hove. A. Les troupes nationales norvégiennes seront semestrées de suite et rentrerons dans leurs provinces respectives ; Il n'y aura sous les armes que les corps sousmentionnés savoir:

a. — Le regiment de Sondenfjelds

b. — Ditto - Nordenfjelds

c. — Ditto d'Oplandske

d. — Ditto d'Aggershuus (Skarpskyttar)

e. — La Brigade d'Artillerie.

DR. YNGVAR NIELSEN.

Les corps ne depasseront point la ligne de demarcation stipulée dans Farticle 3^'^®(!), de maniére que le pays depuis Soner, Spydeberg et Hove, jusqu'au Glommen soit tout a fait libre de troupes.

Il ne restera en Norvége que deux divisions sué- doise(!) avec une artillerie et cavallerie proportionnées å cette force; Le reste de Tarmée suédoise rentrera en Suéde.
Les troupes norvégiennes se retireront dans leur ligne de démarcation le 20™® du mois courant; la partie de Tarmée suédoise, qui rentre en Suéde, commencera å évacuer la Norvége au méme tems.
L'armée suédoise ne frappera le pays qu'elle occupe par aucune contribution ou requisition quelconque; elle payera comptant tout ce que les habitans fourniront.
Les prisonniers de guerre seront remis de pays(!) et d'autre en masse, aussitot que faire se pourra.
Les forterresses d^Aggershuus et de Kongsvinger conserveront les garnisons, qu^elles ont actuellement.

Professor Alin dadler (Sv. histor. tidskr., S. 223 flg.) i sin Omtale af de i syvende Afsnit af mine Aktstykker gjengivne Dokumenter, at jeg ved Gjengivelsen af Stats- raadets Protokol for 13de August ikke har nævnt, at den foreligger i to Redaktioner. Jeg har meddelt den Redak- tion, der er indført i den indbundne Protokol. Forskjellen mellem denne og den anden, der af Chr. M. Falsen er nedskreven paa et løst Papir, er udførlig omtalt i et saa udbredt Skrift som Jac. Aalls Etindringer (S. 507, Note I). Derhos vidste jeg, at der snart kunde ventes en kritisk Udgave af den hele Statsraadsprotokol for 1814, hvori der var Anledning til at faa den Sag oplyst. Denne Udgave er nu under Trykning, og forhaabentlig vil der i den blive meddelt alle fornødne Oplysninger om den nævnte Forskjel mellem de tvende Redaktioner.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Professor Alin bebreider mig {8v. histor. tidskr,, S. 225), at jeg i min Bog Fra Kiel til Moss, S. 76 har udtalt som en Formodning, at det alene var de separate- og hemmelige Artikler, der bleve Gjenstand for Forhand- lingerne den 14de August. I Efterskriften til mine Akt- stykker, S. 183 flg. tror han at have fundet et Forsøg: paa at ville delvis urskulda detta yttrande, Noget Saadant har ikke været i mine Tanker. I Der Vertrag von MosSy S. 90 flg. er der givet en Fremstilling af de Forhand- linger, som førtes den 14de August. I den Henseende burde derfor Kritiken holde sig til mit sidste Skrift, tiL hvilket jeg hermed henviser Professor Alin.

Professor Alin bebreider mig {Sv. hister, tidskr., S^ 231), at jeg ikke har trykt den første officielle norske Oversættelse af Konventiouen. Han lægger stor Vægt paa den deri (§ 2) forekommende feilagtige Gjengivelse af Ordet communiquera, som er oversåt med : skal staa i Underhandling. At det ikke er nøiagtigt, skal villig ind- rømmes. Men at jeg for den Sags Skyld skulde have været forpligtet til ogsaa at aftrykke Oversættelsen, er dog et vel dristigt Forlangende. Havde jeg meddelt denne, er det ikke umuligt, at jeg havde faaet en ny Bebreidelse, fordi jeg ikke havde givet en korrekt Over- sættelse. Den trykkes nu i det Følgende som Bilag.

Formodentlig skal det ligge bag denne Ankepost^. at der her foreligger et Forsøg paa at bibringe det norske Folk en feilagtig Forestilling om, hvad der laa i Kon- ventionen.

Herved er dog først at erindre, at den første Over- sættelse er foregaaet i Hui og Hast, og at den formo- dentlig er besørget af en Mand, der ikke var meget

DR, YNGVAR NIELSEN.

fortrolig med Pinesserne i det franske Sprog, og som neppe heller selv har havt nogen klar Forstaaelse af, hvad der kunde lægges i hans mindre rigtige Gjengivelse af vedkommende Sted. Christian Frederik og hans Om- givelser havde ganske andre Ting at tænke paa i de Dage, umiddelbart efter Begivenhederne i Moss. Han var selv knækket, og hans Helbred var alvorlig truet. Under de Forhold kan en Mand nok begaa urigtige Over- sættelser fra Fransk, men ikke Falsknerier.

Det er sikkert, at der i 1814 foregik mange form- løse Ting. Professor Alin meddeler selv et interessant Bidrag til at lære dette at kjende, ved den først af ham offentliggjorte originale Beretning om Skjoldebrands Del- tagelse i Underhandlingerne den 14de August.

Generalen fortæller her, at han selv, uden Bemyn- digelse, omarbeidede den Instruktion, han faa Timer i Forveien havde modtaget af Carl Johan, og at han frem- lagde dette sit eget selvlavede Dokument for Christian Frederik, da denne forlangte at vide. om han medbragte noget Skriltligt. I diplomatiske og militære Underhand- lingers Historie tør dette være et enestaaende Træk.

Professor Alin bebreider mig videre (Sv. Jiistor. tidsJcr., S. 231), at jeg ikke har mindet om den Uover- ensstemmelse, der findes raellem det norske og det svenske Exemplar af Konventionen. Det skal indrømmes, at der her havde været Grund til at gjøre opmærksom derpaa i en Note, skjønt det ikke kan være nogen særdeles stærk Ankepost, at saa ikke er skeet. Saavel ved den politiske Konvention (VII, 13) som ved den militære (VII, 15) er det i Overskriften udtrykkelig nævnt, at det er det norske

0^ KONVENTIONEN I MOSS. 9^

Exemplar, som her er trykt. At den nævnte Doverens- stemmelse forefindes, er en i Norge vel bekjendt Sag.

I Norsk Retstidende for 1881, No. 43 vil man under Overskriften j^Mosse-Konventionens tredie Artikel" finde en Skrivelse fra det juridiske Fakultet ved det norske Uni-^ versitet til Justitsdepartementet, hvori Sagen er fuldt udredet. Jeg kan dertil oplyse, at jeg selv yded^ min Medvirkning ved denne Undersøgelse, idet jeg den Gang^ opholdt mig i Stockholm og paa Anmodning fra Fakul- tetet var den første, som sammenholdt det norske Aftryk med det i Udenrigsministeriets Archiv beroende svenske Exemplar af Konventionen. Ved denne Anledning har jeg ikke tilsigtet at levere nogen udtømmende Kritik af de enkelte Paragrafers Indhold, og har derfor heller ikke- tænkt paa at meddele det fuldstændige Apparat med Kilde- henvisninger.

Naar det bebreides mig, at jeg ikke har aftrykt diverse Dokumenter, saa kan jeg med samme Berettigelse spørge, hvorfor ikke Professor Alin i sin Tid ansaa det nødven digt at aftrykke ogsaa den danske Oversættelse af Kielerfreden.

Professor Alin dadler (Sv. histor. tidskr., S. 232 flg.)^^ at jeg ikke har medtaget i mine Aktstykker den Kund- gjørelse af 30te August 1814, hvorved Carl XIII., som det heder „end yderligere" har bekræftet de Tilsagn, som Carl Johan tidligere havde givet det norske Folk. I stærke Ord søger Professor Alin at hævde, at dette Doku- ment ikke blot vedkommer Konventionen, men at det endog staar den saa nær, at det ikke vel kan savnes i en Samling af Aktstykker, som vil være noget saa nær fuldstændig. Efter Professor Alins Mening leverer dette-

«4

DR. YNGVAR NIELSEN.

Dokument derhos Bevis for, at den svenske Regjering fremdeles den 30te August fastholdt den Opfatning af Begivenhederne i Norge, som den havde udtalt i Prokla- mationen af 10de Juli, men som den efter min Mening havde opgivet i og med Afslutningen af Konventionen og Vaabenstilstanden den 14de August.

Tidligere har Professor Alin i Svensk-norska unionen I, S. 48 sagt, at denne Kundgjørelse var den eneste Sanktion. der kunde paavises, af Mossekonventionen. Hans Ord lyde: ,,Och någon annan bekraftelse af konventionen — — — kan icke upvisas^^.

I Efterskrift (S. 12, Noten) til min Bog, Fra Kiel til Moss har jeg henvist til den Ratifikation, som Carl -Johan straks gav.

Nu svarer Professor Alin (S. 233, Note 1), at da kan jeg ikke have gjort mig det klart, at hvad der her. Tar Tale om, det var, at der ikke kan paavises nogen anden Bekræftelse, given af Kongen af Sverige.

Jeg har dog forstaaet, hvad Professor Alin mente. Men jeg vilde give min Protest mod hans Opfatning en mere dæmpet Form, som et Vink om, at det for ham kunde være hensigtsmæssigst ikke at gaa nærmere ind paa denne Sag. Efterat der altsaa nu fra den anden Side er kommet et Svar, skal jeg gaa ind paa Spørgs- maalet, om der overhovedet kan siges at existere noget Dokument, som tilfredsstiller de Krav, der ved inter- nationale Overenskomster maa kunne stilles til det, som kaldes Sanktion, Ratifikation eller Bekræftelse af Konven- tionen i Moss, og som er udfærdiget i den svenske Konges Navn.

Kundgjørelsen af 30te August opfylder ialfald ikke disse Betingelser.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Men den har, gjennem de Former, som anvendtes ved dens Udfærdigelse, kunnet vildlede den oflFentlige Mening og bibringe Sveriges Folk den Forestilling, at først med den var Konventionen indtraadt i Rækken af de gyldige Statsakter.

Det var under de Forhandlinger, som gik forud for Konventionen, en fra svensk Side aabent udtalt Forud- sætning, at Kronprinsen af Sverige derved optraadte paa Kongens Vegne, forsynet med dennes Fuldmagt. Carl Johans Deklaration af 10de August har saaledes den Vending: Qiie Notis acæptons au nom de Sa Majesté le Itoi etc. og angiver sig at være udstedt e>i vertu des pou- voirs qui notis ont été déI4gués par Sa Majesté le Boi etc. Denne Deklaration var, da den sendtes til Moss, ment som en officiel Henvendelse til det norske Folk. Carl Johan siger i sit Brev til Carl XIII., at den er udstedt au nom de Votre Majesté, Havde Christian Frederik den 13de August gaaet ind paa de svenske Krav og under- tegnet den ham tilstillede Proklamation, saa var Carl Johans Deklaration paa Stedet bleven overleveret i de norske Myndigheders Hænder.

Selv om der ikke nu kan paavises nogen Fuldmagt, udstedt i alle lovlige Former, saa er det lige uberettiget — i Strid med den paa fuld QjØfentlighed beregnede De- klaration — deraf at slutte, at en saadan ikke er udstedt. Carl XIII. og Carl Johan vare ved denne Deklaration bundne overfor Norge. Det kan siges, at efter Deklara- tionen kunde Fuldmagten regnes som en begrænset, alene indskrænket til de i den indeholdte Punkter. Men disse indgik i Konventionen, som nogle af dennes vigtigste Artikler.

Den 15de August ratificerede Carl Johan Konven- tionen. Saafremt derefter Christian Frederik havde negtet

DR. YNGVAR NIELSKN.

at overlevere Frederiksten, vilde Carl Johan utvivlsomt have betragtet dette som et Brud paa Tro og Love, og med Rette. Det er i Henhold til denne Carl Johans Ratifikation, at Konventionen blev opfyldt. Christian Frederik overdrog straks Regjeringsmyndighedens TJdøvelse til sit Statsraad, uden at vente paa nogen Bekræftelse eller Sanktion af Carl XIII. Man tænke sig blot, at han havde sagt: Jeg skal gjøre det, men først naar jeg har seet det Dokument, der indeholder den svenske Konges Sanktion!"

Konventionen er fra norsk Side øieblikkelig sat i Kraft, som fuldt gyldig gjennem Carl Johans Paategning af sin Ratifikation. Man havde der for sig Meddelelsen om, at han havde den svenske Konges Fuldmagt til at fatte meget vidtgaaende Bestemmelser.

Saa udfærdiger den svenske Konge den 30te August en Kundgjørelse, hvori der ikke nævnes et eneste Ord om Konventionen, men som alligevel skal være en Sank- tion af denne!! Det er for den uhildede Betragter ikke let at forståa, hvorledes det er ble vet muligt at kunne opstille en saadan Theori.

Lærens fornemste Talsmand er Professor Alin, som anfører sine Grunde derfor i Den svensk-norska unionen, I, S. 46 flg. Hvad han der beviser, er kun det, at den uregelmæssige Fremgangsmaade, som i Aaret 1814, fra begge Sider er bleven anvendt overfor saa mange andre Statshandlinger, ogsaa er kommen til Anvendelse ved Konventionens Bekræftelse. Carl XIII. og den svenske Regjering har senere hen villet paastaa, at Konven- tionen og de af Carl Johan givne Løfter vare gjentagne og bekræftede af den svenske Konge. Men et Dokument, som opfylder alle de Fordringer, der i Tilfælde maatte stilles til en saadan Bekræftelse, kan ikke paavises.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Professor Alin mener at kunne nøie sig med den For- klaring, at någon annan bekrdftélse af konventionen an den, som innehålles i forklaringen af den 30 Augustin kan icke uppvisas. Dette er intet Bevis.

Professor Alin kan ikke engang paavise, at denne Kundgjørelse af 30te August er udfærdiget i Statsraad. Han har meddelt en Udtalelse i et Brev fra Wirsén af 20de August, hvori der tales om, at flere svenske Stats- raaders Ankomst ventes, og at der da vil være Anledning til at afgjøre flere angeldgna dmnen. At Konventionen, som han formoder, kan have været et af disse, er ikke udelukket; men man ved Intet, absolut Intet derom, og om det Statsraadsmøde, hvori Kundgjørelsen skal være vedtagen, haves ligesaa liden Besked. Troligen har den gifvits i ett statsråd, bestående af — o. s. v., det bliver her den hele Slutning, som Forfatteren drager. Men hvem vil erkjende ISaadant for fuldgodt Bevis?

Jeg skal ikke benegte den nævnte Mulighed. Det kan gjerne være, at Kundgjørelsen er bleven udfærdiget med lagttagelse af alle foreskrevne Former. Alligevel faar den ikke dermed forøget Vægt som nogen Sanktion fra den svenske Konges Side af den Ratifikation, Carl Johan havde givet.

Som allerede nævnt, indeholder Kundgjørelsen ikke et Ord om Konventionen. Den omtaler kun Carl Johans Deklaration af lOde August og bekræfter de ved den givne Løfter. Forsaavidt Deklarationen af 10de August og Konventionen af 14de August befinde sig i Overens- stemmelse, mener Professor Alin at kunne overføre Kund- gjørelsens bekræftende Virkninger fra den første^ til den sidste. Denne Slutning faar staa ved sit Værd. Men saa meget maa være sikkert, at den kun kan finde An- vendelse paa §§ 3, 4 og 6 af Konventionen, derimod ikke

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 7

DR. YNGVAR NIELSEN.

paa §§ 1, 2, 5 og 7, hvortil der i Deklarationen ikke findes noget Tilsvarende. En Sanktion af denne Art tør være enestaaende; den maa vel regnes for jævngod med ingen.

Men selve de Bestemmelser, som findes baade i Deklarationen og i Konventionen, ere ikke indbyrdes aldeles overensstemmende.

I Deklarationen af 10de August (§ 1) heder det:

Que rimts aæeptons — — — la constitution faite par la diéte d^Eidsvold

I Konventionen af 14de August (§ 3) har den samme Bestemmelse faaet følgende Form:

Sa Majesté — — — promet d^a^cepter- la constitu- tion, rédigée par les députés de la diéte ÆEidsvold,

To forskjellige Redaktioner, af hvilke den ene maa udelukke den anden ; en fuldbragt Handling staar mod et Tilsagn om, hvad der senere hen skal ske. Her maatte der vel kunne være Grund til at spørge, hvilken Bedak- tion der i Tilfælde skulde være den, som blev sanktioneret.

Mellem Konventionen af 14de August og Kund- gjørelsen af 30te August er der ogsaa en paatagelig Forskjel.

I Konventionen (§ 3) staar der, væsentlig overens- stemmende med Deklarationen (§ 1):

Sa Majesté ne proposera Æautres changemens que ceiix nécessaires å Vunion des deux royaumes — —

I Kundgjørelsen siges, at Norge skal udgjøre en

fri och, med Sverige, oafhdngig stat, samt den Norrska, i sin natur lagstridiga statsforfatningen forvdrfva laglig helgdf sedan de fbrbdttringar deruti medgifvits, som Nor- riges egen lycka, iordninghringandet af dess inre angéld- genheter och tryggandet af dess bestand påkaUa.

Som det vil sees, er dette noget helt andet, — det er et Brud paa det i Konventionen givne Tilsagn. Hvad

OM KONVENTIONEN I MOSS..

Carl Johan havde er kj endt, idet han ratificerede Konven- tionen, det faar her, under Carl XIIFs Navn, en TJdvi- delse, der faktisk maa siges at omstyrte Alt, som var forudsat i Konventionen. Dette kan da ikke betegnes som en Sanktion. lalfald maa da Ordet være tåget i en anden Betydning end den, hvori det for øvrigt bruges.

Men dermed ere vi ikke færdige.

Den Kundgjørelse, i hvilken Professor Alin ser den svenske Konges Sanktion af Konventionen, blev nemlig ikke kundgjort i denne sin første Form. Den 7de Sep- tember fremsatte Wirsén visse Indvendinger derimod, og derefter blev Kundgjørelsen forandret. I denne sin nye Form blev den trykt. Den sidste Del af den før gjen- givne Passus kom nu til at lyde:

— — — samt den nuvarande Norrska statsforfatU ningeUf sedan de for begge rikenas forening oundgdngéliga jdmkningar och rdttelser deruti egt rum, fbrvdrfva lag- lig helgd.

Denne Redaktion ligger Konventionen nærmere. Men den kan ikke kaldes en svensk Statshandling eller under nogensomhelst Porudsætning betegnes som en Sank- tion af den Overenskomst, der var bleven sluttet i Moss. Hvem der har foretaget Forandringen, vides ikke; sand- synligvis er det TJdenrigsministeren. Men hvem der end har indsat denne Ændring, saa er det ikke noget stats- retslig bindende Dokument, man har for sig i den nye Redaktion. Det var denne, som blev oversåt for at be- kjendtgjøres i Norge.

I saadant Øiemed blev Kundgjørelsen af General- major Bjornstjerna, der var* sendt til Christiania som Kommissær, tilstillet det norske Statsraad, foråt den kunde blive offentliggjort. Dertil svarede Statsraadet, at det for sit Vedkommende Intet havde imod, at Kundgjørelsen

.7*

100

DR. YNGVAR NIELSEN.

indrykkedes i ^Christiania Intelligenssedler", naar Gene- ralen derom selv vilde henvende sig til Bladets Udgiver.* Paa denne Maade kom Kundgjørelsen ind i nævnte Blad. Professor Alin har derefter aftrykt den i den oversatte og omarbeidede Redaktion. Hvorledes der kan lægges. nogen Vægt paa et Aktstykke, der er blevet til paa den her fremstillede Maade, synes uforklarligt, og der har for mig ikke været nogen Opfordring til at medtage det i en Samling af Aktstykker, der vedkom Konventionen,. idet Kundgjørelsen af 30te August absolut savner al Betydning for denne. Konventionen vilde være lige gyl- dig, selv om den hele Kundgjørelse var forbleven uskreven.

I Der Vertrag von Moss, ,8. 102 flg. har jeg havt Anledning til nærmere at omtale Kundgjørelsen, og hvad dermed stod i Forbindelse, dog kun i dens oprindelige ægte Form. Overfor et udenlandsk Publikum, paa hvilket nævnte Bog var beregnet, vilde jeg ikke engang berøre den Side af Sagen. Derimod kunde jeg, med god Grund^ fra det, som for øvrigt var skeet, rette en Advarsel til visse svenske Forfattere mod at gaa for langt i sin For- malisme og ikke paa deslige Dokumenter opgjøre sig en Theori om en gjennem alle Former fastholdt Konsekvense^ som den hele Tid var sig bevidst baade sit Udgangspunkt og sit Maal.

Netop det Omvendte har her været Tilfældet.

Kundgjørelsen af 30te August er et Vidnesbyrd, til mange andre, om den uformelle Maade, hvorpaa den svenske Regjering gik frem i 1814. I mit sidst nævnte Skrift har jeg udtalt, at jeg ikke vilde underlægge dens Handlemaade uædle Bevæggrunde. Jeg ser deri et Ud- slag af en Politik, der netop ikke var konsekvent, men

^ Jac. Aall, Erindringer (2 Udg.), S. ')2b.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

101

som spillede paa flere Strenge samtidig. I den svenske Politik fra 1814 mærkes der forskjellige Strømninger. Konventionen hører til een saadan Strømning, Kundgjørel- sen til en ganske anden, og derved faar det Hele et Præg af TJsikkerhed og Ustøhed, som let kunde paadrage den «n Mistanke om, at der laa mindre heldige Motiver bag.

Det kan se ud, som ora Kundgjørelsen har været et Forsøg paa at tåge igjen med den ene Haand, hvad man i Konventionen havde givet med den anden. Det kan se ud, som om man havde opdaget, hvormeget der laa i Konventionen, hvor langt man dermed var kommen paa Indrømmelsernes Vei, — og som om man da havde bestemt sig for at gjøre visse Skridt, til Dækning af det, som virkelig var skeet.

Overfor dem, som maatte mene, at dette var For- klaringen af den saakaldte Sanktion, kan der ialfald ikke føres noget Bevis, som godtgjør en saadan Menings TJrigtighed. Naar jeg har valgt og fremdeles holder paa «n mildere Fortolkning, da kan jeg ikke bygge dette paa nogen, for mig selv eller Andre bindende Argumentation. Det er alene det Indtryk, jeg har modtaget ved at studere Begivenhederne.

Det var Svaghed, Mangel paa Konsekvense og svigtende Evne til at forståa, hvad der reelt og formelt laa i de fuldbragte Kjendsgjerninger, som her blev be- stemmende for den svenske Politik. Paa den ene Side stod Carl Johan, den eneste Personlighed i hele Sverige, der kunde overse den forhaanden værende Situation, og som handlede i Overensstemmelse dermed. Paa den anden Side befandt sig Carl XIII. og den Regjering, der omgav ham — en Regjering, om hvilken det ikke er for stærkt at sige, at den i 1814 hovedsagelig havde vandret mellem Feiltagelser og ladet enhver Leilighed til at handle

. . • * » . • »

102

DR. YNGVAR NIELSEN.

gaa sig forbi. Denne Regjering støttede sig til de natio- naie Fordomme; den søgte i dem sin Styrke, men fandt kun Svaghed. En klarsynet svensk Historieskrivning burde ikke søge at dække derover og at fremstille alle Vidnes- byrd om en Svaghed, der kun altfor let kan faa Udseende af Palskhed, som Udslag af en aldrig svigtende Pasthed. Det er denne Regjering og dens Politik, som ikke for- maaede aabent at vedkjende sig, hvad der virkelig var skeet, mod hvilken den Dadel først maa rettes, som kan føres over, at Unionen ikke har svaret til Forvent- ningerne.

Kundgjørelsen af 30te August er ikke et Dokument- hvoraf der kan gjøres noget større Væsen, og det vil netop være det mest hensigtsmæssige at lade den ligge ubemærket. Naar Konventionen var sluttet, naar det var sagt til det norske Folk, at Carl Johan havde afgivet de bindende Erklæringer paa Grundlag af den ham af Kongen skjænkede Fuldmagt, og naar han derpaa havde ratificeret Konventionen og Vaabenstilstanden, da bliver det ganske overflødigt at spørge efter, hvorvidt dette senere hen faldt beleiligt for Carl XIII's Raadgivere. Saafremt der ikke tidligere var givet nogen Fuldmagt, maatte det dog over- for Norge været fastholdt, at de givne Tilsagn ligefuldt besad den fulde Retskraft Dersom virkelig ikke de i Sverige foreskrevne Former vare iagttagne paa de for- beredende Stadier, kunde dette ikke medføre nogen Adgang til at betragte Konventionen som ikke ratificeret indtil den 30te August.

I den vredne og forbeholdne Form, som Kundgjø- relsen har faaet, kan der maaske ligge en Tilkjendegivelse af, at dens Forfattere vare sig bevidste, at de her vare inde paa Handlinger, som kunde have sine overmaade betænkelige Sider.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

103

Her kan saa meget mindre lægges Vægt paa lagt- tagelsen af de ellers i Sverige anvendte Former, som det jo ikke engang har kunnet paavises, at disse ere iagttagne ved Kundgjørelsen af 30te August.

Hvad bliver overhovedet gyldigt, naar man skal forsøge at holde sig til den af Professor Alin an- givne Vei?

Vi have seet den ene svenske Underhandler selv lave sig en Instruktion og fremvise denne for den anden Part. Skal saa dertil føies en Fremgangsmaade som den, Professor Alin mener, der har været anvendt med at komme fjorten Dage senere og give en Ratifikation, som ikke er nogen Ratifikation, og som man ikke engang vover at offentliggjøre, 'forinden den er helt omarbeidet i en ny, mere smagelig Skikkelse, hvad bliver der saa tilbage? Paa den Maade vil det Hele falde sammen i en uordnet Masse af Kneb og Lurerier, som ikke ere en selvstændig Stat værdige. Overfor en saadan Pohtik vilde Norge aldrig have været bundet.

Det maa staa fast, at det Bindende i det, som fore- gikk har været noget helt andet. Det var, det er, og det bliver de to Ratifikationer, hvilke ere udfærdigede af Christian Frederik og af Carl Johan. I Kraft af dem er Konventionen sat i Kraft, og dermed Veien banet for den paafølgende Forening. Enhver reservatio mentalis bliver her overflødig — for ikke at bruge stærkere Ord. Hvor der handles om at grundlægge en Forening mellem tvende Folk, med deres gjensidige Lykke som Maal, kan en saadan aldrig blive af det Gode.

I det Brev, som Bjornstjerna om Aftenen den 12te August fra Moss afsendte til Carl Johan (trykt i mine Aktstykker, S. 93 flg., som VI, 11), siger han, at Christian

» ,' »s » > » » . » . ; .

y

104

DR. YNGVAR NIELSEN.

Frederik bestemt holdt paa kun at ville nedlægge sin udøvende Myndighed i Stortingets Hænder; Bjornstjerna havde i den Anledning tænkt paa at afbryde Forhand- lingerne og reise sin Vei, da han fandt paa en mezzo termino, hvorved det blev muligt at undgaa Vanskelig- hederne og fortsætte de begyndte Underhandlinger.

Christian Frederik har i sit Brev (VI, 9) til Bjorn- stjerna af Ilte August sagt, at Vanskelighederne gjaldt den Bestemmelse, at Statsraadet skulde styre i den svenske Konges Navn, men at Bjornstjerna havde anvist en Vei til at udjævne det Hele.

Jeg har antaget, at der i begge Breve handledes om det Samme, og at den mezzo terminOy som var anvist af Bjornstjerna, bestod deri, at han foreslog, at Stats- raadet, naar det overtog Regjeringen, skulde undertegne: paa allerhøieste Befaling, uden at nævne, hvilken Konges Befaling dette var. I Henhold til Christian Fre- deriks Omtale deraf i Brevet af Ilte August har jeg {Aktstykker j S. 179) sagt, at Bjornstjerna i dette Punkt hurtig havde vist sig imødekomraende. Professor Alin mener, at dette skal stride mod Bjornstjernas Ytringer i hans Brev, men anfører for øvrigt (Sv, histor, tidskr., S. 223) ingen Grunde imod min Antagelse. De første Ud- kast (VI, 3, VI, 4 og 5) vise netop, at det ikke kan have tåget lang Tid at opnaa Enighed i dette Punkt. Det er mig umuligt at indse andet end, at her Christian Fre- deriks Brev maa være afgjørende.

I Der VeHrag von Moss, S. 82 har jeg omhandlet en anden mod mig fremsat Fortolkning, hvorefter Bjorn- stjernas mezzo termin 0 skulde have Hensyn til den hele Anordning, som var bragt i Forslag angaaende Christian Frederiks Thronfrasigelse.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

105

Saafremt der ingen andre Kilder forelaa end dette Brev af Bjornstjerna, kunde den af Professor Alin og hans Disciple foreslaaede Tydning meget vel være accep- tabel. Ved udelukkende at holde sig dertil, kan der ikke gjøres nogen stærke Indvendinger mod den Forklaring, at Bjornstjerna ved Fremsættelsen af sin mezzo termino har havt for Øie den hele Anordning med Thronfrasigelsen. Men dette kan ikke opretholdes, naar der tåges Hensyn til de øvrige Dokumenter, som her foreligge.

Christian Frederik havde efter Bjornstjernas Referat paastaaet, at han kun vilde overdrage den udøvende Myn- dighed, hvormed han var beklædt, i Stortingets Hænder, idet han anførte, qui comme il tient son pouvoir de la nation meme, ce n'est que dans son sein qu^il peut s'en démettre. Dette var, siger Bjornstjerna, diamétralement oppose aux vues de V. A. R. Disse Ord skulde være tydelige nok. Men de ere det desuagtet ikke. Hvad var det da, som kunde siges at være diamétralement oppose aux vues de V. A, R,?

Det var ikke den udøvende Myndigheds Overdragelse til Folket gjennem dettes valgte Repræsentanter. Allerede i det første Udkast (V, 2) heder det jo: remise de V au- torite exécutif en faveur de la nation, og i Udkast V, 3, b, som Professor Alin ialfald erkjender at være ældre end Bjornstjernas Afreise fra det svenske Hovedkvarter, heder det ogsaa, at Christian Frederik skal overdrage sin Myn- dighed til Nationen, hvilket maa forstaaes saaledes, at denne repræsenteres ved Stortinget. Det Samme gjen- findes endelig i Bjornstjernas første Udkast (VI, 3). Carl Johan har ikke havt noget derimod. Men hvad der stred imod hans vues, var noget andet. Han vilde have det fastslaaet, at denne Overdragelse til Nationen (Stortinget) raaatte foregaa paa en Maade, hvorved der ikke gjordes

.»

• » . ■-■ -

106 DR. YNGVAR NIELSEN.

noget Indgreb i de Rettigheder, som — efter hans Me- ning — den svenske Konge allerede havde erhvervet. I VI, 3, § 3 søges dette hævdet i udtrykkelige Ord, og det er ligeledes Forudsætningen for Proklamations-Udkastet (V, 4). Naar Bjornstjerna (VI, 11) tikler om Vobstade prindpal og Christian Frederik (VI, 9) om la remarque principale, da bliver der al Grund til atomene, at de maa sigte til dette Samme, og dermed bliver Sagen klar.

Carl Johan og Bjornstjerna fordrede, at Rigets Sty- relse straks skulde foregaa ved Statsraadet i den svenske Konges Navn, uanseet, at selve Christian Frederiks Over- dragelse af sin Myndighed til Nationen først kunde fore- gaa senere. Dette var det, som vakte Christian Frederiks Modstand, og for at undgaa denne Vanskelighed, der truede med at afbryde den hele Underhandling, var det Bjornstjerna, som det siges i VI, 9, havde avise å un moyen de réændlier ætte difficiilté.

Dette Middel bestod deri, at man lod være at om- tale den svenske Konges Rettigheder, samt indtog Bestem- melsen om, at Statsraadet skulde undertegne, som det hed, paa allerhøieste Befaling. I dette Punkt er der foregaaet en Udjævning; Bjornstjerna fraveg den oprinde- lige Form, at Statsraadet, indtil den endelige Forening fandt Sted, skulde styre Norge som Nation ens Repræsen- tanter, med Anerkjendelse af den svenske Konges Over- høihed.

Om det andet Punkt, om den udøvende Myndigheds Overdragelse til Stortinget, har der ikke været nogen Strid. Det var allerede, forinden Tanks første Sendelse, erkjendt fra svensk Side. Som en Følge deraf, kan den foreslaaede mezzo termino ikke have angaaet den hele Anordning med Thronfrasigelsen, men kun det enkelte Punkt om Christian Frederiks Stilling, indtil denne kunde

••.:

OM KONVENTIONEN I MOSS.

107

foregaa. Af Hensyn dertil maatte der forelages en For- andring i Proklamations-Udkastet (V, 4) samt i Formen for Statsraadets Udøvélse af sin Magt som regjerende Myn- dighed, og dette blev hurtig ordnet.

Da mit lille Skrift, Fra Kiel Ul Moss, først udkom^. frenikaldte det en Eække meget vredladne og lidenskabe- lige Indlæg i forskjellige svenske Dagblade, hvis Forfattere dels optraadte med, dels uden Mærker, men dog i alle Fald let gjenkjendehge. I en længere Efterskrift til min oftere paaberaabte Samling af Aktstykker benyttede jeg^ Anledningen til at paavise den virkelige Gehalt af disse Angriberes Ræsonnement. Til Dato har der heller ikke været mere at høre fra dem gjennem Pressen.

I den samme Efterskrift, ligesom ogsaa i Der Ver- trag von Moss, har jeg derhos benyttet Anledningen til at imødegaa de kritiske Bemærkninger, som vare frem- satte gtf Nils Eden i dennes svenske Skrift om Freden i Kiel og Unionen. Dette Skrift maa forudsættes at være fremgaaet af de Øvelser, der afholdes ved det af ' Professor AHn ledede Seminarium for statsktmskap ved Upsala Universitet, og det kan saaledes snarere være at opfatte som et Udtryk for Lærerens end for Lærlingens Anskuelser. I Der Vertrag von Moss havde jeg ogsaa Anledning til at paavise, at den tyske Oversættelse af Edens Skrift havde givet en tendentiøs og urigtig Frem- stilling af mine Udtalelser i Fra Kiel til Moss, med Hensyn til Udgivelsen af mit Kildemateriale. I sidst- nævnte Henseende er det mig en sand Tilfredsstillelse at se Professor Alin nu i Svensk historisk tidskrift (S. 209) give et rigtigt Referat af mine Udtalelser. Beklageligvis^ kan dette ikke hindre, at Usandheden i det tyske Skrift

108

DR. YNGVAR NIELSEN.

vedbliver at cirkulere og sprede aldeles urigtige Fore- stillinger om mit Forhold med Kildernes Offentliggjørelse.

Professor Alin har i sin Af handling ikke anseet det paakrævet at gaa ind paa de store, principielle Dissenser, hvori hans Synsmaader skille sig fra mine. Det siges udtrykkelig, at dette ikke hører med i hans Plan. Han har i det Sted valgt den Fremgangsmaade at udsøge enkelte Punkter, som han mener ere saarbare, og afslutter saa tilsidst sin paa disse hyggede Dokumentation med en Paastand om, at naar Underlaget er slet, da maa det Samme ogsaa være Tilfældet med de derpaa hyggede Slutninger.

Han siger (S. 236):

j,Om denna granskning lamnat något bidrag tiU he- domandet af den urkundspublikation, som varit dess fbremål, så torde den dock ega någon hetydelse dfven i fråga om det varde som hor tillmates den historiska fram- stallning, som dr bygd på de urkimder, hvilka innehållas i denna publikation^' .

Hensigten med disse Ord mærkes let; den virker dog ikke forstemmende.

Selv bm Professor Alins Kritik havde været korrekt og havde rammet, som han mener den gjør, havde det dog ikke været berettiget, dermed ogsaa at underkjende den store Betydning, jeg i mine forskjellige Skrifter fra den sidste Tid har tillagt Mossekonventionen. Thi denne Betydning er ikke afhængig af den Plads, der bliver at tillægge et enkelt Udkast, og den rokkes ikke ved en Kritik, som omhyggelig undgaar at fæste sig ved de store Spørgsmaal.

Historien bliver for en Methode som Professor Alins nærmest en Procedure. Han fæster sig ved Spørgsmaal

• <

OM KONVENTIONEN I MOSS.

109

om Rei, der igjen efter sin hele Natur kun vare Spørgs- maal om Magt. I Stormagternes Afsen deise af de fire Kommissærer ser han ikke andet end det, som den svenske Regjering havde havt for Øie, da den anmodede om at faa diplomatisk Bistand fra den Kant. I sin Opfatning af disse bygger Professor Alin fremdeles kun paa Wetter- stedts Note af 23de April 1814, uden at tåge Hensyn til^ at Kommissærernes Virksomhed saavel i Kjøbenhavn som i Christiania blev en ganske anden, end det var forudsat^ og han vedbliver med Benegtelsen af, at de virkelig have øvetnogen mere vidtgaaende Indflydelse.

Det skulde være interessant at se en Paavisning af denne Kommissærernes Betydningsløshed. Forhaabentlig vil det ikke vare saa længe, forinden der kan blive An- ledning til at raodtage en Redegjørelse fra Professor Alins Haand angaaende denne Sag. Skjønt jeg staar meget langt fra den formalistiske Betragtning, der forhindrer Professor Alin fra at se andre historiske Resultater end de, som ere formulerede i statsretslige Dokumenter, og som sætt er en diplomatisk Note fra April 1814 op over de historiske Begivenheder fra Mai til August, er jeg dog langt fra at underkjende deji Vægt, som ogsaa raaa lægges paa de formelle Hensyn. Men det er ikke dem, som af- gjøre Historien. Ved alene eller hovedsagelig at følge dem, findes ikke Veien til at forståa denne.

For at kunne give et Tndblik i, hvad der virkelig skede i 1814, behøves der noget Mere end at henvise til alle de ved Underhandlinger og Overenskomster tagne Forbehold. Overfor de virkelig vundne Resultater ligger der kun en ringe Vægt paa disse, og de faa i Grunden alene Betydning gjennem det Lys, som de kaste over Arten af den Politik, som fandt det nødvendigt at an- vende saadanne Midler.

110

DR. YNGVAR NIELSEN.

Jeg har den Opfatning, at Professor Alin har ind- lagt sig varige Fortjenester af Sveriges og af Unionens Historie, fremfor alt ved sin Fremdragning af vigtige Dokumenter, for hvis korrekte Gjengivelse han har draget Omhu. Men det er tillige min Mening, at han gjennem «in formalistiske og processualistiske Methode har gjort Skade, og at han har skabt Disciple, som ovenikjøbet have indlagt adskillig Mere i hans historiske System, end <let nogensinde var hans Tanke.

For mig staa Begivenhederne i 1814 i et helt andet I^ys. og jeg søger ikke de bestemmende Momenter der, hvor Professor Alin har troet at finde dem. Det kan saaledes kun forbause, naar Professor Harald Hjårne i nogle Opsatser om Kielerfreden, der ere trykte i Svenska Dagbladet for 26de og 29de Januar 1898, synes at for- udsætte, at Professor Alin og jeg staa paa samme Grund, kun ere uenige om de vundne Resultater. Uenigheden mellem os i det her omhandlede Punkt angaar fremfor alt den af Professor Alin anvendte Methode. Naar Pro- fessor Hjårne i denne Sammenhæng ogsaa synes at ind- befatte mig under de Historikere, der tro, at Fædrelandets Vel i Nutid og Fremtid er afhængigt af en Archivhem- melighed, som det gjælder at faa udforsket, da har det ingen Anvendelse paa mig, som i mine forskjellige Skrifter om dette Spørgsmaal, Gang paa Gang, har udhævet, at jeg ikke ser Forholdet i et saadant Lys.

Paa samme Tid har jeg fremholdt, at Professor Alin ser den Tid og de Forhold, han behandler, mod en alt- for snever Baggrund. Han tillægger Kielerfreden en absolut Gyldighed og deducerer ud fra denne et helt Retssystem, hvis hovedsagelige Norm er de i Sverige gjældende statsretslige Former. Herimod har jeg stillet det aldeles raodsatte Standpunkt; Kielerfreden og hvad

OM KONVENTIONEN I MOSS.

111

der fulgte efter den, er alene et Afsnit i den store europæiske Historie. Hvad der foregik paa den skandinaviske Halvø fra Januar til November 1814, er uforstaaeligt, naar der ikke tåges Hensyn til de samtidige Begivenheder og til de i dem interesserede og deltagende Magter.

Christian Frederik havde aldrig fattet sine Beslut- ninger om at reise den norske Selvstændigheds Fane, hvis han ikke havde næret Haab om at se visse for ham gun- stige Konstellationer indtræde i den almindelige europæiske Politik, og hans Mods tander, Carl Johans Handlemaade er ligeledes paa ethvert Trin paavirket af stærke Hensyn til denne. Det kunde ikke være anderledes.

Men paa den Maade bliver Resultatet aldeles ikke bestemt hverken af ensidige norske eller af ensidige svenske Opfatninger, og den Form for Patriotismen, der frem- deles bestemt vil hævde sit: "Jjp.9e feci!'', er ikke paa sin Plads.

Som Begivenhederne udviklede sig i Norden, har jeg ogsaa hævdet, at de i væsentlig Grad arte sig som en Tvekamp mellem to historiske Personligheder, der begge havde en meget betydelig Indsats i den Kamp, der foregik. Denne Opfatning er heller ikke gjendreven.

Carl Johan — ikke Sveriges Folk, var det, som grundlagde Unionen. Uden ham var denne aldrig kom- men istand. Christian Frederiks Nærværelse paa norsk Grund var den nødvendige Forudsætning for det norske Folks Samling. Uden ham kunde der nok være fore- gaaet, hvad der kunde kaldes en B;eisning. Men vi maa give ham Ret, naar han senere har forklaret, at denne, uden hans Indgriben som Leder, kun vilde have ført til Anarki.

Med en saadan historisk Betragtning er det natur- ligvis umuligt at se i Begivenhederne alene en statsretslig

112

DR. YNGVAR NIELSEN.

Procedure, afgrænset ved de i Sverige gjældende Bestem- melser. Som denne Procedure føres, har den ogsaa sin Porudsætning i en Undervurdering af det andet Lands^ Stilling. Der er i vore Dage Forfattere, som tro at kunne bygge den unionelle Ret paa norske Forbehold og at kunne konstruere denne ud fra ensidige norske Be- stemmelser, — et Sidestykke til dem, som mene, at Alt var afgjort med Kielerfreden og nogle senere svenske Forbehold. For mig blive begge Dele lige usmagelige. Den Opfatning, hvorpaa de ere grundede, kan ikke kaldes videnskabelig; den er allermindst historisk. Begge Folk^ begge Riger vare med, og der maa tåges Hensyn til dem begge. Alene derigjennem kan der vindes gjensidig Agtelse og Sympathi.

History is paM politics; politks are present history^ Dette er en Sandhed, som ikke bør glemmes.

Den historiske Videnskab er knyttet til Folkenes- Liv, og ud af den hente de Forudsætningerne for sin fortsatte Tilværelse. Undersøgelser som disse, om Uni- onens Tilblivelse, faa sin Betydning for Op fatningen af Unionen, som den nu virker. Det er med Folkene, som med Individerne, at de bindes ved sin Fortid; fra den løber man ikke bort. Unionen selv kan dog ikke i sit V æ s e n paavirkes af de historiske Undersøgelser. Den kan ved dem hverken skrues frem eller tilbage. Mere end otti Aar ere komne imellem, og de maa ogsaa have sin Vægt. Men Opfatningen af Unionen kan paavirkes ad historisk Vei, og derfor er det paakrævet, at Under- søgelserne føres paa et saa alsidigt Grundlag, som det vel kan være muligt.

Professor Hjårue har i sine ovenfor nævnte Opsatsei* bemærket, at hverken Professor Alin eller jeg har skrevet nogen objektiv Unionshistorie. Jeg er enig med ham

OM KONVENTIONEN I MOSS.

113

deri, kun med en enkelt Modifikation. Professor Alin har leveret en Fremstilling af dette Emne, som det dog, tiltrods for dens ubestridelige Fortjenester i flere Hen- seender, ikke kan gaa an at betegne som et objektivt Arbeide. Derimod har jeg aldrig forsøgt at skrive en TJnionshistorie, og det bliver da ubilligt at bebreide mig, at jeg ikke har skrevet den objektiv. En anden Sag er, at jeg nok senere, om dertil forundes mig Tid og Kraft, kunde blive tilsinds at gjøre et Forsøg paa at løse Op- gaven. Men først burde der helst endnu være publiceret en Del mere aktmæssigt Stof. For mit eget Vedkommende har jeg hidtil kun behandlet enkelte Afsnit, og ikke aspireret til noget Mere.

Der hersker en stor Modsætning mellem den Maade, hvorpaa det sidste Afsnit af Unionens Tilblivelseshistorie har været behandlet, og den almene Interesse, som er bleven de forudgaaende Begivenheder til Del. De Maa- neder, som ligge efter Krigen, vare ikke rige paa de store iøinefaldende Begivenheder og bød ikke Samtiden Stof for høitflyvende politiske Deklamationer. I det Sted blev de en Tid for det stille, men derfor lige virksomme Arbeide, for et Arbeide, som havde den store Opgave at bevare og værne om det, som var opnaaet tidligere og gjennem Konventionen i Moss foreløbig anerkjendt fra svensk Side. Den foran omhandlede Kundgjørelse af 30te August hører med til dette sidste Afsnit ; den er et af de karakteristiske Bidrag til en Forklaring af en Situation, der bød den norske Regjering mange Vanskeligheder. Idet Professor Alin har trukket denne Kundgjørelse ind i Diskussionen, er det blevet nødvendigt at gaa længere frem i Tiden end til den 14de August og at udvide det Felt, paa hvilket

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 8

114

DR. YNGVAR NIELSEN.

de forskjellige Meninger brydes. Saaledes kan det her være berettiget at dvæle lidt ved det, som foregik efter nævnte Dag og se paa enkelte Kjendsgjerninger fra denne Tid, som ere talende for de da raadende Stemninger, — for saaledes endnu bedre at kunne gjøre det klart, hvilke Synsmaader der i hine Dage kjæmpede for at faa Magten inden meget indflydelsesrige Kredse i Sverige.

Om den reelle Betydning, som laa i Konventionen af 14de August, har der allerede i de nærmeste Maaneder efter dens Afslutning hersket delte Meninger. Paa flere Maader mærkes det, at der hos Mænd, der kunde faa Meget at sige, har raadet en Tilbøielighed til at under- kjende, hvad der ved denne Overenskomst faktisk var ind- rømmet. Til en vis Grad finder dette sin Forklaring i den Maade, hvorpaa Konventionen blev bortfortolket, eller rettere, dens virkelige Mening overdækket. I Sverige var det ikke saa ganske forstaaet, hvad der egentlig var skeet, — at selve Underhandlingerne, efter den Maade, hvorpaa de vare ledede og førte til Ende, betegnede en Opgiven af gamle Standpunkter. Det blev ikke rigtig opfattet, at medens Norge havde maattet ofre en Mand, havde Sverige ofret et Princip, og dette Princip kunde senere ikke gjen- vindes ved Forbehold.

Det Princip, som var ofret, det var Kielerfredens Princip. I Stedet for den tvungne Afstaaelse skulde der nu træde en frivillig Forening. Herved bliver det ikke de mulige Forbehold, som skulle drøftes; paa Forbehold kan overhovedet ingen Historie bygges. Det historiske Underlag, som Foreningen har faaet, det er bragt tilveie gjennem den Kjæde af Begivenheder, som gik forud, og i hvilke Konventionen maa indtage en fremragende Plads. Ligesaalidt som nogen anden Fredsslutning — selve den westfalske Fred iberegnet — har formaaet at holde den

OM KONVENTIONEN I MOSS.

115

paafølgende Udvikling inden visse bestemte Linier, — lige- saalidt har Freden i Kiel magtet at bestemme Historiens Løb. Den Tid, i hvilken denne Fred var gyldig, kan blot regnes efter Maaneder, om der overhovedet har været nogen Tid, da den eiede fuld Gyldighed. Thi selv derom kan der tvistes. Kielerfreden var en historisk Begivenhed af høi Rang for det hele Norden. Men de følgende Tiders statsretslige Forhold grundedes ikke paa den; i Moss var der lagt en ny Grundvold, hvorpaa de endelige Foreningsvilkaar senere kunde opgjøres.

De Uger og Maaneder, som fulgte paa Konventio- nens Afslutning, vare rige paa TJsikkerhed og Spænding. Luften var fyldt af gjensidig Mistænksomhed. Ingen mente at kunne stole paa det, som var skeet, — at det skulde blive varigt. Man mente indimellem at være Bruddet nær, med alle de sørgelige Følger, som dette kunde drage efter sig. Konventionen blev imidlertid staaende urokket, og de Farer, som truede, gled forbi.

Men det, som havde fremkaldt disse Farer, det kan for en væsentlig Del netop have været den Misforstaaelse, som raadede i Sverige overfor Konventionen, — den Mangel, som der virkelig var paa Evne til helt ud at se, hvad det var, som dermed var foregaaet. Det vides nu, at f. Ex. en Mand som Hans Jårta har forstaaet, at fra og med den 14de August var Kielerfreden endelig traadt ud af de gyldige Statsakters Række. Men andre gode svenske Mænd havde ikke rukket at erkjende dette Fak- tum, om de end desuagtet kunde nære det Ønske at se det, som var skeet, gjort om igjen og ordnet paa en anden Maade. At der i denne Henseende har været øvet Tryk paa Kronprinsen^ synes mere end rimeligt. Men han holdt igjen. Som den, der var født i et andet Land, med den større Del af sin Løbebane knyttet til andre

116

DR. YNGVAR NIELSEN.

Forhold og dermed upaavirket af en snevrere lokal Be- tragtning, kunde Carl Johan i disse Dage med Lethed frigjøre sig for dette Tryk og se paa Stillingen ganske objektivt.

Det viser sig oftere i 1814, at det gjensidige For- hold mellem de to Riger og Norges virkelige Stilling overfor den tilkommende Union hurtig er bleven opfattet korrekt af Fremmede, som uden Vanskelighed tilegnede sig et rigtigt Skjøn, hvor det for de svenske Politikere og Regjeringsmedlemmer som Regel gik meget langsomt med at arbeide sig frem til blot nogenlunde at se Begi- venhederne og deres Aarsager i et mere med Virkelig- heden stemmende Lys. For de fire Kommissærer faldt det ikke vanskeligt at forståa, at f. Ex, Wetterstedts instruerende Note af 23de April ikke passede for de For- hold, som det var dem overdraget at arrangere. Uden at fæste sig ved Bogstaver, uden at sætte disse over den Virkelighed, som de fandt for sig, kunde de erklære, at deres oprindelige Instruktioner ikke længere passede for Stillingen, og dermed vælge ganske nye Midler for at komme til sit Maal.

Naar ogsaa Carl Johan udrettede Noget i 1814, da kom det deraf, at han — de to forenede Rigers tilkom- mende Regent — kunde tåge Stillingen ligesom Kommis- særerne, hævet over den subjektive Betragtningsmaade^ der aldeles tillukkede Øinene hos Carl XIII's Omgivelser.

Sverige havde i 1814 endnu adskillige Mænd, som havde gjort sin politiske Skole i den gustavianske Tids- alder. For dem var det ikke altid saa let at se, hvor- ledes Tiden havde forandret sig. Saadanne Mænd vare Essen og Tawast, hos hvem den lidenskabelige Uvillie mod Danmark kunde fordunkle alle andre Hensyn. Af dem var det ikke at vente, at de saa let kunde forsone

OM KONVENTIONEN I MOSS.

117

sig med de Forhold, som maatte indtræde efter Konven- tionen i Moss. Saaledes forbauser det ikke fra dem at træflfe Vidnesbyrd ora en Aand, der var denne fiendtlig, og som nødig vilde bøie sig for de Kjendsgjerninger, som i denne bavde fundet sit talende Udtryk. Den svundne Tids Repræsentanter søgte endnu i det sidste Øieblik at skaffe sig Indflydelse og at omgjøre, hvad der engang var vedtaget. For dem var i Granden den hele Konvention en Utænkelighed. Hvad der laa bag den, tiltalte dem ikke, og derfor haabede de fremdeles at kunne give Sa- gerne en anden Vending. Havde det alene staaet til dem, er det ikke tvivlsomt, at de havde gjennemdrevet et Brud, saadan som de ønskede det.

Imidlertid var der ogsaa andre Kræfter i Bevægelse. Først af alt stod Carl Johan imod dem. Han kan i denne Mellemtid have ladet falde mange Ord, som kunde synes at pege i en anden Retning. Men det er ikke her, mere end ellers, Ordene, efter hvilke hans Politik maa bedømmes. Det bliver Handhngerne, som derved maa lægges ti) Grund. Carl Johan brugte ofte Frasen for at skjule, hvorledes hans paafølgende Handlinger skulde vende sig den modsatte Vei. Forvisset om, at en Ved- holden ved Konventionen maatte føre til et paalideligt, sikkert Resultat, slåp han ikke denne, uanseet hvad der i modsat Aand er talt til ham.

Der er et ganske interessant, men hidtil ikke meget paaagtet Aktstykke, som viser, hvorledes der tænktes inden Kronprinsens nærmeste Omgivelser, og som det her kan være hensigtsmæssigt at bringe i Erindring. Dets Ind- hold er med en vis Udførlighed refereret i P. Wie se 1- grens Skrift, Essen, S. 230 flg. ^

^ Det oplyses her, at Generalmajor Suchtelen endnii den Tite Oktober befandt sig i Frederikshald. Smlgn. ovenfor, S. 19 flg.

118

DR. YNGVAR NIELSEN.

Wieselgren siger, at han vil give spridda drag af en Opsats, som han har sine Grunde til at antage dik- teret af Grev Essen, og som han formoder er udarbeidet i den Hensigt at være et Modskrift mod Chr. M. Falsens i Juni udgivne Brochure om det norske Folks Stilling til en fremtidig Forening. Forfatteren af den svenske Op- sats vilde ikke indrømme, at Norge derved kunde have nogen Ret at kræve. Tidligere havde det ikke havt anden Ret end andre Provinser i Danmark, og dets Folk havde ikke selv rykket sig ud af denne Stilling som dansk Provins, men var alene løst derfra ved de svenske Vaa- ben. Danmark havde, ved Afstaaelsen, ikke opstillet nogen Betingelse om, at Norge skulde have en Rigsselv- stændighed, og Sverige havde aldrig forpligtet sig til at forskaffe Norge denne nye Stilling. Norge kunde da ikke klage over ikke at faa sin Ret, hvis denne formentlige Fordel ikke blev opnaaet; skulde den opnaaes, da maatte den rent ud betragtes som en Følge af den samme Hær- førers Ædelmod, som havde bevirket, at Arméen under Krigen altid var optraadt med en venlig Magts Karakter og alene var rykket ind i Landet for at bevare for Folket den efter Europas almindelige Statsret givne Fordel, at faa tilhøre et frit, et af Naturen med Norge forenet Rige^ og for at afværge for Folket de ulykkelige Følger af et Oligarchi, som opofrede Virkeligheden mod usikre Fore- speilinger, for hvis Følger i Længden ingen menneskelig Forudseen kunde svare. I Historien laa der ingen Rigs- værdighed mere bevaret for hele Norge end for hver af dets særskilte Dele^ som lige sikkert kunde paastaa og bevise, at de engang i Tiden havde været Riger med egne Konger. Disse Smaariger søndersled hverandre, indtil man raadede Bod paa dette Onde ved at forene dem til et samlet Norge. Nu havde Sverige og Norge længe nok

OM KONVENTIONEN I MOSS.

119

lidt under Fortsættelsen af deres indbyrdes Splittelse. Det samme Middel burde da anvendes mod det samme Onde : Forening af mindre Riger til et større Rige.

Saaledes lyder det af Wieselgren meddelte B/oferat. Det kan være, at han har Ret, naar han i Grev Essen ser den virkelige Forfatter af dette Aktstykke, som for- blev utrykt mellem hans Papirer. De deri fremholdte Synsmaader tør ialfald være et korrekt Udtryk for de Meninger om Norges gamle og nye statsretslige Forhold, som næredes af ham og af de fleste svenske Mænd, som for øvrigt havde Adgang til at nærme sig Kongen og Kron- prinsen. Det er deri, denne Opsats har sin Interesse; det er derved, den faar en ikke ringe Betydning for Historien som et Indlæg fra en Side, hvor man mente, med en Erobrers Ret at være Situationens Herre, men alligevel blev sat udenfor. Det var et Indlæg, der tænktes rettet mod norske Synsmaader, men i Virkeligheden ligesaa meget var vendt mod Carl Johan, — og dette Indlæg viser atter, i sin hele Tankegang, en meget stor indre Overensstemmelse med den Opfatning, som i vore Dage leder Professor Alin, tiltrods for at der hos denne For- fatter kan findes en personlig Velvillie, som neppe havde noget Sidestykke hos hans Aandsfrænder fra 1814, og som ikke vil trække deres Konsekvenser for Fremtiden.

Vi møde hos Forfatteren af den i Korthed refere- rede Opsats en stærk Miskjendelse af Norges Forhold til Danmark, der ogsaa kan have sine Sidestykker i Nutiden. De svenske Statsmænd i 1814, der som Regel nærede et stærkt Had til Danmark og i dette Rige alene saa en Arvefiende, nærede den Tro, at de gjennem Kielerfreden havde befriet Norge fra et trykkende og knugende Aag? og de bleve forbausede ved ikke at se de svenske Tropper modtagne med aabne Arme. De forstod ikke, at Nord-

120

DR. YNGVAR NIELSEN.

mændene, der ikke saa danske Tropper i sit Land, og som havde sin egen nationale Hær, maatte blive end mere forbausede over at erfare, at der stilledes den Fordring til dem, at de skulde aabne sine Pæstninger for de ind- marscherende svenske Tropper. De forstod ikke, at dette i Norge alene lod sig opfatte som en Underkastelse under et nyt Aag, ikke som en Befrielse fra et gammelt. Er det i vore Dage rigtig forstaaet af Forfattere som Professor Alin, hvilken stor Skade en saadan Fordring gjorde for den Forening, som man vilde gjennemføre ad denne Vei?

I den vil der netop findes en af de kraftigst vir- kende Aarsager til den Modstand, som de allierede Mag- ters Kommissærer lik at møde ved sit Besøg i Norge. Ligeledes var dette Punkt, om de norske Fæstningers Besættelse, en Hovedsag under de Forhandlinger, som gik forud for Konventionen af 14de August. Her kan det kun nævnes, at saa var, — en nærmere Indgaaen paa Sagen vilde i denne Forbindelse ikke være paa sin Plads, og det maa være nok at fæste Opraærksomheden derved, at saa forholdt sig. Thi dette er af megen Vigtighed for den rette Opfatning af Konventionen i Moss.

Konventionens historiske Baggrund maa for en Del søges her, — netop i Tilværelsen af Grænsefæstningerne, Frederikstad og Frederiksten. Uden dem vilde der været andre Løsninger at søge. For det norske Folk repræsen- terede disse Fæstninger noget Mere end deres blotte militære Værd. Frederiksten var Skuepladsen for de store nationale Minder. Naar den danske Konge aldrig havde forlangt at lægge en dansk Garnison derind, blev det ufatteligt for Alle, at der skulde rykke svenske Sol- dater ind som Besætning.

Vanskeligheden lod sig imidlertid løse ; men dette kunde først ske i det sidste Øieblik. Alligevel ser det

OM KONVENTIONEN I MOSS.

121

ud, som om det endnu ikke er gaaet op for Alle, hvad det her virkelig dreiede sig om.

Forfattere som Professor Alin, Oberstlieutenant Bjorlin o. A. vægre sig ligeledes ved at se Sagen i det Lys, at Norge i 1814 havde den samme historiske Ret som Sverige. De sætte sin Fortolkning af Paragrafer i Dokumenter, der aldrig bleve helt satte i Kraft, og som delvis senere ere fornegtede, op over de historiske Begi- venheder. Et Folks Historie, et Folks Ret til at regnes som selvstændigt og dermed til at raade for sin egen Skjæbne kan ikke paavirkes af de rene Formalia. Der staar imod de nævnte Forfattere en anden „ Skole", hvis Medlemmer rigtignok ere dem aldeles underlegne i Kjend- skab til Kilderne og i Behandlingen af disse, men som i en anden Henseende er deres helt tilsvarende Sidestykke. De eliminere rigtignok ikke Norge af sine historiske og statsretslige Betragtninger. Hos dem er det Sverige, som maa gaa ud, medens Norge staar ene om at bestemme Foreningens Vilkaar. Disse norske Forfatteres Behand- ling af Begivenhederne i 1814 og af disses Resultater er aldeles uhistorisk; men som et Vrængebillede af det til- svarende svenske System, der ikke tilsteder at gjøre Reg- ning med Norge, faar den alligevel en Betydning, som nok ikke fra Begyndelsen af var paaregnet. Det Nye, som kom ind, og som fik sin første, foreløbige Sanktion ved Afgjørelserne af den 14de August, det var dette, at der blev vist en gjensidig Imødekomraen. Paa denne første Imødekommen kunde der saa bygges videre, indtil For- eningen fra den 4de November forelaa som det endelige og sikre Resultat.

For de nye Forhold, som skabtes fra og med Kon- ventionens Afslutning, var der helt nye Udgangspunkter. Der blev ved dem budt noget ganske andet, end det, som

122

DB. YNGVAR NIELSEN.

i Januar 1814 havde fores vævet svenske Statsmænd. Mellem disse var der nogle, som forstod, at det, som var opnaaet, i væsentlige Dele skilte sig fra det, som tidligere var tilsigtet. Men for det helt overveiende Tal var der et for stærkt Tryk i det forud erhvervede historiske Syn paa Landets egen Stilling, og kun faa magtede at aabne sine Øine helt for den nye Situation.

I de to Navne Kiel og Moss foreligger der to Mærkestene for den Udvikling, som var skeet. Det kan forstaaes, at der i Sverige maatte føles megen SkuflFelse, eftersom der senere hen kom større Klarhed over de virkelige Forhold. Men denne skulde dog kunne over- vindes, naar det kun forstodes, at det Grundlag, som blev lagt i Moss, var ganske anderledes betryggende for den skandinaviske Halvøs fremtidige indre og ydre Stilling, end det, som forudsattes at være lagt i Kiel.

Fra Kiel til Moss maa være en bedre Vei end den omvendte fra Moss til Kiel, — og dog vise nogle af de Skridt, som med Tilslutning omtales af Professor Alin, en tydelig Tendens til at slaa ind paa denne og dermed skrue Udviklingen tilbage fra Moss til Kiel. Saadant lykkes dog ikke alene gjennem reservationes mentaleSj selv om disse kunde synes at være noksaa plausible og over- ensstemmende med det ene Riges konstitutionelle Praxis.

AUermindst gaar det an at konstruere sig Carl Johans historiske Personlighed i 1814 ud fra saadanne Reservationer og mod en Baggrund af denne Tids konsti- tutionelle Former. Rammen bliver der for snever. Et saadant Forsøg er som at ville presse et stort Maleri i Legemsstørrelse ind i Rammen for et Kabinetsfotografi. Det gaar simpelthen ikke.

Hvad der giver Kronprinsen af Sverige hans rette Relief, idet han lod Konventionen afslutte, det er ikke

OM KONVENTIONEN I MOSS.

125

hans Fastholden ved Standpunkter, som Begivenhederne havde gjort umulige, men hans Evne til at overse alle Forhold, sætte sig ind i dem og paa det Grundlag op- gjøre noget helt nyt, men som desuagtet førte allerbedst og allersikrest til det eftertragtede Maal. Det var ikke en Professor i Statsret, men en Fyrste, der forstod Men- nesker og Situationer, som sluttede Konventionen, og den^ som i vore Dage vil søge at forståa denne, gjør klogest i ogsaa at studere den Personlighed, som indledede Un- derhandlingerne, og som lod dem føre til Ende.

Det kan være, at det, som skiller skarpest mellem Professor Alins og mit historiske Syn paa Begivenhederne i 1814, netop er vor høist forskjellige Opfatning af Carl Johan. For mig er det hans Deltagelse i disse Be- givenheder, der bliver det væsentlige, medens det til samme Tid maa stille sig som noget rent underordnet, hvorvidt der overhovedet er at lægge nogen Vægt paa de Hensyn, som for Professor Alin maa blive de bestemmende. Her kan der ikke alene spørges efter, hvorvidt Carl Johan i August og September befandt sig i større eller mindre Overensstemmelse med de i Sverige gjældende konstitu- tionelle Former.

Den historiske Situation, som havde sprængt For- eningen mellem Danmark og Norge, og den, som senere fremtvang Christian Frederiks Tilbagetræden og dermed gjennem Konventionen muliggjorde Halvø-Unionen, var uaf- hængig af disse. Unionens Istandbringelse var sammen- knyttet med den store europæiske Politik. Det var denne og ikke den svenske Statsret, som bestemte de gjensidige Indrømmelser, der maatte gjøres fra begge Sider. Det bliver saa meget mere ubetimeligt at forudsætte Hensynet til de konstitutionelle Former, som det mest bestemmende, som det alene var Carl Johan, der gjennem sin personlige

124

DR. YNGVAR NIEI.SEN.

Indgriben havde skabt Foreningen, medens den hjemme- værende svenske Regjering faktisk Intet havde gjort til at fremme denne. Hvad denne Regjering havde foretaget, var alene en Række af store politiske Feilgreb, af den Art, som de begaaes af Mænd med snevert politisk Syn. Dens Politik kan og maa rammes af en meget streng Dom, saavel hvor der handles om Forholdet til Danmark som til Norge. Den hjemmeværende svenske Regjering har gjennem sin Indgriben kun opnaaet at kaste Tvetydigbed over Stillingen. Kundgjørelsen af 30te August er i denne Henseende en af de vægtigste Anklageposter. I Stedet for at søge en Støtte i et saadant Aktstykke burde Pro- fessor Alin hellere søge at holde det udenfor.

Tvetydigheden kommer klarest frem i Spørgsmaalet om Kielerfredens Gyldighed. Den samme Regjering, som lod Kundgjørelsen af 30te August udgaa og derved over- for Norge mente at kunne reservere sig at staa paa Stand- punktet fra Kiel, havde ingen Betænkelighed ved at pro- <5edere mod Danmark paa Grundlag af, at dette var op- givet, saaledes som det skarpest er præciseret i den In- «truktion, som 21de September 1814 blev udfærdiget for Sveriges Sendebud til Kongressen i Wien: ^Le traité de Kiel n^étant point rempli par rapport å la Norvége *^

Skulde dette gjælde overfor Danmark, maatte det vel have endnu mere ubetinget Gyldighed overfor Norge. Men naar Kielerfreden den 21de September ikke var op- fyldt, da maatte det alene have Hensyn til de nye Af- ialer, der vare trufne i Moss den 14de August.

Mit Tilsvar til Professor Alin er blevet adskillig længere, end det var mit Ønske, da jeg begyndte derpaa. Men det har vist sig nødvendigt at gaa mere i Bredden.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

12&

Saaledes som min Modstanders Polemik er anlagt, skulde det næsten være paakrævet for hver Gang at medtage de mest elementære Sager. Allerede i Efterskriften til mine Aktstykker (S. 203) har jeg anseet det hensigtsmæssigt at gjøre opmærksom paa, at det ikke har været muligt at om- handle Alt, som havde Betydning for det Emne, der skulde behandles. Men lige fuldt sees Professor Alin med Mis- tankens skjærpede Blik at urgere over, at jeg f. Ex. i sidst- nævnte Skrift ikke har omtalt, at Statsraad Tank den 10de August kom til Moss, — hvad for øvrigt er nævnt saa- vel i Fra Kiel til Moss (S. 62) som i Der Vertrag von Moss (S. 76). Paa den Maade fremtvinges der en unødig Vidtløftighed, som lettelig kan blive til Skade for Diskus- sionens Klarhed. Dermed kommer man over i den uende-^ lige Gjentagelse, og dermed glider man, uden selv at vide deraf, ud paa Vidderne, hvor det bliver vanskeligt at fastholde og fremholde de Punkter, hvori der fornem- melig er Dissens. Jeg har selv en stærk Følelse af at have været vel vidløftig; men jeg er bleven tvungea dertil.

Ilte Februar 1898.

126 DR. YNGVAR NIELSEN.

BILAG.

Enkelte af de Aktstykker, hvortil der er refereret i denne Afhandling, ere gjengivne i Texten. Jeg skal her til Slutning endnu meddele nogle andre, hovedsagelig Ud- kast og Originaler, af hvilke de fleste allerede ere trykte i mine Aktstykker, uden at jeg da havde Anledning til at sammenholde dem med andet end Rigsarchivets Afskrifter (S. 5 flg.). Disse meddeles her paa ny efter at være kon- fererede med de originale Dokumenter i Stortingets Ar- €hiv. Jeg angiver ved hvert Aktstykke den i nævnte Samling benyttede Signatur.

(VI,   2).      Carl  Johans  Proklamation  af  10de

Copie. August 1814.^

Nous Charles Jean, Prince Royal de Suéde

ei de Norvége, En vertu des pouvoirs qui nous ont été delé- ^ués par Sa Majesté le Roi de Suéde et de Norvége, notre trés-gracieux Souverain, Déclarons:

P. Que nous acceptons au nom de Sa Majesté le Roi de Suéde et de Norvége la Constitution faite par la diéte d'Eifwold, et qu'il n'y sera fait de changement que pour ce qui la mettrait en opposition avec l'union des deux Royau- mes, et que ces changemens seront faits de concert avec L'assemblée Nationale.

2®. Que Sa Majesté le Roi de Suéde et de Norvége promet oubli du passé en faveur de toutes les personnes de quelque rang et condition qu'elles puissent étre, qui auraient manifeste des opinions contraires å 1 'union des deux Royau- mes et que personne ne sera poursuivi ni directement ni indirectement pour ces opinions.

^ Bekræftet Afskrift i Stortingets Archiv.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

127

3^. Les fon ction aires civils et militaires, soit Norve- giens ou Etrangers au Pays seront traités avec les égards et la bienveillance que leur doit 1 'autorite superieure, aucun d'eux ne pourra étre recherché pour ses opinions. Ceux qui ne continueraient pas leur service, seront pensionnés d'aprés les loix de L'Etat.

En foi de quoi nous avons signe la presente déclaration å notre quartier General de Fredericstad le 10 Aout 1814.

Charles Jean Sceau. Copie conforme

M. Bjornstjerna General Major.

Fremlagt i Statsraadet d. 13de August 1814.

v. Holten.

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de November 1814.

Weidemann.

 (VI,  4).      Det  andet  Udkast  til  en  politisk  og

militær Konvention.^

No. 8.

Convention d'armistice,

1^^ S. A : R : le Prince Chrétien convoquera de suite les etats généraux du Royaume de Norvége, en conformité de la constitution existente; le terme de la reunion sera fixe pour la fin du mois de Septembre ou plut tot si faire se peut.

2^0 S. A. R. le Prince Chrétien promettra solemnelle- ment de remettre le pouvoir exécutif sans réservation quel- conque entre les mains de la diéte, aussi-tot qu'elle sera réunie, aprés quoi il quittera la Norvége.

3*^^ S. M. le E,oi de Suéde traitera directement avec la diéte par la voie d'un ou de plusieurs commissaires ; S. M. promet d'accepter la constitution telle que la Nation se Test donnée, sauf les articles, qui la mettent en opposition å l'union des deux royaumes.

Denne Optegnelse (uden Datum og Underskrift) er de i Siats- raadsprotokoUen for 13de August (S. 102) under No. 1 nævnte „0p8atte Betingelser for Vaabenstilstanden". (Stortingets A rchi v).

128

DR. YNGVAR NIELSEN.

4*® Les promesses faites par S. M. le E.oi de Suéde au peuple Norvégien ainsi que celles que S. A. R le Prince Royal a fait au uom de S. M. le Roi, seront scrupuleuse- ment remplies et manifestées par Elle å la diéte Norvégienne.

5^^ La diéte sera réunie å Christiania.

6^° Les troupes nationales Norvégiennes seront seme- strées de suite, et rentreront dans leurs provinces respectives; il n'y aura que les troupes enrolées {vdrfwade) ainsi que les- Regimens d'Agershus et de Siidenfjåls qui resteront sous les armes, mais qui ne dépasseront point la ligne de démarcation stipulée par Tarticle 8.

7*0 II ne restera en Norvége que 2 divisions Suédoises avec une artillerie et cavallerie proportionnée å cette force; le reste de Tarmée Suedoise rentrera en Suéde.

gvo w y aura une ligne de démarcation entre les deux armées, Tarmée Suedoise appuyera sa gauche å Sooner et sa droite å Spydeberg en suivant le chemin qui conduit du pre- mier au second de ces endroits; la rive gauche du Glommen depuis le Spydeberg jusqu'au lac d'Oyeren et de lå par Trogstad au Lac de Rodenas sera occupée par les troupes Suédoises.

La partie de l'armée Norvégienne qui restera sous les armes occupera tout le Vestland jusqu'au Drammen ainsi que la partie septentrionale du Royaume, y compris les provinces de Tellemarken, Toten et Hedemarken.

9°o La forteresse de Frederiksteen ainsique les ouvra- ges y appartenant seront remis de suite aux troupes de S. M. le Roi de Suéde, la garnison rentrera dans ses foyer» avec promesse de ne plus servir.

IQmo w y aura armistice par terre et par mer, le blocus cessera, jusqu^å trois mois å compter de la signature de la presente.

\mo Leg forteresses de Kungsvinger et d^Agerhuft conserveront les garnisons qu^elles ont actuellement.

Fremlagt i Statsraadet d. 18de August 1814.

v: Holten.

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814.

Weidemann.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

129

(VI,  5).     De  ved  det  andet  Udkast  udskilte

separate Artikler.^

No. 10.

Articles séparés.

1°^® S. A. R le Prince Chrétien confiéra de suite sous uu prétexte quelconque le pouvoir exécutif au Conseil d'Etat, qui le oonservera jusqu^å la cloture de la diéte, ou bien jus- qu a ce que la diéte se soit prononcée d'une maniére positive sur le mode de gouvernement.

2^® Le Conseil d'Etat exercera ses fonctions en qualité de Représentans de la Nation, ses décrés et actes seront soussignés par les membres du Conseil d'Etat avec la for- mule de: Paa allerhojaste Befallning et ne seront mu- nis dWcun autre sceau quelconque.

3*^® S. A. E,. le Prince Chrétien se retirera jusqu^å Vépoque ou la diéte puisse étre rassemblée, å quelque cam- pagne ou ville quelconque, éloignée d^au moins 10 miles de Christiania, ou siégera le Conseil d'Etat.

Fremlagt i Statsraadet d. l3de August 1814.

v: Holten.

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novb: 1814.

Weidemann.

 (VI,   6).     Udkast  til  særskilt  politisk

Kon vention.^

No. 7.

Traité

entre S. A R le Prince Royal de Suéde^ au Nom de S. M. le Roi de Suéde d'un coté et le Gouvernement Norvégien de

Er de i Statsraadsmødet den 13de August under No. 2 frem- lagte „Tvende saakaldte separate Artikler". Original i Stor- tingets Archiv.

Er det i Statsraadets Eftermiddagsmøde den 13de August under No. 7 fremlagte Udkast, som nu opbevares i Stortingets Ar- chiv; Haanden er Bjornstjernas.

Oprindehg har der staaet: et de Norvége; men disse Ord ere igjen udslettede.

Hist. TidBskr. 3. R. V. 9

130

DR. YNGVAR NIELSEN.

Tautre conclu a Moos le . . d'Aout 1814 par intermission des Soussignés, et sauf les Ratifications neggessaires.

1™® S. A. R. le Prince Chrétien convoquera de suite les Etats généraux du Royaume de Norvége, en conformité de la constitution existente, le terme de la reunion sera fixé pour la fin du mois de Septembre, ou plus tot si faire so peut.

2<^° S. A. E,. le Prince Chrétien promet^ solemnelle- ment par la presente de remettre le pouvoir éxecutif dont il est revétu, sans réservation quelcouque, entre les mains de la diette aussi tot qu'Elle sera réunie, aprés quoi il quittera la Norvége; pour sureté ulterieure il fera remettre cette pro- messe redigée en due forme et muni de son seign et de son sceau sans delai aucun å [Sa Majesté le Roi de Suéde. ^

3^® S. M. le Roi de Suéde traitera directement avec la diette Norvégienne par un ou plusieurs Commissaires, S. M. promet d'accepter la constitution telle que la Nation se Test donnée, sauf les articles qui la mettent en opposition å Tunion des deux royaumes, et s^engage de ne faire aucun changement que de concert avec la Diette.

4:^ Les promesses faites par S. M. le Roi de Suéde au Peuple Norvégien ainsi que celles que S. A. R. le Prince Royal a fait au nom de S. M. le Roi, seront scrupuleusement remplies, et manifestes par Elle å la diette Norvégienne.

5**^ La Diette sera réunie a Christiania.

S. M. le Roi de Suéde employera Ses bons offices auprés de S. M. le Roi de Dannemarc, pour faire révoquer * les ordonances^ ou Edits promulgées depuis le 14. de Janvier 1814 contre les fonctionnaires publics de la Norvége ainsi que contre le Royaume de Norvége en general.

Fremlagt i Statsraadet d. 13de Aug. 1814.

v: Holten.

Fremlagt i Odelsthinget den 22de Novbr. 1814.

Weidemann.

' Oprindelig var der skrevet: promettra a S, hvilket er ud- strøget.

Oprindelig har der staaet: Son Altesse le Prince Royal, men dette er udslettet.

^ Herefter har der oprindelig staaet: å la di te Majesté, hvil- ket senere er udstrøget.

Herefter stod oprindelig: et Edi, hvilket senere er udstrøget.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

131

(VI,  8).     Det   andet  Udkast   til    særskilt  militær

Konvention.^

Convention d'armistice

entre les Trouppes Suédoises d^un coté et les Trouppes Nor- végiennes de Tautre conclu aMoos le. . d'Aoutl 814 par 1'inter- mission des Soussigné, et sauf les ratifications néccessaires.

^mo j\ y aura armistice par terre et par Mer entre les Trouppes et Flottes Suédoises d'un coté, et les Trouppes et Flottes Norvégiennes de Tautre pendant 3 raois a compter du jour de la signature de la presente, [le blocus des ports Norvégiens cessera pendant ^ cette méme intervalle Texporta- tion et Timportation seront libres. ^

2^° La Forteresse de Fredricsteen ainsi que les ou- vrages y apartenans seront remis de suite aux Trouppes de S. M. Suédoise, la Garnison sortira de la forteresse avec armes et bagages, ainsi que tout les honneurs militaires, les officiers auront la permission d'aller ou bon leur semblera, les soldats rentreront chez eux, . les uns et les autres pro- mettront de ne plus servir contre les Trouppes de S. M. Suédoise.

3^® Il y aura une ligne de démarcation entre les deux armées respectives. L'armée Suédoise occupera la rive gauche du Glommen depuis Fredricstadt jusqu' au lac d'Ojeren, et de la [par ^ tirant une ligne [par^ Trogstad a Rodanas ainsi que Tisle de Tunoe jusqu'å Isse bro et Kolbergs bro.

La partie de Tarmée Norvégienne qui reste sous les armes ne se portera pas en avant de Sooner, Spydeberg et Hovi.

4^0 Les Trouppes Nationalles Norvégiennes seront seme- stres de suite, et rentreront dans leurs Provinces respectives, il ny aura sons les armes que les corps sus mentionés, savoir.

a. Regiment de Sydenfjals

b. do. de Nordenfjals

c. do. d'Oplandske

Er de i Statsraadets Eftermiddagsmøde den 13de August under No. 6 fremlagte militære Betingelser for Vaabenstilstanden. Orip^inal i Stortingets Arcliiv. Haanden er Bjornstjeriias.

^ Ordet pendant er derpaa gjentaget, men atter udstrøget. ^ Senere Indskud!

Synes at være overstrøget.
Er udstrøget, men atter indsai over Linien.

V62

DR. YNGVAR NIELSEN.

d. Regiment d^Agerhus {Skarpskyttar) La Brigade d'artillerie. Ces corps ne dépasserout point la ligne de démarcation sti- pule dans Tarticle 3 de maniere que le Pays depuis Sooner^ Spydeberg et Hovi ju8qu'au Glommen soit tout a fait libre de Trouppes.

5*** Il ne restera en Norvége que 2 Divisions Suédoises avec une Artillerie et Cavalerie proportionée å cette force, le reste de Tarmée Suédoise rentrera en Suéde.^

6*® Les Trouppes Norvégiennes se retireront dans leur ligne de démarcation le 20 du mois courant; la partie de l'armée Suédoise qui rentre en Suéde comraencera å évacuer la Norvége au méme terme.

1^^ L'armée Suédoise ne frappera le pays qu' elle occupépar (!)aucune contribution ou réquisition quelconque; elle payera content tout ce que les habitans fourniront. *

Les prisonniers de guerre seront remis de part et dWtre en masse, aussi tot que faire se pourra.
Les Forteresses d'Agerhus et de KungsviDger con- serveront les Garnisons qu^EUes ont actuellement.

Fremlagt i Statsraadet d. 13 August 1814.

v: Holten.

Fremlagt i Odelsthinget d. 22 Novbr. 1814.

Weidemann.

(VII, 12). Konventionen af 14de August 1814

i dens norske Exemplar.^

No. 9.

Convention

entre Son Altesse Royale le Prince Royal de Suéde, au nom de Sa Maj**^ le Roi de Suéde, dun coté, et le Gouvemement

Herefter var oprindelig skrevet: 6^ La partie de Varvnée Nor- végienne qui reste sous les^ — men dette er atter overstrøget, hvorefter den nye Årti kei 6 følger, som i Texten gjengfivet.
Foran fmirniront har oprindelig staaet /ui, som atter er ud- slettet.

^ Original i Stortingets Archiv; trykt i Tiden for 16 Aug. 1814.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

133

Norvégien, de Tautre, conclue, sauf ratification, par les Sous- signés, å Moss, le 14. d^Aout 1814. —

Art^ l'^ Son Altesse Royale le Prince Chrétien con- Yoquera aussitot, dans le mode préscrit par la Constitution «xistante, les Etats Généraux du Royaiime de Norvége. La diéte sWvrira le dernier de Septerabre ou s'il n'est pas pos- «ible, dans ^ les premiers huit jours d'Octobre. —

2®. Sa Maj*^ le Roi de Suéde communiquera avec la Diéte directement par un ou plusieurs Commissaires, qu'Il •désignera.

3®. Sa Maj^ le Roi de Suéde promét d'accepter la Oonstitution rédigée par les Députés de la Diéte d^Eidsvold. Sa Maj^ ne proposera d'autres changemens que ceux néces- «aires å Tunion des deux Royaumes, et s^engage de n'en faire •que de concert avec la Diéte.

49 Les promesses faites par S. M. le Roi de Suéde AU peuple Norvégien, ainsi que celles que Son Altesse Royale le Prince Royal a faites, au nom du Roi, serout scrupuleuse- ment remplies et confirmées par Sa Maj*^ å la diéte Nor- végienne. —

5®. La Diéte sera réunie å Christiania. —

6®. Sa Majesté le Roi de Suéde déclare que personne ne sera poursuivi ni directement, ni indirectement, pour les opinions contraires å Tunion des deux Royaumes, quil auroit pu émettre jusqu'å present. I^es fonctionnaires civils et mili- taires Norvégiens ou étraugers å le pais, serdnt traités avec les égards et la bienveillance que leur doit iWtorite supréme. Aucun d'eux ne pourra étre recherché pour ses opinions. Oeux qui ne continueroient pas leur service, seront pension- nés, d^aprés les loix du pais.

7® Sa Maj^^ le Roi de Suéde emploiera Ses bons offices auprés de Sa Maj<^ le Roi de Dannemarc pour faire révoquer les Ordonnances ou Edits promulgués depuis le 14.

Er rettet, som det synes, for les premiers, som oprindelig har

staaet to Gange efter hinanden.

134

DR. YNGVAR NIELSEN.

de Janv'^ 1814 — contre Jes fonctionnaires publics aussi bien que contre le Royaume de Norvége en general. —

Au quartier-Général de Moss le 14. A out 1814,

A. F. Skjoldebrand M. Bjornstjerna Jonas Collett Aall Lieutenant General &c. General Major. Conseillers d'Etat.

(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)

Katifie Charles Jean. (L. S.)

Fremlagt i Statsraadet d. 20. August 1814.

v: Holten,

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814.

Weidemann.

 (VII,    13).      Tillægsbestemmelser  ved  Konven-

tiouen i Moss.

a. Article additionel.

Son Altesse Royale le Prince Chrétien déclare et s'en- gage solennellement de remettre le pouvoir exécutif dont il est revétu entre les mains de la nation sans réservation quelconque et que c'est pour remplir cette formalité qu'il convoque la diéte.

Du moment qu'elle sera assemblée il renouvellera cette déclaration et la fera publier dans tout le royaume ; et en- suite il quittera la Norvége quand méme la diéte voudrait 1 engager å prolonger son séjour dans ce pays. En foi åe quoi Son Altesse Royale le Prince Chrétien fera remettre cette promesse par écrit rédigée en due forme et munie de son seing et de son sceau å Sa Majesté le Roi de Suéde aussitot que faire ^e pourra. Cet article ne sera publié que huit jours aprés Touverture de la diéte.

Cet article additionel aura méme force et valeur que

OM KONVENTIONEN I MOSS.

135

s'il était inserré mot pour mot dans la convention du qua- torze d'Aout 1814.

Jonas Collett. Aall. A. F. Skjoldebrand, M. Bjornstjerna, Conseillers d'état. Lieutenant-Général etc. General Major. (L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)

ratifié Christian Frédéric.

b. Article séparé et secret.

Son Altesse Royale le Prince Chrétien confiera de suite, sous un prétexte quelconque, le pouvoir exécutif au conseil d'état, qui le conservera jusqu'å la cloture de la diéte ou bien jusqu'å ce que la diéte se soit pronoucée d'une ma, niere positive sur le mode du gouvemement.
Le conseil d'état exécutera ses fonctions constitu- tionnelleraent.
Jusqu'å Fépoque de la reunion de la diéte, le con- seil d'état signera les actes d^administration (affaires courantes), par ordre supréme.

Fait å Moss.

Christian Frédéric.

(L. S.)

Je déclare et je m^engage solemnellement de remettre le pouvoir exécutif, dont je suis révétu, entre les mains de la nation sans réservation quelconque; je renouvellerai cette déclaration et la ferai publier dans tout le royaume des que la diéte sera assemblée, aprés quoi je quitterai la Norwége, quand méme la diéte voudra m'engager å prolonger mon séjour dans ce pays.

En foi de quoi je signe la presente, en y apposant mon sceau.

Christian Frédéric.

(L. S.)

A Sa Majesté le E,oi de Suéde.

136

DR. YNGVAR NIELSEN.

(VII,   14).      Vaabenstilstanden  af  14de  August

1814 i dens norske Exemplar. ^

Convention d^armistice

entre les troupes Suédoises d'un coté & les troupes Norvé- giennes, de l'autre, oonclue, sauf ratification, par les Soussignés, å Moss, le 14 d'Aout 1814. -

Article 1^^'. Les hostilités cesseront, par terre et par mer, entre les troupes et flottes Suédoises, d^un coté et les troupes et flottes Norvégiennes, de l'autre, å dater du jour de la signature de la presente, jusqu'å quinze jours aprés Touverture de la diéte, et avec huit jours de dédit aprés ce terme.

Le blocus des ports Norvégiens sera leve å dater du jour de la signature de la presente. L'importation et l'exportation seront libres, sauf les droits de la douane Nor- végienne.
Si la forteresse de Fredrikssteen n'a pas capitulé, elle sera remise de suite, ainsi que les ouvrages y apparte- nants, aux troupes de Sa Majesté Suédoise. La garnison sortira de la forteresse avec armes et bagages et tous les honneurs militaires. Il sera permis aux officiers d^aller oii bon leur semblera. Les soldats retourneront chez eux ; les uns et les autres promettront de ne plus servir contre les troupes de Sa Maj*^ Suédoise.
Il sera trace une ligne de démarcation entre les deux armées respectives. La ligne Suédoise appuiera å Sooner, passera par Hovi, Onstad-Sund, remontera le Lac d'Ojeren et suivra le Glommen jusqu'å Kragerud. Les troupes Sué- doises dans le Wermeland ne pourront pas dépasser Acklanger. La ligne Norvégienne appuiera å Droback, passera par Korss- gaard et Krogstad, au lac dOjeren, et suivra ensuite la rive droite du Glommen jusquå Kongsvinger. —
Les troupes nationales Norvégiennes seront sem- mestrées de suite et rentreront dans leurs provinces respec- tives. Il n'y aura sous les armes que les corps de troupes enrolées, (varfvade) Savoir:

Original i Stortingets Arichv.

OM KONVENTIONEN I MOSS,

137 ;

a. le Regiment de Sundenfield

b. do. de Nordenfield

c. do. d^Oplandske

d. do. d'Aggershuus (Skarpskytte).

e. La brigade d'Artillerie.

Ces corps ne dépasseront point la ligne de démarcation sti- pulée dans Tart® IV®, en sorte que le pais depuis Droback, Korssgaard et Krogstad å Sooner, Hovi, et Onstads-sund soient tout-å-fait libres de troupes.

6® Il ne restera en Norvége que deux Diraions Sué- doises avec iine artillerie et cavallerie proportionnées å cette force; le reste de l'armée Suédoise rentrera en Suéde. —

7® La partie de l'armée Norvégienne, qui reste sous les armes, rentrera dans la ligne de démarcation par marches d^étappes, et commencera son mouvement deux jours aprés la signature de la presente. [La partie de l'armée Suédoise qui rentrera en Suéde, commencera son mouvement aussitot que faire se pourra. — ^

8®. Les bostilités ayant cessé, les Généraux Suédois et Norvégiens donneront réciproquement des ordres pour que la bonne harmonie subsiste entre les deux armées et que les chargés & traces de la guerre disparoissent. Aucunes con- tributions ou réquisitions quelconques ne seront levées dans le pais: On paiera comptant ce que les habitans fourniront. Les Généraux Norvégiens défendront tout enlévement de be- stiaux et les Généraux Suédois feront observer strictement les ordres donnés relativement å cos objets.

Les prisonniers de guerre seront mis en liberté de part & d' au tre, aussitot que faire se pourra. —
Afin de laisser une entiére liberté aux délibéra- tions des représentans de la Nation, convoquée en diéte å Christiania, il ne sera permis, ni aux troupes Suédoises, ni aux troupes Norvégiennes d'approcher de la dite Diéte, a la distance d'un rayon de trois milles, pendant la tenue de la Diéte. La bourgeoisie de Christiania montera la garde dans la ville et dans la forteresse d^Aggershuus, pendant la diéte. —
Pour épargner une^ effusion ultérieure de sang, il

Bagefter indskudt mellem Linieme, efter 7 og foran 8.

2 Rettet for I',

138

DK. YNGVAR NIELSEN.

y aura un armistice provisoire, å dater de la signature de la presente, avec douze heures de dédit.

Le pavillon Norvégien sera respecté durant 1'armistice. —

Au quartier-Géneral de Moss le 14 d'Aout 1814. —

A. F. Skjoldebrand, M. Bjornstjerna, Jonas Collett, Aall. General Lieutenantm.m. General Major. Conseillers d'Etat

avec reservation que la ligne de demarcation des armees respectives sera le status quo pour Tarmee suedoise & pour l'armee norvegienne une ligne qui passera par Sooner, Spydeberg & Hovi au Glommen.

(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)

Je ratifie la Convention ci-dessus avec la reservation et Je saisis avec plaisir cette premiere occasion pour donner vne preuve de Mes Sentimens envers la nation et Tarmée Nor- vegienne. A Mon quartier-Geueral de Frederikstadt le 15 aoust 1814.

Charles Jean.

(L. S.)

Fremlagt i Statsraadet d. 20de August 1814.

v: Holten.

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novb^ 1814.

Weidemann.

 Statsraad  Haxthausens  Beretning  om  Stats-

raadets Møde 13de August 1814.^

Den 12 te blev Statsraadet beordret at komme til Moss. — Vi reiste om Natten, og ankom om Morgenen den

' Efter Haxthausens Forsvarsskrift for Rigsretten i Marts 1816 (Stortingets Archiv).

OM KONVENTIONEN I MOSS.

139

13de da Kongen befalede Os at tåge de nu modtagne Condi- tioner til en Vaabenstilstand i nærmere Overvejelse, hvorved Allerhøjstsamme tillige paalagde Os, iblandt andet, ogsaa at tåge Magazinernes ubetydelige Forfatning for at fortsætte Krigen i nærmere Overveielse. — Selv ved denne Leilighed gaves mig en Anledning at gjentage for Hs. Majestæt i Statsraadets Nærværelse og af Dem i Retten bekræftet, hvor- ledes Commissariats-Commissionerif efter sin indgivne Rapport af 10de August, turde indestaae for Armeens Proviantering til Udgang[en] af August, og at der i Følge en af mig indgiven Plan var Haab at see Armeen forpfleget endog til September Maaneds Udgang. —

Er dette ikke Beviis nok, at Erklæringen under 8de August, som givet under andre Omstændigheder, ikke mere kunde komme i mindste Betragtning, da Deliherationerne om Vaabenstilstanden begyndte ~ og Conditioneme derefter bleve gjennemgaaede?

Men det var ikke alene Magazinernes Tilstand, som til en Krigs Fortsættelse ikkun med 6 Ugers Forraad, kan ansees som slet forsynet, det var de mange øvrige vigtige Aarsager, som her kom i Betragtning ved Tilbudet af en Vaabenstilstand, som Kongen i Hans Tale ved Storthingets Aabning den 7de October, saa indlysende skildrer. —

Den 14de August blev Kongens Forslag og Condi- tioneme afsendte til det svenske Hoved-Qvarteer.

Den 15de August reiste Statsraad Collet og jeg fra Moss til Christiania.

Den  første  officielle  norske  Oversættelse  af

Konventionen af 14de August 1814.^

Con vention

imellem Hans Kongelige Høihed Kronprindsen af Sverrig, i Hans Svenske Majestæts Navn paa den ene, og den Norske

' Efter det originale Tryk i Rigsarchivet.

140

DR. YNGVAR NIELSEN.

HegjeriDg paa den anden Side, sluttet, under Betingelse af Stadfæstelse, ved Undertegnede paa Moss, den 14 August 1814.

Art. 1.

Hans Kongelige Høihed Prinds Christian skal, efter den i Constitutionen foreskrevne Maade, strax sammenkalde Kongeriget Norges Storthing, som skal aabnes den sidste Dag i September, eller, om dette ikke er muligt, i de første S Dage af October.

Art. 2.

Hans Majestæt Kongen af Sverrig skal staae i umid- delbar Underhandling med Storthinget ved een eller flore Commissarier, som han udnævner.

Art. 3.

Hans Majestæt Kongen af Sverrig lover at antage den ved de Deputerede i Rigsforsaml ingen paa Eidsvold ud- arbeidede Constitution. Hans Majestæt vil ikke foreslaae andre Forandringer end de, der ere nødvendige for begge Rigers Forening, og forbinder sig til ikke at gjøre det uden efter Aftale med Storthinget.

Art. 4.

De Løfter, der ere givne det Norske Folk saavel af Hans Majestæt Kongen af Sverrig, som af Hans Kongelige Høihed Kronprindsen i Kongens Navn, skal samvittigheds- fuldt blive opfyldte og stadfæstede af Hans Majestæt for det Norske Storthing.

Art. 5. Storthinget skal forsamles i Christiania.

Art. 6.

Hans Majestæt Kongen af Sverrig erklærer, at Ingen skal blive forfulgt hverken umiddelbar eller middelbar for Meninger stridende imod begge Rigers Forening, som han indtil dette Øieblik har maattet yttre. De civile og mili- taire Norske Embedsmænd eller Udlændinger i Landet, skal blive behandlede med den Agtelse og den Velvillie, som den høieste Myndighed skylder dem. Ingen af dem skal kunne

OM KONVENTIONEN I MOSS.

141

drages til Ansvar for deres Meninger. De, som ikke ved- blive deres Tjeneste, skal tildeles Pension efter Landets Love.

Art. 7.

Hans Majestæt Kongen af Sverrig vil anvende al sin Indflydelse hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, for at faae tilbagekaldt de Forordninger og Edicter, der ere udgivne efter den 14 Januar 1814, saavel mod de offentlige Embeds- mænd, som mod Kongeriget Norge i Almindelighed.

Hovedqvarteret Moss, den 14 August 1814.

A. F. Skjoldebrand M. Bjornstjerna Jonas Collett, Aall, Greneral-Lieutenant. Geueral-Major. Statsraader.

(L. S.) (L, S.) (L. S.) (L. S.)

(Ratificeret af Hans Majestæt Kongen, og Kronprindsen af Sverrig).

Den  første  officielle  norske  Oversættelse  af

y aabenstilstanden af 14de August 1814.^

Vaabenstilstand

imellem de Svenske Tropper paa den ene, og de Norske Tropper paa den anden Side, sluttet, under Betingelse af Stadfæstelse ved Undertegnede i Moss, den 14 August 1814,

Art. 1.

Fiendtlighederne skal ophøre baade til Lands og Vands imellem de Svenske Tropper og Flaader paa den ene, og de Norske Tropper og Flaader paa den anden Side, at regne fra den Dag denne Vaabenstilstand undertegnes, indtil 14 Dage efter Rigsdagens Aabning, og med 8 Dages Opsigelse efter den bestemte Tid.

Art. 2.

Blokaden af de Norske Havne skal hæves fra den Dag denne Forening er undertegnet. Al Indførsel og Udførsel skal være frie, dog de Norske Toldintrader uforkrænkede.

Efter det originale Tryk i Rigsarchivet.

142

DR. YNGVAR NIELSEN.

Art. 3.

Dersom Frederikssteens Fæstning ikke har capituleret, skal den strax overleveres med samtlige dertilhørende Værker, til Hans Svenske Majestæts Tropper. Garnisonen skal gaae ud af Fæstningen med Vaaben og Bagage og alle militaire Hon- neurs. Det skal være Officiererne tilladt, at gaae hvorhen de vil. Soldaterne vende tilbage til deres Hjem; saavel de Første som de Sidste skal love, ikke at ville tjene mere mod Hans Svenske Majestæts Tropper.

Art. 4.

Der skal trækkes en Demarcations-Linie imellem de tvende respective Armeer. Den Svenske Linie skal hælde sig til Sooner, gaae over Hovi, Onstad-Sund, hen til Øieren- Søe og følge Grlommen lige til Kragerud. De Svenske Tropper i Wårmeland maae ikke gaae forbi Acklanger. Den Norske Linie skal hælde sig til Drøbak, gaae forbi Korse- gaarden og Krogstad til Øieren-Søe og siden følge den høire Bred af Glommen lige til Kongsvinger.

Art. 5.

De Norske nationale Tropper skal strax gives Orlov og gaae tilbage til deres respective Hjemmesteder. Der skal kun være under Vaaben de gevorbne Troppe-Corps, nemlig:

a) Det Søndenfjeldske Begiment,

b) Det Nordenfjeldske Begiment,

c) Det Oplandske Begiment,

d) Aggershusiske Skarpskyttere,

e) Artillerie-Brigaden.

Disse Corps maae aldeles ikke gaae over den i 4de Art. bestemte Demarcations-Linie, saaledes at Landstrækningen fra Drøbak, Korsegaarden og Krogstad til Sooner, Hovi og Onstad-Sund skal være aldeles frie for Tropper.

Art. 6.

Der skal kun blive tilbage i Norge tvende Svenske Divisioner med forholdsmæssig Artillerie og Cavallerie, Besten af den Svenske Armee skal gaae tilbage til Sverrig.

OM KONVENTIONEN I MOSS.

Art. 7.

143

Den Deel af den Norske Armee, sqm bliver under Yaaben, skal gaae ind i Demarcations-Linien i bestemte Dagsmarscher og opbryde 2 Dage efter denne Yaabenstil- fitands Undertegnelse. Den Deel af den Svenske Armee, som gaaer tilbage til Sverrig, skal bryde op saasnart skee kan.

Art. 8.

Naar Fiendtlighederne have ophørt, skal de Svenske og Norske Generaler gjensidigen give Ordres, sigtende til at god Forstaaelse kan herske imellem de tvende Armeer, og at Krigens Byrder og Spor kan forsvinde. Ingen Contribu- tioner eller Reqvisitioner, af hvilketsomhelst Slags, skal hæves i Landet.

Alt hvad iDdbyggerne maatte levere skal betales med rede Penge. De Norske Generaler skal forbyde al Bortførsel af Kreature, og de Svenske Generaler skal nøiagtigen lade iagttage de Befalinger, som ere givne med Hensyn til denne Gjenstand.

Art. 9.

Krigsfangerne skal sættes i Frihed fra begge Sider, saa hastigt som det lader sig gjøre.

Art. 10.

For at give Nationens Bepræsentanter, sammenkaldte til et Storthing i Christiania, fuldkommen Frihed i deres Forhandlinger, skal det ikke tillades, hverken Svenske eller Norske Tropper, at nærme sig bemeldte Storthing paa en Afstand af 3 Mile saalænge Storthinget holdes. Borgerne i Christiania skal besætte Vagterne i Byen og paa Aggershuus Fæstning medens Storthinget varer.

Art. 11.

For at spare videre Blodsudgydelse skal der være en Yaabenhvile, at regne fra dette Documents Undertegnelse med 12 Timers Opsigelse.

144

DR. YNGVAR NIELSEN. — OM KONVENTIONEN I MOSS.

Art. 12.

Det Norske Flag skal respecteres imedens Vaaben- stilstanden varer.

Hovedqvarteret Moss, den 14 August 1814.

A. F. Skjoldebrand, M. Bjornstjerna, Jonas Collett, Aall,

GeneralrLieutenantm.m. General-Major. Statsraader.

(L. S.) (L. S.) Med den Reservation, at

Demarcations-Linien af de respective A rmeer skal være status quo for den Svenske Armee, og for den Norske Armee en Linie, som skal gaae igjen- nem Sooner, Spydeberg og Hovi til Glommen.

(L. S.) (L. S.)

Ratificeret af Hans Majestæt Kongen og derefter af Kronprindsen af Sverrig ved følgende Paategning: Jeg ratificerer ovenstaaende Convention med Reservationen, og Jeg griber med Fornøielse denne første Leilighed for at give et Beviis paa Mine Følelser for Nationen og den Norske Armee.

I Mit Hovedqvarteer Fredoriksstad, den 15 August 1814.

Carl Johan.

(L. S.)

GOTLÆNDINGEKNES HANDEL PAA ENG- LAND OG NORGE OMKRING 1300.

AF ALEXANDEE BUGGE.

Indledning.

Den almindelige mening blandt historikere er, at Visby i middelalderen snarere var en tysk end en svensk by. Den første kjender af Hanseaternes historie, profes- sor Schåfer, siger ^ saaledes om forholdene i Visby ved slutningen af det 13de aarh. : „Dass die Deutschen, wenn auch nicht an Zahl, so doch der Bedeutung nach, ihren gotischen Mitbiirgern uberlegen waren, ergiebt sich aus allem, was wir wissen." G. Lindstrom i sine høist indholds- og lærerige „Anteckningar om Gotlands Medel- tid" (11)^ slutter sig ganske til Schafer. Han synes at anse Visby ialfald fra omkr. 1300 nærmest for en westfalisk by og mener bl. a., at de fleste raadsherrer var Tyskere.

Kan vi nu af de forhaandenværende kilder slutte, at Tyskerne i middelalderens to sidste aarhundreder fuld- stændig havde overvægten i Visby og gav byen dens præg? Jeg tror det ikke. Lindstrom siger selv (H, s. 498), at

„Die Hansestådte uiid Konig Waldemar", s. 43.
Hans arbeide er udkommet i to hefter (1893 og 9.')).

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 10

146

ALEXANDER BUGGE.

der omkr. 1470 var flere indfødte gotlandske end tyske kjøbmænd i Visb3\ Hvis det er saa, kan hundrede aar iforveien forholdet umulig have været omvendt. Thi det 15de aarhundrede, eller rettere sagt tiden fra Valdemar Atterdags nederlag til reformationen, var jo netop Hanse- aternes stormagtstid, hvor de var uindskrænkede herrer over hele Nordens handel. At det indfødte nordiske element i Visby kan have gaaet frem i denne tid, synes umuligt, — tvertimod. Allerede dette viser, at man ikke tør drage altfor raske slutninger af det materiale, som Lindstrom har samlet. Til det samme resultat kommer man ogsaa, naar man betragter selve Lindstroms kilder. De er meget interessante og lærerige — , det er sandt, mén samtidig er de noget ensidige og berettiger os ikke til at drage almindelige slutninger. Jeg skal ikke her fæste mig ved, at Peter og Hans fremhæves som „nor- diske navne*' (s. 596) eller at Olaus Rød (s. 256) stil- les ind mellem' tyske mænd af navnet Rode. Sterkere tør kildernes egen ensidighed fremhæves. Lindstrom har nemlig hentet størsteparten af sine oplysninger fra lybske kilder, især de saak. Schiffahrt-reg ister, dels fra det Visbyske Minoriterklosters Diarium (fortegnelsen over de personer, som laa begravne paa klostrets kirkegaard). Hvad de tyske kilder angaar, saa kan vi af dem ikke drage slutninger om Visbys handel overhovedet. Det er bekjendt, hvorledes' Hanseaterne søgte at stænge baade Englændere, Flamlændere, Hollændere og Nordmænd ude fra al handel paa sine byer. Følgelig kan vi slutte, at de ogsaa^^.har søgt at lægge hindringer iveien for Gu- ternes handel. ': Vi ved ogsaa, at de ved et par leilig- heder virkelig har gjort dette ^. Hvad de gotlandske

Se især: Hildebrand „ Sveriges medeltid" I 632 ff.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

147

kilder angaar, saa er det jo muligt, at Minoriterbrødrenes kirkegaard særlig har været hvilested for Visbys Tyskere. Paa den anden side kan det ikke nægtes, at Ty- skerne alt tidlig havde stor indflydelse og magt i Visby. Visby bylov bestemmer jo f. eks., at den ene af byens fogeder skal være tysk og den anden gutnisk. Men deraf kan man ikke iiden videre slutte, at det tyske element ganske har fortrængt det gutniske fra handelen og skibsfarten. Visby var jo allerede i oldtiden Øster- søens handelscentrum med forbindelser med Orienten, paa Syd- og Vest-Europa. Dets store handel paa Now- gorod er bekjendt nok. Som naturligt var, strømmede fremmede af alle nationer til Visby. Blandt disse spil- lede Tyskerne ubetinget den første rolle. Allerede i 1163 dannede de en fast koloni med sin egen foged i Visby ^. Visby kom derved til at regnes med til Hanse- stæderne. Men ganske paa samme maade betragtedes ogsaa Brugge og de øvrige flanderske byer, som medlem- mer af Hanseforbundet, uagtet det kun var de der bo- ende Tyskere, som tilhørte Hansaen. Af Visbys forhold til den Tyske Hansa følger derfor ikke, at Visby var bleven en Hansestad eller en tysk by ^. Man kan ikke, som professor Schåfer gjør, slutte, at der under „kjøb- mændene paa den gutniske kyst" maa forstaaes Tyskere, som drev handel paa og var bosatte i Visby. Endnu langt ind i det 14de aarhundrede drev indfødte Got- lændinger en stor og levende handel paa udlandet. De privilegier, som fremmede fyrster gav gotlandske kjøb- mænd, er gjennemgaaende udstedte til fordel for de ind-

Hausisches Urkundenbuch I no. 10.

' I striden raellem Erik Magnussøn og Hansestæderne deltog

kun de Tyske i Visby. (Haus. Ukb. I n. 904 og 1274). Den

svenske befolkning holdt sig passiv.

10*

148 ALEXANDER BUGGE.

fødte Guter, ikke for Tyskerne. Jeg skal bare nævne et exempel: Den Ilte juni 1255 tager greverne Johan I og Gerhard I af Holstein for sin faders (grev Adolf IVs) skyld alle borgere i byen Visby og paa Gotland (tam in oppido Wisby quam in ipsa terra Gotlandie manentes) i sin beskyttelse og bekræfter de rettigheder^ som de har faaet ved hertug Henrik af Braunschweigs fribreva Hermed menes det berømte fribrev af 18de- oktober 1168, hvori Henrik Løve forkynder, at freden mellem Tyskerne og Guterne er gjenoprettet, og hvori han bekræfter de friheder, som keiser Lothar har for- undt Guterne ^. Med andre ord : de holstenske grevers brev gjælder de indfødte, ikke Tyskerne paa Gotland. Efter alt, hvad vi ved, synes det urimeligt, at Tyskerne i det 13de og 14de aarhundrede har kunnet tilbagetrænge Gotlændingernes egen før saa store og blomstrende han- del, især naar vi hører, at der omkr, 1470 — 1480 var flere indfødte end tyske handelsmænd i Visby, og at en svenske, Olaf Hagebu, var den fornemste handlende der. Den følgende undersøgelse skal søge at vise, at Visbys handel ialfald i begyndelsen af det 14de aar- hundrede i hovedsagen laa i de indfødte borgeres hænder. Der maa rundt om i Norden før Hanseaternes tid have været et blomstrende og rigt udviklet handels- og næringsliv. Hanseaterne udfyldte ikke, som man al- mindelig mener, en tom plads i vor nordiske kultur; de afbrød tværtimod en løfterig udvikling. I Danmark, hvor dog Hanseaterne tidligst vandt fodfæste, havde Ribe f. eks. omkr. 1300 en blomstrende handel med skibsfart baade paa England og Nederlandene ^. Ja selv Kjøben-

Hans. Urkb. I n. 483.

^ Hans. Urkb. I n. 15.

® Se de engelske toldruUer fra Edward I og II's tid.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

149

havn synes i det 14de aarh. at have drevet en ikke ubetydelig handel. Men kilderne er for Danmarks ved- kommende faa og spredte, saa noget sikkert lader sig ikke bevise. Langt rigere flyder kilderne fra Norge. De gamle norske love viser os en indtil de mindste detaljer udviklet handels- og søfartsret. Magnus Lagabøter og hans sønner var de eneste konger i Norden, som fulgte «n bevidst og selvstændig handelspolitikk Dette kommer især frem i toldlovgivningen og forholdet til de fremmede kjøbmænd og skyldes vistnok engelsk indflydelse. Af ^Kongespeilet" lærer vi, ikke alene at Nordmændene i sidste halvdel af det 13de aarhundrede drev skibsfart paa fjerne lande, men ogsaa at der i de norske byer — især i Bergen — fandtes store kjøbmænd, i lighed med hvad man havde i udlandet ^.

Udenlandske, særlig engelske, brevskaber og doku- menter viser, at Nordmændene endnu i det 14de aar- hundrede drev en livlig handel og skibsfart paa udlandet. Saaledes stod Nordmændene baade ved skibenes antal og varer nes værdi sammen med Hanseater og Nederlændere i øverste række blandt de fremmede nationer, som i be- gyndelsen af det 14de aarh. seilede til de store østengelske byer, Lynn, Boston, Hull o. s. v.^ Lidt efter lidt maatte naturligvis Hanseaterne ved sin kapitalstyrke og sin faste organisation seire i konkurrencen med Nordmændene. Men kampen var baade haard og langvarig. Først efter 1350 vandt Hanseaterne overraagten i Norge, og helt ned til 1400 maatte de taale en skarp konkurrence med Eng-

^ „ Kongespeilet" k. 4. Faderen siger til sønnen: „Legg einn hlutifélag vid peim mgnnum, er jafnan si tja i kaupstgdiim ok sé J)ar tryggvir ok kuuni vel vid kaup."

^ Se toldruUeme fra Edward I og Edward II's tid.

150 ALEXANDER BUGGE.

lænderne. Naar det vårede saa længe, før Hanseaterne blev herrer over Norges handel, hvor meget længere tid maatte det ikke tåge paa Gotland, som dog fra oldtiden af havde været Østersøens handelscentrum og sædet for en rig og eiendommelig kultur, som vi endnu kan be- undre i mangfoldige kirke- og klosterruiner ikke blot i Visby, men ogsaa ude paa landet.

Jeg skal i det følgende søge at følge en enkelt side af Nordboernes næringsliv i middelalderen, nemlig Gotlændingernes handel paa Norge og England.

Alt meget tidligt seilede Guternes skibe paa Nord- søen og besøgte nederlandske og engelske havne. Som bekjendt er der paa Gotland gjort en mængde fund af mynter fra hedendommens tider. De fleste af disse er angelsaksiske ^ og — arabiske, vidnesbyrd om, at de vig- tigste handelsveie fra Gotland gik mod vest til Nordsøen og mod sydøst gjennem Rusland til Sortehavsegnene» Men om vi deraf kan slutte, at Guterne selv drev handel paa England, er tvilsomt; rimeligt er det dog ^. Fra middelalderen har vi derimod sikre vidnesbyrd om Gu- ternes handel paa England. I Aaret 1237 ^ indrømmede kong Henrik III af England alle gotlandske kjøbmænd

Iflg. Hildebrand: ^Anglosachsiska mynt" 8. V er der (indtil 1881) fundet 10 458 angelsaksiske mynter i Sverige — deraf de allerfleste paa Gotland.

Hildebrand ^Sveriges medeltid" I 592 f. mener ogsaa, at de mange fremmede mynter, som er fundne paa Gotland, er komne did dels ved handel og dels ved rov. Vikingetidens Nordboer var jo handelsmænd og sørøvere paa samme tid. Hansisches Urkundenbuch I n. 281.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

151

frihed for told og afgifter. Kun mændene fra Køln kunde rose sig af lignende begunstigelser, og ned gjen- nera hele det 13de aarhundrede vedblev Guternes handel paa Nordsøen, trods konkurrencen med Hansestæderne og især det mægtige opblomstrende Liibeck. Guterne var endnu ved slutningen af det 13de aarhundrede farlige rivaler for Hanseaterne. I aaret 1294 skrev saaledes de overijsselske stæder ZwoUe og Kampen til Liibeck og takkede for de bestræbelser, som Liibeck — „deres fæl- les hoved" havde paataget sig til nytte for alle „sø- farende kjøbmænd af det romerske rige", saa at det hverken skulde tillades Friser og Flandere at besøge Østersøen og Gotland, eller omvendt Guterne at besøge Nordsøen. Allerede af dette kan vi slutte, at naar der tales om gotlandske kjøbmænd i England, saa menes derved de indfødte Guter og ikke Tyskerne. Men ogsaa navnene paa de kjøbmænd fra Gotland, som handlede i England, viser det samme. Vi har fra det 13de aarhundrede be- varet flere breve, som taler om handelsforbindelser mel" lem den engelske konge og gotlandske kjøbmænd ^ Blandt disse bærer de fleste svenske navne, saasom: Botult Byr- kin, Sigurd Bonde og Thomas de Upplaunde (d. e. fra Uppland). Selv tvilsomme navne som: Peter Galve, Jakob de Albo og Paul fra Gotland kan ligesaa godt være gutniske som tyske. Femti aar senere (ved omkr. 1300), da meddelelserne flyder langt rigeligere, ser vi det samme forhold. Af de Gotlændinger, som handler paa England, er der enkelte Tyske, men de fleste er indfødte Guter,

Gotlændingerne seilede som de andre Nordboer

' Hansisches Urkundenbuch I n. 270, 281, 283, 322, 333, 3:)9, 395, 475.

152

ALEXANDER BUGGE.

mest til østkysten af England, til havnestæderne i Nor- folk og Lincolnshire. Boston og Lynn er nu forglemte og ukjendte navne. Men fordum var de vel kjendte for alle Nordboer. I Boston (St. Bothulphus) var der store, langveisfra af Hanseater, Nederlændere og Italienere besøgte markeder. Lynn var i middelalderen næst efter London den vigtigste handelsplads paa hele østkysten. Ogsaa til Hull (eller, som det dengang hed, Kingston up on Hull), til Yarmouth og til Ipswich kom mange Nordboer. Til London kom der faa Nordmænd ; derimod synes Guterne stadig at have seilet did. Rimeligvis har de ogsaa, ligesom bl. a. kjøbmændene fra Køln og Pro- vence, havt sit hus og faste oplagssted der. De got- landske kjøbmænd fik ogsaa lov til at opholde sig hele aaret rundt i England og til at drage rundt, hvor i lan- det de vilde ^ Dette var en meget sjelden gunst. lal- mindelighed fik den fremmede kun tilladelse til at opholde sig 40 dage i den by, han kom til. Kun faa udlændinger tillod regjeringen at blive i England hele aaret rundt, dog paa betingelse af, at de opholdt sig hele tiden i én bestemt by 2. Gotlændingerne hørte følgelig til de mest begunstigede fremmede nationer. De benyttede sig ogsaa af sin forret til hyppig at besøge de store markeder inde i landet; vi finder dem bl. a. i Elv ^.

De varer, som Gotlændingerne bragte til England, var fortrinsvis voks og pelsverk. Voks var en meget vigtig artikel i middelalderen; det brugtes i store mængder ved

» Hans. Urkb. I n. 281.

Liber Custumarum, udg. i Rerum Britannicarum medii ævi scriptores). Se ogsaa min afhandl. om „Handelen meil. Norge og England" (i „Norsk historisk Tidsskrift", 3 R. B. IV, s. 5—6).

« Hans. Urkb. I n. H9f>.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

153

gudstjenesten rundt om i Europa. Pelsverk brugtes og- saa mere i middelalderen end i vore dage; thi baade mands- og kvindedragter var almindelig forede og kantede med skind. Begge slags varer bragtes fra det indre af Rusland til de store markeder i Nowgorod, hvorfra Gu- terne og Hanseaterne førte dem ud over hele Europa. De varer, som Gotlændingerne hentede i England, var mest hvede og malt; i det 14de aarh. kom ogsaa klæde til. Uld, som i middelalderen var Englands vig- ligste udførselsartikel, behøvede Guterne ikke; thi der var paa Gotland selv en betydelig faareavL Handelen paa England maa i det 13de aarh. have været livlig og havt et betydeligt omfang. Kong Henrik III alene kjøbte mellem aarene 1235 og 1250 for J216 Ji i pels- verk og voks af gotlandske kjøbmærid ^. Flere af de Gotlændinger, som handlede paa England, maa ogsaa have drevet store forretninger og været anseede og ind- flydelsesrige mænd. I 1235, to aar før det almindelige fribrev for Guterne udstedtes, blev saaledes kjøbmændene Peter Galve, Botulf Byrkin og Jakob de Albo fra Got- land paa tre aar fritagne for de almindelige toldafgifter^. Botulf Byrkin nævnes ogsaa i 1 237 ^ og har vistnok stadig drevet handel paa England

Fra sidste halvdel af det 13de aarhundrede har vi næsten ingen oplysninger om forbindelsen mellem Got- land og England. Men den maa være bleven stadig større og have vokset sig livligere med aarene. Thi fra omkring 1300 er der bevaret ikke saa faa optegnelser om Englands handel. De viser alle, at Gotlændingerne

1 Hans. Urkb. 28:^, 322, 1^33, 3r)0, 475.

2 Hans. Urkb. I n. 270.

^ Hans. Urkb. I n. 283 (se registret).

154

ALEXANDER BUGGE.

fremdeles drev en Ijetydelig og indbringende handel ikke alene paa England, men paa alle landene langs Nord- søens kyster, ikke mindst paa Norge. .

Nu ligesom før pleiede, kan vi se, den engelske konge at kjøbe pelsverk af gutniske kjøbmænd. Alene i aarene 1304—1305 kjøbte han for ikke mindre end 375 £ 12 s. 4 d. af dem^.

Af Augustinus og Eswaldus fra Gotland kjøbte han for 76 s. 4 d,

Rosekinus de Lubuk fra Do.

kjøbte han for 136 i 9 s.

Warnerus de Swavia fra Do.

kjøbte han for 46 ,-f 17 s. 6 d.

Albredus de Berwo fra Do.

kjøbte han for 19 :£ 20 d^

Nicholaus de Gutlond fra Do.

kjøbte han for 15 ;f 6 s. 8 d.

Bodekinus de Gutlond fraDo.

kjøbte han for 8 ^ 10 s.

Finder de Gutlond fra Do. kjøbte han for 35 ^
Augustinus de Gutlond fra

Do. kjøbte han for 58 ;f 13 s. 4 d»

• Olavus de Gutlond fra Do.

kjøbte han for 52 ,^ 10 s.

Disse varer blev dels kjøbt i London, dels — lige- som ogsaa tidligere — paa markederne i Boston * og Ely. De i det foregaaende aktstykke nævnte gotlandske kjøbmænd har delvis tyske, delvis gutniske navne. Ind-

^ Hanseakten aus England n. 32 (i Hansische Geschichtsquellen <)) efter Tower Miscellaneous Rolls no. 120. [Dette dok. er i Hans. Ukb. I 395 feilagtig henført tU 22. nov. 1250].

'^ Markedet i Boston (St. Bothulphus) begyndte 24. juni.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

155

fødte Guter er Finder (Fin) og Olavus (Olaf). Au- gustinus (Øistein?) og Nicholaus kan baade være svensk og tysk. Eswaldus (Oswald) og Bodekinus er rimeligvis Visbyborgere af tysk herkomst. Rosekinus de Lubuk (fra Liibeck) og Warnerus de Swavia (Werner fra Schwaben) har vistnok været Tyskere, som drev handel paa Gotland. Hvad landsraand Albredus de Berwo har været, kan jeg ikke med sikkerhed sige. Albredus er vel enten skri vfeil for Albrect us (Albrekt) eller ogsaa er det det samme som engl. Alfred; de Berwo betyder „fra Bergen". Han har altsaa været en tysk eller engelsk kjøbmand, som har drevet handel baade paa Norge og paa Gotland.

Den vigtigste kilde til vor kundskab om Guternes handel paa England i de første aartier af det 14de aar- hundrede er de engelske toldruller (Ous tom Rolls), der findes bevarede i rigsarkivet i London (Public Record Office). Man kan af disse se, hvor mange skibe der hvert aar kom til de forskjellige engelske byer. End- videre opføres skibenes navne, deres eiere og disses na- tionalitet tilligemed de forskjellige mænd, som havde va- rer ombord, samt varernes beskaffenhed og værdi og den told, man betalte af dem ^ Disse toldruller er desværre ufuldstændig og daarlig bevarede. Thi hovedresultatet — toldens størrelse o. s. v. — det som havde betydning for den engelske statshusholdning, er igjen indført i andre ruller, saaat man ikke var meget omhyggelig for at bevare toldrullerne. I det første tiaar af det 14de aarhundrede findes der dog temmelig mange toldruller be- varede, især for byen Lynn samt for Hull og Ravensworth ^

' Om disse toldruller se nærmere Kunze i hans indledning til „Hanseakten aus England^ (Hansische Geschichtsquellen 0) 8. XLVI.

'^ Kaldes i dokumenterne Ravensereog ligger i grevskabet York*

156

ALEXANDER BUGGE.

Og delvis for Boston. Det er paa disse toldruUer, jeg søger at bygge den følgende undersøgelse.

Mellem 5te februar 1303 og 19de mai 1304 ankom følgende gotlandske skibe til Lynn: 10 mai 1303 — Selef fra Gotland (de Gutland) i skibet

Neuberie med sild. 22 juli 1303 — Bothulf fra Gotland med varer i et skib

fra Wismar. 29 juli 1303 — Den samme Bothulf med en ladning stør

og tømmer. 6 august 1303 — Skibet Cayserinne fra Haderslev med

varer bl a. for Salomon (Sal a ra an ner) fra

Gotland. 24 september 1303 — Askel fra Norge, fører for skibet

Rothen, med tømmer til en værdi af 18 /,

5 s. I det samme skib udførte igjen Simon

fra Gotland salt for 18 .-f. 17 oktober 1303 — Thore Gaut (o: den gotlandske?) i

Utsteinsbussen (vtsteinsbusche) med tømmer

og tørfisk- for 26 ;C Han udfører fra Lynn

malt og honning for 18 ,-f. 17 oktober 1303 — Haakon fra Norge i skibet Gauter

med tømmer for 115 s. 12 februar 1304 — Lambe Rusk i Smalside med sild

for 18 ,-f. Han udførte igjen øl for 18 -C. 16 marts 1304 — Osbertus fra Norge i skibet |Monke-

reth^ med sild, huder og gjedeskind for 12

' Skibets navn Monkereth (ogsaa skrevet Munk er ed) minder om Monnikerede ell. Monkered, Munkerod, en by i Vest-Flandern mellem Dam og Brugge. Skibet synes altsaa at have gaaet i fart paa Flandern. Osbertus kom ofte til England; i 1304 var han der tre gange og i 1305 to gange. Han var munk (frater Osbertus del Vik) og hørte hjemme

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

157

:£, I samme skib indførte Martinus fra Got- land 4 quintalla voks til en værdi af 16 £.

24 april 1304 — Selef fra Gotland.

Sommeren 1304 — sommeren 1305 kom følgende got-

landske skibe til Lynn:

12 juli 1304 — Thore Gaut de Norwagia i Maior Roca med fisk og tømmer for 40 Å.\ han udfører igjen malt for 10 /.

? „ „ (faa dage efter) — Oder^ Gaut de Norwagia i Maior Roca med bord og planker for 36 £\ han udfører igjen malt for 10 £.

9 august 1304 — Selef fra Gotland.

14 ,, „ — Johannes le Minstre de Gutlond

i Flanderfar med varer for sig selv, Olavus,

Johannes og Nicholaus fra Gotland samt Her-

bertus de Alemannia. ? november 1304 — Frater Osbertus de Norwagia,

I hans skib udfører Selef de Gutlond og

Petrus Prouost salt og amigdal^ for

12 =f. 8 april 1305 — et skib fra Gotland. 12 „ „ — Johannes le Minstre i Flanderfar med

varer for sig selv samt Olauus og Bothulphus

de Gutlond.

15 april 1305 — Simon Rout de Gutlond i „le Gaut". ? „ „ — et skib fra Gotland.

? juli 1305 — Oder Gaut fra Bergen (de Northberg)

i Viken. Ogsaa i 1305 havde han varer med for en gotlæn- ding Sørle (S erlo).

^ Oder o: Oddr. Skibsnavnene Maior og Minor Roca for- staar jeg ikke betydningen af.

Amigdal (gl. engelsk amigdale) græsk ajjiuYSofXY) = man- del.

158

ALEXANDER BUGGE.

Og fæller i Rokesbusce med tømmer, tørfisk og gjedeskind for 37 ^ 10 s; han udfører igjen malt, korn , engelsk klæde og honning for 40 .f.

12 juli 1305 — Olauus le Lung de Norwagia og hans fælle i Selefsbusce med tømmer, fisk og tran for 39 .-f; han udfører igjen korn, malt og honning for 43 i 10 s.

4 august 1305 — Oder Gaut fra Bergen „i sit skib" med tømmer, tørfisk, tran og gjedeskind for 60 ;:f; han udfører igjen malt, engelsk klæde, honning og korn for 80 ^.

20 oktober 1305 — Hamon Gaut de Norwagia i Gaut med tørfisk, tran og gjedeskind for 26 ^. 2 s. ; han udfører igjen salt, engelsk klæde og honning for 36 :é. I samme skib havde ogsaa Heyricus og Paulus fra Bergen varer (tømmer, tørfisk og tran).

22 oktober 1305 — Thore Gaut de Norwagia og fæller i Isakesbusce med tømmer, tørfisk, tran og gjedeskind for 80 i; de udfører igjen korn, malt og honning for 60 .f.

22 — 1305 — Petrus Posce fra Gotland.

2 november „ — Johannes Lung de Norwagia og fæller i Selefsbusce med tømmer, tørfisk og tran for 34 ,-f . 10 s. ; de udfører igjen korn, malt og engelsk klæde for 34 =f. I samme skib udfører Hugo de la Bachalarie kryderier og andre varer for 29 .^. Reymund de Bur de us indfører endvidere i samme skib

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

159

tran og tørfisk for 29 £ og Dominicus de Aula^ indfører tørfisk for 8 å.

10 november 1305 — Simon Rusk, Simon Morp, Aslacus og Egnerus fra Gotland i Gold- scobusce^ med tørfisk, tran og gjedeskind for 45 :(^ 9 s.

? — 1305 — Jacobus Eyste de Gutlond.

? — „ -— Ernaldus le Gaut de Northber- gen i le Gaut udfører korn og malt for 43 ^ 10; i samme skib udfører Calinger^ og Selef de Gutlond korn og malt for 45 £.

12 april 1306 — Johannes Morp fra Gotland.

21 — „ — Salomon fra Gotland. 7 mai „ — Selef og to andre Gotlændinger,

16 — „ — et skib, tilhørende en mand fra Munster, hvori ogsaa en Gotlænding har varer.

14 juli 1306 — Ernald le Quyte fra Bergen i le Gaut med 3000 stykker bord og egetømmer for 7 :£ 10 s., 15 tasen tørfisk for 30 £ og og 60 bollas tran for 52 f 10 s. Han ud- fører igjen engelsk klæde, lintøi og malt for tilsammen 28 £. I samme skib indfører Mey- nard fra Hamburg og Peter fra Trondhjem (de Thorunden) tørfisk for 20 .(^. og udfører igjen engelsk klæde for 16 -i og kryderier for 60 s.

Disse tre navne er tydeligvis franske. Hugo de la Bacha- larie kan jeg ikke forklare. Raymund de Burde us = Kaymund fra Bordeaux? Dominicus de Aula kan jeg heller ikke med sikkerhed forklare.

^ Goldscobusce, d. e. bussen fra gaarden „Guldskoen" i Bergen.

^ Calinger, d. e. Kallingr = Karlungr.

160

ALEXANDER BUGGa

19 september 1306 — Selef og Bothulf fra Gotland i

skibet Quyteburg.

? _ 1306 — Selef fra Gotland i Lemberi.

7 februar 1307 — Johannes Gaut i „La Katerine" med sild.

4 mai 1307 — Salomon fra Gotland.

6 — „ — Nicholaus Thore i Gaut med 300 sper- rer (værd 4 ^f 10 s.) bukkeskind (værd 18 s.) gjedeskind (værd 17 s.) shipping (værd 16 s.) rothskyn^ (værd 10 s.). 6 (?) juni 1307 — Botolphus og Olauus fra Gotland med „ludefisk" (Ludskreit), cropling (d. e. tørret smaatorsk) og huder. 10 juli 1307 — Johannes Why te i Sarw et med tømmer og fisk for sig selv og: luory, Twe, Thur- ginus og Calibr samt for Olauus de Gut- lond.

20 juni 1307 — Elof Smerelichir i Gaut med tøm-

mer og tørfisk for ham selv og Johannes Leng. Fra Hull og det nærliggende Ravenseer findes der ogsaa enkelte, men meget ufuldstændige toldruller beva- rede. Vi finder dog ogsaa i disse adskillige eksempler paa, at Gotlændinger og Nordmænd drev skibsfart paa disse byer.

Følgende kjøbmænd anføres i listeme som ankomne til disse byer:

A. til Hull: 24 juli 1304 — Johannes Dillimanns skib med varer for ham selv, Simon Moper, Conradus Carpentarius, '\ Nicho-

rothskyn, sands, rødt ekornskind.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

161

laus og Bothulfus fra Gotland. Skibets lad- ning bestod af: 40C0 boustaues (buestave?), rouskyn, vadmel, voks, tømmer, gjedeskind og beg.

10 oktober 1305 — Gunor Barefs skib med varer for ham selv, Willielmus de Tyndal og Ma- thias deGuttelond. Skibets ladning bestod af rouskyn, furutømmer, falke, gjedeskind og vadmel.

18 oktober 1305 — Frater Osbertus de Norwagia med furutømmer (30 0 tygna de såpe) værd 4 ;f. I samme skib indførte Se r lo (d. e. Sørle) de Guttelond 500 cere (voks) for 21 .f, 300 duri pisces for 4 s. og 3 bollas olei for 6 s. 8 november 1305 — seilede fra Hull Guner de Nor- bergh. I hans skib udførte Serlo de Gutte- land og Elias clericus de Norwey begge klæde. 8 — 1305 seilede ogsaa G unne Br et ^ de Tones- berwe; men udførte kun varer for sig selv og Mathias de Tyndale.

20 juni 1306 — Ludekynus de Haren med varer for

' Gunne Bret og Gunor Baret er tydeligvis samme person; (navnet er stavet paa forskjellig maade i ind- og i udførsels- listen). Manden har hørt hjemme i Tønsberg (Tonesberwe), hvor der ogsaa fandtes en gaard ved navn „Bratten" (B rat tr- inn). En Gunni br att r nævnes 1315 som raadmand i Oslo (D. N. II n. 1"21): er det samme mand? Gunnerus Prat fra Tønsberg kom 1305 til Lynn iRoseblome. I de engelske toldruller nævnes ogsaa flere gange en Gunne Brat fra Ber- gen, hvor der jo ogsaa fandtes en gaard Bratten; er det samme person som Guner de Norbergh?

Hist. Tidsskr, 8. R. V. ^ 1

162

ALEXANDER BUGGE.

ham selv, Johannes le Sayteleue, Arnal- dus le Jouen^ og Olauus de Guttelond. Ladningen bestod af: beg, aske, jern, routh- skyn, 900 algeas et gates, 1800 bou- s tau es, 800 stykker bord o. s. v.

22 marts 1307 — Henricus de Wyland med varer bl. a. for Oliuerus de Guttelond (nemlig: voks, kobber, tran og routhskyn).

4 mai 1307 — seilede Roger de Scrulby fra Yar- mouth's skib fra Hull. Deri udførte Johannes de Pounche de Florence (fra Firenze) bly og Oliuerus de Guttelond huder.

B. til Ravensworth.

20 november 1305 — Salomon de Wisbe (fra Visby) med varer for ham selv, Gonoricus Wad- der, Jacobus Eyst, Nicholaus Effyn og Bothulfus. Skibets last bestod af tørfisk, sild og gjedeskind.

2 august 1304 — Salomon de Gutlond.

Udførsel fra Boston. ^

1 juli 1303 — Oliuer de Gutland — salt for 32 /,. i Henricus de la Porte's skib; sammen med forskj. tyske kjøbmænd; fra Estland Lii- beck, Hamburg, Westfalen, Groningen, Dort- mund osv. (tils. 16).

24 august 1304 — Botulphus de Gutland — engelsk klæde for 47 .^; i Arnaldus Crouses skib sammen med én kjøbmand fra Liibeck og én fra Dortmund ell. Deventer.

Arnaldus le Jo v ene tilhørte en betydelig engelsk handels- familie, hvoraf flere medlemmer stod i forbindelse med Norge. (Se min Afhandling „Handelen mellem Norge og England" i Hist. Tidsskr. 3 R. B. IV s. 54).

^ Se i Hanseakten aus England, n. 373; (s. 346 og 349).

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

163

Fra Edward' II og Edward III's tid er de engelske toldlister meget daarlig bevarede. Saa meget kan vi dog se, at forholdene forandrer sig. Nordmændenes før saa livlige handel paa de engelske kystbyer hører lidt efter lidt op. De fortrænges af Hanseaterne. Det samme maa ogsaa have været tilfældet med de indfødte Guter. Thi efter 1307 har jeg ikke fundet navnet paa en eneste Gute i de engelske toldlister. Hanseaternes seier blev dog ikke vundet med én gang. Dertil var det nationale element overalt i Norden for sterkt. Endnu efter 1350 udstedte den engelske konge beskyttelsesbreve for norske kjøbmænd. som kom til England \ og selv i engelske toldh*ster fra omkr. 1400 har jeg fundet nogle ganske faa norske skibe omtalte. Paa lignende maade gik det vist ogsaa til i Visby. Først lidt efter lidt vandt det tyske element over- vægten over det nordiske.

Jeg skal nu søge at vise, hvad mere man i detaljen kan lære om Gotlændingernes handel af de engelske told- lister.

De navne paa kjøbmænd fra Gotland, som jeg har fundet i de engelske toldruller er følgende:

Aslacus, Bothulfus, Ernaldus le Gaut eller Ernaldus le Quyte, Eynerus, Jacobus Eyste eller Fiyst, Johannes, Johannes Morp, Johannes le Min- stre, Calinger, Conradus Carpentarius, Hamon Gaut, Lambe Rusk, Martinus, Mathias, Nicholaus, l^icholaus Effyn, Petrus Posce, Salamanner eller Salomon, Selef, Simon, Simon Morp eller Moper, Simon Rout, Simon Rusk, Serlo, Thore Gaut.

Af disse navne er, som man vil se, de fleste utvivl" somt nordiske. Om Aslacus (Aslak) og Eynerus (Einar)

^ Se min af handling om ,, Handelen mellem Norge og England",

11*

164

ALEXANDER BUGGE.

kan det ikke afgjøres, enten de er Nordmænd eller Guter. Ernaldus le Gaut, Hamon Gaut og Thore Gaut er ogsaa, som siden skal vises, antagelig Nordmænd. Resten er Gotlændinger, ialt 20 i tal. Åf disse er dog rimeligvis Johannes den samme som Johannes Morp^ Nicholaus den samme som Nicholaus Effyn og Simon den samme som én af de tre andre Simoner. Vi faar saaledes 17 personer tilbage. Af disse er følgende utvivl- somt tyske: Johannes le Minstre (o: J. fra byen Miinster i Westfalen) og Conradus Carpentarius (Konrad Tømmermand). Om Martinus, Mathias og Nicholaus (Effyn) kan intet bestemt siges; dog brugtes disse navne af Nordboer. De øvrige navne er nordiske^ Aslak brugtes mere i Norge end i Sverige. Bot ulv er et ægte gutnisk navn; personnavne paa Bot var sær- lig hyppige paa Gotland. Ivar er et ægte nordisk navn og særlig brugeligt i Norge. Jacobus Eyst betyder Jakob Estlænding eller „som farer paa Estland" (Aistr forekommer som personnavn paa upplandske runestene). Johannes Morp er sagtens af samme slægt (broder?) som Simon Morp eller Moper. Moper er den rigtige skrivemaade. Verbet mopa findes baade i gl.svensk og i svenske dialekter; det betyder: surmule, hænge med hovedet^. Moper betyder altsaa „den sur- mulende". En familie af dette navn levede i det 14de aarh. i Visby. Prokonsulen Johannes Moop blev hen- rettet i 1342 sammen med sin kollega Herman Swerting. Grunden var vistnok, at de mod almuens vilje havde betalt „ledungslama" til kong Magnus Smek i anledning af hans tog mod Skaane^. Er Johannes Morp og Johannes Moop samme person?

' Rietz: Ordbok ofver svenska almogespråket. ■^ Lindstrom II s. 462 f. og 465.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

165

Calinger (isl. Karlunger) er et gutnisk navn. Det er endnu bevaretpaa Gotland i stedsnavnet Kallings. Lam be er ligeledes et nordisk navn. Lambe Rusk og Simon Rusk tilhører vel samme slægt. (Betyder tilnavnet Rusk „Russer" eller „som farer paa Rusland"?). Olaf (Olavus, Oliverus) er ogsaa ægte nordisk. Petrus Posce har muligens tilhørt den gamle svenske familie Posse. (Slægten er ellers først paavist i det 15de aarh.^). ToldruUerne skriver almindelig se istd. ss i buse e. Posee skulde saaledes regelret være istd. Posse. At Salomon har været indfødt Gotlænding, derpaa tyder skrivemaaden Salamanner med — r som nominativsmerke. Selef (d, e. Sigleif) og Ser lo (d. e. Sørle) er ligeledes ægte nor- <liske navne, som ogsaa ellers er fundne paa Gotland. At Simon Ro ut har været Nordbo, derpaa tyder til- navnet Ro ut (den røde). [Lindstrom nævner (II s. 525 f.) flere Visbykjøbmænd med tilnavnet Rufus, Ruber, Rode og Rød].

En særegen plads indtager ordet Gaut som navn paa personer og skibe. Af samraenhængen synes det at fremgaa, at det som personnavn er brugt som tilnavn for Nordraænd: Thore Gaut de Norwagia, Hamon (o: Amund) Gaut de Norwagia, OderGaut de North- bergen o. s. v. Gaut eller Gauter som skibsnavn ^ynes ogsaa at være benævnelse for norske skibe. Kun én gang nævnes et skib Gaut (muligens Gut paa dette «ted) som eiet af en Gotlænding. Derimod synes det at fremgaa af sagens sammenhæng, at Gaut maa betyde „gotlandsk'' eller „som farer paa Gotland". Sproglig skulde det vel nærmest betegne ,,fra Gotaland, gotisk^", men herom kan der af saglige grunde neppe være tale.

^ Illustreret „ Sveriges historia" II s. 400.

^ Oldn. Gautr kjendes ellers kun i denne bet.

166

ALEXANDER BUGGE,

Thi (ler var neppe nogen handelsforbindelse mellem Norge^ og Gotaland^ Gaut som mandsnavn betegner da, at vedkommende har drevet handel paa Gotland, og som skibsnavn, at skibet har gaaet i stadig fart paa Gotland.

Åf den foregaaende udvikling fremgaar det tydelig, at i handelen mellem Gotland og England omkr. 1300 havde det indfødte gutniske element overvægten over det tyske.

Uagtet toldlisterne fra Lynn og Hull angaar England alene, kaster de dog streiflys udover hele Nord-Europas handelsforhold. Vi kan bl. a. se, at Gotlændingerne stod i handelsforbindelse med hele Nord-Europa, hvorhen de bragte sin øs egne og fremmede produkter.

Hvad Gotland selv frembragte, var væsentlig faare- og gjedeskind, tørrede og garvede huder, ost og smør samt kalksten^. Gotlandsk kalksten var især høit skattet over- alt ved Østersøen. I mange nordtyske kirker er den anvendt som bygningsmateriale. Af Gotlands egne varer gik dog kun lidet til England — kun nogle skind og hu- der; — det meste udførtes vistnok til Østersølandene. Gotlændingerne var ogsaa raellemhandlere for svenske varer, især jern og kobber. En enkelt gang omtales denne udførsel i de engelske toldruller (Olaf fra Gotland bragte i 1306 jern og i 1307 kobber til Hull). Sin vigtigste handel havde Gotlændingerne, som bekjendt, med Rusland. Fra Nowgorods store markeder udførte de og Hanseaterne pelsverk og voks til hele Europa. Som vi før har hørt drev Gotlændingerne i det 13de aarhundrede en livlig handel med disse varer paa England. Mod slutningen af aarhundredet var indførselen fremdeles lige stor. Finere sorter pelsverk (især graaverk, griseum opus) solgtes til

^ Lodose var den eneste by i Gotaland, som drev handel. '^ Se Lindstrom II s. 190 f.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

167

kongen og stormændene. Det pelsverk, som mest omtales i toldruUerne, er ro ut sky n (d. e. det røde skind af ekornen, som blev fanget om sommeren). Af voks indførtes der fremdeles vist heller ikke saa hdet. Det omtales dog kun sjelden i toldruUerne.

En enkelt gang indfører ogsaa en Gotlænding stør til England; den er da vel ogsaa kommen fra Rusland. Fra de skovrige egne ved Østersøens høire bred kom der ogsaa en hel del produkter, som Gotlændingerne ind- førte til England, der allerede tidlig i middelalderen var et træfattigt land^ Udførselen bestod især af planker og bord, buestave (bowstaves, vistnok af ener) samt tjære. Tømmerhandelen fra Østersøen paa England, som gjennem hele middelalderen og den nyere tid har været af meget stor betydning, kom mod slutningen af det 14de aarh. i hænderne dels paa Danzig og Riga, dels paa Englænderne selv. Som det af de engelske toldruUer vil sees, bragte Gotlændingerne ikke saa lidet sild til England. Denne kom dels fra de store skaanske fiskerier, dels fra Norge, fra Bohuslenskysten. Den meste sild var kanske skaansk. Men vi ved, at bl. a. den i toldlisterne ofte omtalte Sigleif (Selef) indførte norsk sild til Eng- land ^. En overraskende stor del af de varer, som Guterne indførte til Lynn og Hull, er norske : tørfisk og tran især, samt en del vadmel, tømmer, sild o. s. v.

Med hvilke lande kan vi nu ifølge de engelske told- ruUer se, at Guterne stod i handelsforbindelse? Først og fremst er det Østersølandene. Paa den gamle og kjendte handel med Rusland tyder indførselen af pelsverk og voks

' England har vistnok endnu store ege- og bøgeskove; men det manglede bygningstømmer. Norge og Østersølandene har lige fra den tidlige middelalder indført trælast til England (og til Nederlandene).

^ Se nedenfor.

168

ALEXANDER BUGGE.

til England samt muligens tilnavnet Rusk (Russer ?). Forbindelsen med Estland viser sig af tilnavnet Eyst (Ester). Desuden kan vi, som nævnt, se. at Guterne i Østersølandene hentede tømmer, som de atter udførte til de træbare egne ved Nordsøen. I toldrullerne omtales flere gange handelsforbindelse mellem Guter og mænd fra Hansestæderne. Botolf kom saaledes til Lynn i et skib fra Wismar og Saloraon i ett fra Haderslev, og baade Botolf og Olaf udførte varer i tyske skibe. Med Flandern maa der ogsaa have været en livlig forbindelse. Flandern var jo middelalderens vigtigste industriland og Brugge var den tids London, hvor handelsmænd fra hele Nord- og Syd-Europa satte hinanden stævne. Hanseaterne havde sit kontor i Brugge, hvor ogsaa den gotlandske afdeling (beider Zungen) af Hanseforbundet var repræsenteret. De engelske told ruller viser os ogsaa, at Guterne havde sine vareoplag i Flandern, hvor de vel blev over om vinteren, for saa om vaaren at seile videre til England eller tilbage til Gotland. Derpaa tyder bl. a. det flere gange omtalte skib F lande r fa r (d. e. „som gaar i fart paa Flandern"). Det kom til Lynn 14de aug. 1304 og atter i april 1305. I mellemtiden har det vistnok ligget i Flandern. Thi sent paa aaret vovede man nødig den lange reise over Nordsøen og Østersøen. I Flandern kom Gotlændingerne i forbindelse med de forskjelligste nationer. Saaledes vil man lægge merke til Roger Scrulby fra Yarmouth, der fra Hull udførte bly for en florentinsk kjøbmand og for Oliver us (Olaf) fra Gotland. — Disses bestemmelsessted maa sikkerlig have været Flandern. — I de store sildefiskerier ved Skaanes kyst (Falsterbod og Skanør) maa ogsaa Gotlændingerne have tåget livlig del. Derpaa tyder de gotlandske sildeskuder, som ofte omtales i de engelske toldruller. Endnu vigtigere var forbindelsen

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PA A ENGLAND OG NORGE.

169

med Norge og især mellemhandelen raellem Norge og England. Omtrent halvparten af de gotlandske kjøbraænd, som kom til Lynn og Hull, tog del i den.

II.

Forbindelsen mellem Norge og Gotland er meget gammel. Allerede ved slutningen af den ældre jernalder synes Nordmændene at have seilet til Nederlandene og til England^; usandsynligt er det da heller ikke, at de ogsaa har besøgt Gotland, Østersøens handelscentrum. Først i Vikingetiden begynder dog den sikre forbindelse. Nordmændene, som fra det 8de aarh. af stadig besøgte Irland, niodtog der et sterkt indtryk af Irernes eiendom- melige kunst og især af deres ornamentik. Dette gav sig udslag i en eiendommelig norsk-irsk blandingsstil, som udviklede sig i det vestlige Norge og derfra gjennem handel og skibsfart synes at have udbredt sig til Got- land'^. Norske vikinger kom ofte til Gotland — vel baade for at røve og for at handle — . Og. det gotlandske sagn fortæller, som bekjendt, at Olaf den hellige paa sin flugt til Rusland lagde til ved Gotland og kristnede flere af indbyggerne^.

I Vikingetiden var Østlandet endnu Norges økono- miske midtpunkt. Der fandtes landets eneste handels- stæder, Skiringssal og Tunsberg. Derfra gik skibsfarten mod syd gjennem Øresund til Østersøen og Gotland.

Se I. Undset: „Fra Norges ældre jernalder" i ,.Aarbøger for

Nordisk Oldkyndighed" 1880, s 141 og 182.

Sophus Muller: „Dyreornameiitiken i Norden", i A arb. f. Nord.

Oldk. 18SU (se især s. 294 1'.).

Gnta Saga k. 3; jfr. 01. s. helga; Heimskr. k. 193 og S. Bugge

i „Runverser-' s. 290 f.

170

ALEXANDER BUGGE.

Om Olaf den helliges søskendebam St. Halvard fortælles saaledes, at han engang som handelsmand seilede til Gotland ^ Denne forbindelse raellem Østlandet og Grot- land har vistnok fortsat sig gjennem hele middelalderen. Fra slutningen af det llteaarh. blev Bergen hoved- sædet for handelen mellem Gotland og Xorge. Bergen var for Xorge, hvad Yisby var for Østersøen, midtpunktet for al handel og rørelse. Tørfisken, som fra Lofot- fiskerieme bragtes til Bergen, lokkede fremmede fra alle kanter til byen. Thi tørfisk, som endnu i Sydeuropa er katholikemes almindelige fastemad, brugtes i middelalderen over hele Europa. Bergen blev derved en af de vigtigste handelsstæder ved Nordsøen, og blandt de fremmede, som tidligst indfandt sig, var Gotlændingerne. De danske korstogsfarere, som i 1191 besøgte Xorge, siger om Ber- gen: „Den er pa grund af sin magt og velstand den første by i landet. Den er meget folkerig og har munke- og nonneklostere. Der findes en saadan mængde tørfisk der, at det overgaar alt maal og tal. Der vil man kunne se en mængde folk, som alle vegne fra strømmer til, Irlændere, Grønlændere, Englændere, Tyske, Danske^ Svenske, Gotlændinger og endnu mange andre, som det vilde være for vidtløftigt at opregne."^ Gotlændingerne pleiede altsaa allerede i det 12te aarhundrede at besøge Xorge. Deres skibsfart og handel paa Bergen ned gjen- nem det 13de aarhundrede kan vi desværre ikke følge, Tlii i Norge er der af gamle brevskaber vedrørende næringslivet bevaret yderst lidet, — og paa Gotland slet

' Mon. hist. Norvegiæ, udg-. af G. Storm, s. !.'>.'> (Acta San etl

Halvardi).

Se skriftet ,.De profectione Danorum in terram

san et am", u(\g. i Langebecks „Scriptore8** V; jfr. Munch,

,.Det norske Folks Historie-', 3, s. 22.') ff.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 171

intet. Det er i udenlandske arkiver, vi maa søge vore oplysninger. Af et enkelt sted i Haakon Haakonssøns saga ser vi dog, at Gotlændingernes handel paa hans tid, saa langt fra at være ophørt, snarere havde tiltaget og var øget. Det er i anledning af den store brand i Bergen 1248. Fra en anden, men ganske sikker kilde ved vi, at der ved denne leilighed laa over 200 skibe ude paa Vaagen ^ Haakon Haakonssøns saga fortæller, at der blandt disse var mange kugger, som var komne fra Gotland^. Flere oplysninger om forbindelsen mellem Norge og Gotland i det 13de aarhundrede har vi dos- værre ikke. Men fra begyndelsen af det 14de aar- hundrede begynder kilderne at flyde rigeligere. Det er især de engelske toldruller, som skaffer os nye oplys- ninger. De viser, at Guterne havde kastet sig over en ny næringsgren, nemlig handelen mellem Norge og Eng- land. De fleste af de gotlandske kjøbraænd, som nævnes^ i toldrullerne, stod ogsaa i forbindelse med Norge. De hentede tørfisk og tran i Bergen og fiskede sild udenfor Bohuslen. I Bergen liar Gotlændingerne tydeligvis havt sine vareoplag og et fuldstændigt handelsfaktori. I gaar- den „Guldskoen" havde de bl. a. sine boder. Den 10de nov. 1305 kom der, som nævnt, til Lynn et skib til- hørende Simon Rusk fra Gotland, med varer for Simon Rusk, Simon Morp, Aslacus og Eynerus. Varerne: tør- fisk, tran og gjedeskind, tyder paa, at skibet kom fra Norge, fra Bergen. Derpaa tyder ogsaa skibets navn Goldscobusce („Guldskobussen"); det maa betyde „bussen fra gaarden „Guldskoen" i Bergen". En Got- lænding nævnes ogsaa i 1316 som gaardeier i Bergen.

^ Matthæus Parisiensis V s. 30 (i Rer. Brit. medii ævi scrip-

tores). -^ Håkonar saga Håkonarsonar (Ungers udg.) k, 287 (2G0).

172

ALEXANDER BUGGE.

Mandens navn var Einar gotneski (d. e. den got- landske^); det er vistnok efter ham „Einarsgarden'* er opkaldt. Han er vel ogsaa samme person som den Einar (Eynarus), der i 1305 førte varer til Lynn i „Guldsko- bussen". Denne Einar gotlandske maa have været en anseet og indflydelsesrig mand i Bergen. Thi retter- boden af 1316 om kjøbstævne^ bestemmer, at Einar gotneski sammen med 7 andre mænd skal have for- kjøbsret paa alle udenlandske mænds varer, som kommer til Bergen. Af disse otte er Einar alene udlænding; de andre er norske (deriblandt en fra Hjaltland). Man maa vel deraf slutte, at Einar har faaet borgerret i Bergen. Om Einar ved vi ellers intet. Hans gaard om- tales ofte; den maa have været temmelig stor og vid- løftig. Thi Bergens lagmand havde kontor der og tyske kjøbmænd sine boder ^. Ogsaa den store gotlandske kjøbmand Sigleif eller Selef (Susse)* drev stadig handel paa Bergen og havde vistnok en afdeling af sin forret- ning der, om han end selv boede i Lynn. I 1305 kom der to gange et skib til Lynn ved navn Selefsbusce (Selefsbussen) med tørfisk, tran og tømmer. Skibet førtes den ene gang af Olav us Lung de Norwegia og an- den gang af Johannes Lung de Norwegia. Olaf Lange var en anseet kjøbmand i Bergen. Han nævnes foruden flere gange i toldrullerne ogsaa i retterboden af 1316 (Olaf r langr) som en af dem, der fik forkjøbsret paa fremmede varer. Forholdet mellem Olaf Lange og

^ Muligt er det ogsaa, at Einar har været en Nordmand, som handlede paa Gotland. Navnet findes i Sverige (En a r), men er ikke paavist paa Gotlapd.

^ Norges gamle love 3, s. 122.

^ D. X. I n. 101 og 122 (s. 111).

"* Se nedenfor.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 173

Sigleif er uklart. Men den omstændighed, at Selefs-^ bussen kommer til Lynn to gange i samme aar (i juli og i november) ført af to forskjellige mænd, synes at tyde paa, at ingen af disse to har eiet skibet, men at de har ført det for Selef.

Ligesom Hanseaterne saaledes havde ogsaa Guterne handelsforbindelser ikke blot med Bergen, men ogsaa med det sydlige Norge. De drev, som før nævnt, silde- fiske paa Bohuslenskysten. I dette deltog bl. a. Selef; den engelske konge skyldte ham saaledes engang 73 i for 20 last norsk sild^ Ogsaa Sørle og Martin fra. Gotland deltog sandsynligvis i sildefiskerierne udenfor Bohuslen. Thi baade de og Selef kom til England i Broder Osbertus fra Vikenes skib. (Broder Osbertus har vel hørt hjemme i Dragsmark kloster). Det er værd at lægge merke til, at Broder Osbertus kom til England adskillige gange, og næsten stadig bestod hans last af sild. Derimod fører baade Sørle og Martin gotlandske varer (nemlig voks) i hans skib til England. Man kan deraf slutte, at disse kjøbmænd er komne til sildefiske- rierne i sine egne skibe med en ladning af voks og andre varer fra Østersøen. Disse bar de saa dels solgt i Norge og dels paa fremmede skibe udført videre til England. Sit eget skib har de ladet med sild og er seilet dermed enten til Gotland eller kanske til Rusland 2; (at de ogsaa

^ Ancient Petitions n. 3662 (i Public Record Office i London).

Iflg. Rogers „History of Agriculture and Prices in England"

(I s. 641) solgtes sild i England pr. tusen (d. e. 1200); et

tusen kostede mellem 1260 og 1370 5 — 7 s. '^ Man kan af toldrullerne se, at det ofte hændte, at en kjøb-

mand havde varer paa et skib og dog ikke selv fulgte med.

Det almindelige var dog, at kjøbmanden fulgte sine varer.

174

ALEXANDER BUGGF.

stod i forbindelse med Rusland, derpaa tyder den voks^ som de indførte til England).

Ogsaa paa Tønsberg drev Gotlændingeme handel.

I Tønsbergs gamle kirke fandtes der en nu forsvun- den gravsten, hvorpaa der stod: Hie loeo tumulati duo Gutenses, ambo fratres, unus vocatus Olaus et alter Botolfus. (Her er begravet to Gotlændinger, begge brødre; den ene hed Olaf, den anden Botolf^). Stenen er antagelig fra det 14de aarh. Ved disse to brødre maa vi uvilkaarlig tænke paa de i toldruUerne nævnte Olauus og Bothulphus fra Got- land, som begge drev handel paa England og Norge for- uden ogsaa paa Flandern og Wismar. Gravstenen viser ialfald, at Gotlændingeme ogsaa havde forbindelse paa Tønsberg.

Nordmændene har visselig ned gjennem middel- alderen drevet handel paa Gotland. Derom har vi dog meget faa efterretninger bevaret. Næsten det eneste, som minder derom, er navnet Gaut, der saa ofte nævnes i de engelske toldruller. Thore, Hamon, Oderus og Ernaldus le Gaut (ell. le Qwyte z= oldn. hvitr, hvid), Ni- cholaus, Thore og Olof Smerelichir, som ligeledes synes at være Bergensere, er førere af skibe ved navn Gaut (Gauter). Johannes Gaut, der kom til Lynn 7 febr. 1307 med sild i la Katerine, synes snarere at være Gute end Nordmand. Gotlænding er ligeledes Simon Rout, der i 1305 kom til Lynn i „le Gaut.** Ellers synes ordet Gaut udelukkende at være anvendt paa norske; det betyder, som nævnt, „én, der farer paa, driver han- del paa Gotland". Af det foregaaende kan man slutte, at det mest var Bergensere, som seilede paa Gotland.

^ N, Nicolaysen: „Xorske Fornlevninger" s. 188.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

175

Ogsaa fra Tønsberg foregik der dog lidt skibsfart did^ Paa St. Olafsklostrets gamle tomt i Tønsberg er der fundet en marmorgravsten fra omkr. 1350. Indskriften paa den læses saaledes : Her . ligger . Ormer . Si- munersun . vndir . steini . nidr . Gud . signi . sal . hans . Hermunder . keypti . mik . i . Got- land e. Denne Hermund maa være Herraund Bergssøn, der var en anseet mand i Tønsberg meil. 1350 og 1360, og som altsaa har drevet handel paa Gotland^. Mange af de Guter, som seilede til England og Norge, maa have været rige og anseede folk, kjøbmæ^nd i det store. Vi ser dem hvert aar komme til England med varer baade i ét og flere skibe. Vi ser dem staa i forbindelse med hele Nord-Europa: Rusland, Sverige, Hansestæder, Flandern og Norge. Mange af dem opnaaede ogsaa ære og anseelse i udlandet. Vi har hørt om Einar den gutniske, der blev en af de mest formaaende kjøbmænd i Bergen.

Den betydeligste af alle de gotlandske kjøbmænd, vi kjender, var dog Sigleif (Selef ell. Siglavus) eller, som han ogsaa kaldes, Selef Susse 2. Hans navn opføres ofte i toldrullerne fra Lynn, hvorhen han indførte varer baade i egne og i norske skibe. Sin hovedforretning havde han i Lynn. De andre gotlandske kjøbmænd kjen- der vi kun af navn. Men Sigleif hører vi ofte om baade i engelske og i norske brevskaber fra denne tid. Først er det en sag, han havde med to tyske kjøbmænd, som var bosatte i London, Hildebrand fra Neuhofen (de Noua Guri a) og Hildebrand Sundermann (de socie-

Foreningen til Norske Fortidsmindemærkers Bevaring (1877)

s. 24 f. ^ Betydningen af tilnavnet Susse er ubekjendt.

176

ALEXANDER BUGGE.

tåte illorura mercatorum de Allemannia qui habent domuni in ciiiitate nostra Londoniensi que Gildhalle(!) Teutonicorum vulgariter nun- cupatur), Noget kobber, som tilhørte disse kjøbmænd^ var i Tyskernes hus i London stjaalet af norske røvere (depredatores de Norvvagia). Det veiede 7910 pund og havde en værdi af 80 I. Hvordan det er gaaet til, at de norske „røvere" er komne i besiddelse af saa meget kobber, fortælles ikke. De maa paa en eller an- den maade have bemægtiget sig det og være seilet der- med til Lynn, hvor de solgte det til Sigleif Susse. I Lynn lagde nu nogle borgere, uvist af hvilken grund^ beslag paa kobberet. Det er i den anledning, vi hører om denne sag, i et brev fra den engelske konge-. Bre- vet er fra 10 juli 1307. Kongen befaler i dette brev^ at borgerne i Lynn skal udlevere kobberet igjen, da Sigleif Susse har stillet sikkerhed for, at han vil staa til regnskab for det ligeoverfor kongen og de to tyske kjøbmænd.

Vi skulde jo nu tro, at vi var færdige med denne sag, — men langtfra. Der maa være kommet nye for- viklinger mellem Sigleif og de to Hildebrander; og som altid i England tråk sagen i langdrag. Vi hører om den paany den 20de september 1312 2. Siglawus Susse fra Gotland sætter i sit sted to Englændere for at møde i retten „ Kings Court" i en sag angaaende noget kobber, som der gjøres krav paa fra Hildebrand de Nova Curia og Hildebrand Sundermann. Men endnu blev ikke sagen afgjort. Thi 28de februar hører vi om den paany*. Da

' Glose Rolls, no. 1*29. Anno 3.j, Edward I, (i Record Office). '^ Calendar of Close Rolls. Edward II, 1307—1313, s. 551. ^ Do. do. s. 509.

GOTLÆNDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

177

skulde den fore i „Court of Chancery". Det ser ud, som om Tyskerne tilslut har ladet sagen falde. Vi har et brev fra Sigleif — vistnok fra den tid — hvori han beder kongen om at faa" være fri og kvit i denne sag, da de to Hildebrander nu i femten dage ikke har svaret paa kancelerens skrivelse ^

Imidlertid maa Sigleif stadig have gaaet fremover i anseelse og velstand. Det var skibsfarten paa Norge, som skaffede han; hans rigdom. Han havde, som nævnt, vareoplag og skibe i Bergen og deltog i de store silde- fiskerier ved Bohuslenskysten. Vi har saaledes be varet et udateret bønskrift til den engelske konge, hvori han beder om at faa betalt dennes gjæld til ham^. Gjælden bestod i 75 i 16 s. 2 d., som kongen skyldte ham for omkostninger (antageligvis proviantering) ombord paa ski- bet „Cristofre", og i 73 i 6 s., som man skyldte ham for 20 last sild fra Norge^.

De første gange vi hører om Sigleif Susse, kaldes han bare „kjøbmand fra Gotland". Siden maa han have faaet borgerskab i Lynn. Thi i de to sidstnævnte bøn- skrifter kalder han sig: „ Kongens kjøbmand og borger i Lynn". Ja Sigleif maa være bleven en af de mest an- seede og indflydelsesrige kjøbmænd i Lynn; han op- traadte endog engang som kongelig gesandt. Under Ed- ward II og Haakon V havde der stadig været strid og fiendtligheder mellem Nordmændene og Englænderne. Skipperne og kjøbmændene klagede over forurettelser og overgreb. Ofte kom det til blodige slagsmaal; en tidlang truede det endog med aaben krig^. Den engelske konge

^ Ancient Petitioiis (i Record Office) no. 860.

'^ Ancient Petitions n. 3602.

^ Se min af handling om „ Handelen mellem Norge og England".

Hist. Tidsskr. 3. R. V. J 2

178

ALEXANDER BUGGE.

søgte ofte at mægle fred. Saaledes sendte han i 1316 tre kjøbraænd over til Norge for at faa istand en ven- skabelig overenskomst^. Kjøbraændenes navne var Ber- nardus Barran, Siglawus Sussi og Johannes de W al ton. Kjøbmændene kom over til Norge i løbet af sommeren og overrakte kong Haakon sine breve. Denne sammenkaldte et møde mellem de engelske og norske kjøbmænd for at drøfte de gjensidige klager over foruret- telser og tab. Men det viste sig, at Englænderne ikke havde tilstrækkelig fuldmagt. De maatte derfor vende hjem med uforrettet sag. Kong Haakon skrev i anled- ledning af dette et temmelig kjøligt brev til den engelske konge og sagde, at han vilde vente, til der kom gesandter med ordentlig fuldmagt. Først flere aar efter blev der sluttet endelig fred mellem Norge og England. — Om Sigleif Susse hører vi intet mer. Han er sikkerlig død som borger i Lynn.

Der er et spørgsmaal, som paatrænger sig en un- der alt dette. Har de gotlandske kjøbmænd, som bosatte sig og drev handel i Norge og England, været medlem- mer af den tyske Hansa? I Brugge, hvor Tyskerne fra gammel tid af havde sin Hansa, maatte det have sine store fordele for Gotlændingerne ogsaa at være medlem- mer af denne. Men i England og Norge var det en anden sag. Did kom Guterne ligesaa tidlig som Hanse- aterne. De fik sig paa egen haand sine privilegier og breve. Paa lignende maade havde i Bergen Englænderne sit eget handelsfaktori, sine gaarde og boder. De dan- nede en egen fremmedkoloni. Det samme var vist til- fældet med Gotlændingerne. Naar Einar gotneski næv- nes i retterboden sammen med bare norske mænd, synes

^ Patent Rolls, anno 9, Edward II; (brevet er dateret I2te april).

GOTLÆNDNIGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE.

179

<let ialfald at tale for, at GotlændingerDe i Bergen ikke betragtedes paa samme maade som Hanseaterne. Og det samme var, tror jeg, tilfældet i England. Det var jo ikke Hanseaterne alene, som havde sine faktorier og „kontorer" i de engelske byer. Plamlændere, Italienere, ja selv Sydfranskmænd havde det samme. Sigleif Susse hørte ialfald ikke med til Hanseaternes forbund. I sagen mellem ham og de to Hildebrander siges de to sidste at tilhøre societas mercatorum de Al em an ni a, me- dens Sigleif kaldes mercator de Gutlandia. Og siden blir han borger i Lynn, ja kongeligt sendebud til Norge.

Jeg tror i det hele, at der rundt om i Norden før Hanseaternes tid fandtes et rigt udviklet handelsliv, en kjøbmandsstand med rigdom og anseelse og udviklede in- stitutioner. ,,Konge speilet" og den gammelnorske sel- skabsret viser det tydeligt. En saadan udvikling kunde ikke afbrydes og knækkes med engang. Først ved midten af det 14de aarhundrede, efter den Sorte død, var det, Hanseaterne vandt herredømme i Norden.

Jeg tror heller ikke, at Hanseaterne i den første halvdel af det 14de aarhundrede var herrer over Nord- Europas handel. Visby var endnu, næst efter Lubeck, Østersøens vigtigste handelscentrum. Og handelen der var, som jeg i det foregaaende har søgt at vise, slet ikke bare i Tyskernes hænder. Ved Nordsøen laa Brugge, Nord-Europas største og rigeste handelsstad. Hollænderne og Friserne, der ikke tilhørte den tyske Hansa, drev livlig handel og skibsfart, — som det bl. a. fremgaar af de engelske toldruUer. Og i England ser vi det samme. Italienerne drev endnu sin store uld- handel der og var financielt landets herrer. Toldrullerne fra London viser os, at der til denne stad kom en broget

12*

180

ALEXANDER BUGGE.

mængde af fremmede: Italienere, Hollændere, Fransk- mænd og Tyskere. De fleste skibe, som i slutningen af Edward I's regjeringsaar kom til Lynn, var flamske eller hollandske, som no. to kommer Tyskerne ; dernæst en talrig skare af andre: Gotlæpdinger, Nordmænd, Nord- franskmænd o. s. v. Den tid skulde komme, da Hanse- aterne blev Nord- Europas handelsherrer; men derfor maa man ikke glemme, at dette ikke altid har været saa.

MINE ERINDRINGER FRA NORGE,

G. NORMAN. MEDDELT AF T. H. ASCHEHOUG.

Min Ven Professor Aschehoug, med hvem jeg har liavt mange Samtaler om Forholdene i Norge i Begyndelsen a,f dette Aarh undrede, da jeg besøgte Landet, og om de Personer, med hvem jeg der kom i Berørelse, har op- fordret mig til at nedskrive et og andet af hvad der har fæstet sig i min Erindring fra den Tid, og jeg har beslut- tet mig til at gjøre et Forsøg, uden store Porhaabninger om at være istand til at levere noget, der kan være af Interesse for ham eller andre. I ethvert Fald kan jeg ikke gjøre nogen Skade derved, om det end kan hænde, xit jeg gjør lidet eller intet Gavn.

Før jeg begynder mit Arbeide, bør jeg imidlertid oplyse, hvem og hvad jeg er. Dette vilde være unød- vendigt for 50 Aar tilbage, men nutildags maa mit Navn være saagodtsom glemt i Norge. Jeg nedstammer fra en Kjøbmandsfamilje, som i flere Menneskealdre ikke alene havde betydelige Forbindelser med Norge, men endog sin væsentlige Forretning med dette Land. Forbin- delsen existerede i ethvert Fald i min Oldefader, Richard Norman 's Tid. Denne omtales i en londonsk Veiviser fra 1740 som Kjøbmand, boende i Blackfriars og døde omkring 1750. Han efterfulgtes i Forretningen af min Bedstefader, James Norman, som døde i 1787 efter først,

182

G. NORMAN.

saavidt jeg ved, at have overdraget Forretningen til sine Sønner, George og Richard. Den sidste traadte snart ud af Firmaet, og den første, min Fader, førte Forret- ningen alene til omkring 1822, da han overgav den til sine to ældste Sønner, Richard og mig, som under Fir- maet G. Norman & Søn (min Fader havde velvillig laant os sit Navn) drev den sammen til 1830.

Tidlig i dette Aar døde min dyrebare og uforglem- melige Fader. Jeg var da ugift, og da Forretningens Udsigter var alt andet end lovende, og jeg desuden eiede en Formue, der var fuldt tilstrækkelig for mine Fornø- denheder, tråk jeg mig ud af Forretningslivet efter at have sørget for, at min omtalte Broder kom ind i et agtet Firma, D'Hrr Sewell, en Ordning som jeg antog vilde være til Fordel for begge Parter.

Vort Huses Forretninger bestod væsentlig i at mod- tåge Tømmer og Planker i Consignation, men leilighedsvis ogsaa i Kjøb for egen Regning, og dette var især Til- fælde med hvad der leveredes fra Hafslund Brug under dets paa hinanden følgende Eiere, Holter, Wessel og Rosen- krantz, med hvem vi havde mange og vigtige og for begge Parter fordelagtige Forretninger. Jeg formoder, at Peder Holter havde den største Formue, som kjendes i Norge i de sidste to hundrede Aar. Han var Eier af Hafslund^ Borregaard, Ljan og Gahn. Naar han opholdt sig i Chri- stiania, boede han, saavidt jeg ved, i det store Hus, som jeg erindrer fra 1826 som Hotel du Nord. Jeg eier et Miniaturportræt af Peder Holter, som raaa have lignet Originalen meget. Jeg betvivler, at Bernt Anker nogen- sinde var saa rig, da han med uhyre Eiendomme altid var i Gjeld.

Vort Hus besørgede ogsaa Assurancer, Afskibning af Varer og Modtagelse af Remisser. I mange Tilfælde

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

183

raaatte vi, for at opnaa Forretninger, give store Forskud, hvis Tilbagebetaling beroede paa Salg af Ladninger, der altfor ofte ikke dækkede dem.

I det hele førtes imidlertid Forretningen med meget Held indtil Krigen med Danmark i 1807. Den levede dog igjen op med den saakaldte Lieence-Handel, og efter Fredsslutningen i 1814 blev den atter meget betydelig. Forhøielsen af Trælasttolden i England i 1814 og senere Aar gav den et skjebnesvangert Stød, og jeg kan idethele sige, at fra den Tid, da jeg først begyndte at deltage i Forretningslivet, til jeg endelig drog mig ud af det, var Resultatet af vor hele Drift snarere Tab end Gevinst. Jeg takker Gud, at det ikke, som det let kunde gjort, gik endnu værre.

For at vise, hvor betydelige vore Forretninger var, kan jeg omtale, at vi omkring 1815 i Løbet af 1 Aar betalte mere end 100,000 i i Told, og at vi paa en Gang var Eiere af Sanne og Soli og af Eidsvold.

I Begyndelsen af Aarhundredet og nogen Tid efter var næsten alle Forretninger med det sydlige Norge i Hænderne paa 4 Huse i London. Disse var Wolff Æ Dorville, Sewell & Neek, min Fader og Boulton & Baker, Efterfølgere af Collett & Gram.

Nu et Par Ord om mig selv. Jeg blev født i Brom- ley og efter at være forberedt paa en liden Privatskole, kom jeg til Eton i 1805 og forblev der til 1810. Af græsk og latin, de eneste Lærefag der, lærte jeg lidet, men desto mere Cricket, Boldspil og andre legemlige Idrætter, i hvilke alle jeg opnaaede stor Færdighed. I April 1810 begyndte jeg at arbeide paa min Faders Contor.

Før jeg slutter disse personlige Meddelelser, bør jeg omtale, at jeg i 182 L blev en af Direktørerne for Eng- lands Bank og vedblev som saadan, indtil April Maaned

184

G. NORMAN.

i indeværende Aar. I 34 Aar var jeg ogsaa Direktør for Brand- og Livsforsikringsselskabet ,,The Sun", hvis førstnævnte Afdeling længe var den største i sit Slags i England. Resten af min Tid siden 1830, da jeg giftede mig, har været udfyldt af en Landgodsbesidders Pligter. hvilke i England optage eller kan optage en hel Del Tid.

Jeg gaar derefter over til at meddele, hvorledes jeg kom til at stifte personligt Bekjendtskab med Norge. Fra mine tidligste Aar hørte jeg min Fader tale om Norge. Han havde været der to Gange mellem 1780 og 90. Fra Tid til anden havde flere Nordmænd, hvori- blandt Statsraad Eosenkrantz, Carsten Anker og Marcus Pløen, besøgt os i Bromley, men i 1814 fandt en særlig mærkelig Begivenhed Sted. Af Prins Christian Frederik var Carsten Anker bleven sendt som hans Gesandt til den engelske B;egjering. Han blev ikke diplomatisk mod- taget og var derfor ikke fritaget for Arrest. Nu traf det sig, at han, foruden en Gjeld paa over 2000 I til min Fader, som han sagdes at have betalt til den danske Stat, efter- kommende det af den danske Regjering udstedte Dekret om Konfiskation af engelske Undersaatters Eiendom, skyld- te en Mand ved Navn Atkinson henved 14,000 ;f. Af denne Mand blev han belagt med Arrest, og nu var Spørgsmaalet, om det lod sig gjøre at skaflFe ham løs.

Ved denne Tid var der to norske Herrer i England, der var vore gode Venner, Jørgen og Broder Knudtzon fra Throndhjem. De var meget ivrige Patrioter og stærkt antisvensk sindede. Min Fader og jeg delte dette Stand- punkt, Det stred imod vore politiske Sympathier, at et Folk uden sit Samtykke skulde overdrages til en fiendt- lig Magt. Følgen af alt dette var, at min Fader gik i Borgen for Carsten Anker og senere fik sluttet et Forlig om Fordringens Betaling med 7000 i, for hvilken

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

185

Sum, saavelsom for den Sum, han før havde tilgode, han tog Pant i Eidsvold Gods. Man havde i senere Aar det Haab, at enten Kronprins Carl Johan eller Prins Christian Fre- derik, siden Christian 8 af Danmark, vilde tilbagebetale disse Penge, der var udlagte for at beskytte Norges Ære. En Henvendelse derom blev gjort til begge, til den sidste, da han besteg Thronen, men paa begge Steder forgjeves. Jeg maa bemærke, at min Broder og jeg efter Carsten Ankers Død tog Eidsvold Gods i Besiddelse og indfriede en Gjeld til Regjeringen, antageHg 50,000 eller 60,000 Spd., der paahvilede Godset.

Dette var en uheldig Spekulation. Eiendommen gav os aldrig nogen Indtægt og blev, da vi adskiltes, overdraget til min Broder, som senere solgte den. Vort hele Tab ved denne uheldige Affære kan neppe have beløbet sig til mindre end 15,000 S, og sandsynligvis var det meget større.

Den store Fordring paa Carsten Anker var blot en af mange, som min Fader havde i Norge, og endelig blev det nødvendigt, at jeg gjorde en B;eise did, for at søge at frelse saameget som muligt af en hel Del Fordringer, der ikke beløb sig til mindre end 70,000 £.

Saaledes kom jeg til at gjøre min første B;eise til Norge i April 1819. Mine Reisefæller var Marcus Pløen, hvis Hjelp jeg vidste vilde være mig nyttig ved mit meget vanskelige Hverv, og en engelsk Herre, Mr. Herbert Gal- ton, som snart skiltes fra mig. Han var Fader til den nulevendc Mr. Douglas Galton, bekjendt som fremragende Videnskabsmand.

Vi gik i Harwich ombord i et Paketskib fra Gøte- borg, en elendig Slup paa 60 — 70 Tons, og blev sat iland i Tromøsund, hvorfra vi reiste til Arendal og Chri- stiansand og derfra tilbage igjen samme Vei og videre til

186

G. NORMAN.

Christiania, idet vi besøgte alle mellemliggende Byer. I Christiania opslog jeg mit Hovedkvarter og foretog der- fra Reiser, naar Forretningerne krævede det, til Dram- men, Moss, Skien, Fredrikstad og Fredrikshald. Jeg kom første Gang til Christiania strax efter den store Ildebrand, som havde herjet Byens Bordtomter og forvandlet dem til en Askehob. Det sagdes, at det Ankerske Fideikommis mistede saameget som 100 Skibsladninger Planker. Det- te antager jeg dog maa have været en Overdrivelse.

Jeg forblev denne Gang i Norge til Deeember Maaned og var der det følgende Aar 1820 i et lignen- de Tidsrum paa omtrent 8 Maaneder. Der var den Gang intet respektabelt Hotel i Christiania. Et der holdtes af Castens, var meget daarligt, og jeg opslog mit Kvarter

hos Skipper Schou i , hvor jeg traf og boede sammen

Mr. Myer Myers, en Amerikaner, som var kommet til Norge i samme Slags Ærinde som jeg, hvilket jeg siden vil komme til at omtale nærmere. Han er endnu ilive.

Paa min B,eise i 1820 havde jeg Følge af Mr. J. W. Cowell (nu død), der for 20, 30 Aar siden pleiede at besøge Norge for at fiske.

Af hvad jeg har sagt eller kommer til at sige, maa det ikke sluttes, at der ikke var rige Folk i Norge paa den Tid. Selv i den værste Tid, ved Krigens Slutning og nogle Aar efter, havde min Fader store Beløb af norske Penge i sine Hænder, hvormeget erindrer jeg ikke — maaske fra 50,000 — 100,000 ;(. Jeg husker godt, at jeg var hjertelig glad, da det hele var tilbagebetalt, da jeg frygtede, at der kunde opstaa Vanskeligheder, om vi hav- de beholdt Pengene, og de var blevne fordrede tilbage uden tilstrækkeligt Varsel, hvad der engang hændte med Haagen Mathiesen, der beordrede 10,000 i paa en Gang anbragte i engelske Statspapirer, som han saaledes erholdt

MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 187

til en Kurs af 56 for 3 7o Obligationer. Didrich v. Cap- pelen i Skien, P. A. Heuch i Kragerø og Marcus Pløen havde til sine Tider store Summer hos min Fader, og han havde mange mindre Kreditorer.

I Aarene 1823—24—25 kom der nyt Liv i Han- delen, og efter Krisen i 1825 havde mit Hus nye, paa Forskud fra den seneste Tid beroende Fordringer paa Norge, der saaledes blev en Tilvext til det forviklede Mellemværende af tidligere Datum. Dette bragte mig igjen til Norge med min Broder Henry for et Tidsrum af omtrent 3 Maaneder i 1826 og atter i 1828 for nogle Uger. Heri bestaar mit personlige Bekjendtskab med Norge, hvilket jeg erkjender at have forklaret med en Vidløftighed, der smager stærkt af Egoisme. Dog tror jeg, at det meddelte indeholder noget af Interesse; i ethvert Fald var det nødvendigt som en Slags Fortale til, hvad der vil komme efter.

Det som jeg nu agter at nedskrive, vil blive af en noget broget BeskafFenhed, da det imellem vil forekomme, at jeg efter at have behandlet et Emne, indtil jeg ikke har mere at sige om det, og er gaaet over til et andet, kan komme paa noget nyt vedkommende det første, hvil- ket jeg da uden Betænkelighed anfører, om det end kom- mer paa et Sted, hvor det egentlig ikke hører hjemme. Det er ligesaa langt fra min Hensigt, som det ligger over min Evne, at levere en fuldendt literær Compo- sition.

Jeg gaar nu over til en Fremstilling af Norges øko- nomiske Stilling paa den Tid, da jeg besøgte Landet. Den kunde neppe have været værre uden i et af Krig herjet Land. En Række af Ulykker havde truffet det. Mange af dets Handelsskibe var høist grusomt og uretmæssigt blevne røvede i 1807. Nogle kjøbtes eller

188

G. NORMAN.

byggedes, da Licence-Handelen begyndte, og der var forholdsvis heldige Konjunkturer for Skibsrhederiet ind- til Fredsslutningen. Da faldt Fragterne, Skibene blev næsten værdløse og mange solgtes i England til Op- hugning.

Skoveierne led under de lave Priser paa Trælast og Exportørerne under den enorme Trælasttold i Eng- land og den almindelige Synken af Friserne. Som Exem- pel kan tjene, at 120 12-Fods 3-Toms Planker, som i 1809 var omkring 80 =f værd, leverede i London, i 1830 kunde kjøbes for 30 rf.

Faste Eiendomme — Jord og Huse — var blot salgbare til saa yderlig nedsatte Priser, at Panthavere saavelsom Eiere var udsatte for umaadelige Tab, dersom de nødtes til at realisere deres Eiendomme.

Den danske Regjering havde fulgt den daarlige Skik at udlaane Penge paa fast Eiendom, antagelig i Haab om derved at kunne opelske industriel Foretagsomhed, da der ikke krævedes høiere Rente end 4 %.

Et andet ødelæggende Onde var i Norge Forholdet med Papirpengene. Den gamle danske Courant var ble- ven afløst af Rigsbanksedlerne, begge var faldne til en ruinerende lav Kurs og tiltrods for det Slags Erstatning, som Loven havde bestemt, tabte Folk, hvis eneste Eien- dom bestod i Penge udlaante paa fast Pant, enten alt eller ialfald en stor Del af hvad de før havde eiet.

Oprettelsen af Statsbanken var, skjønt den tilsidst skafifede Landet en Papirmynt, der i Soliditet kunde maale sig næsten med ethvert Lands i Verden^ fra først af en meget tung Byrde. Aktierne gav i mange Aar intet Udbytte, og jeg kunde have kjøbt Aktier paa 100 Spd. for 50 paa en Tid, da den engelske Kurs var 10 Spd. pr. C Sterling. Med andre Ord, jeg kunde have faaet

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

189

for 5 I, hvad der nu er værd 40 eller 50 £. Jeg erin« drer, at jeg tænkte, at det vilde have været en god Spe- kulation at kjøbe Aktier, men jeg kunde ikke insistere paa dette ligeoverfor min Fader, som havde tabt og tabte en Formue og ganske naturlig vilde have kviet sig for at indlade sig i nye Spekulationer i Norge.

De udenlandske Kreditorers Stilling forulempede» meget ved de da gjeldende norske Love. Panthavere havde naturligvis Fortrinsret til den Sikkerhed, de havde faaet, men foruden disse blev de, som havde saakaldte chirographiske Fordringer, betalte fuldt ud, før Regnskabs- kreditorer fik noget. I den sidste Klasse var de frem- mede Kreditorer i Almindelighed, og som Følge deraf erindrer jeg neppe nogensinde at have modtaget nogen Divi- dende i et Fallit-Bo, uden i Tilfælde, hvor jeg havde særegen Sikkerhed. Naturligvis tog Udlændinger i senere Aar, da de havde lært at forståa Loven, de nødvendige For- sigtighedsregler, og jeg har ofte mødt i Forligelseskom- missionen for at afslutte Forlig om Tilgodehavende.

Næsten hele den Tid, der omfattede mine to første Ophold i Norge, var en meget betydelig Sag for Rot- ten, der afhang af Loven om Skyldner og Fordringshaver, Min Ven Myers, som Fuldmægtig for sit Hus i Norfolk i Virginia var don klagende Part og nogle Kjøbmænd i Drammen den anklagede. Hvad der stredes om, var Værdien af on Skibsladning Tobak paa omtrent 15,000 ^, rekvireret af indstevnte, for hvilket de havde forpligtet sig „en for alle og alle for en*'.

Det Spørgsmaal, der skulde afgjøres af Høiesteret, var om Sagen kunde betragtes som en Vexel-Sag. Ret- ten afgav en benegtende Kjendelse, og Myers opgav da Sagen, tabte sine Penge og forlod Norge. Betragtet som on simpel Kontrakts-Sag var hans Fordring naturligvis

190

G. NORMAN.

utvivlsom, men han ansaa det ikke for Umagen værd at forfølge den.

Morgenstjerne var den Advokat, som Mj^ers benyt. tede, og jeg tror, men ved det ikke sikkert, at J. A. Hielm førte Modpartens Sag. Jeg overvar undertiden Retsforhandlingerne og var ofte nærværende, naar der fandt Raadslagninger Sted mellem Mr. Myers og hans Advokat, hvorunder den sidste pleiede at gaa op og ned ad Gulvet og af og til tåge sig et Stykke Smør og Brød med en Dram til.

Jeg maa her bemærke, at Tilstanden i det nordlige og vestlige af Landet, i Throndhjem og Bergen, var meget bedre end i det sydlige. Med Hensyn til den førstnævnte By kan jeg tale af Erfaring, da min Fader havde mange Forbindelser der. Jeg tror, at de throndhjemske Kjøb- mænd forstod sin Forretning bedre end de østlandske. Desuden arbeidede Fiskehandelen, der var deres vigtigste Bedrift, under mindre ødelæggende Konjunkturer end Trælasthandelen.

Jeg kommer nu til at tale noget om mine person- lige Bekjendtskaber i Norge. Jeg maa dog strax gjøre opmærksom paa, at jeg kun ufuldkomment var istand til at deltage i en Samtale paa norsk. Jeg havde studeret Sproget under Pastor Kjerulf i London og efter at have opholdt mig i Landet en kort Tid, kunde jeg læse det med Lethed, men havde aldrig Anledning til at skrive det og forsøgte kun at tale det, naar det var absolut nødven- digt. I Christiania talte jeg engelsk til Herrerne og fransk til Damerne og dem af det mandlige Kjøn, der kunde dette Sprog og ikke engelsk. Faa Damer kunde tale engelsk. Jeg erindrer i Virkeligheden blot Fru Otto Collett som særlig dygtig i Sproget blandt dem, der ikke var engelske af Fødsel, hvilket var Tilfældet med Fru Keyser og Fru Duborgh.

MINE ERINDKINGER FRA NORGE. 191

Hvad mine Bekjendtskaber angaar, kan jeg sige, at jeg kjendte næsten hver eneste Kjøbmand fra Christiansand til Fredrikshald, begge Steder inclusive, men mere specielt Kjøbmændene i Christiania, Drammen og Skien, hvor min Fader havde de fleste Forbindelser og følgelig ogsaa de fleste og største Skyldnere.

De Forretninger, der førtes af norske Kjøbmænd i hine Tider, var af en meget enkel Beskaflfenhed. Nogle havde Sagbrug, til hvis Forsyning de (medmindre de selv havde tilstrækkelig Skov) aarlig kjøbte et vist Kvantum Tømmer, som de i Regelen oparbeidede til Planker. Paa disse modtog de Ordrer, hvis de kunde faa saadanne, hvis ikke gav de dem i Consignation, De exporterede ogsaa usaget Tømmer og Sparrer og importerede Korn osv. for sine Arbeidsfolk.

Nogle føiede Skibsrhederforretninger til deres øvrige Drift. Mange drev Skibsrhederi som Hoved-Forretning. Skibene var i B.egelen kun af tarvelig Beskafi'enhed og anvendtes fornemmelig i direkte Handel med fremmede Lande. Fragtfarten, i hvilken norske Skibe siden har vundet saa megen Udmærkelse, var da en næsten ube- traadt Vei. Nogle af de Skibe, som jeg kan erindre, var meget gamle. „Nikolay og Anna", der en Tid tilhørte det Ankerske Fideikommis, sagdes, saavidt jeg erindrer, at være 100 Aar gammelt og „Caroline Mathilde", der hørte hjemme i Skiensfjorden, ikke meget yngre.

Den tredie Klasse Forretningsdrivende, som jeg her behøver at omtale, var Butikhandlerne, som indførte og udsolgte Varer, baade af fremmed og indenlandsk Pro- fluktion. Jeg behøver blot i Forbigaaende at nævne Jernværkseierne, der var for faa til at danne en Klasse for sig. Fabrikeiere existerede saagodtsom ikke.

Forretningsmænd i Ordets høieste Betydning, vel

192

Cx. NORMAN.

hjemme i Handelsvæsenets Principer og rede til at føre deres Spekulationer og Capitaler ind paa nye Baner og dygtige til at beregne de sandsynlige Chancer for nye Foretagender, fandtes neppe. Pamiljen Heftye stod, anta- ger jeg, øverst i denne Henseende. Jeg kunde her ogsaa nævne Ernst Rohde, Liflænder af Fødsel, saavidt jeg ved, som efter at have drevet en- rot heldig Forretning, i en for ham selv uheldig Time lod sig forlede af Ærgjerrig- hed og Forfængelighed til at kjøbe Hafslund. Grisen i 1825 feiede ham væk, til stort Tab for vort Hus saavel- som for andre.

Den norske Handelsstand stod i den Tid idethele- taget ikke paa noget høit Dannclsestrin. Kjøbmændene havde fordetmeste gaaet paa Skole i England og skrev og talte vort Sprog, nogle meget, andre mindre godt, men deres literære Dannelse var ringe.

De var ogsaa gavmilde og gjestfri, og mange gjorde meget for sine underordnede.

En af de mest intelHgente af norske Kjøbmænd i min Tid var Peder v. Cappelen i Drammen, der virk- somt støttede Skolevæsenet og forøvrigt ethvert almennyt- tigt Foretagende. Han var Eier af Eidsfos Jernværk, hvor jeg har besøgt ham, saavelsom paa Augestad, hvor han i Regelen boede. Han havde en eneste Datter, gift med Pastor Ottesen.

Idet jeg slutter, hvad jeg har at sige om de norske Kjøbmænd, vil jeg blot tilføie, at skjønt min Fader tabte overordentlig store Summer ved dem, tror jeg dog, at de i Almindelighed var retskafne og ivrige for at betale sin Gjeld, naar de havde Midler til at gjøre det. Nogle sorte Faar kunde vistnok findes iblandt dem.

Jeg vil nu berøre det religiøse Standpunkt, der var det almindelige i de norske Byer. Der var nogle Voltair-

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

193

iaaere, men de materialistiske og metaphysiske Synsmaader, som mi gjøre saa megen Opsigt i Verden, var enten ukjendte eller betragtedes med Ligegyldighed. Geistlig- heden var, saavidt mig bekjendt, respektabel og respekte- ret, men Religionen tog man ikke megen Notits af. Af de høiere Klasser syntes de færreste nogensinde at gaa i Kirke, og jeg maa tilstaa, at jeg fulgte mine Venners Exempel. Jeg foretog mig om Søndagen det samme som paa andre Dage, skrev Breve, gjorde Visitter o. s. v. Dog erindrer jeg at have været i Christiania Hovedkirke ved en Leilighed, da jeg hørte Biskop Bech beskrive Kronprins Oskar som „Rigets Haab og Fremtidens Glæde".

I en By paa Vestlandet havde min Fader Handels- forbindelser med en høierestaaende Geistlig — jeg næv- ner hverken Navn eller Sted — . Da jeg fandt ham paa sit Contor en Søndag Formiddag, spurgte jeg ham, hvorledes han fik besørget sine Forretninger i Kirken. Han sva- rede, at han, da han havde sin Post at expedere, lod sin Kapellan forrette der. Han syntes at forudsætte, at der ikke kunde være noget paafaldende deri. Jeg haaber og tror, at der nu er en meget større Religiøsitet blandt de dannede Klasser, end i min Tid. Jeg er kommen til denne Slutning ved at lægge Mærke til, hvormeget større Plads dogmatiske og rituelle Spørgsmaal nu optage i Avi- serne, end Tilfældet var i Fortiden.

Jeg gaar nu over til at omtale nogle af mine Be- kjendtskaber inden Forretningsverdenen. De fleste af disse hørte hjemme i Christiania, som var mit Hovedkvar- ter, og hvor jeg deltog meget i det selskabelige Liv.

Den Familje, som jeg mest omgikkes, var General Haxthausens. Han var en interessant gammel Mand, som kjendte mange Mennesker og mange Ting og havde prø- vet meget baade af Medgang og Modgang i Livet og

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 13

194

G, NORMAN.

endog været under Anklage for Rigsretten. Mod mig var han altid overordentlig venlig og gjestfri. Han havde to indtagende Døttre, den yngste efter min Mening Christi- ania første Skjønhed. Hvorom Alting er, Lille Frogner vil altid være et Lyspunkt i min Erindring. Jeg har vistnok været der de hundrede Gange.

Siden jeg er kommen til at tale om Skjønheder, skal jeg bemærke, at af de ugifte Damer blev Karina Thrane, Datter af den daværende Eier af Borregaard, som ofte var at se i Hovedstaden, og Frøken Else Bech, Biskopens Datter, anseede for at staa i første Række blandt disse. Af gifte Damer havde Fru H. Falsen, skjønt ikke længer ganske ung, en meget høi Plads. Fru Thulstrup, Professorens Hustru, var i 1814 — 20 ikke længere ung, men ikke destomindre et indtagende Væsen — forstandig, talentfuld og elskværdig.

Idet jeg omtaler nogle af de Damer, jeg kjendte, maa jeg ikke glemme Kaja Lasson, Datter af Grev AVedels Agent, som boede paa Grini. Hun var ikke smuk, men havde en prægtig Stemme og var meget musikalsk. Jeg har mange Gange hørt hende synge baade i og udenfor hendes Hjem.

Familjen Haxthausen bragte mig i Forbindelse med deres Omgangskreds, Mansbachs, Dues, Sibberns, Kalten- borns og andre, som kunde regnes til Hoffet og Aristo- kratiet. Jeg kjendte ogsaa løseligt Løvenskiold, senere Statholder, og General Anker, tidligere Guvernør i Tran- quebar.

Statsraad M. G. Rosenkrantz havde jeg lært at kjende i England, og jeg saa ham ofte baade i Hoved- staden og paa Hafslund. Hans Synskreds var ikke vid, og han var noget egensindig og tilbøielig til at yde den, som han engang havde faaet en god Mening om, en ube-

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

195

tinget Tiltro, der undertiden kom ham dyrt at staa^ Han var imidlertid en Gentleman i Ordets bedste Betyd- ning, som resolut afbrød ethvert Samkvem med Eng- land, da Loven forbød det. Det er med alt dette vanske- ligt at forståa, hvorledes han med saa stor Formue, ingen Gjeld og blot et eneste Barn, kunde tilsætte sine Midler, saa at han tilsidst stod der som en fattig Mand.

Jeg var meget sammen med Marcus Pløen, baade i Byen og paa Høvig, og nød ved hans Bord en udmær- ket Beværtning, der gjorde Skam paa Kjøkkenet hos Skipper Schou, min respektable Vært i 1819 ^

Jeg omgikkes ogsaa flere andre Medlemmer af det politiske Fremskridtsparti, blandt hvilke jeg især vil nævne Ludvig Mariboe, hvem jeg kjendte godt, ligesom ogsaa hans Blad ,,Patrouillen". Han var en dygtig Mand — forfængelig, men jeg tror hæderlig.

Mange Aar senere kom han til England som Nor- ges Advokat i Bodøsagen. Heri havde han ikke Held med sig, skjønt de engelske Ministre i denne Sag var førte bag Lyset og havde fuldstændig Uret. Jeg har truffet Denovan, den Agent, som Everth benyttede i denne Affære. Jeg kan blot sige til hans Gunst, at han var en meget dygtig Mand, men maa tilføie, at han paa ingen Maade generedes af en øm Samvittighed.

Blandt andre Venner, som viste mig Gjestfrihed, var gamle Fru Pløen paa Skøien. Huset ligger paa en

^ Idet jeg omtaler Marcus Pløen, maa jeg med Taknemlighed tilføie, at jeg i ham fandt en trofast og særdeles nyttig Ven, stedse rede til at slaa mig bi med alle de Midler, som han kunde raade over. Hans velvillige Raad var mig til stor For- del ved mange Leiligheder. Man skylder Marcus Pløens patri- otiske Følelse Tilblivelsen af de to smukke Sange: „ Sønner af Norge, det ældgamle Rige", og „Hvor herligt er mit Føde- land".

13*

196

G. NORMAN.

Høide med en smuk Udsigt over Fjorden. Dertil kom Otto Collett paa UUevold, Jacob Nielsen, hvem jeg engang besøgte paa hans Eiendom Skandsgaarden ved Kongsvinger, Jacob Meyer, Westye Egeberg og mange andre, og jeg maa heller ikke forbigaa Lars Smith, som havde en Løkke Incognito, ovenfor den nuværende Slots- park og tillige eiede en Gaard ved Torvet. Han var en venlig gammel Mand, men ikke meget poleret.

Det kan her bemærkes, at Folk, der paa nogen Maade var knyttede til Hoffet, holdt sit Hoved temmelig høit ligeoverfor deres Naboer, som ikke stod i noget Forhold til Tronen, uden i Egenskab af Undersaatter eller som Indehavere af Vasa-Ordenen. Jeg omgikkes baade dem, som stod udenfor den priviligerede Kreds, og dem, som stod indenfor, og nød megen Velvilje af dem alle.

Jeg maa ogsaa omtale nogle Bekjendtskaber, der hverken havde noget med Hoffet eller Handelsstanden at gjøre. Jeg stod i nært Forhold til Professor Jacob Key- ser, en talentfuld Mand, gift med en engelsk Dame. Jeg kjendte ogsaa mere eller mindre godt andre af Professo- rerne, som Esmarck, Sørensen og Thulstrup. Med den sid- ste og hans ovenfor nævnte Frue mødtes jeg ofte i Selskabs- livet. Til mange af Regjeringens ledende Mænd havde jeg ogsaa Kjendskab. Idethele kan jeg sige, at jeg kjendte Christiania, dengang en By paa 14 — 15,000 Ind- byggere, næsten ligesaa godt som jeg nu kjender Bromley.

Af Folk udenfor Christiania vil jeg først og fremst omtale Carsten Anker. Han var en dygtig og dannet Mand, men som vi sige i England, en halv Gang for kløgtig, thi hans Kløgt gavnede ham selv lidet og skadede andre meget. Han elskede Finesser og Intrige. At gaa lige løs paa Maalet laa ikke for ham. Carsten Tank, med hvem jeg havde betydelige Forretninger, og hvem

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

197

jeg ofte besøgte, engang ogsaa paa hans smukke Eiendom Eød, var en anden Sort Mand, forfengelig og ikke meget dybtgaaende, men forstandig og hæderlig. Ogsaa Nils Aall paa TJlefos kjendte jeg.

Jeg blev præsenteret for Kong Carl Johan sammen med Mr. Myers i 1819 og blev tilsagt til Taflfels. Siden traf jeg ham paa Bogstad tilligemed Kronprins Oskar og ledsagede begge paa en Udflugt til Ringerike over

Krogkleven. Han var 2 eller 3 Gatige i Norge under

mit Ophold der.

Jeg var ikke sjelden Gjest hos Grev Sandels paa Ladegaardsøen. Han var en smuk Mand, der gjorde Indtryk af den tapre Soldat, som han havde vist sig at være i den finske Krig. Hans Sekretær var den i sine senere Aar i sit Fødeland saa bekjendte August v. Hart- mansdorff, hvem jeg ogsaa har mødt i England, jeg tror under Udstillingen i 1851.

Han pleiede at udvikle for mig Kants Mysterier og den transcendentale Philosophi i det hele, i Regelen til li- den Opbyggelse for mig, er jeg bange for. Jeg har ogsaa hørt ham beskrive Rædslerne ved Slaget ved Dennewitz, hvor Kronprinsen af Sverige i 1813 seirede over Mar- schal Nev.

Jeg har hidtil ikke omtalt den Wedelske Pamilje^ ikke fordi jeg ikke kjendte den, men fordi jeg har saame- -get at sige om dens fremragende Overhoved, at jeg helst vil ofre ham en særegen Afdeling.

Ingen af Familjen Wedel boede i min Tid i Chri- stiania. Greven boede paa Bogstad, først som Statsmi- nister Ankers Stedfortræder og efter dennes Død som Eier af Stedet. Jeg antager, at han maa have havt en Bo- lig i Christiania i den Tid, da han bestyrede Finantsdepar- tementet, men jeg erindrer ikke hvor. Jeg har ofte seet

198

C;. NORMAN.

ham paa hans Contor. Generalen, Baron Ferdinand, boede paa Vækkerø. Han var en srauk høi Mand, og jeg erindrer, at jeg foretog en Tur til Gardermoen for at se ham mønstre sit Regiment, det akershusiske ridende Jægerkorps, og at jeg derefter reiste sammen med Hr. Løvenskiold til Eidsvold, hvor der var samlet et stort Selskab. Vi forvildede os i Skoven og mit Reiseselskabs Vredesudbrud over Veiviseren var meget komisk.

Baron Wilhelm Wedel kjendte jeg en Smule, men saa ham sjelden; han boede vistnok paa Pornebo. Jeg var 2 eller 3 Dage paa Bogstad hos Statsminister P. Anker. Han var en smuk gammel Mand, som gjorde en stateHg Figur ved Middagsbordet med Serafimerbaandet over Brystet og den sølvgalonerede Jæger bag sin StoL Han var overmaade beleven og venlig og udfyldte uden- tvivl sin høie Stilling paa en værdig Maade. Jeg betviv- ler ikke, at det var fra ham, hans Datter havde arvet de ædle Egenskaber, som udmærkede hende i saa høi Grad.

Jeg kommer nu til Wedel-Familjens Chef, Grev Johan Caspar Hermann. Jeg tror, at jeg havde seet ham i England, før jeg kom til Norge, men erindrer det ikke med Vished. I ethvert Fald gjorde jeg snart hans Bekjendtskab og var ofte Gjest paa Bogstad. I nogen Tid var vort Forhold blot det almindelige Bekjendtskabs^ men en Dag, da vi var alene sammen i et Værelse, sagde han omtrent følgende til mig — Ord til andet kan jeg ikke gjengive det: „Fra nu af vil vi, om De saa synes^ betragte hinanden som intime Venner." Man kan vel tænke sig, at jeg næsten med Henrykkelse modtog et saadant Forslag fra en Mand, som jeg i den Grad ærede og beundrede. Vort Venskab blev i Virkeligheden fra den Tid meget intimt. Vi mødtes og brevvexlede ofte baade

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

199

i Norge og i England. Jeg havde den Pornøielse gjen- tagne Gange at modtage ham i Bromley, og engang havde jeg den forøgede Glæde at se ham der ledsaget af Grev- inden og deres smukke, elskværdige Datter Caroline, hvem de desværre mistede saa tidligt. Det var ved denne Leilighed og i mit Hus, at han modtog det Brev fra Kongen, der tilbød ham Statholderskabet.

Naar vi var adskilte, brevvexlede vi ofte, og jeg gjemmer endnu mange af hans Breve, som jeg endnu engang vil gaa grundig igjennem, dersom jeg kan samle Mod til at gj,øre det. Mange af dem angik Forretnings- sager, og jeg maa her engang for alle bemærke, at Gre- ven under vor mangeaarige Forbindelse aldrig hverken med Mund eller Pen meddelte noget, som i mindste Maade kunde kompromittere hans offentlige Stilling.

Jeg var saa uheldig kun en Gang at være i Norge under Stortingets Samvær; jeg tror, at det var i 1828. Greven var Præsident, og jeg pleiede imellem at over- være Forhandlingerne.

I 1828 var jeg atter i Norge, netop som Canning's Død havde foranlediget Toryregjeringens Tilbagevenden til Magten. Kongen blev meget allarmeret derved, i den Tro at en Parvenu-Suveræn som han vilde blive ilde anseet af de raadende Myndigheder i England og hans Trone maaske endog udsættes for Fare.

Grev Wetterstedt, som var i Kongens Suite ved denne Leilighed, søgte mig for at forhøre sig om min Me- ning om Sagen. Jeg svarede, at der ikke kunde være nogen rimelig Grund til Frygt i nævnte Henseende.

Det var enten i dette Aar eller i 1826 (jeg erin- drer ikke hvilket), at jeg af Grev Wedel blev indført hos Statholderen, Grev Platen, med hvem jeg havde mange Samtaler om Trælasttolden og andre Sager.

200

G. NORMAN.

Jeg kan ikke bestemt sige, hvor mange Gange jeg saa Grev Wedel i England; ved en eller to Leiligheder kom han der i private Anliggender.

Han boede engang i en kort Tid i Berkeley Squ- are hos min Ven Cowell og mig, og jeg erindrer et mær- keligt Træk af hans Sprogtalent fra den Tid, han boede under vort Tag. Han havde været i Underhuset for at høre Cannings Tale om Anerkjendelsen af de spanske Colonier som uafliængige Stater. Denne Tale var et Stykke Veltalenhed af første Rang, og da Greven kom tilbage om Aftenen, gjengav han den for os helt igjen- nem med en Troskab, som Avisreferaterne bagefter stad- fæstede som fuldstændig. Alle Citater og alle de ledende Passager var korrekt gjengivne. Han var i Sandhed mærk- værdigt hjemme i det engelske Sprog.

Min Ven Broder Knudtzon, som oversatte Ingeraanns Tragedie ,.Blai^ca" i engelske Vers, kunde vel stilles ved Siden, ja maaske over ham. men saa havde ogsaa Bro- der Knudtzon i mange Aar boet stadig i England og anvendt det meste af sin Tid til literære Studier.

I 1828 eller 29 kom Grev Wedel til England i et diplomatisk Ærinde, der angik Trælasttolden. Han viste mig sine Udkast i Sagen, der var udmærkede baade fra Formens og Indholdets Side, men dengang gjorde liden Virkning. Frihandelens Tid var endnu ikke kommet i England. Han boede da i Mount Street, i Nærheden af Berkeley Sqiiare.

Det var under hans Ophold i England denne Gang, at jeg, efter at vi havde besøgt Bromley, tog ham med til Chislehurst, hvor jeg var indbuden til at deltage i et Parti Cricket, et Spil som jeg yndede meget.

I hin Tid beboedes Camden Place, hvor nu Exkei- seren af Frankrig residerer, af Mr. John Martin, Paria-

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

201

mentsmedlem for Tewksbury og Onkel af min Hustru. Hun, dengang Miss Sibella Stone. kom ved denne Lei- lighed til Cricketpladsen med nogle andre Damer, og jeg ^orde Greven opraærksom paa hende som min tilkom- mende. To Aar efter blev vi gifte, og i Juli 1831 fød- tes vor ældste Søn.

Vi kaldte ham Hermann efter Greven, og han vox- ede op til et meget kjærligt og lydigt Barn. Efter at have gjennemgaaet Militærskolen i Sandhurst, traadte han ind i Armeen og blev som Kaptein i det 57de Regiment dødelig saaret i Hovedet af en Musketkugle under Angre- bet paa den saakaldte Redan ved Sebastopol I8de Juni 1855. „0h quanto minus est, cum reliquis versari, quam tui meminisse."

Den Sorg, jeg følte ved Tabet, forhøiedes ved mit Mishag med en Krig, der førtes til Forsvar for en bar- barisk og udlevet Despotisme, som langsomt undergraves ved sin egen indre Pordærvelse, og i hvilken England hverken havde sin Ære eller sin Interesse engageret. Det var i Virkeligheden en Aviskrig.

Jeg kan her notere som noget mærkeligt, at jeg aldrig har hørt Grev Wedel med et Ord nævne sin Anklage for Rigsretten.

Efter saaledes at have gjort kortelig Rede for mit Eorhold til ham, vil jeg sige nogle Ord om hans Aands og Karakters Egenskaber.

Han havde udmærkede Evner. I sine- yngre Aar havde han læst meget, men da jeg kjendte ham, havde han altfor meget at gjøre til at kunne ofre megen Tid paa private Studier.

Da han fra Ungdommen af havde deltaget i vigtige Forretninger, baade offentlige og private, havde han stor Menneskekundskab og dannede sig i Regelen en rigtig

202

G. NORMAN.

Opfatning af de Mennesker, med hvem han kora i Be- rørelse.

Han var en trofast Ægtefælle, en kjærlig Fader, en udmærket Broder og en paalidelig Ven. Han havde en umaadelig Arbeidskraft og sparede aldrig sig selv. Saa stærk han end var, overanstrengte han sig paa denne Maade, og jeg ser deri en Aarsag til hans forholdsvis tid- lige Død, i Forening med hans Sorgløshed med Hensyn til forsigtig Levemaade, som utvivlsomt forværrede den Ansats til Gigt, der laa i hans Constitution.

Han var den mest trofaste af Venner, forsonlig mod Modstandere og meget gavmild mod alle trængende, selv naar hans egne pekuniære Omstændigheder var langtfra glimrende. Han var overordentlig samvittighedsfuld og kjæk, fast i hvad han ansaa for Ret, uden Frygt eller personligt Hensyn. Jeg maa her nævne noget, som jeg ansaa for en Feil i hans Charakter. Da jeg først gjorde hans Bekjendtskab, var han meget upopulær som Politiker, da han ansaaes for altfor svensksindet. Desuden var han som Chef for Finantsdepartementet nødt til at gjøre meget, som ikke var egnet til at skaffe ham Popularitet. Det forekom mig imidlertid, at han aldrig gjorde noget for at forsvare sig eller give Forklaringer. Tvertimod behandlede han i Bevidstheden om sin gode Samvittighed alle Angreb med Foragt. Heri tror jeg, at han feilede. Havde han tåget Sagen anderledes, kunde han have været endnu nyttigere for Landet, skjønt han visselig alligevel var det til Nytte i høieste Grad. Ingen anden kunde have bestyret Finantsvæsenet, som han gjorde det. I en Tid, da der var almindelig Nød, da Administrationen skulde grundlægges fra nyt af, fandt han Udveie til at fyldestgjøre Landets Forpligtelser, og frelste derved uden- tvivl Forfatningen, som Kronprinsen eller den senere

MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 203

Konge betragtede med mindre venlige Øine, ja i Virke- ligheden med ivrigt Ønske om at finde afgjørende Mang- ler ved den Maade, hvorpaa den arbeidede.

Jeg har hørt Grev Wedel sige, at ved de første Par Budgetter var Overslagene over Indtægter og Udgifter lidet mere end Gisninger. Han var rede til at paatage sig ethvert Ansvar, maaske endog med Fare for at over- skride Lovens Grænser, for at naa det efterstræbte Maal — Fædrelandets Vel.

Jeg har allerede nævnt, at Grev Wedel aldrig, i vort intime Samkvem, gjorde sig skyldig i den ringeste Indiscretion. Det vil ikke kunne ansees som nogen Afvi- geise fra denne Regel, at han engang, da Kongen var i Christiania, bragte mig en omhyggelig udarbeidet Sam- ling af Instruktioner for hans Søn, Prins Oskars Opdra- gelse. De var egnede til at gjøre baade Kongens Hoved og Hjerte Ære, og jeg satte mig strax ned for at gjen- nemgaa dem. Jeg havde været beskjeftiget dermed tem- melig længe, da Greven styrtede ind i mit Værelse og forlangte Papirerne tilbage, da Hs. Majestæt havde spurgt efter dem.

Før jeg slutter disse personlige Bemærkninger om Grev Wedel, maa jeg endiiu berøre den beundringsvær- dige Maade, hvorpaa han styrede sin private Økonomi. Denne var en Gang i en meget vanskelig Stilling, især efter at han havde arvet sin Svigerfaders Eiendomme med alle deres Heftelser og over tåget en Del af de Eien- domme, der hørte til det Ankerske Fideikommis, hvori han var interesseret som Cautionist. Han kjempede sig dog gjennem alle disse Vanskeligheder, arbeidede sig op til en sikret økonomisk Stilling og efterlod sine Børn i Overflod.

Før jeg gaar over til andre Emner, vil jeg sige nogle Ord om min kjære Veninde, Grevinde Wedel.

204

G. NORMAN.

Hun var i alle Henseender sin Ægtefælle værdig. var en trofast og kjærlig Hustru, en udniærket Moder for deres Børn og deltagende og venlig mod alle, med hvem hun kom i Berørelse. I Spidsen for det store Husvæsen paa Bogstad, tog hun sig samvittighedsfuldt af alle hus- lige Pligter og stræbede efter fuldt ud at være hvad der krævedes af en norsk Husmoder, og paa den anden Side var, naar hun havde at varetage sin Stilling som Hof- mesterinde, hendes Væsen saa fint og stateligt, som om hun havde tilbragt alle sine Dage ved Hoffet.

Hun eiede en Samling kvindehge Nationaldragter fra mange af Landets Egne og pleiede undertiden at tåge dem paa og antage de oprindehge Eierinders Manerer og Tone.

Hun var meget glad i sine smukke Ponyer og kjørte dem, tror jeg, ofte selv. Jeg kan se hende for mig, som hun stod paa Trappen foran Huset paa Bogstad med en Bøtte Salt i Haanden. Denne rystede hun, og Hestene, der var sluppet ud af Stalden, kom efter et kort Galop og slikkede Saltet med stor Begjerlighed.

Jeg vil slutte disse Optegnelser med nogle Bemærk- ninger om Landets Forfatning og dens Virkninger, som jeg saa dem, eller som de siden har udviklet sig.

I 1814 var Norge i en særegen Stilling. Dets øko- nomiske Tilstand var langtfra tilfredsstillende, skjønt min- dre mislig, end den havde været nogle Aar tidligere. Landet havde været forenet med Danmark og havde siden Revolutionen i 1660 været regjeret efter et faderlig-de- spotisk System. Det var en Tid paa Mode i Norge at beskylde den danske Regjering for i høi Grad at have undertrykket og mishandlet Landet. Jeg tror, at disse Beskyldninger idethele var ugrundede. Mange Misgreb

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

205

blev utvivlsomt begaaede, og Misbrug af Magten kunde nu og da indtræffe, som Tilfældet er i de fleste Lande, men i det store tåget gjorde den danske Regjering sit bedste, saa godt som den forstod det.

I ethvert Fald var dog Resultatet, at et Folk neppe l^unde være mindre forberedt til at styre sig selv, end Norge var i 1814.

Med tilbørligt Hensyn hertil, har det forekommet mig, at Grundloven var det heldigste Forsøg paa at fyl- destgjøre Situationens Krav, som Historien kan opvise,^ og jeg har aldrig kunnet begribe, hvorledes et saa hel- digt Lovværk kunde bringes istand i saa kort Tid.

I England sige vi, at en Forfatning ikke kan gjø- res, men alene kan voxe frem af sig selv. I de forenede Stater var der ved Revolutionen lidet andet at gjøre, end at forbinde de forskjellige bestaaende Stater ved en Føde- ralunion og at sørge for Dannelsen af flere. Nu er det netop denne Fremgangsmaade, som har opretholdt denne Stat i næsten et Aarhundrede. En demokratisk Despo- tisme, strækkende sig over Halvdelen af et Kontinent og tildelende en simpel Majoritet absolut Magt, kunde aldrig beståa.

I Prankrig har ingen Konstitution varet mere end nogle faa Aar og har altid endt med en Katastrophe.

Spaniens, Italiens, Danmarks og Sveriges Forfat- ninger har endnu ikke staaet Erfaringens Prøve. Norges Forfatning har derimod nu bestaaet mere end 70 Aar og har været til overordentlig Velsignelse for Landet.

Lad os nu betragte Grundlovens Eiendommelighe- der og hvor heldig dens Forholdsregler var afpassede efter de Vanskeligheder, som den vilde faa at løse.

Dens Hovedfortrin var det indirekte Valgsystem. Det var alene paa denne Maade, at Landets bedste lov-

206

G. NORMAN.

givende Evner kunde bringes frem. Urvælgerne var yderlig uskikkede til at vælge en Samling af Repræsen- tanter, der var dygtige til at udøve den øverste lovgivende Myndighed, men de kunde neppe tåge meget feil ved Val- get af Valgmænd i sine respektive Distrikter. Deres Valg faldt naturlig paa de forstandigste, mest anseede og kundskabsrigeste Mænd blandt deres Venner og Naboer, og naar Valgmændene kom sammen for at kaare deres Repræsentanter til Stortinget, gjorde de selvfølgelig et bedre Valg, end man kunde gjøre Regning paa under et direkte Valgsystem.

Saaledes opnaaedes, at Norge tidlig i dets konsti- tutionelle Liv, og i Virkeligheden til den seneste Tid, har havt et Parlament, som i Hæderlighed, Kundskaber og Evner har staaet langt over, hvad de fleste andre Lande kan opvise, selvfølgeligt med tilbørligt Hensyn til Rigeligheden og Beskafifenheden af det Materiale, af hvil- ket man paa de forskjellige Steder havde at gjøre sit Udvalg.

I denne Forsamling er der holdt Taler og udarbei- det Love, der kunde bringe andre mere storartede og pretentiøse Forsamlinger til at rødme, og dens Kommitte- indstillinger indeholde mange Prøver paa politisk Dyg- tighed.

Det maa her bemærkes, at Beviserne for et indi- rekte Valgsystems Overlegenhed over et direkte med Hen- syn til Repræsentationens Dygtighed, ikke blot er at finde i Norge. Den viser sig ogsaa i de forenede Stater, naar man sammenligner Senatet med Repræsentanternes Hus. Grundlæggerne af den amerikanske RepubUk var ogsaa opmærksomme paa dets Værd og forsøgte at indføre det ved Præsidentvalget, men her er det mislykket i Anvendelsen.

Præsident-Vælgerne er nu simpelt hen befuldmæg- tigede, hvis Votum bestemmes af Partipolitik. Systemet

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

207

frembyder blot en Mekanisme brugbar som Redskab for den almindelige Stemmeret.

Jeg gaar nu over til en anden Eiendommelighed ved Forfatningen, den at Embedsmænd er valgbare til Nationalforsamlingen. Dette var en Nødvendighed, fordi Embedsstanden i 1814 og længe efter var saagodtsom den eneste dannede Klasse i Norge. For imidlertid at sætte dem i en taalelig uafhængig Stilling, var det nød- vendigt at bestemme, at de ikke skulde kunne afsættes uden Lov og Dom — en mindre heldig Bestemmelse fra administrativt Synspunkt, som jeg har hørt Grev Wedel bemærke. Der kan være mange uheldige oflfentlige Funk- tionærer, der ikke begaa noget, som en Domstol kan straffe med Afskedigelse.

En anden Særegenhed ved Grundloven var den Bestemmelse, at Repræsentanterne blot kunde vælges for det Distrikt, hvor de hørte hjemme. Dette havde sine to Sider. Det kunde ofte hænde, at ingen fuldt brugbar Kandidat fandtes inden et Distrikt, medens en mere habil kunde findes et andet Sted. Paa den anden Side er Landet derved næsten gaaet fri for et stort Onde, Til- værelsen af en Klasse Levebrødspohtikere. Afskaf denne Lov og det indirekte Valgsystem, og man vil faa et Stor- ting fyldt med Blad-Redaktører, som vil love deres uvi- dende Læsere Guid og grønne Skove, naar blot deres politiske Recept bliver fulgt.

Under det konstitutionelle Livs Ddvikling i Norge, kom Mænd af Gaardbrugerklassen, som Fauchald, Ueland o. fl., efterhaanden frem i første Række. Dette var noget, som man alene kunde glæde sig over. Det er at beklage, at Handelsstanden idethele har holdt sig tilbage fra det parlamentariske Liv. Den kunde tilføre det Indsigt i forskjellige Retninger, og nu for Tiden, tror jeg, desuden ogsaa Dannelsens Overlegenhed.

208

G. NORMAN.

Jeg vil blot pege paa en anden gavnlig Bestem- melse i Grundloven — det kongelige Veto. Dette er et overmaade vigtigt Punkt i Grundloven, som den er.

Stortingets Deling i Odelsting og Lagting sikrer vistnok, at enhver Sag behandles 2 Gange, men Lagtinget er simpelt hen en Afdeling af Stortinget, hvis Medlem- mer vælges med noget Hensyn til særegne Kvalifikationer^ og som vel undertiden kan forkaste eller modificere uhel- dige Beslutninger, men hvis Modstand kun kan gjøre Virkning, naar den understøttes af en betydelig Minori- tet i den anden Afdeling.

At Repræsentanterne har Diæt, er utvivlsomt uhel- digt, ligesom det har vist sig at være Tilfælde i nogle engelske Kolonier og i de forenede Stater, men i Norge idetmindste var og er det uundgaaeligt.

Mange af de Love, som Stortinget har udstedt^ har været beundringsværdige, og jeg maa med den høie- ste Ros omtale den Lov, der skabte Formandskabsinsti- tutionen, Afskaffelsen af Aagerlovene, Fri^*ørelsen af for- skjellige Næringsgrene ved Ophævelse af Haandværkslau- gene, Formindskelsen af de hidtil bestaaende Indskrænk- ninger for Handelsvirksomhed i Byerne og paa Landet, Nedsættelsen om end ikke fuldstændig Ophævelse af Beskyttelsestold, Loven om Høiesteretsvoteringens Offent- hghed, alt Forholdsregler, der fortjener stor Anerkjendelse.

Stortinget vilde utvivlsomt handle viseligt ved ogsaa at ophæve Odelsretten og give Statsraaderne Adgang til Tinget eller idetmindste Ret til at deltage i Debatten.

Der kan ikke være Tvivl om, at Norge staar i stor Taknemlighedsgjeld til sine Embedsmænd, som i saa lang Tid ledede Stortingets Forhandlinger. Dette kan meget vel forenes med den Kjendsgjerning, at de var noget uvillige til at opgive sin bureaukratiske Indfly deise og

MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 209

at afskaffe eller formindske de Sportler, som udgjorde en saa stor Del af deres Indtægter.

Store Forandringer har i den seneste Tid fundet Sted. De nuværende Storting repræsenterer fornemme- lig Gaardbrugerklassen, som staar under nogle faa, mere oplyste Høvdingers Ledelse. Nogle uheldige Følger har allerede vist sig af dette Forhold; lad os haabe, at de vil være forbigaaende.

Raabet paa parlamentarisk Regjering forekommer mig uforstandigt. Et saadant System har aldrig bestaaet i nogen længere Tid uden i England, hvor dets vedbli- vende heldige Virken er tvivlsom. England har længe været Republik. Der er intet eflfektivt Veto mod Under- husets Beslutninger, som i Virkeligheden er afgjørende.

Naar dette er Tilfælde, er det næsten latterligt at læse i engelske og amerikanske Bøger den Ros over Grundloven paa Grund af dens demokratiske Charakter, og fordi den har ført til Adelens Ophævelse og alene til- staar Kongen et suspensivt Veto. Sagen er, at disse Forfattere alene saa Ydersiden og ikke tænkte over Virk- ningerne af et reelt Veto og af et indirekte Valgsystem.

Aarlige Storting betragter jeg som et Feilgreb. Sammentræde hvert andet Aar vilde være bedre.

Dersom det skulde ansees nødvendigt for at forøge Lagtingets Betydning, at det blev valgt af en Korpora- tion udenfor Tinget, kunde denne beståa af Valgmænd valgte af Amtsformandskabet i hvert Distrikt. Derved kunde man opnaa at faa et uafhængigt og dygtigt Kammer.

Istedetfor at nedsætte Fordringerne til de offentlige Skoler eller at indføre Jurysystemet — en Institution, der passer daarligt for Norge — kunde det være heldigt, om Stortinget vilde forbedre de meget slette Fattiglove, som er paa en Gang ufuldkomne, bekostelige og unødvendig

Illst. Tidsskr. 8. R. V. 14

210 a. mmk^.

demoraliserende. Ved Behandlingen af Fattiglovene vil det være gavnligt at tåge i Betragtning, i hvilken Udstræk- ning. om overhovedet, Arveloven for de faste Eiendom- mes Vedkommende muligens bidrager til at øge Fattig- dommen, ved i mange Tilfælde at lede til Brugenes Deling i Jordlapper saa smaa, at det ikke er muligt for en Familje at leve af dem. Det kan være muligt, at en Udvidelse af Retten til at bortgive ved Testament eller on streng Benyttelse af Aasædesrettten kunde føre til det ønskelige Resultat.

Indvender man, at de paapegede Botemidler vilde komme til at bevare et Medlem af Familjen fra Armod paa Bekostning af de øvrige, som de vilde hensætte i en Stilling værre end deres nuværende, kan jeg blot udtale den Mening, at de sidste sandsynligvis vilde klare sig bedre som Dagarbeidere end som Eiere af smaa Jord- lapper, eller at Emigration, med eller uden Hjelp, kunde staa aaben for dem. .

Udvandring er saalangt fra at være et Onde, der er Virkning af trykkende Skatter eller slette Love, at den meget mere er en lige stor Velsignelse for dem, der rei- ser, som for dem, der bliver tilbage. Man kan altid være tryg for, at der vil bHve tilbage en Befolkning, der or tilstrækkelig stor i Forhold til Landets Hjelpemidler. Med nogen Omtanke maa man føle sig overbevist om, at Norges Landbefolkning overladt til sig selv vilde voxe ud over Landets Evne til at give dem et rimeligt Udkomme.

Den dyrkede Jord er fuldt besat. Det er at ønske, at Tallet af dem, der søger sit Underhold af denne hel- lere formindskes end forøges. Ethvert større Fremskridt i Landbriiget vilde, som vi se i England, virke til at fremkalde større Produktion fra færre Hænder og derfor sandsvnligvis til at give færre Hænder Arbeide.

MINE ERINDRINGER FRA NORGE, 211

Nogle Forfattere har foreslaaet kunstige Midler for at formindske Fødslernes Aatal. Faa vilde bifalde denne Udvei, som Erfaringen ogsaa neppe har sanktioneret. Men i ethvert Fald kan uden saadanne intet andet bevare Landbefolkningen i et fuldt befolket Laud fra at hensynke i Armod end Udvandring til Byerne eller fremmede Lande.

Saalænge som Norges dyrkede Jord er delt i saa ubetydelige Parter mellem Tusinder af smaa Eiere, synes det mig umulig andet, end at der maa existere en hel Del Fattigdom og Hjelpeløshed. I Lande som Frankrig er de smaa Jordeiere i Regelen meget fattige, uagtet de er meget arbeidsomme og sparsommelige. De kjender ikke de bedste Landbrugsmethoder, og selv om de vidste bedre Besked, vilde de ikke have den nødvendige Kapital til at gjennemføre dem. Med en Jordbund og et Klima, der staar langt over Englands, udvinder de af sin Jord, baade med Hensyn til Kvantum og Værdi, blot det halve af det sidstnævnte Lands Gjennemsnitsproduktion. De fleste vilde kort sagt have det langt bedre, om de blev Forpagtere eller Dagarbeidere, end de nu har det.

Er det Tilfælde i Frankrig, er det endnu mere Til- fælde i Norge, hvor der med Undtagelse af det sydlige af Landet, er en Jord saa mager og et Klima saa haardt, at det frembyder høist ugunstige Betingelser for Land- bruget.

Den norske Landmand burde hovedsagelig lægge sig efter Opdrættelse af Kreaturer og Tilgodegjørelse af deres Afkastning, Melk, Fløde, Smør og Ost, og deraf hente Midler til at kjøbe det fornødne af udenlandsk Korn. Men dette er en Driftsgren, som neppe kan drives med Frugt i en meget begrænset Maalestok.

Det er sandsynligt, at dersom Kvægholdet blev betragtet som Landbrugets vigtigste Formaal, vilde det

212

G. NORMAN.

endelige Resultat blive en meget rigere Kornavling end nu for Tiden som Følge af en rationellere Behandling og rundeligere Gjødning af den Jord, der endnu holdtes under Plogen, om den ogsaa var af mindre Udstrækning. Et andet Vink: Den unge Mand, der har arvet lidt Penge, vil anvende dem meget fordelagtigere ved at forpagte end ved at kjøbe en Gaard.

Bromley, Kent, 16de August 1871.

Geo. Wde Norman.

Forfatteren af ovenstaaende Optegnelser George W arde Norman tilhørte en gammel londonsk Kjøbmandsfamilie. Saavel hans Fader som hans Bedstefader og Oldefader havde drevet betydelig Handel paa Norge. En af Bedstefaderens Handelsbøger er af G. W. Norman foræret til det norske Rigsarkiv og indeholder Bidrag til den norske Trælasthandels Historie i Midten af forrige Aarhundrede, Bidrag som under kyndig Benyttelse formodentlig vil vise sig at være af Yærdi. Faderen var en anseet Mand, Sherif i Grevskabet Kent i 1793.

G. W. Norman var født den 20 September 1793 paa et Gods, Faderen eiede i Bromley Common i Kent. Han sattes i 1 805 ind i Latinskolen i Eton, hvor mange af det engel- ske Aristokraties Sønner have faaet sin Opdragelso. Han var Elev af denne Skole til 1810, da han anbragtes paa Faderens Contor. I 1824 overlod Faderen ham og en yngre Broder, Richard Norman, sin Forretning. Allerede i 1830 traadte G. W. Norman ud af Forretningen, der overgik til Firmaet Norman & Sewell. Senere gik Richard Norman ud af Forretningen, der fortsattes af Firmaet Sewell & Neck.

Skjønt G. W. Norman saaledes snart sluttede sin Han- delsvirksomhed, havde han erhvervet sig et anseet Navn i Forretningsverdenen. Allerede i 1821, i en Alder af kun 28 Aar, blev han Medlem af Englands Banks Direction, hvor han havde Sæde indtil 1872, altsaa i over halvhundrede Aar.

Han var een af Englands mest anseede Autoriteter i alle Bankspørgsmaal, saavel i theoretisk som praktisk Hen-

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

213

seende. Ved Siden af Bankøren Samuel Jones Loyd^ der blev adlet under Navnet Lord Overstone, samt Oberst Tor- rens var G. W. Norman Ordfører for den saakaldte Cur- rency Theory, der tillagde Mængden af de circulerende Penge og Banksedler den afgjørende Indflydelse paa Varepri- serne. Theorien stødte paa Modstand hos Englands fornem- ste Priisstatistiker Th. Tooke og hans Tilhængere, navnlig Fullarton og Gilbart, der optraadte med en anden Lære, den saakaldte Banldng Theory, efter hvilken Priserne væsentlig bero paa Crediten, medens det afhænger af Vareprisemes Høide, hvor stor Mængde Penge og Pengerepræsentativer der skal kunne holde sig i Circulation. Nutideu er kommen til den Opfatning, at ingen af disse Theorier er fuldstændig rig- tig, men at den sidste staar Sandheden nærmest.

G. W. Norman maa vel siges at være den, som først forcslog den Omdannelse, Englands Bankvæsen fik ved den saakaldte Peels Bankact af 1844. Allerede i 1833 udgav Norman en Afhandling under Titel: „Bemærkninger om nogle herskende Vildfarelser angaaende Omsætningsmidler og Bank- væsen samt Henstillinger til den lovgivende Magt med Hen- syn til Fornyelsen af Bankens Privilegier." Denne Afhand- ling blev Grundlaget for Discussionerne om Forandringer i Banklovgivningerne og igjen optrykt i 1838. I 1840 ned- satte Underhuset en Comitee til Drøftelse af Spørgsmaalet, og blandt de Sagkyndige, der indkaldtes til at afgive For- klaringer, var da ogsaa Norman. Efter engelsk Skik afgives saadanne Forklaringer mundtligen, som Svar paa Spørgs- maal, der rettes til den indkaldte Sagkyndige af nogen blandt Comiteens Medlemmer, hvilke altid ere valgte med det Maal for Øie at faa alle Anskuelser repræsenterede i Comiteen. Den sagkyndige Indkaldte maa altsaa forsøge paa Stedet at gjendrive alle Indvendinger, der gjøres ham, og han behøver følgelig megen Dygtighed for at kunne hævde sin Synsmaade. Normans Afhørelse i Comiteen medtog 6 Dage. Den Reform, han og hans Meningsfæller, blandt hvilke særligen Lord Over- stone maa nævnes, forfægtede, vandt E-egjeringens og Parlia- mentets Bifald. Reformen fremtraadte i Skikkelse af den før nævnte Bankact af 1844.

Denne Lov var et stort Fremskridt i Seddelbankvæse- nets Organisation og har tjent som Forbillede for Reformer i andre Lande, blandt andet ogsaa her i Norge. Til at ind-

214

G. NORMAN.

gaa paa nogen nærmere Paaviisning heraf, er selvfølgelig her ikke Sted.

Loven bestaaer i England uden væsentlig Forandring. I eet Punct forfeilede den visselig sin Hensigt. Man troede, at den skulde forebygge de voldsomme Forstyrrelser, hvoraf Englands Pengemarked tidligere af og til havde været hjem- søgt. Det viste sig imidlertid, at Loven baade i 1847, 1857 og 1866 endog forværrede disse Criser, Men herpaa raadede man Bod ved at tillade Bankdirectionen under en Panik med Regjeringens Samtykke at udstede flere Sedler, end Loven egentlig berettiger den til. Noget saadant Tilfælde er dog ikke forekommet siden 1866, idet Bankdirectionen senere har forstaaet gjennem betimelige Forhøielser af Bankdiscon- toen at forebygge enhver Panik.

Deltagelsen i Englands Banks Styrelse og Omdaunelse er den betyduingsfuldeste Side af Normans offentlige Liv. Han var flere Gange anmodet om at stille sig til Valg til Underhuset, saaledes i 1835 i Londons City, senere i West Kent. Han undslog sig dog altid derfor, deels paa Grund af, at hans Helbred den Gang var svagelig, deels vel ogsaa fordi han følte sig mere tiltrukken af videnskabelige Studier end af det offentlige Liv.

Norman sysselsatte sig nemlig stærkt med historisk og politisk Litteratur, særligen med Studiet af Statsc^konomien. Han var med blandt dem, som i 1821 oprettede Londons Stats- økonomiske Club. Noget større Værk skrev han ikke, deri- mod en Mængde mindre Opsatser, blandt hvilke een, som vakte megen Opsigt, udkom i flere Udgaver og nød den Ære at blive gjort til Gjenstand for en rosende Anmeldelse i Edin- burg Review for 1850.

Under Krigen mod Napoleon var Englands Statsgjæld og Skattebyrde stegeu overordentligt. Englænderne betragtede sig derfor med Føie som et haardt beskattet Folk, og dette forblev den almindelige Mening, længe efter at den havde ophørt at være berettiget. At dette var blevet Tilfældet i 1850, paa vistes af Norman i den ovenomtalte Afhandling. Han udviklede, at Englands Formue og Indtægt var steget saa stærkt, at det i Forhold hertil var blevet et let beskat- tet Land.

En Deel af hans andrej^Afhandlinger ere udgivne i 1869

under Titel Pajyers on varions siihjeds by O. W. Norman.

M11*E ERlNDRlNGEtt FRÅ NOftC^fe. 215

Han var i sin tidlige Ungdom kommen ind i en Kreds af talentfulde Mænd, af hvilke den bekjendteste var Histo- rikeren George Grote, som oprindelig havde tænkt paa at skrive Roms Historie. Det var Norman, som fik ham til at fravige dette Forsæt og i Stedet derfor at tåge fat paa det store Værk over Grækenlands Historie, der gjorde Grotes Navn verdensberømt. Til deres fælles Omgangskreds hørte David Ricardo, Brødrene John og Charles Austin, Digte- ren Th. Campbell, Sir John Romilly, Lord William Ben- tinck, J. B. MacCulloch. De yngre Medlemmer af denne Kreds stode under stærk Paavirkning af James Mill, Grund- læggeren af Westminster Review, historisk og statsøkonomisk Forfatter, Fader til den berømte John Stuart Mill, som den- gang endnu ikke var traadt frem for Offentligheden. Den ældre Mill var en tør Logiker, men en overordentlig villiestærk og imponerende Personlighed, der ved Siden af sin ældre Yen Bentham var den fornemste Ordfører for den doctrinære og fri- tænkerske Radikalisme. Norman, der maaskee altid havde været og i alt Fald i sin modnere Alder blev en troende Christen, rev sig allerede tidlig løs fra dennes Indflydelse. Til hans nærmeste Omgangsvenner hørte i hans senere Aar foruden Lord Overstone, den endnu levende Sir John Lub- bock, Bankør, Underhusmedlem og Archæolog, Forfatter af Værket „Prehistoric Man'*, endvidere Charles Darwin.

Norman eiede og beboede sit Fædrenegods, der ligger tæt søndenfor London og nu holder paa at blive bymæssig bebygget. Efter engelske Forhold er Godset ikke meget stort, saavidt erindres 1600 acres, altsaa 640 Hectarer, men værdifuldt paa Grund af sin Beliggenhed. Det var dannet ved Sammenkjøb af Stykker gjennem en lang Række af Aar. Hjemmelsdocumenterne, Pergamentsbreve, af hvilke enkelte gik tilbage lige til det 14de Aarhundrede, fyldte en heel Kiste. Norman tillod mig at gjøre mig bekjendt med dem, hvilket gav mig en velkommen Anledning til at faa et Indblik i Udviklingen af Englands agrariske Forhold.

Hovedbygningen var et gammelt tre Etagers Huus, til hvilket Norman havde føiet tvende Tilbygninger. Den staaer imidlertid ikke længere, idet hans Søn, som arvede Godset, rev den heelt ned og hyggede et nyt Vaaningshuus i Stedet.

Den var omgivet af en deilig Park, adskilligt større end vor Slotspark, og rig paa pragtfulde Træer, hovedsagelig

216

G. IJOÉMAJJ.

Eeg og Alm. Lidt til fløire foran Huset stod en Steeneg og to kjæmpemæssige Libanons Cedre. Vedbenden groede overalt i rig Fylde og var et reent Ukrud. Man fandt ide- ligt, at den voxede op ved Siden af de store Træer og krøb langs op af dem. Fik den Lov at gro i Fred, dræbte den tilsidst Træet. Et Stykke til Venstre for Huset stod en gammel Eg, som paa denne Maade var bl evet Offer for Ved- benden. Denne var voxet lige op til Toppen af Egen, havde slynget sig udover de store Grene og hængte fra dem ned i rige Guirlander. Egen bavde tabt ikke alene sine Blade, men ogsaa sin Bark og stod igjen som et Lig. Den afgav et malerisk, men vemodigt Syn. I Parken fandtes ogsaa en liden Lund af Birk, svære kraftige Træer, men af et ganske andet Præg end vore Birker og langt fra saa smukke. Ganske anderledes tiltalende var en E^d gamle Furuer. I dem havde en Skare Blaakraaker (rooks) sit Hjem. Af dem havde Eiendommen faaet sit Navn, the Bookery.

I dette smukke Hjem tilbragte Norman et langt og lykkeligt Liv. Han døde den 4 September 1882, næsten 89 Aar gammel, lige til det sidste i Besiddelse af sine Sjæls- og Legemskræfter. Hans elskværdige Hustru, med hvem han blev gift i 1830, døde først i 1887.

For Norge bevarede han den mest levende Interesse. Han holdt altid norske Aviser og anskaffede sig en heel Deel norske saavelsom svenske og danske politiske og historiske Værker, hvilke efter hans Død skjænkedes mig og nu findes i mit Bibliothck. Af de TJdlændinger, jeg har kjendt, er han ved Siden af A. W. Krieger, Professor Maurer og den sven- ske Jurist, Expeditionssecretær Bichert den, som var mest fortrolig med norske Tilstande og Personligheder.

I sit Hjem modtog han ofte Besøg af Normænd. Da jeg i 1846, 24 Aar gammel, havde erholdt et offentligt Rei- sestipendium for at studere Statsøkonomi, medgav Professor Chr. Holmboe mig en Anbefalingsskrivelse til Norman, som tiltrods for den store Forskjel, der var meil em os i Alder og Livsstilling, modtog mig med den hjerteligste Venlighed. Efter min Hjemkomst til Norge underholdt han ligetil sin Død stadig Brewexling med mig.

Uiider et Besøg hos ham i 1850 tog han mig med til Charles Darwin, som hoede ude i Kent omtrent . en norsk Miil fra Norman, men paa Grund af sin svage Helbred aldrig

MINE ERINDRINGER FRA NORGE.

217

forlod sit Hjem. Det var mig naturligvis af overordentlig Interesse at see og tale med den berømte Mand. Af Ydre lignede han i paafaldende Grad en af mine Landsmænd og Ungdomsbekjendte, den saakaldte Lillehammerphilosoph, Cand. theol. Oluf Broch, der gik over til Catolicismen (Halvorsens Forfatterlexikon I. 467). Darwin var en høivoxen, tem- melig svagt udseende Mand, lyshaaret, med lyse graablaa Øine og et eget lidt tilsløret Blik. Vi talte om hans For- fattervirksomhed. Under vor Samtale ytrede han, at han havde næsten alt færdigt i Hovedet, førend han begyndte at skrive ned, og at han derfor ikke behøvede at foretage store Kettelser i sit Maliuscript.

Gr. W. Normans ældste Søn, Herman Wedel Norman, var Officer og faldt i Stormen paa Sebastopol. Hans anden Søn, Charles Norman, var Associé i Bankørhuset Baring Bro- thers; men døde nogle Aar, før det gik til Grunde. , Hans ældste Søn eier nu den fædrene Eiendom.

Biographiske Efterretninger om G. W. Norman findes i Dictionary of National Biographi, Vol XLI. I Morgen- bladet for 1882, No. 261, har jeg givet en kort Skizze af hans Liv.

T. H. Aschehoug.

Hist. Tidsskr. 3. R. V.

OM STAVANGER STIFT I MIDDEL- ALDEREN.

DR. LUDVIG DAAE.

Forord.

Stiftsinddelingen havde i Middelalderen kun kirkelig Betydning, og den følgende Fremstilling vil derfor i !Regelen indskrænke sig til at behandle Stiftets geistlige Forholde, om end Leiligheden undertiden kan benyttes til at medgive en og anden Oplysning ogsaa udenfor dette Omraade.

Kilderne til Stavanger Stifts Historie ere ikke me- get rige.

A f de biskoppelige Copibøger, der muligens have været førte, kjendes intet Spor. At en Jordebog har existeret, er sikkert. Peder Claussøn beretter^, at den er „ sammenskreven" efter Foranstaltning af Biskop Botolf (1355 — 1381), og i Striden mellem Almuen og Præsteskabet i Midsyssel (Man- dals Len) 1484 paaberaabes udtrykkelig „E,egistren i Stav- anger"^. Jordebogen har ei alene været i Behold 1541', men ogsaa senere, da Peder Claussøn synes at have kjendt den*. Maaskee er den udlaant til ham, men efter hans Død ikke kommen tilbage. Herpaa tyder nemlig en Efterretning fra 1631, hvori det hedder: „En gammel Bog, kaldes Gra a- gaasen, skal være svigagteligen kommen fra Kapitlet i Stavanger, og menes at være i ListerLen, endog man kan

Saml. Skr. S. 323.

D. X. IV No. 997.

Danske Magazin 3 R. V 301 (Dombog for 1585 ved Thomle,

76 — 77).

Saml. Skr. S. 224.

OM STAVANGER STItT 1 MIDDELALDEREN.

219

intet vist derom faa at holde, hvorudi skulde findes, hvis til Kirker, Skoler og fattige ligget haver. Er og heniygt andre Dokumenter i det Stift, saa man kan ikke have megen Efterretning om saadant" ^.

Af geistlige Archivers Breve fra Stavanger Stift er dog •et ikke ringe Antal bevaret og nu trykt i det norske Di- plomatarium (især i fjerde Bind). Disse vigtige Breve synes ved Bispesædets Flytning fra Stavanger til Christianssand indtil videre at være forble vne i den første By, og det vides, at Torfæus, der boede og skrev paa Karmøen, har havt dem hos sig^, uden at der dog let kan findes Spor til deres Be- nyttelse i hans berømte Verker. Af Torfæus bleve Docu- menterne efter Ordre fra Danmark overleverede til Arne Magnussøn mod Reverser til Christianssands Biskop. De Heve gjentagne Gange reclamerede af Biskop Bircherod, men kom aldrig tilbage og udgjøre nu en Deel af den arnamag- næanske Samling i det danske Universitetsbibliothek^. Erik Pontoppidan har i sin Tid* fremsat en Beskyldning mod Jacob Jersin, den Biskop, under hvem Flytningen til Chri- stianssand fandt Sted: „At han har været en Kjender eller elsker af historiske Documenter, maa man betvivle, da han lod hele Kister, fulde med Pergamentsbreve, blive staaende i Capitelshuset i Stavanger, hvilke derfor jammerligen bleve omspredte og tilintetgjorte." Efter det Ovenanførte maa man vel ansee denne Beskyldning for ugrundet eller over- dreven.

De arnamagnæanske Diplomer udgjøre Hovedkilden til det her foreliggende Arbeide. Hertil er i den senere Tid

Kirkehist. Samll. 3 R. II 126. Dette maa være en Bog fra den catholske Tid. Vistnok har ogsaa den end nu bevarede Jorde- bog for Stiftet, som blev bragt i Stand i Biskop Laurids Ska- bos Tid (1605 — 1626), været kaldet „Graagaa8en", men den kan jo umulig i 1631 være betegnet som gammel. Se herom Torfæus's Biographi ved hans islandske Landsraand Jon Erichsen (Minerva for Marts 1787 S. 279—280). Her oplyses, at Torfæus først fik 234, siden 40 Diplomer. See Bircherods indholdsrige Copibøger i Rigsarchivet, og Langes KJosterhistorie 1 . Udg. S. 9, samt Vidar, udg. af L. Daae og Y. Nielsen 1887, 436—437. Annales eccl. IV 250—251.

15*

• • ••• •

- «

220

DR. L. DAAE.

kommet Documenter fra Pavearchivet. Paa bevaredo Bonde- diplomer er Stiftet fattigt. KoDgesagaerne, de islandske Biskopssagaer og Annalerne indeholde kun faa Bidrag til Stavanger Stifts Historie. Det samme gjælder om mangfol-^ dige andre Kilder, i hvilke man vel kan finde gode Bidrag til Erkebispernes og de bergenske og osloske Bispers Historie^ medens man Lidet eller Intet finder om Stavangers. Dette har vistuok sin Grund deri, at Stavanger i Middelalderen var en saare ringe By, der sjelden og kun i Forbigaaende besøgtes af Konger og Stormænd. Faa mærkelige Begiven- heder ere foregaaede her. Stiftet havde ogsaa kun et eneste Kloster, og, naar man undtager, at der i Egnen om Stav- anger dog temmelig længe holdt sig et Aristokrati, har Stif- tets Befolkning i det Hele levet under jevne, tarvelige og derfor ikke meget paaagtede Forholde og Vilkaar. Der har i den hele Middelalder her i selve Stiftet, saavidt man nu veed, ikke været en eneste Mand, der har gjort endog de tarveligste historiske Optegnelser.

Den følgende Fremstilling vil ordnes saaledes, at der først gives en Biskopsrække, til hvilken knyttes de mere fremtrædende Begivenheder i Stiftet fra hver Biskops Re- gjeringstid. Derefter forsøges der en Skildring af Stiftets geistlige Forholde, idet de spredte Oplysninger, som haves^ søges ordnede under visse Hovedcategorier.

Det følger af sig selv, at jeg har været nødt til at gjentage Adskilligt, som forlængst er bekjendt fra tidligere historiske og kirkehistoriske Verker, da en sammenhængende og læselig Fremstilling ellers vikle være bleven umulig. Men. jeg har bestræbt mig for at omtale saadanne Ting i den størst mulige Korthed, hvor jeg ei har seet mig istand til at udvide det forhen kjendte ved nye Tillæg eller at gjøre en fra den ældre forskjellig Opfatning gjældende. Det er Stavanger Stifts særlige Forholde, jeg har villet oplyso, og Adskilligt er derfor holdt borte, der var fælles for hele den norske Kirke og ikke egner sig til at medtage» i en Monographi. Dette gjælder f. Ex. for en stor Deel Pavestolens Udpresninger (Pavetienden, Annaterne o. s. v,). Min Collega Prof. 0. Rygh og Bector A. E. Erichsen i Stavanger skylder jeg Tak, fordi jeg med dem har kunnet raadføre mig om forskjellige Spør^maal. Derimod har et ældre Forsøg paa en Bispe- og Stiftshistorie for dette Stift

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

221

af A. Faye, (Chra. 1867) ikke kunnet være mig til nogen Nytte. Den i sin Tid af Alle agtede og af Mange afholdte Forfatter savnede Betingelserne til Forskning i Middelalderens Historie, og hans Arbeide, der for den lutherske Tids Ved- kommende ikke er uden Nytte, er ganske betydningsløst for den catholske Tid.

• • ••, *•'

: • • . - »

222

DR. U DÅAE.

Stiftets Oprettelse og Biskopperne indtil den store Mandedod.

De ved Olaf Kyrres Tid fremstaaede norske Bispe- dømmer med bestemte Grændser vare tre i Tallet, og Lovomraaderne vare lagte til Grund for Inddelingen. Gulathingslovens Omraade fik sin Biskop i Selje, siden i Bergen. Allerede under Sigurd Jorsalfarer er det store Vestlandsstift delt i to, af hvilke det sydligere fik Stav- anger til Bisperesidents. Under den nye Bispestol hen- lagdes Ryfylke (i oprindelig Betydning), samt Egdafylke^ altsaa de nuværende Stavangers, Lister og Mandals samt Nedenes Amter og dertil Yalders og Hallingdal, der skjønt beliggende paa den sydøstlige Side af Pjeldet have vestlandsk Befolkning og fulgte Gulathingets Lov. Hertil kom ogsaa, uvist fra hvilken Tid, Eidsfjords Sogn i Hard- anger som en Station for Biskoppen paa hans Reiser til Valders og Hallingdal. Stavanger var vistnok et natur- ligt Centrum for Ryfylke, men laa ingenlunde i Midt- punktet af et Stift, der skulde strække sig østover lige til Rygjarbit, ja endog omfatte Valders og Hallingdal. Hvad disse to sidste Bygder angaar, fristes man til at tro, at Biskoppen i det store Gulathingsstift ved Delingen har ønsket at være dem kvit og derfor har bevirket dem henlagte under Stavanger. Paa lignende Maade tør det være gaaet til, naar senere ved Oslo Stifts Deling Nume- dal og Øvre Theleniarken henlagdes under Hamar, nem- lig vistnok fordi Oslobispen satte mindre Priis paa disse afsides Egne og mindst vel paa Øvre Theleniarken, hvor det ei havde lykkedes at faa Tienden indført.

« « •

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

223

Som første Biskop i Stavanger anføres Reinhald. Hans Forhandlinger med Sigurd Jorsalfarer i Anledning af dennes andet Giftermaal og hans Henrettelse i Bergen under Harald Gille ere noksom bekjendte fra Sagaerne. Reinhald var en af de mange Englændere, som dengang og længe efter forekomme blandt vor Geistlighed. Hans første Bestræbelse maa have været at tilveiebringe et catholsk Stifts første Betingelse, en Domkirke, og at denne kom til (foruden til Treenigheden) ogsaa at indvies til en engelsk Helgen, St. S vit hun (i sin Tid, 837—62, Biskop af Winchester), er vistnok foranlediget ved Reinhalds engelske Herkomst. Denne Biskop tør ogsaa formodes selv at have været fra Winchesters Stift. At den be- gyndte Kirkebygning og overhoved den hele Grundlæg- gelse af et nyt Stift har været forbundet med store Be- kostninger, følger af sig selv, og Sagaens Beretning om, at Biskoppen benyttede sig af Omstændighederne for at opnaa Gaver til Bispesædet af Kong Sigurd, gjør derfor Indtryk af Troværdighed.

En eiendommelig Opfatning af Stavanger Stifts Til- blivelse vil man finde i den aandrige danske Historiker A. D. Jørgensens Skrift: „ De nordiske Kirkers Grund- læggelse og første Udvikling". Forfatteren mener, at der allerede meget tidlig har existeret et sydvestligt Bispesæde paa Moster, hvor Olaf Tryggvasøn i sin Tid var stegen i Land og havdo ladet bygge den første norske Kirke, efter Jørgensens Formodning én Trefoldighedskirke. Her tænker han sig særlig to Biskopper Meinhard paa Harald Haardraades Tid og Sigurd efter denne Konges Død. „ Mosters Bispedømme" skulde have været en Datter af Winchester, hvor Olaf Tryggvasøn skal have opholdt sig nogen Tid, og hvorfra senere Sigurd Jorsalfarer, under sit Ophold i England paa Veien til det hellige Land,

-> J J J J J

224

DR. L. DAAE.

skulde have faaet engelske Klerke til det af ham opret- tede nye Bispesæde i Stavanger. Denne i ethvert Fald ubevislige Hypothese lader jeg staa ved sit Værd^

Reinhalds Eftermand var Jon Birgerssøn, der 1152 blev Norges første Erkebiskop^. Han efterfulgtes i Stavanger af en Peter, om hvem forøvrigt Intet vides. Fra nu af var Stiftet, der tidligere havde hørt under Erkebiskoppen af Lund i Danmark, en Deel af den nye selvstændige norske Kirkeprovinds under Nidaros Dom- kirkes Overhøihed. Biskopperne havde fyrstelig Rang og kunde omgive sig med en Hird.

Peters Eftermand Aamunde kjendes heller ikke nærmere. I 1171 nævnes han som forhenværende Biskop^ og tiUige paa en saadan Maade, at man maa formode, at han efter Resignationen er bleven Forstander for et Kloster, hvorom senere paa et andet Sted.

Senest 1171 var den navnkundige Erik Ivarssøn Biskop i Stavanger. Han var en Søn af en Islænding Ivar Skrauthanke, der havde kjæmpet paa Magnus Blin- des Side i Slaget ved Holmengraa og derefter en Tid ihavde været Biskop i Nidaros. Selv havde Erik studeret i Paris og var bleven Medlem af det berømte Augusti- nerconvent i St. Victor sammesteds. Efter al Rimelighed har han været en virksom Mand i Stavanger Stift. Med Sikkerhed vide vi, at han under Kampen mellem Magnus ^rlingssøn og Sverre ivrig interesserede sig for den først- nævnte, hvem han 1181 fulgte til Bergen med et af ham selv fuldt udrustet Langskib. Erik var en Ven af Erke- biskop Eystein, og denne skal selv have udseet ham til

' Det citerede Skrift S. 334, 339, 087, 859 og Till. S. 100.

Se min Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros (i Festskriftet

for Throndhjem 1897) S. 9—10. ^ Regesta Xorv., iidg. af Storm I No. 89.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

225

«in Eftermaiid. Han blev ogsaa Erkebiskop 1188 og døde 1213 efter et langt og meget bevæget Liv og efter som gammel og blind Mand at have trukket sig tilbage fra sin Regjeringa.

Da Stavangers Bispestol blev ledig efter Erik, paa- fulgte en mærkelig, men tildels gaadefuld Valgstrid. Er- kebiskoppen havde før sin Bortreise faaet „ Geistligheden og Menigheden 'V til at vælge en (unævnt) Mand til Efter- følger, Sverre derimod vilde fremtvinge en Anden, om hvem Erkebispen siden paastod, at han just, da Valget foregik, „stod i Begreb med at ægte en tidligere gift Kvinde". Siden lykkedes det den noksom bekjendte Ni- €olaus Arne ss øn, ved sin Frænke Dronningens Hjelp at faa Sverres Samtykke til at blive Biskop i Stavanger, men han kora aldrig til at tiltræde, da kort efter Oslos Stift blev ledigt, og han foretrak og opnaaede dette.

Kort efter møder vi en vis Njaal som Biskop af Stavanger (c. 1190 — c. 1207). Navnet er ikke norsk, men keltisk og derfra overført til Island. Muligens har derfor Njaal været Islænding. Navnet („Njeld'') har siden holdt sig i Stavangeregnen og hidrører inaaskee efter denne Biskop. Efterat Erkebiskop Erik havde forladt Landet i Fiendskab med Sverre, var Njaal Kongen en Tid lydig og deltog ogsaa med de øvrige Suffraganbiskopper i at krone ham 1194, men tilsidst drog ogsaa han ligesom de øvrige til Danmark, hvor de forbleve under Absalons Be- skyttelse i flere Aar indtil Sverres Død og dennes Søn Haakons Forsoning med Hierarchiet. Et Par Aar senere forefaldt en i Inges Saga bevaret Begivenhed i Stavanger

Eriks Historie er udførlig fortalt i min nysnævnte Krønike om Krkebiskopperiie S. 24 — 33. Dertil henvises ogsaa m. H. t. Valgstriden i Stavanger efter Eriks Fraflyttelse.

226

DR. L. DAÅE.

Domkirke. Sverres Svigersøn, Einar Kongsmaag, der havde Befaling i Ryfylke, overfaldtes 1205 af Baglerne og myrdedes af dem efter at have søgt Tilflugt i St. Svithuns Kirkes Taarn.

Njaals Eftermand blev Henrik (c. 1207—1224), efter Navnet at dømme maaskee ikke Nordmand. Hau hørte oprindelig til Haakon Haakonssøns ivrigste Fiender^ men ved et tilfældigt Møde i Eikundasund forsonede han sig med denne og lovede ham trofast Venskab. For nogle Aar siden kom Universitetets Oldsamling uventet i Besiddelse af et Minde om denne Biskop, nemlig hans Sigil, der besynderligt nok var fundet i Jylland i Nær- heden af Ribe.

Omsider komme vi til en Biskop, om hvem der vides noget mere. Det var Askel Jonssøn (til 1254), en for- nem Mand af en ægte gammel Lendermandsæt. Hans Fader var Lendermanden Jon Gautssøn af Ænes, og hans Brødre vare Leudermændene Arnbjørn Jonssøn og Gaut Jonssøn af MeP. Vi møde ham første Gang som Kong Haakons- Capellan og Raadgiver 1223. To Aar senere finde vi en Askel dus som Archidiaconus i Bergen og ved den Tid paa Besøg i England^; maaskee tør det være deu samme Mand. I 1226 var han Biskop i Stavanger, i hvilken Stilling han døde 1254, hædret ved sin Konges udtrykkelig af denne bevidnede Venskab. Vigtige Ting fra hans Regjeringstid skulle siden blive omtalte.

Om Eftermanden Thorgils^s (1254—1276) person- lige Forholde vides lidet. En Kannik Thorgeir omtales som hans Frænde og en Sigurd Tambalde som hans Maag^. Han var en af de Biskopper, som ledsagede

Fornm. S. IX 32() og den engelske Udg. af Haakons Saga p. 75»

^ Regesta Norv. I No. 362. ^ Dipl. Xorv. IV Xo. 54.

OM STAVANGER STIPT I MIDDELALDEREN.

227

Kong Haakon paa hans Tog mod Skotland og var hos ham ved hans Død paa Orknøerne. I 1266 var han med at iføre Erkebiskop Haakon det fra Rom oversendte Pallium. Under ham oprettedes Hospitalet i Stavanger^ og Domkirken brændte 1272.

Eftermanden Biskop Arne (1276 — 1303), hvis Her- komst og Fortid er ganske ubekjendt^ har gjort sig sær- lig bekjendt i Stiftets Historie ved de mange Stridigheder^ som under ham udmærker denne, og hvorom senere skal tales. Arnes første Aar faldt ind i den Tid, da Kirken først ved Magnus Lagabøters mange Indrømmelser op- naaede de største Privilegier, den nogensinde i Norge har havt, for derpaa for en væsentlig Deel atter at tabe dem under Sønnen Eriks Formyndere. Da Erke- biskop Jon og to andre Bisper maatte drage i Land- flygtighed, undgik Arne denne Skjebne, og han har saaledes ved Siden af Biskop Narve i Bergen forholds- vis lettere fundet sig i, hvad der skede; men ogsaa i Stavanger Stift var dog Kampen kommen til Syne. De under Kong Magnus givne Privilegier hjemlede Bi- skoppens haandgangne Mænd Ledingsfrihed, men denne Begunstigelse toges nu tilbage. Biskop Arnes Mænd vilde protestere herimod og negtede at betale Leding, men Baronen Hr. Audun Hugleikssøn lod nu ved Thinget paa St. Mariæ Kirkegaard i Bergen disse Mænd lyse utlæge. De maatte rømme ud af Landet, og Baro- nen Hr. Gaute af Tolga lagde deres Gods under Kronen. Herfor blev han vel bansat, men ænsede neppe Ban- straalen meget 2. Men Hr. Gaute blev i 1288 dræbt i

^ Muligens kan han dog være den Arne, der var Thorgils's Ka- pellan og tillige Kannik. D. N. X. No. 4.

2 Biskupa Sogur I S. 729. Norsk hist. Tidsskrift 2 R. IV 212—213.

228

DR. L. DAAE.

Stavanger af en Ridder, Hr. Halvard af Haarde (Sand- eid Sogn). Drabsmanden, der forøvrigt ikke havde villet dræbe ham, men en anden Mand, tog for at undgaa den Dræbtes Søns, Isaaks, Hævn, sin Tilflugt til St. Svithuns Kirke, men Isaak lod ham trække ud af Kirken og paa egen Haand halshugge, hvorfor han straffedes med Lands- forvisninga, fra hvilken han dog snart fik Lov at vende tilbage.

Eftermanden var Ketil (1304 — 1317), undertiden kaldet Ketil de Agadum, hvilket maaskee vil sige, at han hørte hjemme paa Agder. Senest 1296 var han ble ven Kannik^. I 1298 havde Ketil maattet tåge sin Tilflugt til Paven i Anledning af, at en Præst i Stavan- ger, Arne med Tilnavnet cuculla^ havde beskyldt ham for Falskneri og truede ham saaledes, at Ketil frygtede for at møde ham i Stavanger By og Stift, hvorfor Abbeden af Munkeliv fik Pavens Befaling til at stevne Parterne for sig og afsige en inappellabel Dom dem imellem^. Den 1 Mai 1304 blev Ketil i Bergen af to Kanniker fra Stavanger, Jon Bessessøn og Hugo Willelmi, i tre høit- staaende Mænds Nærværelse forestillet for Erkebiskop Jørund som af Capitlet udvalgt Biskop for at bekræftes*. Som Biskop finde vi Ketil ved Provincialconcilier i Oslo 1306 og Bergen 1309, ligesom han i 1309 deeltog i Freds- forhandlingerne i Kjøbenhavn.

Eftermanden blev Haakon (I) (1318—1322), der sik- kert maa være den Haakon Haldorssøn, der forekommer mellem Kannikerne maaskee allerede 1306 og i ethvert Fald fra 1309 af. Han havde i det førstnævnte Aar en

Biskupa Sogur I 776.

2 Dipl. Norv. IV No. 10.

» Dipl. Norv. III No. 42.

Dipl. Norv. II No. 7).

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

229

Strid om en ham tilhørende Gaard og har besiddet privat Formue, da han som Biskop af eget Gods oprettede to nye Præbender i Domkirken, hvilket 1320 bekræftedes af Erkebiskop Eilif ^ Han sees ogsaa at have kunnet skjænke sine Kanniker et Skib^. Tænkeligt kunde det være, at han har været Broder til Capelmagisteren i Bergen Finn Haldorssøn og dennes sikre Broder, Kanniken i samme By, Jon Haldorssøn.

Haakon synes at have indtaget en ret anseet Stil- ling mellem sin Samtids Prælater. Han deeltog 1319 i det store Rigsmøde i Oslo og Forhandlingerne med Sve- rige, og det har været formodet, at han var en af de be- skikkede Tilsynsmænd ved Rigskassens Forvaltning, og han var ved Siden af Erkebispen den af Norges Biskop- per, hvem det tilkom i visse Tilfælder at bansætte de Svenske^. I 1320 deeltog han i det store Biskopsmøde^ i Bergen.

Den 5 April 1322 var Bispestolen ledig efter Haa- kons Død, og 30 Mai anmodede Kapitlet Biskop Aud- finn af Bergen om velvillig at ordinere tre Prester til Stavangers Domkirke*.

Hans Regjering blev kort. Han efterfulgtes af Erik II (1322 — 1342), der sandsynligviis er den samme som den Erik Ogmundssøn, der i Aarene 1311 — 1321 jevnlig forekommer som Kannik i Stavanger. Han er fornem- melig bekjendt ved sin lange Strid med sin Navne, Abbed

' Dipl. Norv. III No. 118.

2 Dipl. Norv. IV No. 152.

^ Munch, N. F. H. Unionsper. I, 4, 12. Men den Jon Hal- dorssøn, der blev Biskop i Skaalholt og er bekjendt i Litera- turhistorien, maa have været forskjellig fra Kanniken, da han jo var Prædikebroder.

Dipl. Norv. IV No. 153, 154.

^30 DR^ L. DAAE.

Erik af Ulstein. Til sin Nabobiskop, den dygtige og an- seede Haakon af Bergen, stod han i et godt Forhold, hvilket sees af dennes indholdsrige Breve ^.

Efter Erik kommer Guttorm Paalssøn (1343 — 1350). Han har vistnok hørt hjemme i Hamars Stift og rimeligviis hørt til en mere anseet Familie. Man finder ham 1324 som Kannik i Hamar-, hvor han havde et Herberge, som han siden overlod en Collega*. I 1330 var han bleven Provst ved Apostelkirken i Bergen og blev 1337 tillige Fehirde sammesteds, hvilken Stilling han dog et Par Aar efter kom til at nedlægge. Som andre Ca- pelmagistre i den Tid havde han ikke undgaaet de sæd- vanlige Sammenstød med Bergens Biskop. Ved Eriks Død opnaaede han Stavangers Bispestol paa en Tid, da der just samtidig var indtrufifet usædvanlig mange Biskops- skifter, hvorfor hele sex Biskopper synes at være ordine- rede paa een Gang 1343, og det som Munch* har for- modet i Konghelle eller et andet Sted paa Østlandet. Mellem de øvrige nye Biskopper var en Kannik af Stav- angers Kapitel, Orm Aslakssøn, der fik Hole Bispestol. Det forekommer mig at være ret rimeligt, naar jeg for- moder, at denne Orm først har været valgt af sine Med- brødre til Stavangers Bispestol, at Guttorm er bleven fremdragen af Kongen eller Erkebiskoppen, og at Orm saa er bleven aflfunden med Hole. Det er nemlig lidet rimeligt, at Erkebiskoppen og Oapitlet i Nidaros, der

Se navnlig Dipl. Norv. IX Xo. 118, 133.

Schønings (liaandskrevne) Reise i Norge efter et formodentlig

tabt Brev.

D. N. I No. 242. Om hans vedblivende Forbindelse med

Hamar vidne D. N. I No. 237 og XI No. 34.

N. F. H. Unionsp. I 235 — 236. De sex Bisper, der ordinere-

des, opregnes i Isl. Annaler p. 210.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

231

havde Valgret til de islandske Bispestole, under sædvan- lige Forholde skulde have faldt paa at vælge en Kannik fra Stavanger ^

Den mærkeligste Begivenhed i hans Regjeringstid er, at Stiftet i hans sidste Dage blev hjemsøgt af den store Mandedød. I en af de islandske Annaler finde vi herom følgende interessante Efterretning : „I en kort Tid ryddedes syv Kirkesogne paa Agder. Biskoppen af Stav- anger sendte did mange Prester, Diaconer og Svende, og døde de alle'' 2. Ogsaa Guttorm selv blev (som de øvrige norske Biskopper paa Salomon af Oslo nær) et Offer for Pesten. Hans Dødsdag var 7 Januar 1350^.

II.

Biskopperne efter Mandedøden indtil 1427.

Efter Guttorms Død er der vistnok paa Grund af Mandedøden indtraadt en Opløsningstilstand, og inden Capitlet har den skrækkelige Pest sikkert krævet sine

^ Denne Orm, der kom til Hole, siges i Finn. Joh. Hist. eccl. Isl. II 100 at have været e societate monachorum Stavangrien- sium^ hvorved maatte tænkes paa Utstein, hvis Beboere dog ikke vare monachi^ men regulære Kanniker. Men Angivelsen er tydeligvis urigtig, da Orm oftere nævnes som (seculær) Kannik i Stavanger.

^ Annalerne, Storms Udg. 354.

^ Storms Monumenta hist. Norv. LXII. Man kan dog af den Omstændighed, at hans Død er noteret i en Hamarsk Lov- codex neppe med Udg. slutte, at denne Codex (cfr. Norges gl. Love IV 782) senere har været i Stavanger, thi Biskop Guttorm hørte hjemme paa Hamar og havde stedse vedlige- holdt Forbindelsen med dette Bispesæde.

232

DR. L. DÅAE.

Ofre. Vi erfare imidlertid Intet nærmere herom og vide kun, at Kannikerne i den afdøde Biskops Sted udvalgte Arne Aslakssøn, der nævnes i 1342 som Kongens- Klerk^ og siden 1345 havde indtaget den høie Stilling som Provst ved Mariakirken i Oslo og Kantsler, men kun var Diacon af Vielse. Han havde ogsaa et Canonicat i Stavanger, og det tør derfor være muligt, at han hørte hjemme der. I min Formodning herom bestyrkes jeg^ derved, at der ved Mandedøden paa een Gang vare blevne flere Bispestole ledige, og at Kongens Cantsler, som vel har kunnet vælge mellem flere af disse, har grebet efter Stavangers. Arne var imidlerlid uægte født og maatte derfor søge pavelig Dispensation for sin defectus natalium. Han reiste derfor personlig til Avignon, men døde der, Embedet var altsaa, som det kaldtes, blevet „ledigt ved Ourien", og i saadanne Tilfælde havde Paverne allerede i det foregaaende Aarhundrede forbeholdt sig selv at be- sætte ethvert geistligt Embede umiddelbart ved „Provi- sion" uden at tåge Hensyn til Kannikernes Valgret. Dette blev en skjæbnesvanger Begivenhed -for Stavanger Stift. Hidtil havde dette nydt den store Lykke, at den pavelige Curie aldrig havde faaet Anled- ning til at gribe ind ved Bispestolens Besættelse, men nu havde Paven fundet en saadan, hvilket man da fik mærke. Mellem de Poenitentiarier, blandt hvilke der af Hensyn til de Bodfærdige fra alle Lande, der strømmede sammen til Pavesædet, fandtes Geistlige af flere Nationa- liteter, deriblandt ogsaa (siden 1 329) en for de tre nordiske Riger (^Dacia")^, var der just nu i Avignon en svensk

1 D. N. V No. 165.

Om de nordiske Poenitentiarier, der enten vare svenske eller danske (norske nævnes ikke) see Moltesen: De Avignonske Pavers Forhold til Danmark, S. 148 fgg. To Danske bleve siden ad denne Vei i det 14de Aarh. af Paven udnævnté til Bi- skopper i Bergen.

OM STAVANGER STIFT I MIDDEIiALDEREN.

233

Prædikebroder fra LinkøiDing Stift ved Navn Sigfrid. Denne forstod nu at trænge sig frem og skaffede sig 30 Mai 1351 pavelig Udnævnelse til Stavangers Stifta Her- ved blev Bispestolen for bestandig beheftet med en Afgift til det pavelige Kammer og Cardinalcollegiet, og denne blev endog sat ganske urimelig høit, nemlig til 250 Guld- gylden foruden mindre Sportler til Kammerets og Cardi- nalcollegiets underordnede Personale. En saadan Afgift var hos os hidtil kun bleven krævet af Erkebisperne, der jo altid maatte søge sit PalHum direkte fra Curien. Naar man nu erfarer, at Bergens Bispestol, der senere blev „taxeret'', slåp med 33^3 (siden 66V3) Gylden, vil man see, at Stavanger Stift blev høit beskattet. I Virkelig- heden havde nemlig Bergens Bispestol udentvivl aller- mindst ligesaa store Indtægter som Stavangers 2. Det Værste var imidlertid, at fra nu af blev Capitlernes Valg- ret endnu mere end hidtil nærmest et Skin; thi efterat det blev Skik, at Bekræftelse ogsaa paa Suffraganbiskop- pens Valg skulde søges ved Curien, kunde Kongemagten let gjennem Henvendelse til Paven, der kun saa paa Pen- gene, drive sin Candidat igjennem og altsaa øve et endnu stærkere Tryk paa Capitlerne end før^.

D. N. VI No. 202.

I 1345 bavde Erkebiskoppen og hans Suffraganbisk opper ved given Anledning udlignet Bidrag til en fælles Optræden saa- ledes, at Erkestolen og Oslo Stift skulde betale fi lihrae^ Ha- mars 3 og de øvrige Stifter i Kirkeprovindsen 4. D. N. IV No. 293. Af Afgifterne til Rom kan derimod Intet sluttes om Bispestolenes indbyrdes Række i Henseende til Indtægter, Noget, hvorpaa jeg forlængst har gjort opmærksom, see Bang d. n. K. Hist. under Catholicismen 17').

Om de herefter til Curien af tiltrædende Biskopper erlagte Sportler see G. Storm: Afgifter af den norske Kirkeproyinds (Univ. Festskrift til K. Oscars Jubilæum, II).

Hist. Tidsskr. 3. R. V. ^ "

234

DR. L. DAAE.

Sigfrid blev strax iiidviet i Rom af en CardinaL Biskoppen af Præneste, og Paven meddelte ham 27 Juni 1351 en Skrivelse, der forudsætter, at han nu skulde drage til Norge for at overtage Embedet ^ Der foreligger imid- lertid intet Doeument, der godtgjør, at Sigfrid nogensinde er kommen til Stavanger. Vistnok erlægge to Prædike- brødre 31 Oet. 1351 som hans jivocuraioref^ i Oslo Pave- tiende fra Stavanger Stift, men i samme Brev, hvori dette omtales, nævnes tillige en Kannik Thorleif fra Stavanger som curaior honorum e^ucoj^aVmm sammesteds, hvilket ikke taler for. at Biskoppen selv var kommen til Sædet^. Naar man seer, at Sigfrid under 1 Juni 1352 af Erke- biskop Olaf (fra Haalogaland, hvor denne visiterede) ind- kaldtes til Concilium i Bergen^, skulde jo vistnok dette tyde pan. at Olaf, der vistnok ved sit Besøg i Avignon har lært Sigfrid personlig at kjende, forudsatte, at denne nu var ved sit Sæde, men til hint ConciHum har den nve Stavangerbiskop ikke indfundet sig. Erkebispen skrev da fra Bergen et Brev til Sigfrid af 21 August 1352, hvori han meldte, at han allerede 1 Sept. førstkommende vilde begive sig ind i hans Stift for som Metropolitan at visi- tere det og derfor forlangte Anstalter trufne til sin og sit Følges Befordring og Modtagelse, men forsigtigviis er Brevet stilet til Biskoppen eller hans procuratores. Sik- ker paa, at Sigfrid var kommen eller snart ventedes, har Erkebispen altsaa ikke været ^. Om Yisitatsen er bleven

D. N. VI Xo. 203.

D. N. I No. 32P. Af D. N. VI Xo. 237 maa vistnok ogsaa sluttes, at Sigfnd idetmiiidste eudnu 15 Okt. 1351 var i Avignon. D. X. IV No. 357. Ved Conciliet i Nidaros 1351 havde Stav- anger Stift været repræsenteret af to Kanniker D. N. IX No. 150. D. N. VI No. 210.

OM STAVANGER STUT 1 MIDDELALDEREN. 235

iidført, er uvist. Sandsynlighed taler for, at Sigfrid af en eller anden Grund har opsat Hjemreisen fra Avignon, og her aabnede der sig snart endnu bedre Udsigter for Lykkejægeren.

Oslo Stift var blevet ledigt efter den gamle Salomon (1351 eller 1352), og her valgtes til Biskop en Kannik Oyrd Aslessøn, som første Gang findes nævnt i denne Stilling 1340- og senere 1349 ved pavelig Provi- sion havde faaet ogsaa et Canonicat i Hamar, idet Erke- biskop Arne Vade gjorde Porbøn for ham som sin fa- miliaris^, I 1351 var han Biskop Salomons Official^. Som valgt Biskop af Oslo fik Gyrd Erkebispens Bekræf- telse oglndvielse og kaldte sig derfor 21 Sept. 1352 ,.med Guds Naade Biskop i Oslo"^. Men ganske uventet kom han, vistnok meget mod sin Vilje, til at forflyttes til Stavanger.

Tingen var, at Sigfrid havde kastet sine Øine pna hans Stift, der baade var langt større af Indtægter og desuden for ham som Svenske uden Tvivl mere tiltræk- kende.

Den 14 October 1352 skrev Pave Clemens VI til Kong Magnus, at han (,.overbeviist om, at Kongen ikke «øgerj hvad der hører Verden, men hvad der hører Chri- stus til'-, som det med den romerske Curies Virtuositet i Hykleri siges) har overeensstemmende med Kongens Ønske iidnævnt Sigfrid af Stavanger til Biskop af Oslo^. Sig-

^ D. N. VI No. 210.

2 D. N. V No. 153.

3 D..N. VI No. 193.

D. N. I No. 320. IV No. 354.

" D. N. II No. 313. Han Aar ogsaa virkelig indviet, hvad dor yderligere fremgaar af D. N. IV pag. 292.

D. N. VI No. 211.

16*

236

DR. L. DAAE.

frid, i ethvert Fald nu tilstedeværende i Avignon, nøiede sig imidlertid ei hermed. Han vilde sikre sig saameget som muligt ogsaa af det forsmaaede Stavanger Stifts Ind- tægter og fik ogsaa Pavebrev i denne Retning 24 Octo^ ber^ og dertil skaffede han sig Udsættelse med at betale de skyldige 250 Gylden for Stavanger, hvorpaa Paven naturligviis ikke gav Afkald. Den 18 Juli 1353 finde vi saa Sigfrid i Oslo^, hvor samtidig ogsaa Gyrd var til- stede.

Gyrd var altsaa narret og stod der nu som en vistnok utvivlsom „Biskop", thi Vielsen kunde ikke be- røves ham, men uden Stift. Enden blev da, at Paven ved Provision udnævnte ham til Biskop af Stavanger den 8 Januar 1354^. Men foruden den første store Skuf- felse fik Gyrd ogsaa atter en Ubehagelighed fra Broder Sigfrids Side, thi denne forstod at faa overført sin egen skyldige Afgift for Stavangers Stift paa sin Eftermand, som altsaa tiltraadte med Forpligtelse til at betale den dobbelte Taxtsum, hele 500 Gylden foruden de mindre Sportler'*! Ved denne Tid sees Gyrd at have været per- sonUg tilstede ved Curien, hvor han paa Ansøgning op- naaede forskjellige for ham selv og Andre ansøgte smaa Begunstigelser^. I August 1354 var han paa Baahuus hos Kongen^.

Er nu Gyrd virkelig kommen til Stavanger, som vel maa an tåges, skjønt neppe bestemte Vidnesbyrd derom

D. X. VI No. 213.

D. N. I pag. 268.

D. X. IV Xo. 365. Der spares ikke paa rosende Ord om Gyrd.

i dette Brev, thi de kostede ingen Penge.

G. Storm, Afgifter fra den norske Kirkeprovinds S, 31.

D. N. VI No. 218—219.

D. N. II peg. 268.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

237

foreligge^, har dog hans Episcopat i ethvert Fald været af ganske kort Varighed; thi om Høsten 1355 møder man allerede hans Eftermand, i hvem Stiftet omsider fik en Herre, hvis Regjering blev af længere Varighed. Denne nye Biskop var Botolf Asbjørnssøn (1355 — c. 1381). Vi møde ham første Gang i 1347 som Kannik ved Ber- gens Christkirke 2, men Præbende synes han først at have faaet i det følgende Aar og det ved pavcUg Provision. Ligeledes havde han ved samme Tid skaffet sig et Cano- iiicat i Stavanger, hvor han dog ikke residerede. Han har holdt sig i Bergen, hvor han ogsaa var Sognepræst til Peterskirken. Stavanger Capitel valgte ham til Biskop efter Gyrd, og han drog da til Avignon. Som nu og her- efter sædvanligt blev Valget casseret, da Paven stadig foregav „i Formandens Tid at have reserveret sig selv Besættelsen af Bispestolen", men den Valgte blev dog be- naadet med Provision til Biskop 1 Oet. 1355^ og ri- meligviis ordineret i Avignon. Hans forrige Beneficier vare ogsaa som „ledige ved Curien" hjemfaldne til Pro- vision, men han fik dog selv Lov til paa Pavens Vegne at besætte dem, altsaa ogsaa de bergenske. Derhos fik han ud virket, at hans „ kjæreste Frænde", en Geistlig i Nidaros Stift, Ogmund Olafssøn, fik et Præbende i Ha-

Jeg lægger dog Vegt paa, at i en gammel, næsten samtidig Bisperække (Langes Tidsskrift for Videnskab og Literatur V 44) opføres ikke Sigfrid, men vel Gyrd blandt Stavangers Bi- skopper. I Bispcrækken hos Arild Huitfeldt savnes saavel Sigfrid som Gyrd. Heller ikke Peder Claussøn har nogen af disse, men indskyder to andre, en Ame (den i Avignon døde?) og Olaf, der hører hjemme i en senere Tid. D. N. II No. 314. VII No. 211. Maaskee er han dog den Sira B., som nævnes D. N. IX No. 132. D. N. VI No. 223.

238

DR. L. DAAE.

raar, at Præsteu til Tolga tillige blev Kannik i Stavanger^ og at en Mand fra det fjerne Øsel i Østeisøen fik et Canonicat paa denne 0 ^ Men Botolfs Stilling blev fra første Færd af i økonomisk Henseende meget vanskelig, da han maatte paatage sig begge sine Forgjængeres, Sigfrids og Gyrds, Gjeld til Pavestolen foruden den Gjeld, hvori han selv kom ved sin Udnævnelse, og skjønt han var Biskop i mindst 20 Aar, var han dog ved sin Død fremdeles Pavens Debitor-, Man vil see, hvilken Ulykke Sigfrids- Indtrængen har været for Stiftet. Dette havde samtidig at udrede ogsaa andre Afgifter til Paven, saasom Tre> aarstiende o. s. v. Og hvad der var det værste, Følgerne af Mandedøden nedknugede dette Stift som Norge i det Hele.

For yderligere at gjøre Forholdene i Stiftet vanske- lige og ulykkelige, indtraf i Botolfs Tid ogsaa de be- kjendte Fiendtligheder mellem Norge og Hansestæderne. De nederlandske Stæder hjemsøgte 1368 Agder søndenfor Lindesnæs^ og ødelagde, som det blev paastaaet, femteit Kirkesogne med Ild og Sværd. Kort efter kom Raden ogsaa til den nordøsthge Deel af Stiftet. Drottseten, Hr. Øgmund Finnssøn af Hestby, kunde ikke hindre, at Tyd- skerne brændte Avaldsnes Kongsgaard, flere Gaarde ved Karmsund og en stor Deel Sælehuse laugs Kysten, Gaar- den Thengs ved Egersund o. s. v. Paa mange Steder skulle de have bortført Husebygningerne, navnlig i Sole- Sogn. Her toge de ogsaa Fanger, deriblandt en Jon fra den mærkelige hile 0 Rott^.

' D. X. VI Xo. 227—228.

^ Storm, Afgifter o. s, v. S. 113.

^ 0. Fock (Eiigisch-Pommersche Geschichteii III S. 204) vil sætte

dette til 1369, men neppe med Føie, ^ Munch N. F. H. Unionsp. I 800, 813 fgg.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

239

Skjønt der i Stiftet ikke gaves Minoriter- eller over- hoved Tigger-Klostre, finde vi ham dog i 1376 nævnt som Minoritcrnes conservator privilegiorum^

Botolf døde i Slutningen af 1380 eller Begyndelsen af 1381. I Statsanliggender har han neppe tåget stor Deel.

Tilføldigviis har man en Oplysning om hans lille Bogsamling. I 1370 optog han nemlig med sit Capitels Samtykke en Gudrun Halsteinsdatter, for hvem han af en eller anden Grund særlig har interesseret sig, som Proventkone i Bispegaarden. Hun har ikke havt noget at betale sin Forsørgelse med, og for da at sikre hendes Fremtid ogsaa efter sin egen Død skjænkede Biskoppen de Bøger, hvoraf han var i Besiddelse ved sin Tiltræ- delse. Det bestod især i kirkeretlige Bøger ^. Som i Forordet bemærket, lod han udarbeide en Jordebog for sit Stift.

Kannikerne valgte efter Botolfs Bortgang en af sine Medbrødre Hallgeir Asmundssøn til hans Eftermand. Han nævnes som Cliorbroder 1378^ og han blev virkelig indviet af Erkebiskop Thrond. Men han maatte friste (len samme Skjebne i Stavanger, som i sin Tid overgik Biskop Gyrd i Oslo. Thi i Rom, hvor den Pave resi- derede, som i Norden erkjendtes (Schismaet var, som man vil erindre, indtraadt 1378), kom on Medbeiler i Veien og opnaaede pavehg Provision. Dennes Navn var Olaf*,

^ D. N. VI No. 290. Langes Klosterhistorie S. 46,

2 Dipl. Norv. IV No. 494.

3 D. N. V No. 300.

•* Isl. Annaler, Storms Udg. S. 413. At Olaf, som Munch (N-, F. H. II 139) formoder, først havde skaffet sig Hamars Bi" spestol og derpaa faaet den ombyttet med Stavangers, fore' kommer mig lidet sandsynligt.

240

DR. L. DAAE.

Og han var raaaskee ikke Xordraand, da der intet tidligere Spor findes til ham i norske Diplomer. Efter al Rime- lighed har han opnaaet sin Udnævnelse gjennem Inter- cession af Dronning Margrete, der omtrent samtidig fik kuldkastet et Erkebispevalg i Jsidaros og indtrængt den uværdige Nicolaus Rusare fra Danmark. Hallgeir var imidlertid en ordineret Biskop. Han var 1384 tilstede i Nidaros^, og da det er bekjendt, at den nys udnævnte Erke- biskop Nicolaus stadig opholdt sig i Danmark, er jeg tilbøielig til at antage, at Hallgeir har besørget de For- retninger i Erkestiftet, der alene kunde udføres af en Tiet Biskop. I 1392 er Hallgeir atter i Stavanger*, men da var der heller ikke mere Brug for ham i Nidaros, hvor Vinalde var bleven Erkebiskop 1387. I 1388 sees han at have været tilstede i Oslo som Medlem af Rigs- raadet, og omsider synes han at have fundet en Havn som Biskop paa Færøerne, hvor han dog snart døde.

Den lykkeligere Medbeiler Olafs personlige For- holde ere lidet kjendte. I 1387 sees han, uden at Sam- menhængen nærmere kan forklares, at have tilsendt Kong Olaf Haakonssøn, der døde samme Aar, forskjellige Kle- nodier^. Med sin Forgjænger delte han lige til sin Død det gjeldbundne Forhold til den romerske Curie.

Tiden for Olafs Død kjendes ellers ikke nøiagtig, men 22 Marts 1400 provideredes i Rom til Biskop i Stavanger den nidarosiske Kannik Haakon Ivarssøn*. Han var personlig tilstede ved Curien og betalte Dagen

1 D. N. III No. 450.

D. N. IV Xo. 016. Han kakles her Biskop og commissaHus domini nostri «...., hvilket a jeg mener bør udfyldes: archiejnscojn.

3 Dipl. Xorv. VI No. 320.

Storms utrykte Afskrifter fra det pavelige Archiv.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

241

^fter, at han (2 April) havde udstedt sin Obligation, con- tant den hele Afgift til Kammeret^, medens han først 1402 fik afgjort Cardinalcollegiets Halvpart af de sæd- vanlige 250 Gylden og et Restbeløb af mindre Sportler^.

Da Haakon udtrykkelig kaldtes Haquinus Ivari og betegnes som Kannik i Nidaros, er der vist ingen Tvi vi ora, at han er den samme Haako.n Ivarssøn, som for næsten 20 Aar siden (1381) var bleven valgt til Erke- biskop af Domkapitlet i Nidaros, men paa sin Reise til Rom havde faaet vide, at Rivalen Nicolaus Rusare allerede var indviet ved Curien, hvorfor han vendte om^. I den lange Mellemtid hører man slet intet om ham. Sandsynligviis har han været lidet kjendt i Stavanger, og Kannikerne vilde neppe af sig selv have faldt paa at vælge ham, hvis han overhovedet er bleven valgt. Rime- ligviis er han, uvist af hvilke Grunde, bleven anbefalet til Paven af den samme Dronning, der i 1381 havde frem- -draget en Anden paa hans Bekostning. Aaret efter Or- dinationen finder vi ham i Helsingborg ved et stort Rigs- møde for alle tre Riger*.

Biskop Haakon, der sandsynligviis, da han kom til Stavanger, allerede har været en aldrende Mand, blev i sine sidste Regjeringsaar meget affældig. Capitlet ansøgte derfor i 1424^ Pave Martin V om, at Bestyrelsen af

Storms Afgifter o. s. v. S. 34. D. N. IV No. 725.

De isl. Annaler. Min Krønike om Erkebiskopperne, S. 130. Nye danske Magazin V S. G. Her staar „ Jacob af Stavan- ger", en aabenbar Feil. Keyser (Kirkeh. II 49G) retter det til Olaf, hvilket vilde være umuligt (selv om man ei vidste, at Haakon nu var Biskop), allerede af den Grund, at „ Jacob" an- føres som yngste tilstedeværende Biskop.

Pontop2)idans Ann. eccl. II S. 51^5, udentvivl efter et tabt Docu- ment, hvis Indhold dog kjendes fra det nedenfor citeredePavebrev.

242

DR. L. DAAE.

Stiftet maatte overdrages til Audun (hans senere Efter- mand). Paven udstedte i den Anledning en Skrivelse til Biskoppen af Bergen (Aslak Bolt) og Abbederne i Munke- liv (Stein) samt Utstein (vistnok Erlend) ora at under- søge Forholdene og, om de fandt det tjenligt, at indsætte Audun som Coadjutor efter først at have modtaget hans Ed. Coadjutoren skulde vises skyldig Lydighed saavel af Cleresiet som af Stiftets „ Vasaller" (undergivne Tjenere af verdslig Stand), men han skulde ikke have Ret til at af- hændeNoget af Domkirkens faste Eiendomme eller rørlige Gods og gjøre Cleresiet Regnskab for sin Bestyrelse^ Denne maa, da der ei er Tale om at give Audun bi-^ skoppelig Vielse, vel nærmest have indskrænket sig . til Bispestolens verdslige Anliggender. Der skulde tilkomme Audun passende Underholdning (subsidium moderatumy af Domkirkens Midler. Biskop Haakon omtales som saare svag paa Legem og Sjel [senio contradus, virihus silt corporis destittitus, sensimm et menioriæ usti privatus)'^ , Ret længe vårede det ikke, inden Haakon fuldstæn- dig resignerede. I det følgende Aar afstod han nemlig ved sine Befuldjnægtigede i Rom (procuratores) Olaus Lau- rentii, Præpositus i Upsala, og Magnus Nicolai, Kannik i Stavanger^, „fri og utvungen" sit Bispedømme i en dertil af Paven bemyndiget Cardinals Hænder. Da saaledes^ Bispestolen var bleven ledig ved Curien, fulgte det af sig selv, at dor ikke kunde være Tale om noget Andet end Provision, og i et saadant Tilfælde behøvede Paven ikke engang at foregive, at Besættelsen paa Forhaand var

Utrykt Pavebrev (afskrevet i Rom af Prof. Storm). Denne Mand, der er den samme, der ofte benævnes Magnus de Vesgocia (Storm, Afgifter &c. S. !^6) og altsaa var svensk af Fødsel, forekommer endnu 1430 som Kannik i Stavanger ved Provincialconciliet i Oslo. D. N. V pag. 473.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

24a

ham reserveret. Den ovoniiæviite Audun blev saa (fra- værende) af Paven udnævnt den 14de Juni 1426. Samme Dag udstedtes der et Brev til ham, hvorved det blev ham tilladt — uden at dette dog for Fremtiden skulde være til Præjudits for Erkebispen af Nidaros — at lade sig indvie af hvilken „catholsk" Biskop, som han selv maatte foretrække, naar blot denne var i Forbindelse med og i Naade hos det apostoliske Sæde, og saa at to eller tre Biskopper af samme Egenskaber sktrlde assistere ved Acten^ Den ovennævnte Præpositus fra Upsala ud- stedte paa Auduns Vegne Obligation for de sædvanlige^ Afgifter og wSportler den Iste Juli 1426. Om Audun forøvrigt nogensinde kom til at indfrie Forpligtelserne, tør maaskee være uvist, da Kvitteringer ikke kjendes og des- uden Baselerconciliet, der sammentraadte 1431, afskafifede disse Sportler og besluttede, at Biskopper herefter skulde succedere paa gammel canonisk Maade ved Valg af Oa- pitlet og Bekræftelse af Erkebispen uden pavelig Ind- blanding og Udpresning. Dette bevirkede da en heel eller deelvis Afbrydelse af Forholdet til Rom i omtrent en halv Menneskealder.

Om Biskop Haakon, der vel neppe ret længe har overlevet sin Resignation, haves ingen senere Efterretning^.

Utrykt Pavebrov (mellem de romerske Afskrifter). Kil i sin Tid af Iver Wiol (Top. Journal H. 32, S. '210) fremsat Hypothese om, at han skulde være begravcn i Tliorpe Kirke i Hallinp^dal, er kun Hjernespind.

2i4

DR. L. DAAE.

III.

Andun.

1426—1445.

Vi ore nu komne til en af de niærkeligste Mænd i hek; Rækken af Stavangers middelalderlige Kirkefyrster.

Hans Familieforhold og Hjemstavn er ubekjendt. Kun sees, at hans Fader har hedt Eivind, og at han førte et Væderhoved i sit Vaabensegl, hvorfor han sandsynligviis har tilhørt en Hirdraandsæt^ Han har studeret uden- lands (uvist hvor), da han i et Par endnu utrykte Pave- breve kaldtes Baccalaureus in decretis (Kirkeretten), hvor- imod han neppe har været Magister, som han kaldes af Peder Claussøn. I sin Tid havde han været Sognepræst til Spydeberg i Sraaalenene^, og uvist naar var han ble- ven Kannik i Oslo Domkirke og Provst i Eidsbergs Provsti, i hvilken Egenskab han optræder i Februar 1424''^. I samme Aar (24 Sept.) ser vi*, at han hos Pave Martin V søger at erholde den høieste Værdighed i Oslo Capitel, nemlig Archipresbyteratet, som den forrige Inde- haver, Halvard Thordssøn, havde forbrudt, og som der- for var faldet ind under pavelig Besættelse; Værdighedens svarlige Indtægt siges ikke at overstige 8 Mark Sølv, me- dens hans tidhgere Canonicat anslaaes til 3 Mark. Men ^if det Pavebrev, hvoraf disse Oplysninger fremgaa, sees ogsaa, at Audun havde cumuleret flere andre Beneficier l)aa sin Haand, og at han fremdeles kunde nyde dem.

^ 1 ot utrykt Pavebrev af 2'.U\c Marts 1400 omtales en Gut. toriniia Eviiidi, scolaris Oslocnsis^ der 12 Aar gammel (1) faar Expcctancc i)aa iiog-le Beneficier. Skulde denne Dreng, der el- lers ikke kjendes, have vadret en Broder af Audun? Eller maaskee den senere verdslige Rigsraad (t. E.?

^ I). N. IV. No. «)82.

«» I). N. IV. No. 822.

*• 1'trvkt Pavebrev blandt de romerske Afskrifter.

OM STAVANGER STIFT 1 MIDDELALDEREN.

24a

Man soer, at han samtidig tillige havde været Sognepræst til Tune, Kannik i Hamar og i Stavanger og desuden Kannik ved den kongelige Mariakirke, hvilket sidste vel var G runden til, at han i Brevet tituleres Capellan ho&- Kong Erik; formodentlig har han da havt Arbeide ved Cancelliet paa Akershuus.

Faa Maaneder, efterat Audun var provideret til Erkepræst i Oslo, var det, at han, som vi allerede i for- rige Capitel havde seet, betingelsesviis udnævntes til Coad- jutor i Stavanger Stift ved Pavebrev af 21de Febr. 1425. Man maa vistnok formode, at han strax har overtaget denne Stilling; men dog kaldes han i et nyt Pavebrev af Iste Febr. 1426 fremdeles kun Erkepræst i Oslo. Dette Brev indeholder hans Udnævnelse til pavelig Nuncius og øverste Collector af Pavens Indtægter fra Norge ^ Som vi have hørt, provideredes han omsider til virkelig Biskoj> i Stavanger 14de Juni 1426.

Den Tilladelse, som Paven havde givet ham til selv at vælge Ordinator, benyttede han saaledes, at han lod sig indvie i Vadstena Klosterkirke ved tre svenske Bi- skopper 18de Mai 1427 2. Deretter har han begivet sig lige hjem til Stiftet, da man nemlig allerede 29de Juli s. A. finder ham paa Visitats i Valdres^.

Den nye Biskop sees at have havt en god Ven i den Mand, som da var forlenet med Ryfylke, Ridderen Hr. Endride Erlendssøn af Losna, paa den Tid maaskee Norges meest indfiydelsesrige verdslige Stormand, der dog fordet- meste færdedes paa Østlandet, hvor Tønsberghuus var hans Hovedleii og Residents. Muligens kan denne Mand have bragt ham i Naade hos Kong Erik og have givet

^ De romerske Afskrifter.

^ Diar. Vadstenense, ed. Benzelius, S. 69 — 70.

D. N. II No. 693.

^246

DR. L. DAAE.

Stødet til hans Ophøielse paa Bispestolen. Vist er det, at Hr. Endride 12te Marts 1427, et Par Maaneder altsaa før Auduns Ordination, ved et Brev, udstedt paa „Borde" (Bore paa Jæderen?) indtil Videre „i ret Kjærlighed og Venskab" eftergav ham alle Udredsler af Domkirkens Jorder og Eiendomme i Stavanger^ Dette tyder paa, at Hr. Endride selv maa have havt By fylke frit for Afgifter til Kongen; thi ellers vilde han ikke paa egen Haand have 'kunnet meddele saadant rrivilegium.

Audun har været en anseet Mand ogsaa udenfor sit Stift, og navnlig seer man, at han har været et meget fremtrædende Medlem af Rigsraadet. Oftere maatte han ^jøre Reiser udenfor Landet. I 1431 hændte det, at han paa en Reise til Kjøbenhavn sammen med sin Ven Hr. Endride Erlendssøn og flere andre Rigsraader blev overfaldt af Englændere, som det synes ligefremme Sø- røvere, og af dem maatte døie megen Tort og Fornærmelse, hvorfor det ogsaa, da der i det følgende Aar 1432 slut- tedes en Overenskomst til Opgjør af Kong Eriks og Englands Tvistemaal, blev forbeholdt, at der skulde an- stilles Undersøgelser om Forø verne af denne Udaad^, Vi finder, at Audun i 1431 rimeligviis har været tilstede i Golding, hvor han blev optagen i Minoriterordenens Broder- skab af dennes Provincialminister for de nordiske Riger ^. Han opnaaede i samme Aar ogsaa et kongeligt Protec- torium for sig, sin Domkirke, dens Gods og Tjenere, ud- stedt i Serritslev ved Kjøbenhavn 30te October*.

» D. N. V. Xo. 580.

2 D. N. Yl. No. 440. Hos Arild Huitfeldt I. 706 hedder det

endog, at Audun og; Endride vare tagne til Fange af

E nglænderne. « D. N. Yl. No. 711.

D. N. III. No. 850.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

247

Atter i 1434 var Audun tilstede i Vordingborg i det store Rigsmøde, hvor saa mange Forhandlinger fandt Sted, og som tilsidst forstyrredes ved Underretningen om Engelbrekts Opstand i Sverige. I Vordingborg var der Biskopper nok tilstede, tilsammen hele 12 fra de nordiske Riger foruden et Par tydske. Det var ogsaa en for Kirken kritisk Tid, thi Baselerconciliet havde forlængst slaaet ind paa den radikale Opposition mod Pave Eu- genius IV, der siden medførte et nyt Schisma. Senere ud paa Aaret linde vi Audun i Kjøbenhavn hos den be- trængte Konge sammen med alle sine norske Colleger.

I det følgende Aar gjorde Erkebiskop Aslak et For- søg paa at gjenoplive de siden 1352 forglemte Provincial- concilier for den norske Kirke. Han tillyste et saadant til Bergen 1435, men ingen anden Biskop mødte. I 1436 holdtes et bedre besøgt Concilium i Oslo, og mel- lem de her mødende Biskopper var ogsaa Audun. Samme Aar deeltog han i Oslo i Forhandlingerne i Anledning af Amund Sigurdssøns Opstand og i 1438 sammesteds i For- handlingerne om Halvard Graatops Uroligheder.

I 1438 havde han og Hr. Endride Erlendssøn i Forening sendt et Handelsskib til Stettin; men dette blev paa Hjemreisen beslaglagt i Wolgast af Hertug Wartis- law af Pommern. En saadan Handling fra denne Fyrstes Side er paafaldende, men man kan raaaskee tænke sig, at Wartislaw har anseet alle Kong Eriks Undersaatter paa den Tid som Oprørere mod Kongen, hvad dog gan- ske vist netop Nordmændene ikke vare. At de norske Henvendelser til Stettin og andre pommerske Byers Ma- gistrater om Bistand til at faa Skib og Ladning tilbage har frugtet, er saameget mindre sandsynligt, som Brevet siden var i en dansk Mands Besiddelse og vel altsaa neppe nogensinde er naaet frem^ ~~i" dTnT^II. No. 409.

248

DR. L. DAAE.

I samme Aar 1438 foregik en mærkelig Begivenhed i det ellers vistnok temmelig stille Stavanger. Audun havde længe været Hovedcollector for de pavelige Ind- tægter af Norge, særlig Peterspengene, hvilke nu Baseler- conciliet havde tilegnet sig. I hint Aar havde da en Geistlig fra Linkoping, Sven Jonsson, modtaget Pengene^ men var derefter paa sin Reise midt om Natten overfalden af Røvere — vistnok Sørøvere — der berøvede ham det Hele. Audun hvilede imidlertid ikke, da han fik Kund- skab om , hvad der var skeet, men lod ufortøvet alle sine Tjenere (faimJiares) væbne sig og gaa ombord paa Skibe- for at sætte efter Røverne. Det lykkedes at faa disse fat, og de bleve nu førte til Biskoppen i Lænker. Denne lod dem da ,.i ChristiNavn halshugge", hvorfor han modtog Sven Jonssons Taksigelse ^

I den lange Tid, der forløb, inden man i Norge be- kvemmede sig til endelig at opgive Erik af Pommern og slutte sig til den af de Danske indkaldte Christopher af Bayern, horfer man vistnok ikke noget nærmere til Auduns Virksomhed, men der foreligger dog et mærkeligt Brev til til ham fra Rigsraadet (Akershuus 25. Nov. 1440), hvoraf fremgaar, hvor stor Priis hans Colleger have sat paa ham, og hvilken Betydning de have tillagt hans Deeltagelse i ForhandHngeme i den critiske Tid. De opfordre ham paa det Indstændigste til strax at komme til dem, da de ikke kunne undvære hans Bistand^.

I 1442 var Audun tilstede i Oslo ved Christopher af Bayerns Kroning og fik paany et Beskikkelsesbrev for

^ Brev af 30 April 1438, dat. Stavanorer i D. X. VI. No. 37U De varo naturligviis st>m Furpvere af aarrihyiKm pfoistlig Ju- risdiction iindorkastedc.

^ D. X. V. No. 700.

OM STAVANGER STIFT 1 MIDDELALDEREN.

249

Stavanger Kirker o. s. v. \ og under den nye Konge modtog han ogsaa forskjellige politiske Hverv, nemlig at medvirke i at faa bilagt Klager over Hanseaterne i Ber- gen samt paa Kongens Vegne at deeltage i Retterthingene. Netop ved den Tid^ da Audun knyttedes til Stavan- ger Stift, var det, at Birgittinerordenen fik Indgang i Norge og kom i Besiddelse af det hidtil Benedictinerne tilhørende Kloster Munkeliv i Bergen, der nu altsaa blev et Convent saavel af Brødre som Søstre under Styrelse af en Abbedisse og en Confessor. Det kan ikke miskjendes, at denne Orden i sin første Tid har frembragt en vis aandelig Bevægelse i Norden, og at de Bedste i Samtiden have omfattet den med stor Kjærlighed, skjønt dens Virk- somhed (og det maaskee især i Norge) snart kun i ringe Grad kora til at svare til de Forhaabninger, hvormed man havde hilset den. At Biskop Audun med Varme har om- fattet Birgittinerne, derom haves et smukt og mærkeligt Vidnesbyrd i et hidtil utrykt Brev, som han i 1441 skrev til Munkeliv. Jeg vil derfor anføre dette Brevs Hoved- indhold (i Oversættelse fra Latinen):

„ Kjæreste Venner ! Eders Brev er kommet mig i Hæiide, der indeholder ikke smaa Klager over de Forurettelser, der efter Eders Fremstilling ere overgaaede Eder. Men I have vel læst det Ord : Salige ere de, der lide Forfølgelser forme- delst Uretfærdighed. Efterat vi have hørt og vel forstaaet Gjenlyden af det begyndende Uveir mellem Eder og Abbedissen, som den djævelske Ondskabs Pust havde fremkaldt, bede vi indstændig overeensstemmende med den værdige Fader og Herre, Broder I. H., Eders Confessor og med ivrige Bønner, at Christiis skal hjelpe Eder til at udrydde alt Stof til Uenig- hed. — — Efter Skyen kommer det klare Veir. Bærer Fru

» D. N. IV. No. 887.

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 17

250 DR. L. DAAE.

Abbedissens og (]onfessorens faderlige og gavnlige Irette- sættelser med Taalmodighed og Ydmyghed i Eders Regels sande Underkastelse og foragter ingenlunde Rovselsens Riis. I vide jo godt nok, at ifølge Ordensregelen er Abbedissen Eders Alles Herskerinde og Hoved, Eders Alles Moder, og raadig over alle Klostrets Eiendele og Indtægter. — — Skrevet i Stavanger Søndagen Lætare i Herrens Aar 1441, i det trettende efter vor Indvielse.

(Efterskrift). Hvis I have Noget at svare, da lader Svaret komme snart. Kjæreste Klostermænd, modtager vor Velsignelse. Yore biskoppelige Indkomster af hele Valdres skjænke vi herefter Gud og Eder, at I kunne hæve dem alle, indtil vi maatte kalde dem tilbage, saaledes som Hr. J., Eders Confessor, nærmere vil forklare Eder. Vi sende Eder ogsaa som et ringe Bidrag til Eders Bordhold to Kasser Fisk og vor Biskopstiender af Hvitingsø. Glemmer ikke Opførelsen af det Capel, som skal bygges der, at ikke Bønderne skulle knurre derover og blive opsætsige mod Eder og Os. Ligesaa skjænke og forære vi Eder, hellige Frelserens Orden, til Brø- drenes behagelige Brug en Bog om Laster og Dyder, foråt deres Samtale skal flyde desto lettere og bringe Frugt til Guds Ære^^ K

Dette er af den Art Breve, man yderst sjelden støder paa mellem Middelalderens Documenter, der næsten altid kun ere rene Forretningsbreve. Den store Gave, hele Indtægten af Valdres, vidner om stor Kjærlighed hos Gi- veren. Til nærmere Oplysning skal tilføies, at Klostret

^ Dette mærkeligc Brev, for hvis Meddelelse jeg takker Hr. Kammerherre Silfverstol])C i Stockholm, findes i Upsala Univ, Bibl. og vil i sin Tid blivo optaget i det norske Diplomata- rium. Jeg var blevon opmærksom paa Brevets Tilværelse der- ved, at Benzelius i sin Udgave af Diarium Vadstenense (p. 234—35) havde eiteret et Brev fra Audun »ad Vadstenensesa ; dotte viste sig dog at være en Feiltagelse.

0:^r STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 251

Ted den Tid befandt si-g i stor økonomisk Nød, et inte- ressant Beviis paa, hvor feilagtige de vulgære Forestillinger om Munkes og Nonners store Indkomster og yppige Leve- maade ere, i det raindste for Norges Vedkommende. Abbedissens Navn var Ragnhild Eergsdatter, og den fun- gerende Confessor (,,I. H.") var Johannes Hildebrandi fra Vadstena. der var kommen til Muukeliv 1440 for som Visitator at bilægge den Strid mellem Munke og Nonner, hvorom ogsaa x\uduns Brev vidner ^. Det Capel paa Hvi- -dingsø, hvorom der er Tale, har udentvivl været ikke Kirken paa selve Hovedøen, men den siden nedlagte Kirke paa den nærliggende 0 Eime, der med flere andre tilhørte Munkelivs Kloster, hvorfor det paalaa dette at bygge og vedligeholde dette lille Gudshuus.

Allerede Aaret efter sin Ankomst til Stiftet havde Audun været betænkt paa sin Død. I Suldal havde han nemlig, rimeligviis under en Visitats, kjøbt for sine egne Penge, som han havde medbragt til Stolen, to Gaardparter i Sand, som han skjænkede Kapitlet tilligemed nogle Penge, mod at det skulde holde en Gudstjeneste i Dom- kirken hver i 6de Mai, saalænge han levede, og efter hans Død holde hans Aartid „paa den Dag, Gud vælger" ^. Val- get af denne Dag leder Tanken hen paa, at han har villet erindre sin Ordination, der dog havde fundet Sted den 18de Mai. Han døde efter en ret mærkelig Regjering, til hvilken vi siden oftere kommer til at vende tilbage, 3 Nov. 1445. Hans Minde maa aabenbart længe have holdt sig i Stiftet, da Peder Claussøn halvandet Aarhundrede senere omtaler, at han ^forbedrede Kirkerne i dette ganske Stift mærkeligt vel" ^.

^ See forøvrigt Lange, De n. Kl. Hist. 2 Udg. S. <295.

2 D. N. XIII No. 94—90.

3 Saml. Skr. S. 323.

17*

252 DR. T.. DAAE.

Man har en Notits om^ at Audun skal have havt en Datter Margreta, der skal have været gift med en „Adelsinand-S Engelbrekt Erikssøn til „Helle", og det har været ineent, at dette Helle skulde være en Gaard i Strand ved Stavanger ^ Denne Beretning lader jeg staa vedsit Værd; det er meget rauligt, at Audun ligesom f. Ex. hans Sam- tidige Aslak Bolt kan have havt Frillebørn. Men naar det tillige siges, at samme Margreta skal have været den senere Erkebiskop Olaf Engelbrektssøns Moder, da finder jeg dette ganske utroligt. For det første er der intet- somhelst Indicium, der tyder paa, at denne mærkelige Mand (hvis Forældre forøvrigt endnu ikke ere udfundne} har havt Noget med Stavanger Stift at gjøre, og for det andet maatte Audun, hvad der ei er riraeligt, have havt denne Datter paa sin gamle Alder, om hun efter Naturens Orden skulde have været Moder til Erkebispen, der vistnok ei kan have været født før end omkring 1480, da han 1503, som alt da tilhørende Nidaros Stift indskreves ved. Bostocks Universitet.

IV, De følgende Biskopper indtil 1512.

Efter at Audun var død 3die Novbr. 1445 og kort efter sømmelig begraven, skred man til et nyt Bispevalg. Det er det eneste, fra hvilket Valgdocumentet er bevaret^ og kan derfor nøiagtig beskrives. Det foregik allerede^ 14de Novbr. s. A. „i Sacristiet ved det gamle Alter". Alle fraværende Kanniker (Sognepræster paa Landet, af hvilke altsaa Ingen kan have boet synderlig fjernt fra Byen), vare indkaldte og alle Personer, som efter „Ret og Sæd- vane" ikke havde Lov til at være tilstede, fjernede. Der sees at have været (den valgte iberegnet) 10 Kanniker tilstede. Valget er ikke skeet paa sædvanlig Maade ved

Kraft, Norges Beskr. (I Udg.) IV, S. \m.

OM STAVANGER STIFT 1 MIDDELALDEREN.

253

^criitinmm (ved Stemraesedler), men aabenbart ved den saakaldte accessus ^ ; thi det hedder, at alle eenstemmig og pludselig (suhito et repente) bleve enige om at vælge en Medbroder, Gunnar Erikssøn, som — hvad der altid liørte til god og sømmelig Skik — i Begyndelsen undslog «ig og ikke vilde lade sig føre til det biskoppelige Sæde, før Confirmation fra Erkebispen var indløben. Derefter ibekjendtgj ordes Udfaldet for den øvrige Geistlighed og for ,,Folket", der udentvivl i stor Spænding har samlet sig om Domkirken ^. Det maa nu erindres, at Baselercon- ciliet endnu var samlet, og at, som allerede før bemærket, ifølge dettes Bestemmelser Pavemagtens Indblanding i Bispevalget var ophævet. For denne Gang var altsaa Erke- bispens Bekræftelse sidste Instants, og denne er, uvist naar, indløben. Om Samtykke fra Kongen taltes naturlig- viis ikke officielt, og det kan heller ikke være indhentet i den korte Tid efter Auduns Død. Det vides ikke, hvor Indvielsen, hvilken Aslak Bolt vistnok har forrettet, har fundet Sted. Kun saameget er vist, at Gunnar virkelig kom i Besiddelse af sit Sæde.

Den nye Biskops Herkomst er ubekjendt. Det er ■sandsynligt, at den samtidige Abbed af Halsnø, Olaf Eriks- søn, har været hans Broder ^. Vi se, at Gunnar har studeret udenlands, da han vistnok er den Gunnams Erid, der 1421 indskreves ved Rostocks Universitet*. Han nævnes •oftere som Kannik fra 1428 af, da han allerede forekom- mer som den første af tre tilstedeværende Chorsbrødre. I 1435 mødte han i Bergen ved Conciliet som sin Biskops

^ See min Krønike om Erkebisperne S. 108 (hvor de to første Noter ved en Inciirie have faaet omvendt Orden),

2 Dipl. Norv. IV No. 897.

3 Dipl. Norv. I No 702.

^ Matrikler iidg. af mig S. 2.').

254

DR. L. DAAE.

Fuldmægtig ^ Sandsynligviis er han den samme Gunnar Erikssøn, der 1431 var Sognepræst til Hauskeid paa Rennesø ^.

Gunnar har som Rigsraad deeltaget i flere mærkelige Forhandlinger. Han var vistnok i Kjøbenhavn 1447, da, han fik et Protectorium ^. I Thronstriden efter Kong Chri- stophers Død synes han at have holdt sig tilbage, men var med i Throndhjem ved Kroningen 1450 og derefter ved Afslutningen af Foreningen med Danmark i Bergen s. A. Christiern I gav ham derefter forskjellige Begunstigelser^ bl. A. Fornyelseslove for Domkirkens Rettigheder til Stav- anger By m. m. *. Der haves nogle Vidnesbyrd om, at han for sin private Regning har erhvervet adskilligt Jorde- gods, bl. A. paa Rennesø ^. En „Frænde" af ham, Gun- bjørn Arnsteinssøn, var Lagrettesmand i Ryfylke, hvoraf sluttes, at ogsaa Biskoppen selv har hørt hjemme i Egnen®.

Gunnar maa rimeligviis være død 1453. Ved et Møde- i Bergen 15 Oet. 1453 nævnes (under Forhandlingorne- ora Henrik Kalteisens Resignation fra Erkebispedømmet) som udvalgt Biskop til Stavanger Sigvardus, og 13 Mai 1459 providerede Pave Nicolaus V denne Mand, Sigurd Bjørnssøn, Erkepræst i Oslo, til Biskop. Det bemærkes udtrykkelig, at han har været canonisk valgt, og det til- føies, at Provisionen gaves efter Forestilling af Cardinalen af St. Angelo ^, med hvem Christiern I vides ogsaa ellers- at have staaet i Forbindelse ®. Efterat Baselerconciliet

D. N. VIL No. 396.

D. N. IV. No. 849.

D. N. IV. No. 901.

D. N. IV. No. 921. 924.

D. N. IV. No. 898 fgg. 900. 902 fg 927. VII No. 187.

D. N. IV. No. 903.

Storm, Afgifter &c. S. 37.

Ser. R, Dan. VIII. 369.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

255

var sprængt, havde nemlig Paveinagten straks paanyt til^ tåget sig at raade over Bispestolenes Besættelse og at indkræve de forrige Afgifter. hver Gang en saadan var ledig, og Sigurd, der selv ikke drog til Rom, fik sin Obligation ordnet ved to for ham freramødte Kanniker fra Stavanger 20 Mai s. A. Man har ellers en Beretning ora, at (en dansk Mand) Jens Steffensen Krabb e^ Kannik i Nidaros og i sin Tid norsk Udsending til Basel, engang skulde have været „ bestemt til Biskop i Stavanger^ men fortrængt ved pavelig Provision"; senere blev denne Mand virkelig (i 1462) Biskop i Skaalholt og kaldte sig som saadan tillige prælattts ecdesiae Stavangerens? s. Men denne Beretning ^ raaa idetraindste for en væsentlig Deel være urigtig.

Den nye Biskop Sigurd vides altsaa med Vished, da han opnaaede sin Værdighed^ at have været Erkepræst i Oslo, men iøvrigt bliver hans Fortid noget uklar derved^ at der i Oslo Kapitel i lang Tid samtidig vare to Kan- niker af samme Navn, Sigurd Bjørnsøn^. Begge nævnes i et og samme Document (8 August 1448 D. N. V. No. 754) som Kanniker i Oslo, den ene, der har Ancienne- teten, tillige som Præst i Tune, den anden tillige som Præst paa Haug (Eker). Tune-Kanniken var uden Tvivl den Sigvardus BeroniSy can. Asloensis, der 1426 var til-

1 Finn. Joh. Hist. eccl. Isl. IL 482—83. Espolin, Arbækur II. ()0. Noget „Prælatur-' vides ikke ved den Tid at have existe-

/ ret i Stavanger.

'^ Derhos var der samtidig en tre die (?) høi Geistlig Sigurd eller Sigvard Bjørnssøn, der i Juni 1440 i et Brev til Kong Erik kaldes Provst i Bergen „paa Kongens Trøst" (Jahn Danm. Hist. under Unionskongerne S. f) 18) og derpaa deeltog i et mislykket Gesandtskab til Kongen, der da opholdt sig paa Gotland. „Paa Kongens Trøst" vil sige: ansat af Rigsraadet eller Drotseten Sigurd Jonssøn.

256

DR. L. DAAE.

stede i Rom ^ Forøvrigt at udrede, hvem af de to der menes i forskjellige Diplomer, er vanskeligt. Men i Juni 1449 er den ene af de to Sigurder bleven Erkepræst i Oslo og Rigsraad. I sidste Egenskab deeltager han i de vigtige Forhandlinger om Christiern I's Antagelse til Konge, er 1450 med ved Kroningen i Nidaros og 1451 som Rigsraad tilstede i Kjøbenhavn 2.

Sigurds Regjering som Biskop har ikke efterladt synderlige Spor i levnede Vidnesbyrd. I hans Tid indtraf den . berygtede Begivenhed i Bergen 1455, da Biskop Thorleif, Hr. Olaf Nilssøn og saa mange andre bleve dræbte af Hanseaterne. Da Hr. Olaf var Herre til Tolga, l)erørte disse Hændelser ogsaa Stavanger Stift. Hr. Olaf og hans Frue havde deponeret sine Klenodier i Stavanger Domkirke, men Tydskerne kom, trængte ind i Kirken og satte sig voldelig i Besiddelse af Skatten og hjemsøgte derpaa Tolga ^.

I 1458 deeltog Biskoppen i det store Rigsmøde for alle tre Riger i Skara, hvor Christiern I anerkjendte den gamle Composition af 1277 mellem Kongemagten og Kirken.

Sigurd døde sandsynligviis 1462.

Efter Sigurd kommer Alf Thorgardssøn, bevisligt en Broder af Biskop Gunnar Thorgardssøn af Hamar (-{- 1473), muligens ogsaa af Kanniken sammesteds Bjørn Thorgardssøn. En Thorgard Alfssøn forekommer i Aarene 1394—1419* dels som Eiendomsbesidder i Borgessysel og dels som Raadniand i Tønsberg. Min Formodning om,

Storm, Af gifter o. s. v., S. 3G. Denne Sigurd fik ved den Leilighed af Paven nogle ved Auduns Udnævnelse til Biskop ledig blevne Præbender. (Utrykt Pavebrev). D. . III Xo. 807), 800, 80^. VIII No. 342. III No. 815. Se mit Skrift Christiern Ps norske Historie S. 122 f. Forskjellige Breve i D. N. IL III. IV og XI.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN

257

at man her har de to Biskoppers Fader, er ble ven støttet derved, at hans og disses Vaaben er det samme. Hr. Alf maa ogsaa være den Ålverus Torgardi, der 1422 ind- skreves i Eostock V Senest 1435 var han Kannik i Oslo, og vistnok er han den Adolphus, som 1437 sendtes til Basel, og paa Reisen did eller derfra har han atter besøgt sit gamle Universitet ^, der i det Aar for længere Tid liavde maattet forlægge sit Sæde til Greifswald. I 1442 finde vi ham som Provst ved Apostelkirken i Bergen, og i denne Stilling var han Medlem af Rigsraadet allerede 1444 ^ Medens Broderen, Biskop Gunnar af Hamar, under Thronstriden 1449 afgj ort tog svensk Parti og deel- tog i Karl Knutssøns Valg paa Hamar, fulgte ham til Kroningen i Throndhjem, ja endog efter 1450 stod i For- bindelse med de Svenske, synes Alf at have været paa den anden Side. Han deeltog nemlig i Christierns Valg i Oslo 1449 og i Mødet med denne i Marstrand det føl- gende Aar og var tilstede i Throndhjem ved Kroningen 1450.

Om hans Valg til Biskop vides, at Christiern I skrev et Anbefalingsbrev for ham til Paven, hvori det hedder, at han eenstemmig er valgt af Stavanger Capitel ^. Paven udnævnte ham da ogsaa, men naturhgviis paa vanlig Maade ved Provision 16 Oet. (ell. Nov.) 1463. Den 19 April 1464 udstedte han (dog neppe personlig) sin Obligation paa de sædvanlige 250 Gylden. Den 13 August s. A. har han ved en Procurator, Arnulf, Kannik i Stavanger, be- talt det meste heraf^.

Han synes ved sin Tiltrædelse af Stiftet at have

' Matrikler, lulg. af L. Daae. S. '^Cy.

■^ Sammesteds S. 43; han kaldes nu Dominus i Matriklen.

^ I). N. O. VIII No. :V24.

Ser. R. Dan. VIII. 416. Brevet er udateret.

^' Storm, Afgifter &c. 114.

2r)>5

DR. L. DAAE.

\aut)t i uu^ct treiarykkut Alder, men regjerede dog i om- tiuiit IS Aar.

Paa (leuuu Biskops Tid var der Uroligheder i Bergen loruiiuUdst Hauseaternes Frækhed. En Fremstilling af (lisho 'ling hører ikke hjemme her; men det fortjener at anlørcs, at mellem do Klager, der 1477 fremsattes Ira nojsk Side, ogsaa findes den, at de tydske Kjøbmænd havcle ladet „hugge og aflive" ni af den Stavangerske liiskops Tjenere, „uden nogen Skyld eller Brøde fra deres Side*' ^

Af niegen Interesse er hans Testamente, der, naar undtages Botolfs i det foregaaende Aarhundrede, er det eneste Docuraent af den Art, der er bevaret fra en Stav- augerbiskop. Det er forfattet under en Sygdom 1478 *. Han valgte sig Gravsted ved Johannes Døberens Alter i Domkirken og skjænkede sine Gaarde Ormstad i Egersund og Lund i Sjernerøerne til den Prest, som maatte forrette ved dette Alter for forskjellige opregnede Gudstjenester to Gange om Ugen. Klenodier bestemtes for hans Søster, Hustru Margrete, og Søstersøn Amund Jonssøn, Abbeden af Utstein, Kannikernes Coramune, forskjellige Prester,, sin os ukjendte Frænde Guttorm, begge Tiggerklostre i Bergen, Olafsklosteret i Stavanger; til Høialteret (i Dom- kirken?) gav han den Messebog, han selv havde ladet skrive og andre Gaver til sex andre Altere. Raadsmandea o(£ andre Tjenere af begge Kjøn betænktes, og hos In- gen, der tjente i hans Gaard, skulde hans Efterraænd have Noget at fordre.

Biskop Alfs Eftermand Mag. Eilif Jonssøn har man antaget at have været hans Søstersøn ^. Det seer

' D. N. VIL Pag. 482.

'' D. IV. No. UKT.

8 Keyser, D. n. K. H. II rxiO.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

2b9

ogsaa ud, som ora saa var Tilfældet; thi i sit Testa- mente nævner Alf som Søstersøn Amund Jonssøn, og det er vist, at Amund og Eilif vare Brødre ^ Paafaldende er det dog, at Eilif slet ikke betænkes i det nysomtalte Testament, og man kunde derfor nok tænke sig ham og: Amund som Brødre paa fædrene Side og Eilif udenfor Alfs Æt. Men den Kjendsgjerning, at Eilif blev Biskop af Stavanger efter Alf, taler dog stærkt for Slægtskabet.

Naar der tillægges Eilif Familienavnet Skanke, er dette visselig urigtigt af heraldiske Grunde. Hans Fader var efter min Mening „velbaaren Mand" Jon Eilifssøn, der 1440 forekommer blandt de Væbnere, der skreve en Fore- stilling til Erik af Pommern 2. Samme Jon havde 1471 en Betssag med Lasse Muus ^, under hvilken Biskop Gunnar af Hamar veg sitSæde af Slægtskabshensyn ^, og da nu Gunnars Søster var Moder idetmindste til Amund og sandsynligviis ogsaa til Eilif Jonssøn, seer jeg herved min Formodning bestyrket. Jon Eilifssøn er nu rimeligviis- ved Giftermaal kommen i Besiddelse af Evje Gaard og Gods i Rygge, der nedenfor skal omtales.

Den nye Biskop møde vi første Gang 1458, da han indskreves ved Rostocks Universitet. Her blev han Ma- gister det følgende Aar ^. Siden var han Sognepræst til

' Sees af D. N. I Mo. 104:5.

■^ Jahn, Danmarks Historie under Unionskongerne S. [)18.

^ Denne Lasse Muus har visselig været Jons Søstersøn og altsaa, Sødskendeharn af Biskop Eilif, hvilket jeg slutter af D. N. II No. H')0. Han var Søn af Nils Muus (gift med Gertrud Eilifs- datter), en Væbner, formodentlig dansk af Fødsel, der 1438 og 1444 var Foged paa Thoten (D. N. I No. TOG og V No. 727). Sønnen Lasse, der 148U var Foged i Gauldalen, arvedes af Henrdi Krummedike (D. N. I 098). Anders Muus, der I43r> var Provst ved Mariakirken, var vel ogsaa af Familien.

' D. N. IL No. 878.

^ Matrikler udg. af L. Daae. S. 48, 1 40.

•260

DR. L. DAAE.

Thoten ^, i hvilken Stilling han nævnes 1471 og 1475, og hvorfra han da er gaaet til Bispedømmet i Stavanger.

Som Biskop møde vi ham første Gang i August 1481 ved et Eigsraadsmøde i Bergen. Om hans Valg, Indvielse o. s. v. vides Intet. I den nærmest følgende Tid er han en jevnlig Deeltager i Rigsraadets Forhandlin- ger efter Christiern Ts Død og ledsagede endog Erkebiskop Gaute ved Baahuus Slots Beleiring. 1507 var han i Bergen samtidig med Christiern II, der i dette Aar ogsaa skal (idetmindste efter en local Tradition) ^ have aflagt et Besøg i Stavanger. Eilif døde rimeligviis in- den Udgangen af 1512.

Et Testamente ^, om hvilket Diplomatariets Udgivere have formodet, at det var Biskop Eilifs, er ham uden al Tvivl ganske uvedkommende. Derimod skjænkede han 1512, 15 Juli, (maaskee paa sit Yderste) sin uægte Søn og dennes Hustru og ægte Arvinger det ham selv ved Arv tilfaldne Evje Gods i Rygge i Borgesyssel (paa en Gaard nær, hvis Landskyld skulde anvendes til Dækning af 300 danske Mark, som Sønnen havde faaet af Stavanger Dom- kirke) ^. Denne Gave voldte imidlertid Trætte med Anna (Ottesdatter Kane), Enke efter Biskoppens Broder Amund Jonssøn; ved Kongens Dom i 1514 fik hver af Barterne Halvparten af Godset.

Denne Søn Jon Eilifssøn fik en ulykkelig Skjebne.

1 D. N. I. No. 80.'). 911. I det bekjendte Billedgallerie i Østre Thotens Kirke med korte biographiske Oplysninger savnes Eilif, hvorimod der er anfør!, at en Mag. An dom Jensen, der ^Hist aldrig har existeret, blev Biskop i Stavanger. See mine Be- mærkninger herom i Norsk hist. Tidsskr. li R. I. iV2().

^ Norske Magasin III, 202, Erindringer af Henrik Krøyers Liv» Kbhvn. 187:^, 20ri.

« I). N. VI. No. 049.

^ D. N. I No. lOaf).

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

261

Den blodige Skat, som Christiern II udpressede i Anled-^ ning af sit sidste store Krigstog mod Sverige, satte, som siden nærmere skal fortælles, ondt Blod paa Vestlandet. Der fandt flere Opløb Sted baade i Bergens og Stavan-^ gers Stifter. I et eller flere af disse var Jon Eilifssøn „af Ryfylke", hvor han altsaa maa have havt Bolig, ind* viklet, men Sammenhængen er dunkel ^, Vist er det, at han blev greben, rimeligviis i Slutningen af 1519 ^, og siden aflivet (hængt?) i Bergen, hvorefter hans Gods, deriblandt ogsaa hans Halvpart af Kvje, blev confiskeret^.

V. Hoskold. 1513-1537.

Seer man tilbage paa Rækken af de Biskopper, vi ovenfor have omtalt, vil man bemærke, at disse i meget lange Tider sjelden eller aldrig havde hørt hjemmei Stif- tet, hvilket sikkert nok er et Vidnesbyrd om, at Capitlets Valgret tidt har været mere et Skin end en Virkelighed, og at Kannikerne jevnlig have paa et Vink af Konge- magten maattet give sin Stemme til fremmede og dem ubekjendte Personer. Guttorm, den sidste Biskop, der regjerede før Mandedøden, var fra Kannik i Hamar gjen- nem Apostelkirkens Provsti kommet til Stavanger Bispe- stol, Eftermanden Sigfrid var en af Paven begunstiget Svenske, Gyrd var fra Oslo Stift, Botolf fra Bergens Stift (skjønt vistnok Sinecure-Kannik i Stavanger), Olafs For- tid er ubekjendt, men han hørte sikkert ikke hjemme i Stiftet, Haakon II var en Thrønder, Audun fra Oslo Stift. Saa kommer som en Undtagelse Gunnar, der virkelig ud- gik af Stavanger Capitel, men han efterfølges af Sigurd,

' Allen Tre Nord. Rigers Hist. III S. 127. 378.

Norske Regnskaber &c. udg. af Huitfeldt-Kaas II 537 — 38.

3 Dipl. Norv. I No. 1075.

262

DR. L. DAAE.

Erkepræst i Oslo, og Alf, ligeledes tidligere Kannik i Oslo og en Tid Provst i Bergen, og denne igjen af Eilif fra Thoten. Det vil sige, at af elleve Biskopper have ti været fremmede. I Henseende til Herkomst, da har, for at bortsee fra de første, lidet bekjendte Biskopper, Askel vistnok været den eneste i den hele Række, der har tilhørt Lan- dets høie Aristokratie. Om de fleste veed man end ikke. hvem deres Fader har været, selv om dennes Døbenavn er bevaret. Audun har vel hørt til en mindre Hirdmandsæt. Alf og Eilif tilhørte sikkert den lavere norske Adel.

I en Henseende havde Stiftet været heldigt; thi som gjennemgaaende Regel havde dets Biskopper været ind- fødte Nordmænd. Man har her ingen Nils Rusare, ingen Kalteisen, ingen Arnt Klementssøn, ingen Justiniani» ingen Jens eller Anders Muus.

Den sidste Stavangerbiskop var ogsaa Nordmand og det, som der er Grund til at tro, en Stiftets Søn, forøv- rigt en ubetydelig Personlighed, der afmægtig og raadvild har ladet sig føre med af Begivenhedernes Strøm og til- sidst bukket under for den nye Tid. Men Kilderne til hans Historie ere rigere end til nogen af hans Forgjæn- geres, og da hans Regjeringstid falder i en mærkelig Over- gangsperiode, kommer den ikke til at savne Interesse, skjønt den ganske vist ikke frembyder glædelige Miuder.

Hoskold Hoskoldssøn nævnes første Gang i Ro- stock, hvor han indskreves i August 1491 og 1493 er- hvervede Magistergraden ^ I 1512 var han Archidiaeonus i Stavanger ^^ hvilken Værdighed nu efter over to Aarhun-

1 Matrikler ved L. Daae S. 03, 144.

2 D. N. I No. 1035.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

263

dreders Mellemrum igjen var indført her, og han har ri- meligviis da alt længe været Kannik. Væbneren Erik Ormssøn, der skal nævnes i det Følgende, var hans Frænde* Andre Oplysninger om hans Familieforhold kjendes ikke.

Efter Eilifs Død reiste Hoskold, valgt til Biskop af Capitlet og vistnok ligesaa sikkert samtykt af Christiern II, der ikke let vilde have tilladt et ham et ubehageligt Bispevalg, til Rom og blev der (selvfølgehg ved Provision) udnævnt 9 Mai 1513, udstedte Obligation 16 Juni ^, blev omtrent samme Tid efter Pavens Befaling indviet ^.

Hoskolds Romerreise har bevirket, at han ikke kom til at deeltage i Forhandlingerne om Christiern IFs fælles dansk-norske Haandfæstning og hans Anerkjendelse som Konge. Derimod see vi ham baade i Oslo 1514 ved Kro- ningen og i Kjøbenhavn 1515, da Kongen holdt sit Bryllup. Her blev der bl. A. forhandlet om en Sag, der særlig an- gik ham. I Utstein Kloster var der en Abbed, Henrik Benedictssøn, efter Navnet at slutte ingen Nordmand. Det kan bemærkes, hvad der heller ikke har været paa- agtet, at Kongemagten i den senere Tid ogsaa havde blan- det sig i Abbediers Besættelse; saaledes seer man Chri- stiern II i 1513 at give sit Samtykke til den bekjendte uværdige danske Abbed Matthias^s Indsættelse i Tuterøens Kloster ^. Selve Striden skal som nøiagtig refereret i et an- det Skrift ^ her ikke gjentages i sine Enkeltheder. Man seer, at i 1514 et Par Gesandter fra Frankrige og Skotland ^

1 D. N. XIII S. r,r)9.

» Storm, Afjrifter &c. S. 114.

» D. N. IV No. 1002.

** Aarsberetn. for det danske Geheimearchiv II S. XVIII.

^ Lange, De n. Klostr. Hist. 2 Udg. S. 384 fgg.

See herom foruden den alt af Lange citerede Dissertation af P. W. Becker: De rebus inter Johan nem et Christianum II

264

DU, L. DAAE.

vare paa sin Reise til Danmark komne til Stiftet, og Abbeden paastod siden, at Biskop Hoskold havde viist sig uvenlig og afvisende mod disse, men at han selv havde antaget sig dem og personlig ledsaget dem lige til Kjo- benhavn. Striden ligner ellers i hoi Grad den forrige i 14de Aarhundrede mellem Biskop Erik II og Abbeden af samme Navn. og den synes ikke at gjøre hverken Hoskold eller hans Uven megen Ære. Dens endelige Udfald kjen- des ikke: men den svnes trods Beskikkelse af Dommere at have vedvaret i et halvt Snees Aar og ikke at være endt før ved Abbedens Død eller Fratrædelse. Enkelte Momenter af denne Sag skulle senere benyttes.

Som det øvrige Norge blev ogsaa Vestlandet under Christiern II beskattet langt haardere og hensynsløsere end under de foregaaende Unionskonger. Allerede Eroningen har fremkaldt Paalæg, og saa kom i Anledning af Kon- gens Giftermaal 1515 en „Dronningskat-% hvoraf der endnu stod meget til Rest i 1518 ^. Værst ble ve dog Skatteme til den sidste Krig mod Sverige (1519), hvilket allerede ovenfor er berørt. Her forlangtes Tiendedelen af Under- saatternes saavel rørlige som urørlige Gods's Værdi. Det gik langsomt med Inddrivningen ^, og paa Vestlandet ud- brød flere Opløb, der minde noget om de bekjendte Strile- krige i det attende Aarhundrede I Bergens Stift fandt saadanne Sted ved Bjelkerøen i Sund og i Folkesbygden (Hafslo) i Sogn^. Men ogsaa Almuen i Ryfylke (hvorved der er at forståa hele det nuværende Stavanger Amt) viste sig opsætsig, og Almuen drev her en af Skatteopkræ-

ac Ludovicum XII aclis {183">) ogsaa Paulus Jovius: Descrip-

tiones &c. fBasileae ir)60 p. 82. Norge skildres som et rædsoint

barbarisk Land.

Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I. S. 223 fgg.

Allen, de tre nord. R. Hist. 111,2 S. 85.

See Regnskaber &c. Udg. af Huitfeldt-Kaas, II passim.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 265

verne, Hr. Thorkel (altsaa en Præst) bort med Vaaben og Værge fra Thinget^ Dette bevirkede da, at Befalings- manden i Bergen, Christiern II 's noksom bekjendte^ dyg- tige, men brutale Tjener, Jørgen Hansen fra Ribe, kom personlig til Egnen 1519. Han forstod ikke Spøg. Bøndernes allerede før haarde Skatter forøgedes yder- ligere ved Tillæg af Sagefald ^. Vi have allerede seet, at Jon Eilifssøn „af Ryfylke", den forrige Biskops Søn, aflivedes i Bergen 1519 ^. Et Par Aar senere blev en anden Mand af Væbnerklassen i Stavanger Stift ligeledes henrettet. Denne Mand var OrmErikssøn, hvis Familie senere hørte hjemme paa Vatne (Stordøen), men som den- gang aabenbart havde Bolig i Stavanger og synes at have havt en offentlig Stilling der i Byen. I 1518 og 1519 findes Orm af og til at have sendt Gaver til Bergens Kongsgaard, og i 1520 betalte han personlig sin Skat i Bergen, hvilken udgjorde den for den Tid ikke lille Sum. 83 Lod Sølv, der, som han med Ed forsikrede, udgjorde „tien()e Penge af alt hans Gods, løst og fast. Intet und- taget". Samtidig erlagde han i Accise af Stavanger 6 Mark; 2 Mark fik han tilbage „til Byens Bedste"; dette viser, at han har havt med Byens Anliggender at gjøre som Foged, Raadmand ell. lign. Men i det følgende Aar 1521 blev han greben og hans Gods confiskeret, saaledes at hans Hustru dog beholdt det halve (som sin Boeslod). Ved Paagribelsen blev hans Ske, Indsegl og Daggert og

' AUen, de tre nord. Rigers Hist. 111,1 127.

Regnskaber &c. Udg. af Huitfeldt-Kaas II 261—488, hvor man vil finde de fleste skatteydende Bønder nævnte.

^ Man seer, at en Jon Elofsen (vist samme Mand) har skrevet et Brev til Kongen om UroHghederne, hvortil jeg ikke har Adgang. Allen, de tre nord. Rigers Hist. 111,1 'MS. Jon er ogsaa den samme vir nobilis, som 1515 stod paa Abbedens Side

mod Bispen. D. N. VII No. 320.

18 Hist. TiJsskr. 3 R. V.

26G

DR. L. DAAE.

de Penge, han forøvrigt havde paa sig, givne til den ber- genske Befalingsmand Jørgen Hansens Svende, der grebe ham, og nogen Tid efter blev Onn hængt. Nøiagtige Li- ster over hans Løsøre er bevarede ^ Man seer jo, at Orm personlig har betalt sin Skat, og raan kan altsaa ei med Bestemthed sige, hvori hans Forb ry deise har bestaaet; men at han netojD blev hængt, tyder nærmest paa, at der har været noget i Veien med hans Oppebørsler; muligens kan det ogsaa være blevet oplyst, at han har staaet i Ledtog med dem, der reiste sig imod Skattepaalæggene. Det er ikke at undres over, at Orms Søn, Erik, allerede 1523 forlod Christiern II's Parti og gik over til Kong Frederik, af hvem han 1523 forlenedes med Gaarden Thjore i Nær- heden af Stavanger ^.

Ogsaa Geistligheden maatte finde sig i Udredsler i 1519. Biskopperne fik først Paalæg om at stille en Troppecontingent, Erkebispen hele 150 Mand, Bispen af Oslo 80, af Bergen 60 og a f Stavanger og Hamar, de to fattigste Bispedømmer, hver 40 Mand. Dette forandredes dog til en Pengeskat, for Erkebispen 9000 Mark og for de øvrige mindre, dog i sig selv store Beløb . Udredelsen af Skatten har faldt Hoskold tung. 1521, 25 Juli, sender han Kongen noget Sølv, „agtet til" 100 LodSølv, og 40 rhinske Gylden, og beklager sig høilig over den usle Forfatning, hvori „denne fattige Stift og Torp" (o: Stavanger By) befinder sig. Der har været en „8var Pe- stilents", hvoraf Mange ere døde, og mange før beboede Gaarde ligge øde, saa at Indtægterne ere smaa. Han

Se om Orm Erikssøn i Regnskaber o. s. v. udg. af Huitfeldt-

Kaas I 139. 395. 'roS. II 5(?4— 6.'). iVd'X iV^^. (HiS. ^ Norske Registranter 1, 1. -^ Allen III, 1 144.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 267

Leder derfor om Beskjærmelsesbreve og „Friheder" for sin Kirke og sine Tjenere ^

Om Præsteskabets Beskatning haves ogsaa nogle Oplysninger, dog først fra 1522. Der navngives 9 Kan- niker, af hvilke dog kun Arcliidiaconus og 2 andre synes at have resideret i Stavanger By, de øvrige deriraod ved sine Præstekald i Oddernes, Lister, Bø (Soggendal), Het- land, Egersund og Pinnø. Høiest skatlægges Archidiaco- nen Hr. Olaus Rodt, nemlig med 48^/2 Lod Sølv, Kan- niken Hr. Bjørn af (3ddernes med 387-2 Lod Sølv og I672 Mark Penge osv. Dernæst opregnes nogle Sognepræster i Stiftets

I 1521 var Hoskold i Bergen ved et Møde, og ved denne Leilighed bistod han Biskoppen af Hamar, der her indviedo den bekjendte Øgmund Paalssøn til Biskop af Skaalholt ^. Ved denne Leilighed opstod et Bekjendtskab mellem Hoskold og denne Islænding, hvorom man har et interessant Brev fra den sidste, skrevet under et senere Besøg i Norge 1534^.

I 1523 foregik Christiern IPs Plugt og Fre- derik I's Ophøielse til Konge af Danmark. Da denne sidste selvfølgelig tilstræbte at blive anerkjendt ogsaa i Norge, finde vi Hoskold som Rigsraad i Bergen 1523 deeltage i at faa Christierns Befalingsmand der til at op- give Kongsgaarden, og i August 1524 er Biskoppen med at opsige den bortrømte Konge. Nu kom som bekjendt en fordelagtig Tid for norske Rigsraader, og Hoskold fik ogsaa sin Part heri. Ikke alene nævnes han 1524 som en af Statholderne nordenfjelds ^, hvilket havde liden Be-

' D. N. 111 No. 108,').

-^ Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I 265.

'' Norsk hist. Tidsskrift 2 E. II 299—300.

Finn. Joh. Hist. eccl. Isl. II. 528.

^ D. N. VII No. 580. 18'

268

Da. L. DAAE.

tydning, da Erkebispen og Yincents Lunge bleve de egent- lige Magthavere, men han fik en, som man kunde tro, betydelig reel Begunstigelse ved at blive for lenet med to smaa ]jen, der fratoges Henrik Krummedike, nemlig Mid- syssel (Mandals Fogderi) og Robyggelaget *, hvilke dog synes at have været ham urolige Besiddelser. I Slutnin- gen af 1525 hedder det, at ^Bispen af Stavanger endna ikke har faaet Skat af sine Len". Kysten foruroligedes- nemlig af Christiern IFs Tilhængere, og Almuen synes at have staaet paa denne Konges Parti-. I 1529 sees Le- nene at være givne til Henrik Krummedike igjen ^.

Vincents Lunge havde omtrent ved Nytaarstid 152& sendt sine Folk til Ryfylke, der udgjorde en Deel af hans store Forleninger, for at tinge med Bøndeme om en- „Gjengjerd'* (Skat m natura) til Kongsgaarden i Bergen. Der holdtes Thing i selve Stavanger By, lige i Nærheden af Bispegaarden, men det blev et uroligt Møde. Omtrent 300 Mænd fra Dalene mødte Vincents's Karle. Denne- havde skrevet til Biskop Hoskold, at han selv ei kunde- forlade Bergen og derfor bad Biskoppen om paa hans. Vegne at tale til Almuen. Men dertil var Hoskold ganske uvillig, og han og hans ,.Hofmænd" (væbnede Tjenere^ «stode alle paa Biskopsmuren" som Tilskuere a f, hvad der foregik paa Thinget. Bønderne fra Dalene sloge en af Yincents's Hofraænd ihjel og saarede fire, der bleve lig- gende paa Marken; „de andre fik tørre Hug, saa mange- de ])ære kunde". Vincents^s Kjøgemester red da til Bispe- gaarden og bad Bispen om, at han selv og hans Følge- maatte slippe ind der, men denne svarede Nei og spurgte^ hvorfor de ikke slog fra sig i Marken! Vincents's Tjenere- maatte altsaa begive sig til sin Jagt igjen, ,,Dalekarlene**-

^ Nye danske Magaziii VI. 328. 2 D. N. VIL pag. 052—53. ^ Norske Registr. I. 21.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

269

toge sin Kaas hjem, og de „andre Dannemænd", der bleve staaende, sagde blot, at naar de fik see Kongen selv i Tjandet, skulde de give ham Grjengjerd! Dette skriver •den forbitrede Vincents 31 Jan. 1526 til Erkebispen med den Bemærkning, at Bispens Vranghed var saa meget urimeligere, som han ,.tre Gange" havde hjulpet denne til at tvinge Al muen i hans Len Midsyssel og Robyggelagen til L3'dighed ^

Hvad Vincents derimod tier stille med, er, at han — rimeligviis kort i Forveien — ^ havde opbragt Biskop Hoskold ved at eftertragte Utstein Kloster, hvis ovenfor omtalte Abbed Henrik han lod gribe for at indsætte en Poged i hans Sted. Dette har Hoskold dog været Mand for at hindre. Han sees at have indsat to nye Abbeder ber efter hinanden, og Klostret blev da i Brødrenes Be- siddelse indtil Eeformationen, men rigtignok under stor Trang og Nød. Abbeden maatte formedelst Pengeknibe sselge Gaarden Kokshuus i Stavanger By. Hertil kom ogsaa, at den lutherske Lære nu fik Indgang i Bergen, x)g at Vincents aabenbart har begunstiget den. Vel høre

^ D. N. VIL No. 018. Cfr. IX. No. r)72. I Midsyssel gik det paa den Tid uroligt til; i Slutningen af 1526 stod den mærke- lige Kamp mellem den for Christiern II interesserede Sørøver Morten Pechlin og tre hanseatiske Koffardiskibe, der efter en heltemodig Kamp ødelagde Sørøveren i Nærheden af det nu- værende Mandal. See herom min udførlige Fremstilling i Norsk hist. Tidsskrift 1 R. I 484—497. Bønderne i Egnen vare i Ledtog med Sørøveren. Forholdene paa Agdesiden vare over- hovedet i mange Aar fortvivlede formedelst Sørøveriet. I et <iesvæ.rre udateret Brev til Biskoppen (D. N. XV. No. 822) klager en Præst paa Lister, Andres Laurentssøn, for Biskoppen over, at han ikke kan modtage ham (til Visitats?), fordi Kong <^hristierns Folk have bortrøvet al den Proviant, han havde samlet til det forventede Besøg og overhoved al hans Vinter- kost, Kjød, Flesk, Smør, Brød, Fisk o. s. v. Røverne have j^ist tåget et hollandsk Skib og hgge ved Sundhaugen (Farsund).

270

DR. L DAAE.

vi ikke, at Lutheranismen endiui vandt Tilhængere i Stav- anger Stift, men Situationen var truende og fyldte Hoskold med Frygt og bange Anelser. Han fik vistnok i Marts 1528 af Kong Frederik et af de sædvanlige Beskyttelsesbreve for sig og sin Kirke osv. ^, men Frederik I bar i Kirkestriden Kappen paa begge Skuldre, og et saadant Brev ydede liden Tryghed. Imidlertid maatte Vincents Lunge opgive sin Stilling som Bergenhuus's Befiilingsmand og Vostlandets^ Statholder, og i hans Sted var 1529 kommen Esge Bilde,, under hvem nu Datidens Ryfylke eller det hele nuværende- Amt hørte, ligesom før under Vincents. Det første, vi høre om den nye Ijensherres Styrelse i Ryfylke, er, at han afslog Erik Ormssøns, Hoskolds Frændes, Ønske orn- at blive Lagmand. Erik havde efter sin Faders Aflivelse^ hvorom tidligere er fortalt, vadret i Hoftjeneste paa Bev- gens Kongsgaard under den midlertidige Befalingsmand Decanen i Bergens Capitel, Hans Knudsen, og siden, da denne afløstes af Hr. Vincents, hos ham søgt at blive Foged i Sogn, hvorimod Almuen protesterede, og der synes i det Hele ikke at have været Noget ved liam *. Han havde derfor tåget Bolig i Stavanger. Esge Bildo- afslog ogsaa hans Anmodning om Lagstolen, ,,thi," siger han i sit Brev til Kongen af 18 Juni 1529, „hver en Lagmand her i Riget har stor Hørelse iblandt Bønder og: Almues Folk", hvorimod han ansatte Nils Clausen Abty „en fattig Dansk af de Kosser"^. Hoskold niodtog dog den nye Lagmand vel og anbefalede ham til ogsaa at være Lagmand over Agdesiden. Idet han skriver herom til Esge Bilde, beder han ham indstændig om ikke i Stav- anger Stift at „ tilstede eller styrke den fordømte Vantro

' D. N. IV No. 1090. « D. N. IX pag. 342. 3 D. N. XIII No. r)3t.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

271

og Lutheri, af hvilken nii Mange desværre ere for- blindede" \

Ved Kongesønnen Hertug Christierns (III) Besøg i Oslo 1529 undlod Hoskold ligesom Erkebiskop Olaf at møde. Han havde neppe stor Lyst til at see denne ivrigt lutlierske Fyrste, endmindre til at hylde ham, og neppe er Biskoppen bleven bedrøvet ved at høre, at Hertugens paatænkte Reise til Bergen og Vinterophold der blev forpurret.

Da Vincents Lunge havde efterladt Bergenhuus med saagodt som intet Inventariura eller Forraad for Besætnin- gen, kom Esge Bilde i Forlegenhed og henvendte sig om Høsten 1529 til Beboerne i sine Len om en „Hjelp" (o: en „ frivillig" Skat in natura). Den nye Lagmand var lians Commissionær i Stavanger og Ryfylke, men udrettede ikke meget. Biskoppen vilde først Intet yde, idet han fremlagde sine kongelige Privilegier; dog lovede han om- sider et Par gode Øxne. Han klagede over haard Tid, Folk vandrede ud til ,,Nordlandene**, Præsterne maatte selv pløie og havde kun Bygbrød og Melk til Kost o. s. v. Kannikerne skreve til Esge, at de ikke kunde faa ind sit Tilgodehavende og neppe engang faa kjøbt til sine For- nødenheder, at deres Huse faldt dem ned over Hovedet, og at de ikke magtede at bygge dem op igjen. Hvad Almuen angaar, var den, skriver Lagmanden, lidet villig, og han fraraader at forlange mere af Bønderne, end hvad de allerede tidligere havde lovet, men endnu stode til Rest med ^.

1 Begyndelsen af det følgende Aar 1530 vilde Esge Bilde istandl)ringe en Udrustning til Lister og forlangte Bistand af Hoskold, men denne var uvillig til at yde den.

' D. N. II No. 1093.

^ D. N. II No. 1090. III No. 1191. X No. 593, 595.

272

DU. L. DA ap:.

Han vilde, sagde han^ ikke ,:give sine Præster til Skof- ting og miste sin egen Indtægt". Dog sender han Esge med Thord Rod en liden Sum Penge til Hjelp. Samti- dig var han ogsaa kommet i Strid med Hr. Mogens Gyl- denstjerne paa Akershuus, uden at man kjender Foran- ledningen dertiP.

Om Sommeren 1531 var Hoskold tilstede ved en dansk-norsk Herredag i Kjøbenhavn. Et udførligt Brev fra ham til Erkebiskop Olaf, der som sædvanhg udeblev. er a f stor Interesse. Han glæder sig ved, at det danske Kigsraad ikke har noget tilovers for Lutheranismen, der desværre har grebet om sig blandt Borgerne og forvoldt jnegen Splid mellem Ægtefolk. fordi „Dannekvinder gjerne ville holde deres rette Tro". Han haaber, at Alt snart skal vende tilbage til det Gamle, og sender Erkebispen nogle smaa Bøger, som er udgaaede iraod Hans Tausen. Men Vincents Lunge har atter været ude og trængt far- ligt ind paa Hoskold for at faa Utstein Kloster i sin Vold. men forgjæves, hvorfor de skiltes uforligte^.

Imidlertid vare Christiern IFs mangeaarige Planer til at gjenvinde sine Riger i Færd med at gaa over til Handling. Den landflygtige Konge var efter en Kirke- bod igjen forsonet med den catholske Kirke og skulde nu forsøge at hæve sig ved Prælaternes og Reactionens Hjelp. Hans gamle Tjener Gustav Trolle var i Bevæ- gelse som hans Agent og kom, som bekjendt, hemmelig til Erkebiskop Olaf i Throndhjem i Sommeren 1531. Her- fra skriver han til de norske Biskopper, og tilfældigviis er Brevet til Hoskold det eneste bevarede ^. Det minder

' D. N. IX Xo. or>:^.

^ Samll. til X. F. Sp. og Hist. II 70—71.

^ Arild Huitfeldt II. Hvorledes det er kommet i Arilds Hæn- der. er ei let at vide.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

273

om den Skjæbne, som er overgaaet Bergens Domkirke og fremhæver Nødvendigheden af selv gjennem store Op- ofrelser at redde sig for Kjætteriet ved Tilslutning til Christiern II. Hoskold har sikkert deolt disse Anskuelser, men var ude af Stand til at foretage Noget.

I Slutningen af samme Aar 1531 kom saa Christierns hekjendte Angreb fra Holland af. Vi ville sec, at Stav- anger Stift, skjønt fjernt fra Begivenhedernes Hovedskue- plads, ingenlunde blev uberørt af disse. Christierns store Flaade splittedes ad i de voldsomme Høststorme i Slut- ningen af October og Begyndelsen af November, og flere Skibe forliste paa forskjellige Kanter, hl. a. under Jæ- deren og Lister. Et Skib toges i Kaimsund og bragtes til Bergen med ,.Knegte, Drenge og — Kvinder", men hedder det videre i Vincents Lunges Beretning fra Ber- gen 1 Decbr., „nu er der paa denne Side Lindesnæs ingen Skibe, Intet have de heller her under Landet røvet eller tåget" ^ Siden ud poa Vinteren sendte Kong Christiern, der var landet ved Hesnes i Østre- Agder og siden havde Hovedkvarteer i Oslo, sin tidligere nævnte Tjener Jørgen Hansen til Nederlandene, men man ventede paa Vest- landet, at denne paa Veien vilde angribe Stavanger og Bergen med 200 Mand ^, Virkelig skede der ogsaa An- greb af Christierns Folk paa Stavanger Stift, uden at dog Jørgen Hansen kan an tåges at have havt noget dermed at gjøre. Esge Bilde skrev 20 Febr. 1532 til Kong Frederik, at han for nogen Tid siden har sendt 40 Mand med 2 Jagter til Lister for at værge Landet, ligesom han ved Thord Rod har anmodet Biskoppen af Stavanger om Bistand, men ikke faaet den. Saa kom imidlertid Kong Christierns Folk til Lister. Fogden der samt Esges

1 D. N. VIII No. 056—0.07.

^ A. Heise, Christiern II i Norge og haus Fæiigsling, S. 90.

274

DR. L. DAAE.

(Ijærve Tjener Stig Bugge, der maa have været den lille bergenske Trops Anfører, blev slagen, og ,,nu" (paa den Tid Brevet skrives) ^ligge Kong Christierns Folk i Stavanger og tinge med Bønderne". Esge frygter stærkt for, at Biskop Hos kold „har glemt sin Troskabsed". I Bergen har Esge ikke Folk at sende bort fra Slottet og beder derfor ora Undsætning *. En ivrig Tilhænger havde Kong Christierns Parti dengang i en Mikkel Jude^ som Aaret i Forveien af Frederik I var bleven for- lenet med det kgl. Capel paa Avaldsnes. Han skrev Palmesøndag 1532 et alvorligt Brev til Biskop Hoskold og formanede ham til at vise sig som Christierns tro Tjener, ligesom Erkebispen forlangte Bistand med Skib og Folk o. s. v. ^.

Paa hvilken Maade den sandsynligviis ikke betyde- lige Trop af Christiern ITs Folk, der gjæstede disse Egne, er bleven fordreven eller fangen, vides neppe, men den- gang man ad paa Sommeren fra Bergen lod udgaa en Expedition mod Erkebispen i Throndhjem, forlangtes paany Hjelp af Stavangers Biskop, og som sædvanhgt blev den afslaaet. Det var da ogsaa naturligt, at det lidet kunde tiltale Hoskold at yde Bidrag til Erkebispens Ydmygelse. Hans Brev til Esge Bilde i denne Anledning (6 Juli 1532) er characteristisk og maler os hans fortvi viede Si- tuation: ^Den ene Del (Christiern II's Parti) vil tvinge os at feide med Eder, vor egen Grande og Venner, og fra den anden Side vil man tvinge os til at kjæmpe til vor egen Erkebiskops og indenlandske Mænds Meen, sora os ikke ærligt er at gjøre, uden Hans Naades (Frederik T*s) Brev eller Befaling, som om vi vare noget til Magt

' D. N. XIII No. 587.

^ Vedel-Simonsen, Familie-Efterretniuger om de danske Ruder II. 115. Udgivereii har fuldstændig raisforstaaet dette Brer.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

275

med Folk og Værge. Vi have for underviist Eders Herre- dom om, at vores Folk for en stor Deel ore bortdøde eller bortløbne, de vente sig bedre Løn og Bytte i an- dres Tjeneste end i vor, saa at vi have faa Folk tilbage. Gud skal vide, at vi ikke nægte Eders Skrivelse af Hov- mod, Træskhed eller mistænkelig Foragt, men at vi, fat- tig Mand, og vort Klerkeri raaatte blive med Fred og ikke mindre, at den menige Almiie, som nu fast knurrer, maatte blive siddeacle .stille, til hvilket vt dem gjerne vil formane" *.

Ogsaa i den senere Deel af Aaret 1532 (efter Chri- stiern IFs Tilintetgjørelse) var der Gjæring i Stiftet Man seer saaledes, at da Stig Bagge paa Esge Bildes Vegne paa et Fylkesthing i ,,Sogndal-* (o: Søgne i Mid- syssel) i November talte om ,.Fred, Naade, Gunstighed og Mild h ed" og derpå a krævode Skat af Almueii, to Lod Sølv af hver Mand, holdt Bønderne først en Raadslag- ning for sig selv udenfor Thinget og kom saa tilbage med oprakte Værger og svarede, at de havde udgivet saa mange Skatter før og ikke vilde give mere, „før de lik vide tilvisse, hvad Fred de kunde faa". Stig Bagges Advarsler, om hvilke Følger deres Gjenstridighed kunde faa, frugtede Intet ^.

Frederik I døde 10 April 1533 og Erkebispen skulde nu som E-aadets første Medlem være Landets midlertidige Styrer, men da alle tre Hovedfæstninger vare i danske Mænds Hænder, var han i Virkeligheden kun Herre- i sit eget Stift. At Hoskold havde afslaaet at hjelpe Esge Bilde til Angrebet paa Throndhjem 1532, har aabenbart i høi Grad fortørnet denne. Man erfarer, at Biskoppen gjentagne Gange har skrevet til sine Medbrødre ilogens

' D. N. IX. No. TUl. '^ D. N. II. No. 1108.

276

DP. L. DAAE.

-af Hamar og Hans Reff i Oslo. at ,,hans Nabo" (Esge) gjerne vil „forclærve" ham, og Biskop Mogens skriver derfor til Erkebispen, roser Hoskolds Troskab mod denne, da han ikke vilde lade sine Folk bruge imod ham, og beder, at han raaa blive beskyttet mod Esge ^

I den følgende Tid see vi Hoskold som Deeltager i Rigsmødet i Bud i Romsdalen om Høsten 1533^, hvor- imod han sad hjemme, da det skjebnesvangre Møde fandt Sted i Throndhjem i Juletiden 1535 — 1536. Imidlertid bavde der atter været uroligt paa Ågdesiden. Om Vaa- ren 1535 kom et Sørøverskib ind under Ågdesiden og Tøvede og plyndrede fra Præster og Bønder og bemæg- tigede sig meget Korn, der tilhørte Biskoppen af Stav- anger, altsaa af hans Tiende. En af Hoskolds Provster, -Steen, blev greben, formodentlig en Lægmand, da • han ikke kaldes med Herrenavn. Kornet solgte de til en Hollænder, som laa og ladede (formodentlig Trælast). Biskoppen udsendte nu bevæbnede Folk og lod gribe Høverne, der bleve slaaede ihjel paa 4 eller 5 Karle nær, .„der nu ligge for Døden". De paaskjøde at „høre Greven til" (Christopher af Oldenburg). Skibet blev saaledes gjort til Bytte, men Hollænderne reddede sig for en lig- nende Skjebne ved under Bispemændenes Kamp med Sørøverne at sætte til Havs ^.

Efter Rigsraadets Sprængning og Erkebispens mis- lykkede Forsøg mod Akershuus og Bergenlmus raaatte <]et forudsees, at Norge vilde tilfalde Christian III, som dog endnu var hindret fra at sende Tropper til Landet.

D. X. X. pag. 714.

At den Memorial, som er trykt i D. N. X. No. 073, virkelig,

som af Udgiverne antaget, skulde indeholde ,.Optegnelser" af

Hoskold, falder mig vanskeligt at tro.

D. N. XI. No. 013.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

277

For Hoskold var en saadan Udgang naturligviis saare uvelkommen. Han valgte at holde sig tilbage i det Længste. Der skede Opfordringer til ham i Mai 1536 fra. Esge Bilde om at erkjende Christian gjennem Lagmanden-. m. FL, men han gav undvigende Svar. Ved denne Lei- lighed var tilstede en ny Erkedegn i Stavanger, som neppe nævnes i denne Egenskab uden ved denne ene Leilighed^ Hr. Peder Jacobsen, og en Kannik Eivind Peersen ^ Endelig bekvemmede Biskoppen sig dog 1 Juni 153ft til i Bergen, hvorhen han havde begivet sig, til at anerkjende Christian HI som Norges Konge ^, og atter 27 November s. A. er han i Bergen og maa — sikkert med blødende Hjerte — tåge Parti imod Erkebispen og henstille til Esge Bilde at holde Bergenhuus til Christian III's Haand ^. Forlængst maa man ved den Tid i Bergen have havt Besked om det i August i Danmark foregaaede Statskup, livorved de danske Biskopper var tagne til Fange, og om Rigsdagen i October, hvorved Reforma- tionen formelig var indført i Danmark. Man finder, at Brevet af 27 Nov. er udstedt i „vort, Biskop Hoskolds^ eget Herberge "^ i Bergen, altsaa den Gaard i denne By^ som tilhørte Stavangers Bispestol.

Endnu fra 1537 have vi Brev fra Hoskold som fri og regjerende Biskop. Han skrev fra Stavanger 20 Febr. et Brev til Esge Bilde med Bøn om, at han ei maa være vred paa ham og kalder sig „en gammel kran- ker Mand" *. Snart paafulgte Erkebispens Flugt og saa

Aktstykker til Grevefeidens Historie, udg. af Paludan-Miiller II No. 121. Peder Jacobsen havde ellers i mange Aar værete Kannik og tillige Sognepræst paa Finnø.

2 Aktstykker, udg. af Paludan-Miiller II No. 122.

3 D. N. XII No. 568.

Aktstykker, udg. af Pal.-Muller II No. 135.

278

DR. L. DAAE.

Stenvigsholms Erobring den 18 Mai. Den 25 Juni skriver Hoskold fra Stavanger til Esge Bilde — en Uge efterat Biskop Mogens var tågen til Fange pa a Hamar — og sender håra en Gave samt en Sølvbolle til Kongen. Han lykønsker Esge med Seiren i det Nordenfjeldske, og sam- tidig tænker han sig at skulle kunne faa af Kongen et „Varnadebrev og Beskjærmelse. som vi liave af Hans Naades salige Herre Fader' !^ Mener han virkelig dette, har han i Sandhed ikke megen Forstaaelse af sin Stil- lings Alvor.

Han skulde snart faa det at føle. Der gives dog ingen samtidig Beretning om den Maade, hvorpaa Hos- kold afsattes fra sit Embede, i hvilket han dog var ble- ven siddende længere end nogen andeu Biskop i det egentlige Norge. Peder Claussøn, der sikkert har været vel underrettet, skriver kun, at han „blev fangen og døde i Bergen** 2. I en Retsforhandling fra 1607 fore- kommer et Document af 1595, hvori en Lagmand om- taler, at Th ord Rod lod Hoskold fange- Man maa altsaa an tåge, at Stavangers Stifts sidste catholske Over- hoved er død i Bergen, men naar og under hvilke For- hold, siges intetsteds. Ved hans Afsættelse var mere end 24 Aar forløbne siden hans Indvielse til Biskop i Rom. og mere end 46 Aar, siden han kom til Rostocks Univer- sitet. Han har altsaa da vel været omkring de 70 Aar.

Thord Rod fik samtidig Befaling til at lægge baade Bergens og Stavangers Bispestoles Gods under Kronen *.

^ Pal.-Miillers Aktstykker II No. 142 og samme Forf.s Grevens

Feide II S. 400. 2 Saml. Skr. 32'). ^ Korske Samll. 8vo II. 31') — 310. Xicolaysens Bemærkninger

sammesteds om, at dette skulde være skeet føi^st 153S, kunne

ikke bifaldes.

Norske Registr. I.

OM STAVANGER STIFT 1 MIDDELALDEREN.

279

Han inddrog ikke alene disse, men ogsaa det Gods, der laa til Domkirken og dens Altre, og denne Kirke (lige- som ogsaa Olafs-Kirken og Frue Kirke) mistede sit In- ventarium, St. Svithuns Skrin o. s. v. Bekjendt er Peder Claussøns Beretning om de fem Klokker fra Domkirken, der skulde være sunkne ved Haastein. Utstein Kloster og Gods gaves strax som verdslig Forlening til Thrond Ivarssøn, der skulde forsørge Munkene deres Livstid. DomcajDitlet fik dog Lov til at beståa. Først 1541 fik Stiftet i Jon Gut- tormssøn en luthersk Superintendent; men lang Tid maatte hengaa, inden de nye Tilstande kom til Fasthed og Ro ^

VI.

Stiftsstaden.

Det hele Stavanger Stift havde i Middelalderen kun en eneste By, den biskoppelige Residents, der tillige var den eneste By i den lange Strækning mellem Bergen og det lidet betydelige, først temmelig sent f remstaaede Skien. I Erik af Pommerns Tid gjordes der dog et lidet Tilløb til en ny Handelsplads ved Mandal, hvor Borgerne i det af denne Konge anlagte Landskrone som en Art Hanse- ater i formindsket Maalestok havde faaet Privile- gier, og hvor de ,.danske Boder", som de siden kaldtes, blev Begyndelsen til det nuværende Ladested.

Stavanger er aldrig bleven formelig „anlagt" som Kjøbstad, men har først langsomt udviklet sig til en saa- dan. Allermindst er det troligt, at der allerede før Bispe- stolens Oprettelse gaves nogen By her. Men denne Be- givenhed maatte nødvendigviis samle en lidt større Befolk- ning paa Pladsen, thi en Kirkefyrste maatte omgive sig

^ Herom henvises til A. C. Bangs Verk: Den norske Kirkes Hi- storie i Reformationsaarhundreclet S. 202 fgg.

2H0

DH. L. DAAE.

med mange geistlige og verdslige Undergi vne, især efterat et Capitel fremstod ved hans Residents.

Af overordentlig Vigtighed i Byens Historie er Kong Haakon Haakonssøns Brev til Biskop Askel (uda- teret, men senest udstedt i 1245) ^ Heraf erfares, at allerede Kong Magnus Erlingssøn har skjænket „selve- Byen Stavanger-' til ,.Gud og den hellige Svithun", det vil altsaa sige til Biskoppen og Domkirken. Denne- Gave var imidlertid senere ikke bleven respecteret, men Haakon fornyer den nu for Guds Skyld og ,,for sin Vens"^ Biskop Askels Bøns Skyld. Han skjænker altsaa St. Svithun Bven Stavanger med alt, hvad der tilhører den indenbys og før har tilligget den fra gammel og ny Tid^ Leding, Sagøre o. s. v.

Imidlertid synes heller ikke dette Gavebrev at have- hindret Indgreb fra den verdslige Styrelse, og man brin- ges da naturlig til at tænke paa Formynderregjeringen for Erik Magnussøn. Vist er det, at Christiern I efter først i Bergen 4 Sept. 1450 at have givet Stavangers- Biskop, Kapitel o. s. v. et af de almindelige Protectorier ^ lige i samme Øieblik, som han var i Begreb med at forlade Norge, med fem Rigsraaders Raad gav Bispen en ny Stadfæ- stelse paa Besiddelsen af Byen, dog kun paa den davæ- rende Biskop (Gunnars) Levetid, og dertil nye Begunsti- gelser ^ Det er dog vel sandsynligt, at Biskoppen her- efter har beholdt Byen indtil Reform ation en.

D. K I No. 51. Regesta Norv. 1 No. '6^^. Jeg har tidligere

commenteret forskjellige Dele af dette Brev : Norsk hist. Tidsskr.

3 R. IV. 209—210 og Aarbøger fornord. Oldk. og Hist. 1896.

194—195.

D. N. IV No. 921.

D. N. IV No. 924. Her hedder det vistnok, at Kong Haakon

har undt Byen til Biskop Arne, og i saa Fald maatte man

altsaa antage, hvad Lange ogsaa har gjort, at ogsaa denne»

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

281

Dette oprindelige Stavanger, hvorom der paa Haa- kon Haakonssøns Tid kan være Tale, har rimeligviis været begrændset af Bredevandet (der endnu indtil vore Dage var meget større end nu), dettes Afløb til Østervaag (den saakaldte ,.Skolebæk'') og en Linje fra Bredevandets nedre Ende i Flugt med den nuværende underjordiske Jern- banetunnel ned til Søen. Udenfor disse Grændser laa da efter hverandre: St. Peders Gjerde, de saakaldte Con- ventsgrunde, Kannikegjerdet, Olafsklosteret og Grims- ageren ^ Af Stavangers Bygninger har naturligviis Dom- kirken havt den største Betydning. Dens Historie som Bygverk overlader jeg til Kunsthistorikerne, og en saadan, N. Nicolaysen, har ogsaa udførlig beskrevet den. Den led, ligesom Byen overhovedet, meget af en Ildebrand 1272, og man søgte da at lette dens Udbedring ved en Række Afladsbreve af norske og fremmede Biskopper, ja endog af Paven selv, af hvilke mange, raaaskee endog alle ere bevarede. Kirkens Indre maa i Middelalderen have

Samtidige Haakon Magnussøn havde bekræftet sin Bedste- faders Gave. Men jeg anseer det for temmelig klart, at det for Christiern I paaberaabte G-avebrev har været det endnu i Original bevarede fra Haakon Haakonssøn, til Askel. Noget saadaut fra Haakon V existerer ikke og bliver heller ikke an- densteds paaberaabt. Mine Grunde er: 1) I det existerende Brev fra Haakon IV betegnes Biskop Askels Navn ku nm od F or bo g- stavetA., og efter 2u0 Aars Forløb kunde dette lettelig opfattes, som om der mentes den yngre og vel i Traditionen mere erindrede Arne. 2) A f Christiern l's Brev sees, at der i det ham fore_ lagte Document nævnes Biskoppen, Erkedegnen og alle Chorsbrødre, hvilket ogsaa ganske stemmer med Haakon IVs Brev, medens der paa Haakon Vs og Arnes Tid ikke fandtes nogen Erkedegn i dette Stift.

Dette er overeensstemraende med Rector Erichsens Opfatning i Brev til mia:.

Hist Tidsskr. 3 R. V.

282

DR. L. DAAE.

jort et heelt andet Indtryk end i vor Tid, da der for- uden det store Høialter endnu gaves mindst 15 andre Altere, der niaa liave været anbragte i)aa begge Sider af Skibene.

Af særlig Betydning for Stavangers Domkirke var naturligviis Helgenen St. Svithuns Cultus. Denne Hel- gen hørte til de bet3'deligere i Norge og er paabudt saa- vel i Frostatbings- som i Gulathingsloven. St. Svitbun havde to Festdage (2 og 15 Juli), men desuden næviies 1333 ogsaa en Svitbunsmesse „om Høsten" ^ Jeg har tænkt mig, at denne sidste kunde betyde Stavanger Dom- kirkes Dedieations- eller Kirkemessedag, der naturligviis var en stor Høitidsdag i Byen, og paa hvilken Dag Kan- nikerne længe vare forpligtede til at holde et Gilde ^. At St. Svithuns Skrin ved en eller flere af disse Dage er blevet baaret i Procession, saaledes som Olafsskrinet i Nidaros, er vel sandsynligt, og Ofringer have vistnok da fundet Sted. Endnu i vort Aarhundrede har der hersket en eiendommelig Overtro i Stavanger, som rimeligviis er en Levning fra Svithunsdyrkelsen. Den bekjendte danske Naturforsker Henrik Krøyer (Adjunct i Stavanger 1827 — 1830) har nemlig optegnet Følgende: „Mod Radesyge anbefales at gaa tre Gange rundt om Kirken med et Skrin, svinge dette tre Gange rundt om Hovedet og derpaa sætte det paa en Grav" ^.

Stavanger Domkirke er den enesten i Norge, for hvilken vi have bevaret en fuldstændig Fortegnelse over

~i D. N^/XII No. 81.

2 I). N. IV No. 800. Det er en aabenbar Feil, naar Nic^olaysen i sit Verk om Kirken fortæller, at denne var indviet paa Svithunsdagen, 2 Juli. Ikke alene findes Intet lierom i Kilderne, men i Aflad8l)revene for Kirken findes foruden do to Svithunsdage Dedicationsdagen særKkilt nævnt.

3 p:rindringer af H. Krøyers Liv S. 209.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

283

dens Relikvier. Denne er afifattet under Biskop Hos- kold 1517, og man seer, at endnu denne si'dste Biskop har erhvervet adskillige nye Skatte af den Art ved sit Ordinationsbesøg i Rom ^

Ti] Domkirken slutter sig nærmest den nærliggende, tildels endnu bevarede biskoppelige Residents, der •efter Reformationen har fristet mange Skjebner, sidst har Tæret benyttet af den nylig til Undergang indviede lærde Skole, i hvis Sted skal træde en moderne Underviisnings- anstalt af original norsk Opfindelse. Bispegaarden, hvis prægtige grundmurede Kjeldere fremdeles er et levende JVIinde om Fortiden, nævnes første Gang under den stridr bare Biskop Arne henimod 1300, og særlig omtales et camera i Kjelderen 1358 ved en pavelig Pengesamlers ^Nærværelse ^. Paa disse Kjeldere har der, saaledes som «enere,^staaet on stor Træbygning^ med mange Værelser, <]erib]audt en større og en mindre „Maalstue", den maiede Hall, Sætestuen, Juleballen, det maiede Loft og natur-; ligviis Soverum.

Allerede 1317 nævnes den endnu godt bevarede fir- kantede Bygning, der var Biskoppens private Capel. Endnu i 1712, da Arne Magnussøn besøgte Byen, stode her tre Altre, og Capellet var forbundet med Domkirken v<»d en muret Gang. Uvidenheden pleier, som bekjendt, at henføre Alt, hvad der hidrører fra Catholicismen, til „Munke", og Capellet bærer derfor nu det yderst taabe- lige Navn „M u n k e k i r k e n " .

Endvidere maa Gaarden aabenbart have havt ad- skillige Udhuse og vel ogsaa egne Bygninger for Tjener- skab og Proventsfolk. Hele Gaarden og Domkirken var

1 D. N. IV No. 1074.

2 D. N. VIII No. lOt).

^ Norske Rigsrej^istranter I '214.

19*

284

DR. L. DAAE.

omgiven af en Mur (jyomoerinm), der nævnes allerede- 1299 ^ I (len sidste Biskops Tid (og vel længe før) var Gaarden ogsaa forsynet mod et befæstet Taarn, der kunde bruges som Fængsel. Dette sees af Biskop Hos- kolds Strid med Abbed Henrik af Utstein.

Ved Østervaag la a Biskopsbryggen, der nævnes 1297, og hvis Navn er bevaret til Nutiden. Dette er ligeledes Tilfældet med den udenfor den daværende By. i Retning af Hillevaag beliggende ..Bispeladegaard"'.

Idetmindste i den sidste Tid havde Stavangers Bi- skop ogsaa en Residents i Bergen, hvor han ved Rigs- raøder og andre Forretninger idelig maatte indfinde sig, og hvor ogsaa Erkebiskoppen, som bekjendt, havde en betydelig Gaard, ligesom Biskopperne af Hamar havde en lignende Biresidents i Oslo. Beliggenheden af de» Stavangerske Bispegaard i Bergen er ubekjendt. I 1521 sees Gaarden at have havt tre Tjenestefolk *, i 1529- skriver Biskoppen om sin Domkirkes Grunde i Bergen %. og i 1536 boede han der i „eget Herberge". Maaskee- kan han ogsaa efter Afsættelsen have faaet Lov at bo der. Der er ogsaa gjettet paa, at Øen Bru, hvorfra et Par Bispebreve findes daterede, turde have tjent til Sominer- ophold for Bisperne. Man seer jo, at Aslak Bolt under- tiden har opholdt sig paa Erkestiftets grangiæ eller Avls- gaarde, Bispen af Hamar paa Storøen (Bygdøen) i Holsfjorden **. Det er ogsaa at bemærke, at den lille

^ Stdbat episcopus in potnerio D. N. IV. Xo. 45. Nicolaysen (Xorske Fornlevninger 706) oversætter dette med en „Frugt- have", og Andre have heri fulgt ham. Men en Frugthave hedder ikke pomerhim, men pomarium. At der forresten alle- rede tidlig kan have været en Have her, vil jeg ikke bestride Regnskaber o. s. v. udg. af Huitfeldt-Kaas II 030.

» D. X. III No. 121.

Eector Erichsen i Brev til Forf.

OM STAVANGER STIFT 1 MIDDELALDEREN'.

285

id Bru har havt en Kirke, og den liar vistnok været Kirkegods, da den siden var tillagt de lutherske Bisper. Men videre end en Gjetning kan dette ikke blive.

Da Domkirken naturligviis ikke havde nogen bestemt Menighed i Byen, men var det hele Stifts fælles Ho- vedkirke, maatte Befolkningen i Byen og Omegn have andre særlige Sognekirker. Om disse vides kun lidet. En Kirke, som opføres af Munch (aabenbart efter Munthe i hans Noter til Aalls Oversættelse af Kongesagaerne), den saakaldte Allehelgenskirke^ har visselig aldrig €xisteret, da den ikke kan paavises i et eneste Kilde- skrift, hvorfor det Hele raaa bero paa Misforstaaelse ^.

Der gaves derimod i Stavanger en St. Martins Kirke, hvis Beliggenhed nu er ukjendt, og som allerede længe før Reformationen synes at værebleven nedlagt. Den for Fortiden varmt interesserede Numismatiker Schive tænkte sig, at den var „at søge paa Toppen af den nu saakaldte „Provstebakke", da man „der og indover mod „Arneage- ren" har fundet Spor af gamle Mure og Begravelser" *. Kirken, der engang vist maa have været Bymenighedens egentlige Kirke, nævnes kun sjelden, og kun tre Præsters Navne ere bevarede. Den sidste af disse, Sira Saxe, fore- kommer i den Stilling 1330^.

Dernæst gaves der St. Mariæ eller Frue Kirke, dor stod paa „Domkirkegaarden", hvor efter B,efor matio- nen en Raadstue opførtes; nu er Tomten en Deel af

^ Rector Erichsen har uden Tvivl Ret, naar han (i Brev til mig) antager, at denne Misforstaaelse skriver sig derfra, at Utsteins Kloster og „Allehelgensgodset" (Bergen) fra 1601 af nævnes som samlet Forlening, hvorved man jo kunde fristes til at tænke sig en Kirke af dette Navn i Stavanger.

^ Meddelt mig af Rector Erichsen. Efter Reformationen finder man ved Skagen omtalt ,,Morten8gaarden", vist et gammelt Navn.

-^ 1). N. YL No. 134.

286 DR. L. DAAE.

Byens store Park. Denne Kirke havde sin Menighed udenfor Byen, nemlig det Sogn. der efter Reformatio- nen vedblev at kaldes Frue Sogn og var henlagt under Domkirken, lige indtil Hetlands Kirke og Sognekald o{> rettedes 1848. Kirken var vistnok meget ældre end Slutningen af det trettende Aarhundrede, da den, saavidt vides, for første Gang nævnes (i Gaute den ældre af Tolgas Testamente) ^ Af Præster her kjendcs kun to^ en Vicarius 1345 (vistnok for en Kannik) og en Capel- lan 1522*. For Mariakirken blev der 1434 givet et Afladsbrev ^ i Vordingborg under det store Rigsmøde der, hvorfor Brevet udstedtes af Erkebisperne af Nidaros og Lund og hele ni andre norske og danske Biskopper efter Begjæring af den tilstedeværende Stavanger biskop. Olafs Kirke var, som vi siden skulle høre, op- rindelig en Deol af et Kloster. Den laa paa den flade- Plads under Olafskleven, hvor der i forrige Aarhundrede^ indrettedes Fattigkirkegaard, og hvor nu det Kiellandske Familiegravsted findes. Efter dette Klosters Ophævelse i anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede tilhørte Bar- ken og Grundene det nye Utsteins Kloster, hvilket de fulgte selv efter dets Sccularisation ; dog havde Abbeden allerede 1530 solgt en af dem*. Endnu 1783 betalte Domkirken til Klostret en aarlig Afgift af 1 Rdl. 2 (iy. hvilket i Regnskabet kaldtes St. Olufs Grundeleie af de Fattiges Kirkegaard ^ Kirken betjentes idetmindste 1298 af Munke fra Utstein ^, og muligens kan denne Kirke

' D. X. II Xo. 2'>.

Meddelelser fra Rigsarchivet I 20.'). ^ D. N. IV No. 83r).
Dombogen for 1.599 S. '^^^2 fgg. ^ Meddelelse fra Rector Erichsen.

<5 Langes Klosterhist. 2 Udg. 378, 388.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

287

efter St. Martinskirkens Forsvindeii have været Byens Sognekirke, hvis ikke dennes Borgere have søgt Maria- kirken sammen med Omegnens Bønder, hvilket maaskee er sandsynligere.

En St. Petrikirke laa paa den indre Side af Brede våndets Afløb, „Skolebækken", i nuværende Hospi- talsgade (ogsaa kaldet Grindegade). Den var i sin Tid Kong Magnus Haakonssøns „Odelskirke", rimeligviis en x\rv fra hans Moder, men Kongen skjænkede i Biskop Thorgils^s Tid i Syttierne af det trettende Aarhundrede denne sin Kirke til det Hospital, som denne Biskop da oprettede. Bispedømmet og Domkirken eiede en Stræk- ning paa den anden Side af „Skolebækken", det saakaldte St. Peders Gjerde (hvor i vore Dage den nuværende Petri Kirke er opført), -og her hyggedes nu Hospitalet, i hvis Oprettelse samtlige Kanniker samtykkede. Det var et „Almissehuus" for fattige Syge i Byen, som her maatte vente „Bod eller Bane" hellere end, som før havde været Tilfældet, at bæres syge og halvdøde fra Gaard til Gaard. Biskoppen sørgede for de fornødne Huse og tillagde nogle udenbys Eiendomme, der opregnes i Gavebrevet. Et Par kvindelige Frænder af Biskoppen omtales, der vistnok paa en eller anden Maade skulde forsørges af Godseta

Der var maaskee ogsaa en anden Stiftelse af be- slægtet Natur i Stavanger. Efter Reformationen nævnes en St. Annæ Gaard i Nærheden af Domkirken, men Navnet maa være fra Catholicismens Tid. I Danmark forekommer netop Benævnelsen St. Annæ Huus om vel- gjørende Stiftelser ^.

^ D. N. X No. 4. Om Hospitalet i senere Tider og efter Refor- mationen see Norske Stiftelser I og III.

^ Allen, de tre nord. Riger. IV, 1 S. '240. Jeg skylder Rector Erichsen, at jeg er bleven opmærksom paa denne St. Annæ Gaard. Den overlodes 1612 den lutherske Biskop til Boli.^.

288

D^. K DAA r.

I Nærheden af Domkirken laa udentvivl ogsaa Sko- len, hvis Tomt nu udgjør en Deel af Parken, og hvorom senere mere. Ligeledes laa her Kannikernes Communs- huus eller ^Brødregaarden", hvor de daglig gik til føl- les Bord, men dog visselig ikke havde Bolig. Denne Gaard laa ved den nuværende Kongsgaard paa den Tomt. hvor nu Byens Brandstation er beliggende. Commnns- huset er riraeligviis opført i Slutningen af 13de Aarhun- drede. da mensa communis oj) reitedes. Der omtales Sæte- stue og Refeetorinm eller Spisestue. Forresten havde vistnok hver Kannik her. som i andre Stiftsstæder, sin egen Bolig. Disse have rimeligviis ligget noget udenfor den egentlige By paa den Plads, som endnu kaldes 5,Kan- niket". I 1302 skjænkede Kong Haakon V Kannikeme „de Tomter, som ligge i hans Aliuenninge Øst for Maria Kirkegaard med satte Engemærker, og Chorbrødrene have nu gjærdet om dem** *. Heraf Navnet „Kaunikegjærdet", der ligesom „St. Peders Gjærde" betegner en indhegnet Plads. Ogsaa en privat Gave fik Kannikerne noget se- nere, en Plads søndenfor Våndet (Bredevandet) af Fim Magnhild Ketilsdatter ^

Af Gaarde udenfor Kirkerne og Geistlighedens maa først nævnes Kongsgaarden. At der har været en saadan i Stavanger, har jeg vistnok seet benegtet ', men den nævnes dog udtrjkkelig, skjønt kun en eneste Gang, nemlig 1306*. Kongelige Besøg har ikke været me- get hyppige, og i denne Henseende synes Avaldsnes at have spillet en større Rolle; her holdtes ogsaa Lag- thinget i den ældre Tid. Magnus Haakonssøn, der i Fa-

D. N. IV No. 54.

'' D. X. III No. 13-2.

® Af Nicolaysen i Norske Fornlevninger.

D. N. IV No. D4.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

289

derens sidste Tider var forlenet med Ryfylke, er vistnok <len Fyrste, der længst har opholdt sig i Stavanger, til- deels sammen med sin unge Dronning, den danske Ingeborg.

En Badstue nævnes 131S. Dens Beliggenhed kan sluttes deraf, at Abbeden af Utstein i hint Aar overdrog Biskop Haakon I „en otte Alen bred Vei mellem Åge- ren og Badstuen, lige ned fra Våndet (Bredevandet) til Gjerdeledet, som gaar op til St. Olafs Kirke'' ^

Af andre Gaarde kjendes følgende:

K a t la r a g a a r d e n (Kjedelmagergaardenj 1 297.

Nasagaarden 1302.

Skagen. Dette endnu • bevarede Navn har oprin- <lelig betegnet en Gaard. En fra Biskop Arnes Tid be- kjendt Kannik (ca. 1300) kaldes Ingemund i Skagen. I 1362 holdtes Lagtliing i „indre Skagen", og 1392 omtales Sætestuen i „Midskagen".

Kriken nævnes oftere. Et Præbende har ogsaa været benævnt saaledes. I 1445 tales om ..Midtkriken". En Gaard i Kriken solgtes af den senere Biskop Gunnar til en dansk Skomager.

Arne gaar den omtales oftere, maaskee første Gang 1404.

Sim on sga arden 1345.

S vaddagaarden 1379.

Bratten 1342, 1440 (,,nedan at Brattenom"). Maaskee der, hvor „Brattegaden" nu findes.

S teinsgaarden 1383, da en Dom blev afsagt der.

Koks gaar den omtales henimod Reformationstiden. Den var i sin Tid af en Gudrun „Koks" solgt til Utstein, men Klosteret solgte den igjen i sin betrængte Forfat- ning til Lagmand Nils Claussøn 1530 2.

' D. N. II No. ?j4.

^ De fleste af disse Gaarde ville findes nævnte i D. N. IV, en-

kelte i I og II.

290

DR. L. DAAE.

Disse Gaarde med faste og kjendte Navne have vistiiok været de bedste og de største Privathuse i Byen. Naturligviis har der været ulige flere Smaahuse for den fattigere Befolkning.

Den senere. Strandgade ved Vaagen synes ikke at liave været bebygget før efter Reformationen. Dette var „Grimsageren", der tilhørte Domcapitlet. Heraf forklares- da let, at Grundene efter Bebyggelsen have svaret og^ endnu svare Afgift til Stavangers Præsteskab.

For første Gang fik Stavanger et formeligt Handels- privilegium af Erik af Pommern, dateret Kjøbenhavn 1& August 1425, altsaa kort efter Kongens Tilbagekomst fra den store Udenlandsreise. Høist sandsynligt fore- kommer det mig at være, at den, der har udvirket Pri- vilegiet, maa have været Hr. Endride Erlendssøn, der jo- da var forlenet med Ryfylke, og som vi have seet, en i særlig Grad indflydelsesrig, vistnok ogsaa virksom Mand^ Nogen særlig Oplysning om Byens Forholde vil man des-, værre ikke finde i dette Document, der kun i alminde* lige Udtryk forbyder Kjøbmandskab i Stiftet udenfor Stavanger By og andre Steder, „som af Alder er lovlig beskikkede dertil" ^. Af stor Betydning for Byens Udvik- ling har Privilegiet neppe været, da Hanseaterne, som vilde samle det hele nordlige og vestlige Norges Handel i Bergen, af al Magt stræbte at holde andre Handels- pladse i disse Dele af Riget nede, deriblandt endog Throndhjem.

I Stavanger, til hvis Historie som By der ganske vist kun er bevaret saare sparsomme Vidnesbyrd, kjende vi først fra Slutningen af det femtende Aarhundrede nogle faa Raadmænd. Om Borgermester er der ei Tale før Reformationen, ja endog Raadstuen omtales først i den

i~15y N. VII. No. 379.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

291

sidste Tid før denne Omvæltning K I 1436 nævnes som Foged i Byen en Lauren ts Deken og som præfedus civitatiSy der formodentlig betyder det samme, i 143S Laurentius Magni; disse to ere sikkert ogsaa en og samme Person ^. Mellera de norske Byer, som efter det be- kjeridte (men aldrig i Kraft traadte) Udkast til en ny Unionsact, skulde deltage i Kongevalg, nævnes ikke Stav- anger. I 1438 synes et Par Tydskere at have været Borgere i Byen, Nicolaus Pommerensis og Johannes Kannaman ^, og dette kunde maaskee tyde paa lidt Han- delsrørelse. I 1463 nævnes ti „Bymænd"^

Det er ikke rimeligt, at Byen, den geistlige Stat og dens Tjenere iberegnet, før Reformationen har hævet sig til Indbyggerantal af 1000 Mennesker. Men her som paa mange andre Steder dannede der sig dog allerede i det sextende Aarhundrede phantastiske Forestillinger og Sagn om en fordums Glans og Herlighed, der aldrig havde existeret. Ligesom det paa Hamar fortaltes og troedes, at denne Biskopsflekke engang skulde have talt 1 800 vaabendygtige Borgere, saaledes gik det ogsaa i Stavanger: endog en Mand som Peder Claussøn kan skrive, „at denne By haver i fordums Dage v^eret meget større og ypperhgere, og kan man endnu see Grundvolden en halv Fjerding fra Byen, hvor Huuse og Gader have været, og siges at skulle have boet 700 Borgere derudi^ somme mene 1800" ^. Sandheden er, at Stavanger først i det nittende Aarhundrede er bleven en By af større- Betydning som Kjøbstad.

Y. Nielsen, Raadraændene i de norske Kjøbstæder. S. 14 — lo.

(Chr.a Vidensk. Selsk. Forh. 1879. No. 13).

D. N. VI. pag. r)02. Samtidig nævnes Borgerne Thorkcl Si-

monssøn og en Ingemundus Bratteri.

D. N. VI [. pag. 408.

D. N. IV. No. 952.

^ Saml. Skr. 322.

292 DU. L. DÅAE.

VII.

Bispestolen» Indtægter.

Om Stavanger Bispestol og Domkirke har besiddet Eiendomme udenfor Stiftet, er mig ubekjendt. Derimod var ikke saa lidet Jordegods i Stavanger Stift selv henlagt til Erkestolen i Nidaros ^ I det mindste i Kvinesdal besad „St. Olai" ogsaa Kirkekjør, der endnu omtales (som seculariserede !) 1545^. Munkeliv Kloster og vist- nok flere andre bergenske Stiftelser har ogsaa havt Be- siddelser i Stavanger Stift.

Bispestolen og Domkirken sammenfattedes i det fælles Begreb: stadrinn^, og deres Indtægter og Formue kunde ikke let adskilles, om end Biskoppen naturligviis havde privat Gods og Løsøre.

Indtægterne bestode i Jordegods, spredt over det hele Stift, Fjerdeparten af Tienden. Cathedraticum af Præsterne samt den dem paahvilende Tiende, geistligt Sagefald og forskjellige andre tilfældige Indtægter. En stor Di ol af sine Indkomster maatte imidlertid Biskoppen, som siden nærmere skal paavises, dele med sit Domcapitel.

Jordegodset, hvis oprindelige Stamme vel skyldes en kongelig Dotation, voxede stadig ved nye Gaver, ved Bi- skoppernes egne Kjøb og Erhvervelser og derved, at Per- soner, der ikke formaaede at betale, hvad de skyldte, maatte pantsætte eller afstaa fast Eiendom. Nogen Jorde- bog for Stiftet haves, som i Indledningen bemærket, ikke. Man bør dog ikke anslaa Indtægterne af Jordegodset alt- for høit, thi det havde kun ringe Leieværdi.

Aslak Bolts Jordebog S. 107—10^.
D. N. XI. No. nor..

^ Samme Udtryk findes ogsaa bnigt om Klostre som juridiske Personer.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

293

At opregne de Gaver af fast Eiendom, hvorom Ef- terretning er levnet, vilde føre for vidt. Som Exerapler kunne nogle saadanne anføres ^. Den mægtige Gaute af Tolga d. æ. skjænkede mere til Bergens Kirker, men er- indrer dog ogsaa Stavangers. Samtidig omtrent har man Arnbjørn af Heiranes's Testamente, der indeholder flere interessante Oplysninger. I 1324 stadfestede Fru Ragn- hild Jonsdatter sin Mand Hr. Helge Sæbjørnssøns Gave af en Gaardpart. Endnu i Auduns Tid forekom Gaver. En saadan indeholder en characteristisk Ytring og bør derfor omtales. Det blev i 1477, altsaa mange Aar efter Auduns Død, oplyst, at en Sigrid Gunnarsdatter havde været hos denne Biskop og skjænket ham Gaarden Bø- paa Øen Fogn, men da hun kom hjem. sagde hendes Venner, at hun havde bortgivet, hvad hun ikke eiede, da det var Umyndiges Gods. Sigrid havde da svaret, at hun saa vilde give Halland i Erfjord, hvorimod Sø- steren Gunhild havde protesteret. Nu vilde Sigrid give Håna i Gand, men Gunhild sagde: „Ikke vil jeg tillade, at Du giver bort hverken Hanen eller Hønen." Omsider var dog Søstrene blevne enige om at give Bokenes i Gand i Stedet, mod at Bø skulde udgaa af Biskoppens Register ^. Af de Gaver, som kjendes, ere dog flere til Kannikerne end til Bispestolen, og i den sidste Tid synes den Art Gaver næsten eller ganske at være ophørte.

En biskoppelig Hovedindtægt var en Fjerdepart af det hele Stifts Tiende. Men i flere Tilfælde have dog Biskopperne givet Afkald paa sin Tiende i visse Sogne til Fordel for Andre, saaledes til Kannikerne Tienden af Finnø, hvorom der under Biskop Arne blev Strid. Bi-

^ Cfr. Norske Stiftelser III., 540 fgg., hvor Nicolaysen gjør Arnbjørn afHeimnes og Abbeden af samme Navn til een og samme Person. 2 D. N. I No. 918.

294

DR. L. DAAE.

skop Alf gav i sit Testamente Tienden af Torvestad og Skaare til Tiggerklosfrene i Bergen, hvad dog raaaskee kun vil sige den Tiende, som maatte være forfalden ved hans Død, da han neppe har kunnet binde sine Efter- mænd. Tiende skulde i Følge Erkebiskop Jons Christen- ret svares omtrent a f alle mulige Ting, men den blev jo siden ikke i alle Dele respecteret. Peder Claussøn ^ be- retter, at „ mange Jordeparter ere komne under Biskops- stolen og Kirkerne for ubetalt Tiende, som med gamle Register bevises kan". Han tilføier, at Almuen i den catholske Tid var langt villigere til at betale Tiende og overhoved til Ydelser til Kirken end efter Reformationen.

Præsterne, der i sine Sogne modtoge en Part af Ti-enden, der svarede til den Biskoppen over hele Stiftet tilkommende Andel, maatte selv afsine Præstegaarde svare Tiendeafgift „af al sin Sæd" ; i et af Erkebiskop Eilifs Statii- ter, der dog maaskee kun har angaaet Erkestiftet, tilføies her- til : ^baade inden Gaard og uden" samt „af al sin rette Ind- komst, som de tåge af sine Mænd* ^. For Stavanger Stift have vi et mærkeligt Document herom fra Auduns Tid 1429. Paa et almindeligt Præstemøde i Stavanger i hint Aar lienlagde han nemlig til nogle Altre i Domkirken „Præstetienden (det vil aabenbart ikke sige den Tiende, som Præsterne fik af Almuen, men den, de selv ydede"! af hele 21 Præstekald, under hvilke der allerede deugang maa have været flere Annexer, da f. Eks. „XJndal" nævnes som et Præstegjeld under Et ^. Derhos havde de adskillige andre Udgifter, deriblandt Cathedraticum til Biskoppen og hyppig Pavetiende, iBaselerconcihets Tid ogsaa Afgift til dette o.s.v.

At Cathedraticum ydedes i Stiftet, sees tydeligt,

•■':v. . ■■ • ; •

•s

Samlede Skr. 224.

Norges gamle Love. III. 310.

« D. N. II. No. C))9.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

295

men nærmere Oplysninger fattes. Dog synes det, som at enhver Kirke havde at erlægge Noget til Domkirken.

En vistnok væsentlig Tndtægt for Biskoppen var hans Sagefald, da Bøderne vare forholdsviis høie. Oplys- ningerne herom ere dog ikke mange fra dette Stift. Sage- faldet indd reves ved Provster eller Aarmænd, der, som et Exempel viser, synes at have nydt Trediedelen for sin Umage ^ Ligesom for ubetalt Tiende saaledes kunde • Biskoppen ogsaa for ubetalt Sagefald tilregne sig Jorde- gods. Til Biskop Sigurd maatte saaledes 1461 en Mand fra Sirdalen pantsætte sin Gaard for Modstand mod sin Sognepræst og for Hor ^. Et andet Exempel pa a ind- bringende Kirketugt fra Eilifs Tid kan her anføres. En utlæg Mand (uvist hvor) var bleven begravet paa Kirke- gaarden ; Provsten havde befalet, at Liget skulde opgraves og udkastes, men var i tre Aar ikke bleven adlydt. Bi- skoppen tilgav da denne Ulydighed og tillod, at Liget maatte blive liggende i christen Jord, og at den Afdødes Sjel maatte delagtiggjøres i den hellige Kirkes Bøn, men som det viser sig af en Paategning paa Brevet, er der givet Jordegods i denne Anledning ^. I 1424 sees en Mand at have bødet 6 Mark con tant for Hor med en Ægtekone *. Et andet lignende Tilfælde omtales i Home- dal 1451 ^. I Aslak Bolts Jordebog vil man for Erke- stiftet finde adskillige lignende Oplysninger.

Biskoppernes Visitatser kunne i Middelalderen ])etragtes fra to Sider, nemlig deels som virkelige geist- lige Forretninger, deels som en ikke uvigtig Indtægtskilde

' D. N. IV. No. 803.

^ D. N. IV. No. 949.

3 D. N. I. No. 97.-).

D. N. IV. No. 825.
D. N. IX. No. 315.

296

DU. L. DAAE.

for Biskoppen, der paa disse Reiser var berettiget til Kosthold hos vedkommende Præster for sig og et i Re- gelen stort Følge, for hvis Underholdning i Bispegaarden han altsaa befriedes. Kilderne ere meget sparsomme i denne Henseende for vort Stift, og man savner saadanne Oplysninger, som haves for Nidaros og Oslo Stifter, om hvor mange Nætter Biskoppen havde Ret til at tilbringe • i Præstegaardene; de underordnede Præster ved de rin- gcjie udst vrede Kirker vare fritagne, idet kun de større Kirker vare .,Veitslekirker*' (som de kaldtes i Erkestiftet). Heller ikke har man, selv i Bergens Stift, Kundskab om^ hvor store Kvantiteter af Drikkevarer o. s. v. Præsteskabet var forpligtet til at have i Beredskab ^ Af Haakon den gamles Saga erfares, at Præsteskabet (i hvilke Stifter siges ikke) 1247 klagede for Cardinalen Vilhelm over, at Bi- sperne tidt undlode at visitere, men dog krævede Betaling for Visitats. En Hovedforretning ved Visitatsen var vistnok I^ndersøgelse af Kirkeværgens Regnskaber. Til de geist- lige Forretninger, der alene kunde udføres af en viet Biskop, hørte, som bekjendt, Børns Confirmation eller Fer Uling, en Ceremoni, som dog vistnok er iidført tem- melig uregelmæssigt, navnlig i fjernere Egne af Stiftet. Efterat hyppigere Rigsraadsmøder, . tildels endog udenfor Norge, vare komne i Brug, maatte dette sikkert ofte hindre Biskopperne i at visitere. Sagnet har bevaret enkelte Erindringer om disse Visitatsreiser. Peder Claus- søn taler om en „Biskopsbod-* paa Fjeldvidden mellem Eids- fjord og Hallingdal ^ og paa Katteraas-Heien mellem Omlid og Gjerestad erindres et Sted, „Biskopsstolen'% hvor Bisperne pleiede at iivile og at anbringe et Mærke i Stenen, naar de kom derhen ^.

See om disse Ting min Krønike om Erkebiskoppenie S. 149 fg.

^ Saml. Skr. V6X

"^ J. Aas, Gjerestad Præstegjeld og Præster S. i>l.

OM STAVANGER STIFP I MIDDELALDEREN.

297

Saavel ^Biskoppen som Kannikerne skaffede sig en Fordel ved i sine Gaarde at optage til Forsørgelse Per- soner, der kunde yde et godt Vederlag derfor. Dette kaldtes at blive Provents-Mand eller Kvinde. Exempler herpaa ere følgende fra dette Stift. I 1313 afstod en Gunvor Olafsdntter til Biskop Ketil Gaarden Dalve i Nærstrand (Skyld 8 Løber bedste Sort Smør og 5 Pund Korn) til evig Eiendom for Bispestolen mod at erholde for Livstid Værelse i Bispegaarden med Kjelderrum (tin- dirbud) og saadan Kost, som de have den, der sidde umpvey^t med Biskoppen, en Bolle Mungaat daglig til Maaldrikke, dog med Undtagelse af nogle Fastedage og de Dage, Biskoppen holder Veitsle. Hendes Følgekone skal ogsaa være i Bispegaarden i de store Høitider, St. Svithuns Aften o. s. v. og sidde paa Tjenestemæiidenes Pall K 1325 afstod Gyrid Oddsdatter til Biskop Erik II sine Eiendomme Kingelstad paa Finnø og Høivik i Jelse (Skyld henholdsviis en halv Læst Korn og halvfjerde Løb bedste Sort Smør) mod Stue og Kjelderrum, Kost o. s. v. omtrent som foregaaende; dog nævnes ikke nogen Følge- kone 2. I 1342 enedes Kannikerne med Orm Bonde om, at han imod at afstaa Jordegods til 60 Marks Værdi, hvoraf han strax udlagde det halve i Gaarden Grjotheim i Randeberg, samt dertil betale noget mere i Penge skulde faa hos denne saa godt Kosthold, som pleier at gives for Kjertesvendenes Pall i Bispegaarden, og dertil Soverum i Korsbrødregaarden eller i Bratten, hvilken Gaard altsaa ogsaa maa have tilhørt Kannikerne ^. I 1346 sluttede disse en lignende Contract med en Ivar paa Aas, der skulde for sin Forsørgelse afstaa Steinbru i Gand (Høiland)

1 D. N. II. No. 115.

2 D. N. IV. No. 107.

3 D. N. IV. No 263.

Hist. Tidsskr. 3 R. V. "^

298

DR. L. DAAE.

Og Bjalland i Gestal. Ivar sees ogsaa at være bleven indkvarteret i Bratten, men et Par Aar efter kom en Præst fra Hitterø og godtgjorde. at Steinbru var en An- dens Eiendom, og Overeenskomsten blev da forstyrret, idet Ivar ikke paa de nye Betingelser, som Kannikcrne fordrede, vilde modtage deres Tilbud om Kost med Mel og Smør, som andre hans Ligemænd havde faaet af Brødre- gaarden eller Bispegaarden, Sulmad fra Stegerhuset og Maaldrikke af Brødre kjelderen o. s. v. ^

Bispestolens fornemste Byrder vare Vedligeholdelsen af Domkirken og Bispegaarden og Underholdningen af det store Tjenerskab, hvorhos naturligviis Biskoppens høie, fyrstelige Stilling har krævet Æresudgifter. De hyppige Reiser til Bispemøder og senere til Rigsraadsmøder have været bekostelige. Af særegne Udgifter kan først nævnes det saakaldte stihsidhim i)dllii. en Ydelse til hver ny Erkebiskop for at lette ham Bekostningerne ved hans Romerreise og Afgifter til Paven. Oprindelig var nemlig Erkebispen den Eneste, som behøvede at bekræftes og indvies ved Curien. En Overeenskomst herom blev 1236 trufifen mellem Erkebiskop Sigurd og Biskop Askel af Stavanger, der gik ud paa, at der skulde ydes Halvdelen af Fjerdeparten af (et Aars) Tiende i Palliehjelp. Dette Forlig, der bekræftedes af Kapitlet ^, maa vel forstaaes saa, at det var Halvdelen af Bispens Fjerdedeel af Tien- den, der skulde ydes; men man maa, efter hvad der vides fra Bergens Stift i næste Aarhundrede, slutte, at man har forstaaet at overføre Byrden fra Biskoppens til Kir- kernes Tiende ^. Endnu Henrik Kalteisen forlangte Pallie-

1 D. X. IV. Xo. 308, 335 og I. No. 311.

^ Regesta Norv\ I. No. 440. Erkebispen var selv tilstede i Stav- anger ved denne Leilighed, ligesora Biskop Nicolaus af Grøn- land.

Min Krønike om Erkebisperne.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

299

lijelp i Stavanger 1451 og da af Kirkernes Tiende ved Oeistlighedens Bistand ^, men hans kort efter paafulgte Resignation har vel bevirket, at der ikke er blevet Noget deraf. Afgiften til Curien (250 fl.) af hver tiltrædende Biskop foruden Sportler til Kammerets og Cardinalcol- legiets underordnede Personale er allerede omtalt. Under Christiern 1 1 paalagdes, som vi have seet, Bispestolen en høi Skat.

VIII. Biskoppelige Tjen est emænd.

Ihvorvel de norske SufFraganbiskoppers Hofstat na- turligviis maatte være ringe i Sammenligning med deres Collegers i de større Lande, havde dog ogsaa de smaa norske Kirkefyrster et talrigt Tjenerskab af forskjellig Art.

Først bør nævnes Off ici alen, der sikkert altid var Kannik. Hans meest fremtrædende Forretning var at fungere som Dommer paa Biskoppens Vegne. Han indtog altsaa en Stilling til denne omtrent som Lagman- deu til Kongen ; men ved Siden heraf finder man Offici- alen oftere ogsaa paa anden Maade som Biskoppens Med- hjelper eller Stedfortræder i verdslige Gjøremaal. I de Documenter, som Officialerne udstedte, navngave de sig i Regelen ikke, men skrev sig gjerne kun: „Vi Officialis o. s. v.", hvorfor vi kun kjende faa Officialer ved Navn, saasom i dette Stift Erik 1308, Sigurd Reidarssøn 1392, Olaf Botvidssøn 1512, Peder Hanssøn 1517.

Den oftere forekommende Sacrista var Skatmester, og lians Kasse forvaredes i Domkirkens Sacristi ^. Imid-

1 D. N. IV. No. 029. « D. N. VI. pag. 498.

20'

300

DR. L. D\AE.

lertid er det ikke vist, at denne Erabedsmand egentlig: har staaet umiddelbart under Biskoppen eller egentlig været hans Tjener; snarere har det maaskee været Dom- capitlet, hvis Midler han forvaltede, og Sacrista var sik- kert selv i Regelen en Kannik. Af Sacrister i Stavanger kjendes Sira Rut ^ 1347, Gunnar Haakonssøn 1438,. •Johannes Thoraæ 1450 og 1454.

Biskoppen havde stadig en C ap ell an, der vel har forrettet Messe for ham i hans private, fremdeles existe- rende Capel, men som udentvivl ogsaa har fungeret son» hans Sekretær eller som det idetmindste ved andre Bispe- sæder i den senere Tid kaldtes ^Cantsler" ^ Biskop- Audun holdt en Notarius, der vel har havt den pave- ige eller keiserlige Autorisation, som i Middelalderen krævedes for Notarier. Det var en Clericus fra Linko- ping Stift, Sven Jonssøn. Rimeligviis har Stavangers: Biskop ogsaa havt sin Poenitentiarius, skjønt jeg ikke her har fundet nogen saadan udtrykkelig nævnt. En saadan Embedsmand skulde dog ifølge Bestemmelserne- ved Provincialconciliet 1306 findes ved enhver Domkirke.

Udenfor Stiftsstaden havde Biskopperne sine Prov- ster, hvis Functioner dog vare saadanne, at de ogsaa kunde overdrages Lægmænd. Det paalaa nemlig Provsten fornemmelig at føre Opsyn med, at Forseelser, der hørte under geistlig Ret, paataltes, og at Bøderne rigtig betal- tes. I Regelen vare vel Provsterne Geistlige, skjønt den verdslige Magt i Erik Magnussøns Dage havde protesteret derimod. Den Inddeling af et Stift i faste Provstier,.

' D. N. IV. No. 318.

' I Biskop Thorgils^s Tid var Capellanen Arne endog Medlem aT Capitlet. D. N. X. No. 4.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

301

der kjendes fra den røde Bog i Oslo, har neppe fundet Sted i Stavanger Stift. Vi finde 1363 en Provst i Slidre ^, hvis Kirke har været en Hovedkirke for Valders, hvilket ogsaa dens Bygning og tidligere Udstyr med „Kan- nikestole" synes at antyde. I 1378 er Kanniken Haakon Valthjofssøn Præst i Tveid og Provstf over Østre- Agder 2, i 1429 en Præst og Provst i Helleland i Dalene ^ og samme Aar en Præst og Provst i Mandalen. Sogne- præsterne paa Vansyn (Lister) synes ofte at have været Provster i Listeregnen, saaledes Andor Hallsteinssøn (til- lige Kannik) 1444.

I Landsbygderne havde Biskopperne verdslige Tje- nestemænd, der kaldtes med det gamle Navn Aarmænd, hvilke indkrævede Tiende o. s. v. *. I Diplomerne næv- nes de dog kun sjelden. I 1297 nævnes en Paal Aar- mand og i 1393 en Aasolf Aarmand^ Fra 1417 har man en interessant Oplysning i dette Emne: Biskop Haakon II overdrager Arnvid Arnvidssøn i Eidsfjord (tillige Kirkeværge sammesteds) at indkræve sin Tiende i dette Sogn og sin anden Rettighed (undtagen Cathe- draticum og Helligdagspandet, for hvilke Biskoppen selv kunde have Brug paa sine Reiser) for 7 Løber om Aaret, og derhos giver han ham „Aarmandsforretningerne og Provstedømmet" over Eidsfjordingerne, idet han skal indtale Bøder, der tilkomme Biskoppen mod selv at oppebære Tredieparten af Sagefaldet i de Sager, som han stævner „for Os eller vor Officialis" ^ Sædesvende

' D. N. VI No. 370.

2 D. N. IV No. f) 10. 1 No. 45 i).

3 D. N. IV No. 840.

^ Peder Claussøns Saml. Skr. 2-24. ^ D. N. V. No. 102. « D. N. IV. No. 803.

302

DR. L. DAAE.

i Lighed med Erkebispens findes ikke omtalte i dette- Stift.

I Bispegaarden var der naturligviis et talrigt Tjener- skab. Ved Forliget i Tønsberg 1277, der siden ophæve- des af Kongeraagten (hvad rigtignok Kirken aldrig ret vilde erkjende), men som tilsidst atter gjenoplivedes 1458^ havde Stavangers Biskop Ret til at holde 40 væbnede Mænd, der vare ledingsfrie dels for to, dels for tre Nev. Om han har holdt saa stor en Styrke, er uvist, men til enhver Tid har han dog havt bevæbnede Mænd ved sin Gaard, hvad man af og til ovenfor vil have seet. I den sidste Tid kaldes de Hofmænd. Selvfølgelig har han havt n Kjøgemester og en Raadsmand. En Kjelderraester næv- nes 1345, ligesora der omtales ogsaaKjertesvende i Bispe- gaarden (1317) ^ Kvindeligt Tyende har der naturligviis^ ogsaa været, og det nævnes i Biskop Alfs Testamente. En Portner omtales 1297, samtidig ogsaa en „Fant", det vil sige en Mand, der har havt at reise om i Biskoppens- Ærinder ^.

Saaledes har Stavanger Bispegaard havt ikke faa. Beboere af forskjellig Art, der naturligviis hver efter sin Stand nød forskjellig Kost. Proventfolkene er allerede- ovenfor omtalte.

Kirkernes økonomiske Tarv varetoges ikke af Præ- sterne. med hvis Interesser Kirkerne tidt kunde komme i Strid, men af særegne Ombudsmænd (Kirkeværger), der aflagde Biskoppen Regnskab og ansattes af han*. Man maa tro, at Ombudsmændene havde Godtgjørelse for sin Umag, thi Erkebiskop Aslak Bolt lod sig betale af

» D. N. IV. No. 4'y. 119.

^ D. N. lY. No 18, hvor der opregnes en hel Del Personer, der aabenbart have hørt til det verdslige Tjenerskab.

OM STAVANGER STItT I MIDDELALDEREN.

303

dem, naar han gav dem Beskikkelsesbrev ^ Man har endnu bevaret adskillige Kvitteringer fra Biskopperne for aflagt Regnskab, i Regelen for flere Aar ad Gangen 2.

IX. Stavangers Domcapitel.

Dette maa formodes at være stiftet ved eller kort efter den norske Kirkes gjennemgribende Organisation af 1152. I det bekjendte Stridsskrift fra Kong Sverres Tid, der kaldes en Tale mod Biskopperne, hedder det ogsaa iidtrykkeligt, at „da Pallium kom til Norge, bleve Proventer (o : Præbender) oprettede ved Bispestolene og Chorsbrødre indsatte". Naar det af Erkebiskop Erik indberettes til Paven, at hans Eftermand er valgt af (ierus et popiiliis ^, maa her ved clerus forstaaes Capitlet, hvis Valg endnu efter gammel Sædvane er vedtaget af Menigheden (populus). Ganske paa samme Maade hedder det nemlig, at den bergenske Biskop Haavard (1217) var bleven valgt af clerus et populus ^ ; men i senere Tider er denne Menighedens Tilslutning vistnok ikke ænset.

I 1236 finde vi, at Capitlet har bekræftet en Overeenskomst mellem Biskop Askel og hans Metropolitan ^ I denne sin ældre Periode har det havt en Archidiaconus, og i denne Egenskab nævnes en Andres ca. 1275. Der- efter fors vinder iVrchidiaconatet ligetil Begyndelsen af sex- tendeAarhundrede. Andre Dignitærer i Capitletkj endes ikke. Hvor stort Kannikernes Antal har været, kan ikke siges..

Min Krønike om Erkcbiskopperne S. 150.

2 F. Ex. 14()7 med Soggendal for 9 Aar. D. N. IV. No. 9()-5.

^ Se min Krønike om Erkebisperne S. 27.

^ D. N. I. No. f).

^ Keffcsta Norv. I. No. 440.

304

DR. U DÅÅE,

Det har vistaok været voxende, men høiere end til ti har det neppe nogensinde naaet. Allerede i Gaute af Tolga's Testamente (født 1288) omtales „Chorsbrødre og Vi- carier" ^

Biskop Thorgils sees at have staaet i godt Forhold til sit Capitel. Han skjænkede 1266 sin Part af Finnøs Tiende til Chors brødrenes Fællescasse eller „Commune", Det hedder i Gavebrevet udtrykkeligt. at Gaver alene skulde tilkomme de residerende Kanniker, hvoraf maa sluttes, at allerede dengang nogle af Brødrene have havt Sognekald paa Landet og opholdt sig ved dem^. Endnu en Gave har Thorgils givet Capitlet 1273, nemlig Sole Birke paa Jæderen, det vil naturligviis sige dens Ind- tægter *. Dette Brev er af stor Interesse, da her første Gang udtrykkelig nævnes det fælles Bordhold, som nu ogsaa her var bragt i Stand i Lighed med, hvad der siden Erkebiskop Sørles Dage havde fundet Sted i Nidaros. I dette Gavebrev omtales ogsaa de Kannikerne hver for sig tilhørende Præbender, men som ringe.

Den følgende Biskop Arne slog i Begyndelsen ind paa sin Formands Vei og skjænkede Kannikerne Gaarden Pakstad i Sand for sin Aartid *. Det var en vigtig Gave, da til Gaarden hørte et stort Laxefiskeri i Suldalselven, men herom blev der siden ført lange Retstrætter, som dog endte til Kannikernes Fordeel.

Men Venskabet mellem Arne og Brødrene gik snart over til den forargeligste Strid. Kampen mellem Stat og Kirke var ved Hierarchiets Ydmygelse efter Magnus Haa- konssøns Død nogenlunde bragt til Ende, men nu be-

1 D. X. II. No. 24.

2 D. X. II. No. rx

3 D. N. II. No. If).

D. N. II. No. 21.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

305

^yndte i et Par Stifter Stridigheder melleni Bispedømmet og Capitlet af stor Voldsomhed. Kannikerne have aabeii- bart stræbt efter selvstændigere Stilling og større Ind- flydelse, og dette var Noget, der forekom i de fleste Lande. Omtrent samtidig vil man i Danmark finde et mærkeligt Exempel i denne Retning. I Ribe blev det nemlig 1298 bestemt, at enhver, der optoges i Kannikernes Collegium, paa Porhaand skulde sværge, at dersom han selv nogen- sinde maatte blive Biskop, da skulde han indrømme sine Kanniker en lang Række betydelige Forrettigheder med Hensyn til Stiftets Styrelse og dets Eiendomme o. s. v. og overhovedet ikke tilsidesætte disses Raad ^ Aldeles paa samme Maade have de fornemste af alle Kanniker, nemlig Pavens egne Cardinaler, undertiden baaret sig ad. Ved Clemens VI's Død 1352 forfattede og besvore saa- ledes Cardinalerne en Haandfæstning, der i alle vigtigere Sager skulde binde den eventuelle Pave. Derpaa skred <le til Valg, men den nye Pave Innocents VI, der selv havde været med at besværge Documentet, erklærede det rigtignok nu for fuldkommen ugyldigt.

Den Stavangerske Strid, der førtes omtrent fra 1294 til 1303 samtidig med en lignende i Nidaros, begyndte der- med, at Arne vilde inddrage Thorgils's Gave af Finnøs Bispetiende, men den antog efterhaanden større og større Dimensioner. Kampen er udførlig fremstillet af en ældre Historiker ^, og jeg vil ikke gjentage dens Enkeltheder. Der appelleredes til Rom, pavelige Dommere beskikkedes. Biskoppens Paastande underkjendtes. Kongen blandede sig i Sagen o. s. v., men Fred og Ro opnaaedes dog først -efter Arnes Død 1303, da hans ivrige Modstander Kan- niken Ketil, som vi have hørt, blev hans Eftermand.

Ribe „01demoder", udpr. af Oluf Nielsen p. 116 fg.

^ R. Keyser i Den norske Kirkes Hist. II.

306

DR. L. DAAE.

Bortseet fra selve Processens Kranglerier og Kunstgreb^ har Striden dog stor Interesse, da vi af den lære meget at kjende, som ellers ikke vilde have naaet til os.

I Striden havde Biskoppen ingenlunde savnet Ven- ner og Tilhængere, og det lykkedes aldrig Capitlet at spille Mester i Stiftsstaden paa den Maade, som Kan« nikerne i Nidaros stundom formaaede det i sin Strid med Erkebiskop Jørund. Af Arnes Venner kan nævnes Sa- lomo n, den senere Kannik i Nidaros og Biskop i Oslo. Han var oprindelig Klerk i Stavanger og siden af Arne indviet til Præst i Slidre. Ogsaa flere af Domkirkens Vicarier, Landspræster ^, et Par Skolemestere og en stor Mængde Lægmænd stode paa Arnes Side. Mellem dennes Modstandere freratræder foruden Ketil Kanniken Inge- mund „i Skagen-, samt Præsterne Baard af Avaldsnes og Erik af Gand, der tilligemed en Præst fra Kinservik i Bergens Stift ble ve brugte til at forkynde Biskoppens Bansættelse m. m. Erik af Gand var af den forbitrede Biskop med Magt bleven afsat, og mange Voldsomheder havde fundet Sted i og udenfor Byen. Særlig var Maria- kirken bleven berøvet sine Bøger o. s. v. Lagmanden og tro kongelige J3irdmænd bleve bansatte, fordi de havde ydet Bistand til Dommenes Execution. Korn m. m. blev med Vold frataget Chorsbrødrene og ført til Bispegaarden.

Hvad der især bør lægges Mærke til, er, at Kan- nikerne have forlangt, at deres Samtykke skulde indhentes ved Domkirkens, Byens og Ijanddistrikternes geistlige Embeders og Beneficiers Besættelse og ved Indehavernes Afsættelse fra disse, en Ret, der ogsaa blev dem tilkjendt ved Dom. Endvidere bekræftedes de i Besiddelsen af Finnøs

^ En af disse, Sigurd, Præst paa Hundevaag, kaldes „Bi8kop8broder", udeii at det derfor er givet, at han har været en Broder af Arne selv.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

307

Bispetiende og af nogle Ågre ved Olafskirken og af Blok- ken ved Høialteret i Domkirken ^ og Halvdelen af for- skjellige Eiendommes Afkastning, der vare skjænkede til Domkirken for Aartider, saaledes at Biskoppen beholdt den anden Halvdel 2. Ved nye testamentariske Gaver skulde Gavebrevenes Ordlyd strengt følges. Det Vox, som tildeltes Kannikerne til Brug ved Aartider (af Dom- kirken og Biskoppen ?) skal ydes efter gammel Sædvane, og Kannikernes og deres Vicariers Salarier ikke formindskes. Offeret ved Begravelse uddeles til Kannikerne eller, for de Praværendes Vedkommende, til Vicarierne, ved hvilket Alter det end maatte falde o. s. v ^.

Efter Arnes Tid høre vi ikke mere til saadanne Stridigheder mellem Biskopper og Kanniker, hvori mod et Par Gange alvorlige Sammenstød fandt Sted mellem Bi- skoppen og Utsteins iVbbeder. I 1319 udskiftedes nogle Gaarde, som Biskop og Kanniker hidtil havde besiddet i Pællesskab*, og i 1445 traf Biskop Audun kort før sin Død en Overeenskomst med Brødrene, hvorved de gjen- sidig frafaldt forskjellige indbyrdes Porpligtelser. Dette bestod deri, at Biskoppen opgav, hvad der tilkom ham ved Visitatsen af Kannikernes Communes Kirker^, dog saa, at hans Cathedraticum forbeholdtes, hvilket Com- niunens Raadsmand ordentlig skulde erlægge. Derhos

^ Truncus apud altare majus 2^ositm D. X. IV. pag. 47.

2 D. N. V. No. 40 og IV No. 41.

^ D. N. IV. No. 47.

D. N. III. No. iir>.

^ Hvad herved skal forstaaes, kau ikke bestemt siges, thi de Kir- ker, ved hvilke Kanniker vare Sognepræster, kan det vel neppe være. Vi have hørt, at Sole Kirke var dem i Fællesskab skjænket, og Holme Kirke i IMandalen med et Annex tilhørte dem ogsaa. D. N. IV. No. 830.

308

DU. L. DAAE.

frafaldt Biskoppen sin Ret til med sine Folk at gjæste Kannikerne paa Domkirkens Kirkemessedag, da de pleiede at gaa til Brødrenes Bord, en Byrde, som disse havde tiindet uoverkommelig. Til Gjengjæld frafaldt Kan- nikerne sin sædvansmæssige Ret til at gaa til Biskoppens Bord i Julen, Paasken og nogle andre Helligdage. I Brevet anføres udtrykkelig, at Biskoppen havde gaaet ind paa denne Ordning efter Kannikernes Bøn, og at "disse havde anført, at deres Vilkaar vare blevne meget forringede, og at deres Jorder tildeels laa øde. Biskop- pen paa sin Side indrømmede, at han havde paalagt dem „en svær Gudstjeneste i sin Kirke for Gud, ham selv og hans Efterkommere" ^ Hvad dette sidste vil sige, er uvist. Jeg vil antyde som en rimelig Formodning, at den uaf- ladelig ved Dag og Nat foregaaende „Psaltersang^, som Erik af Pommern havde faaet indført i flere danske Dom- kirker og idetmindste i een norsk, Thrond hjems, ogsaa kan have fundet Veien til Stavanger; den føltes af Geistlig- heden som en Trældom ^.

I Tiden efter den store Strid kj endes mange Gaver til Kannikerne, og maaskee flere end til Domkirken selv. Vi nævne som Exempler den velhavende Kannik Inge- munds Gave (nogle Gaarde i Ryfylke) 1305, Fru Magn- hild Ketilsdatters 1323, Drotseten Øgmund Finnssøns Ga- ver først 1384 og derefter lige før sin Død (1388); sidste Gang gav han alt sit Gods søndenfor Stavanger indtil Aaen Sire; velbaaren Mand Peter Niculassøns Gave 1405 o. s. v. I de sidste Menneskealdre før Reformationen synes Gavmildheden at være meget formindsket.

Domcapitlets Gods, der blandt andet lige til vore Dage har været Grundlag navnlig for Christianssands Bispe-

' 1). N. IV. No. sm.

^ Min Krønike om Erkebisperne S. 1').').

OM STAVANGER STIFT T MIDDELALDEREN.

309

stols og Cathedralskoles Indtægter, laa vistnok for den største Deel i det nuvæl-ende Stavanger Amt, og Kanni- kerne have aabenbart ogsaa søgt ved Mageskifter at samle det saa nær Stavanger som muligt, hvorpaa enkelte Ex- empler ere bevarede.

En stor Deel Kanniker have fordetmeste holdt sig i sine Præsteembeder paa Landet, og ved flere Leilig- heder mærkes det tydeligt, at der ofte kun vare faa til- stede ved Domkirken. Om der til hvert Præbende var knyttet et bestemt Præsteembede, saaledes som i Thrond- hjem, eller om Forbindelsen var mere tilfældig, veed jeg ikke. Som Præsteembeder, der sees at have været til- lagte Kanniker, kunne i de Par sidste Aarhundreder før Reforraationen riævnes Tolga, Tveid, Egersund, Vanse^ Rennesø, Suldal, Høiland, Øiestad og Pinnø.

Allerede temmelig tidlig indsneg der sig den Uskik,. at Personer udenfor vedkommende Stifter opnaaede Ca- nonicater ved Domkirkerne uden at gjøre Tjeneste. Og^ ikke sjelden var det Paverne, som ved sine Provisioner skabte saadanne Sinecurister, der kun nød Præbendernes Afkastning og i det Høiestftr^^ holdt Vicarier ved Domkirken. Navnlig var det hyppig Tilfældet, at en og samme Mand havde Præbender ved flere Domkirker. Ikke sjeldent vare de saaledes begunstigede Personer Udlændinge. Stav- angers Kapitel har dog maaskee i mindre Grad end flere andre her i Landet lidt under disse Misbrug. Nogle^ Exempler paa Uregelmæssigheder af denne Art i dette Stift kunne iiævnes: Arne Aslakssøn, der 1350 valgtes til Biskop, havde, som vi have seet, Præbende i Stav- anger samtidig med, at han var Provst i Oslo og Cantsler. Noget lignende havde været Tilfældet med Biskop Botolf, der før sin Ophøielse var residerende Kannik i Bergen og Sinecurist i Stavanger. I 1429 var en Kannik i

310

DR. L. D^AE.

Oslo Og Provst i Gjerpen tillige Kannik i Stavanger. I 1353 finde vi en svensk Geistlig i Linkoping, der af Paven faar en Sognekirke i Vesteraas Stift og tillige har Løfte paa et Canonicat i Stavanger^; det er neppe tvivlsorat, at det er Lykkesøgeren, Biskop Sigfrid, der bjar skaffet ham Udsigt til det sidste. I 1403 har atter en Svenske, Ulf, Præst i Skara Stift, forstaaet at skaffe sig Canonicater saavel i Stavanger som i Bergen ^.

Af Fremmede, der virkelig have levet i Stiftet som Kanniker, forekomme Nogle. Adam, der 1268 var Ge- sandt i England, og Hugo Vilhjalmssøn, Kannik i Aarene fra 1314, have vel været Udlændinge. Fra Sverige ere vistnok efter Navnene at dømme komne Erengisl Peders- søu, der var Kannik og Sognepræst til Vanse 1485^, og Olaf Botvidssøn ^, der ogsaa kaldes med Tilnavn Gote og i 1512 var Official.

X. Domskolen.

Ved ethvert af vore Bispesæder er vistnok allerede temmelig snart efter 1152 oprettet en Latinskole for vor- dende Præster, men om Stavangers Skole kan der ikke gives fyldigere Oplysninger. At den havde sit Locale lige i Nærheden af Bispegaarden, have vi allerede seet.

Som Skolemester (scholastiais) omtales 1298 Arnulf, riraeligviis den samme, der 1305 kaldes Sira Onnulf^ Kort efter (1299) nævnes med samme Titel en Steinarus

1 D. X. VIL No. 244.

2 D. X. X. Xo. 101.

3 D. X. VIII. Xo. 413.

D. X. I. Xo. 1035.

^ D. X. IV. Xo. 36. IL Xo. 77.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

311

<-ller Steine, der en enkelt Gang kaldes Magister; han sees at have været en ivrig Tilhænger af Biskop Arne under dennes Strid med Kannikerne. I Laurentius's Saga kaldes Skoledisciplene i Nidaros i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede „Skoleklerke" (sammenlign Ud- trykkene Peblinger og Skoledegne efter Reformationen), og det er ikke tvivlsomt, at de fleste af dem have været voxne Karle, stundom vel endog indviede til en af de laveste geistlige Grader og altsaa virkelige Klerke.

Der haves nogle Breve, der udentvivl angaa Disciple, der have mod Vederlag nydt Kost og havt Bolig i Bispe- gaarden. Saaledes betinger sig i 1315 en Salmund Styr- inessøn ,, Klerk "* Ophold paa Bispens Bekostning i 24 Maaneder mod at afstaa to Maanedsmatsbol i Søndfjord; han forbeholdt sig derhos sex Alen Klæde Da nu den samme Salmund Styrmessøn siden gjenfindes 1345 som Kannik og 1347 som Chorsbrødrenes Raadsmand, har han visselig paa denne Maade tilkjøbt sig Ophold under sin Skolegang K Et lignende Tilfælde var det, at i 1447 en Lagrettesmand afstaar Biskop Gunnar og hans Arvinger (altsaa som privat Eiendom) Gaarden Kvelland i Sjernerø som „Foriagsøre" for sin Søn, der i tre Aar har havt Ophold hos Bispen ^. Endnu Biskop Hoskold anfører, at han „uden Forlegging" har givet et ungt Menneske Ophold i tre Aar^.

I 1320 omtale Kannikerne nogle Presteemner som ^,examinerede'* af dem, men om her skal tænktes paa en Examen i vor Tids Betydning eller alene paa en Under-

1 D. N. IV No. 101), 303, 33r>. '' D. X. IV No. 900. ^ D. N. III. No. 11-2].

312

DR. L. DAAE.

søgelse, om de havde de formelle Betingelser for Ordina- tioii (ægte Fødsel o. s.v.), er uvist. Derimod have vi et Vidnesbyrd om, at en Mand, hvem Paven gav Slidre Kirke, er 1264 bleven i Rom examineret i boglig Kund- skab og befunden in liter atura comjietenter idoneus ^

Åf og til møder man i Stiftet Mænd med Magister- titel, altsaa et Vidnesbyrd om Studier ved fremmede Uni- versiteter. For at fremme Besøg ved disse bestemte- Conciliet i Bergen 1435, at den halve Bondelod, altsaa en Ottendedeel af Tienden, kunde anvendes til Stipendier for disse Studerende 2. Men fra Stavanger Stift synes i de paafølgende sidste Menneskealdre før Reformationen^ i ethvert Fald efter de Matrikler over Studerende, som hidtil kjendes, kun yderst faa at have søgt Universiteterne^ færre end fra Hamars Stift.

I 1522 omtales en Hr. Nils Erikssøn som Skole- mester i Stavanger, og man seer, at Skolen maa have besiddet eget Jordegods, da der er Spørgsmaal ora dens Deel i Gaarden Kolnes^.

Latinskolernes Tilstand var neppe synderlig god i den sidste Tid før Reformationen. Erkebiskop Olaf synes, at have tænkt paa en Gjenoplivelse af Skolemo; thi nogle Notitser, der visselig maa hidrøre fra håra *, pege i denne Retning.

D. N. VI. No. 82. Matthæus Parisiensis omtaler i sin berømte* Krønike engelske Geistlige, som ere bleviie prøvede i Rom. Dette var i den bedre Tid; senere var der vistnok ved Gurien alene Spørgsmaal om Pengene. Se ogsaa Registret til D* N. VII: „Examen«.

« D. N. V. pag. 472.

8 D. N. IV. No. 1081—82.

D. N. X. pag. 028, 632, hvor jeg ikke kan tiltræde Udgiveme» Mening om Notitsernes Udspring. Cfr. Kirkehist. Samll. ^ R. 1. 517.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 313

XI. stiftets Landsbygder.

Disse vare, som vi vide, Rogaland, Agder, Valdres, Hallingdal, Eidsfjord.

Agder hører til Norges i Middelalderen mindst frem- trædende Landskaber. Peder Olaussøn, selv bosat her, kalder det „en maver Egn imod de andre at regne her i Riget" ^ Ved Slutningen af ellevte og i Begyndelsen af tolvte Aarhundrede nævnes endnu Lendermænd fra Agder, af hvilke den sidste, der kjendes, endog blev Jarl paa Orknøerne, men siden møde vi her ikke en eneste Høv- ding eller Ridder, ja neppe en Hirdmand eller Adelsmand. Tolga-Ætten fra Ryfylke havde dog Eiendomme paa Østre- Agder og opholdt sig der undertiden, hvorfor et bekjendt Mindesmærke om denne Æt fandtes ved Fjære Kirke. Først i det femtende Aarhundrede opstaar et adeligt Gods- complex paa Lister med Hananger som Hovedgaard, dog saa, at Besidderne en Tid lang ikke boede der.

At Østre-Agder eller det senere Nedenes Fogderi kun udgjorde tre Skib reder, tyder paa en ringere Folke- inængde her end i de vestlige Districter, de senere Fog- derier Midsyssel (Mandal) og Lister.

Seer man imidlertid paa den Fortegnelse over Kir- kerne, som nedenfor vil blive givet, maa man indrømme, at disses Tal paa hele Agder gjennemgaaende var bety- deligt. Navnlig maa Fjeldbygderne, Robyggelaget og de vestligere Dale til og med Lyngdalen siges at have været paa- faldende vel forsynede med Kirker. Disse Fjeldbygders Be- folkning er freratrædende forskjellig fra de nærmere mod Søen liggende Districters. Stærkest fremtræder dette i

1 Saml. Skr. 319.

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 21

314

DR. L. DAAE.

Otteraaens Dalføre, hvor det selv for en overfladisk lagt-

•

tager let viser sig, at der ved „Guldsmedmoen" (mellem Bygland og Evje Præstegjeld) er en skarp ethnographisk Grændse mellem den egentlige Sætersdal og det nedre Dalføre. Det nuværende Valle Præstegjeld havde i Mid- delalderen 4 Kirker, mod 3 i Nutiden, og Bygland havde da som nu 4. I det lille Aaseral var der baade Kirke og Capel og i den nedre Mandal de samme Kirker som nu. I den egentlige Undal var der 5 Kirker mod 4 i Nutiden. Kun "Kvinesdalen var ganske paafaldende kirkefattig, thi der var i den hele lange Dal kun Liknes Kirke; Fede ligger nemlig i et andet Dalføre. Disse mange Kirker, af hvilke i hine afsides Egne ingen kan skyldes Stormænds Opofrelser, tyder paa en større Be- folkning i disse Egne^ end man almindelig har troet, og de Sagn, der haves om en i Fortiden større Bebyg- gelse tilfjelds, ere visselig ikke helt at betragte som opdigtede ^

Naar undtages den golde Strækning fra Sireaaen til Egersund, har Rogaland ganske vist været rigere og bedre befolket end Agder. Jordbunden er frugtbarere paa Jæ- deren og i Ryfylke, især maaskee paa dettes Øer. Her finde vi ogsaa i Modsætning til Agder i den længste Deel af Middelalderen et ikke ganske faatalligt Aristokrati. Den gamle Sole-Æt ligger forud for vort Tidsrum. Der- imod møde vi senere, at Buknfjordens Øer have viist sig at være særlig indbydende for fornemmere Slægter. Paa

^ Mellem Fjeldmændene og Kystbefolkningen i dette Fylke har der altid været en vis Animositet, og navnlig have Sætersdøleme havt liden Lyst til at blande sig med de nedre Bygder. Fra 1436 haves et Brev (D. N. IX. No. 267), hvor det omtales, at en Mand fra de øvre Bygder (i Namdalen) brugte som Skjælds* ord: ,,Du lange Dju pl ending".

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

315

Pinnø hørte allerede i Olaf den helliges Tid en Len- dermand hjemme, og i en senere Tid finde vi her Herre- «ædet Hestby , hvor Lendermanden Baard boede i Haakon Haakonssøns Tid og derefter den fornemme Familie, der uddøde med Drottseten Øgmund Finnssøn 1388. Paa Tolga („Gauta-Tolga") have vi en Æt, der endog be- svogredes med Kongehuset og med en Gren af det dan- ske Kongehuus (Greven af Halland). Paa Eidså have vi omkring 1300 en Ridderslægt, og paa Byre var der om- trent samtidig fornemme Beboere. Paa Fastlandet har man Randaberg lige ved Stavanger, hvor Lendermanden Jon, Erling Skakkes Svigersøn og falden med ham 1179, hørte hjemme. Min Formodning om, at Dronning Mar- gretes Gods i Ryfylke var nedarvet fra ham, har jeg andensteds fremsatt Endvidere har aabenbart Heim nes i Jelse været en Herregaard. Her boede i anden Halv- <leel af trettende Aarhundrede Arnbjørn, rimeligviis en JEtling af den i Inges Saga forekommende Thorstein af Heimnes. Arnbjørn tør endog have været Lendermand, ^a han udbad sig en Aartid i Stavanger Domkirke som „Høvdingers" ^ Paa Harde i Sandeid boede Ridderen Hr. Harald, som 1288 dræbte Baronen Hr. Gaute i Stav- anger. Lendermanden Hr. Sæbjørn Helgessøn i Begyn- delsen af det fjortende Aarhundrede hørte ogsaa hjemme i Ryfylke, uden at hans Hjemstavn bestemt kan paavises. Ogsaa flere andre Personer af fornem Familie, f. Eks.

1 Norsk hist. Tidsskr. 3 R. IV 210—211. Man seer, at Hertug- inde Ingeborg, Haakon Vs Datter, som Enke har havt Besid- delser i Ryfylke, hvilke 1340 bestyredes af Hr. Finn Øgmunds- søn (D. N. VIII No. 132). Dette har da været en Deel af Dronning Margretes Arvegods, som Ingeborg har faaet efter sin Fader.

■^ D. N. V No. 16.

21*

316

DR. L. DAAE.

Fru Ragna paa Oprestad paa Jæderen ^, Ridderenke» Fru Magnhild Ketilsdatter, hørte til i Fylket. Den sidste Stormand i Ryfylke har været Hr. Olaf Nilssøn til Tolga^. som dræbtes i Bergen 1455. Hans Familie forlod Norge- efter hans Død.

Valdres synes efter Kirkernes Antal at dømme at have været forholdsviis meget godt befolket, og den archæo- logiske Forskning skal ogsaa vise, at dette Landskab hører til de tidligst opdyrkede i det Indre Norge. Meget tyder ogsaa paa, at der endnu langt ned i Middelalderen har levet ikke faa Mennesker i visse af Landskabet» Fjeldegne, der nu alene benyttes til Sæterdrift ^. Der ga- ves i Valdres i Middelalderen ogsaa fornemmere Familier^ navnlig paa Gaardene Kviden (Erling, Hertug Skules Morfader, der maaskee var Lendermand) og Leir hol. Hal- lingdals Befolkning har neppe heller været ganske ringe.

Det interessante Spørgsmaal, hvor stor Folkemængde» i Stavanger Stift har været i Middelalderen, staar det ikke i min Magt at besvare. Man har forsøgt at benytte de levnede Efterretninger om Beløbet af Ro ms katten eller Peterspengene som Grundlag for en Beregning af Folkemængden ^, Efter min Overbevisning bygger man dog her paa Sand.

Som bekjendt hedder det i Loven, at Romskatten i Norge skulde svares med „en talt Penning aarlig af hver Mand og Kvinde, som eiede en Værdi af tre Mark Penge". Men det vil indsees, at denne Vurdering af Formuesfor-

D. N. II No. 109.

Adskilligt herom i Herman Ruges Valdresia reserata (trykt i

Budstikken III).

J. E. Sårs: „Til Oplysning om Folkeraængdens Bevægelse i

Norge fra det 13 — 17 Aarhundrede" i Norsk historisk Tidsskrift

2 K III 281—387.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

317

holdene altid bar beroet paa et temmelig vilkaarligt Skjøn, •der selvfølgelig i de forskjellige Sogne har været saare forskjelligt alt etter Skjønsmændenes (formodentlig Præ- sternes) subjective Opfatning og den større eller mindre Nidkjærhed hos Indsamlerne. Personer, der i et Sogn vilde have været betragtede som skatskjldige, have slup- pet fri i et andet.

Det er demæst i høi Grad rimeligt, at de Beløb, der sees at være udførte af Landet som Peterspenge, ikke svare til den hele af Menighederne virkelig betalte Skat, hvilket selvfølgelig ogsaa maatte forudsættes, naar man skulde benytte Sunimerne til Beregning af Folkemængden. De opførte Beløb have sikkert været Netto, ikke Brutto, ultsaa med Fradrag af os ubekjendte Omkostninger ved Opkrævning og Fremsendelse. Vel var det befalet, at Præsten aarlig skulde medbringe Pengene fra sin Menig- hed, naar han drog til Stiftssynoden, og Loven omtaler ikke noget ham herfor tilkommende Salarium, men det er ikke sandsynligt, at han altid har undladt at tåge et saa- dant. Ved mindst en Leilighed har man endog et ud- trykkeligt Vidnesbyrd om, at alle, der have havt Befatning med Indsamlingén, have faaet Betaling for sit Arbeide, uden at vi dog erfare, hvor stor denne Betahng har været. I 1438 seer man nemlig, at da Peterspengene for Stavanger Stift udbetaltes, „vare først alle depositarii og alle, som i denne Sag havde ydet Tjeneste og Arbeide eller gjort TTdlæg i Anledning af Indsamlingén, blevne rationahilifir tilfredsstilede" \

Hertil kommer ogsaa, at de runde Summer, der oftest nævnes, nødvendigviis yderligere bestyrko Formod- ningen om, at de ere Netto- og ikke Brutto-Belob. Og

' D. N. VII pag. 408.

318

DR. L. DAAE.

naar man saa jevnlig seer Sunimerne anførte i fremmede- (tydske eller engelske) Myntsorter, indsees, at disse ere- erhvervede ved Vexling af den norske, i Udlandet ikke- meget velkomne Smaamynt, hvilket nødvendigviis forud- sætter Opgjeld.

Endelig er der Tegn til, at Lovens Bud om Afgif-^ tens Størrelse ingenlunde overalt eller altid er efterlevet. Da Biskop Eystein af Oslo i 1395 indskjærpede Bønderne- i Nedre Thelemarken at betale Peterspenge, forlangte han. vel „en talt Pening'*, men med det Tillæg: „den mind- ste som falder af Kongens Stedje". Bønderne have- neppe ladet sig saadant sige to Gange! „Penningernes"^ Værd har da været forskjelligt, og dette bliver naturligviis- af stor Betydning, især naar vi see, at Summen betaltes- i tilvexlede fremmede Myntsorter. I det sidste Document^ jeg kjender om norske Peterspenge, et Brev fra Almuen i Brynla Len til Henrik Krummedike, siges der: ^Var det gammelt, at vi gave hver to en Penning, nu skulle vi give hver en Penning eller blive foruden Paaskerede" *. Til en Tid har altsaa paa denne Kant af Landet Ydel- serne været reducerede til det Halve af, hvad Loven fordrede^

Min Mening er altsaa den, at Grundlaget for Sars's Beregning brister. Ifølge denne skulde hele Stavanger Stift have havt saadan Befolknino;:

1325—1326 1329—1332 1353—1357

25,200 Mennesker.

27,600 — 8,640

til hvilke Tal jeg altsaa ikke kan tåge Hensyn. Paa et andet Grundlag, Skattemandtallet fra ca. 1520, beregner

D. X. IX pag. 180.

'^ D. N. X No. ij8o. Forbindelsen med Rom havde i 1529 £

flere Aar været afbnidt, saa at-Geistligheden maa have stukket

Pengene i sin egen Lomme.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

319

Sars Stiftets Folkémængde til ca. 33,000 Mennesker. Unegtelig er dette Mandtal et bedre Grundlag at bygge paa, end den formeentlig heelt ubrugelige Roraerskat. Men selv dette sidste Tal er i mine Tanker for lidet. Dels er neppe heller Fogdernes Skattemandtal ganske correcte, dels er det ikke rauligt med Sikkerhed at kjende alle Datidens Forhold, f. Ex. Forholdstallet mellem Husbønder og Tjenestefolk. Overhoved bør vistnok det forhaanden- værende Materiale til Bestemmelse af tidligere Dages Folketal behandles mere skeptisk, end hidtil. Selv de ældre af de virkelige Folketællinger have neppe været i ønskelig Grad nøiagtige ^,

Kirkerne i Stavanger By ere tidligere opregnede. Jeg forsøger nu en Liste over Landskirkerne^. Deres betydelige Antal er, som allerede bemærket, et Vidnesbyrd om en ikke aldeles ubetydelig Folkémængde. I Alminde- lighed tør man vist gaa ud fra, at de allerfleste, om ikke alle Kirker existerede før Mandedøden.

I det nuværende Ryfylke Provsti fandtes Kirker paa de samme Steder som nu, kun med Undtagelse af de se- nere tilkomne Erfjord og Capellet ved Nesflaten. Deri- mod var der en nu forsvunden Kirke paa Nese i Nær- strand ^.

I det nuværende Karmsunds Provsti er i vor Tid tilkomne Kirker i Kopervik, Førdesfjorden og vistnok paa Utsire.

Se f. Ex. Pavels's Dagbøger 1815 — 1810 (Registret under: „Folketælling").

Munchs Angivelse om Kirkerne i hans Beskrivelse af Norge i Middelalderen er ikke altid at stole paa. I Theol. Tidsskr. 3 K. II (ogsaa særskilt) har L. Dietrichson givet en Fortegnelse over Norges Kirker. Min korte Oversigt er udarbeidet med væsentlig Bistand af Prof. Rygh. D. N. I No. 70.

320

DR. L, DAAE.

Vats Kirke kan ikke paavises i Middelalderen, men har maaskee dog existeret. Derimod stod der paa Avaldsnes foruden den nuværende Kirke (det fordums kgl. Capel) ogsaa en anden mindre Stenkirke (Sognekirken). Ligesaa var der en nu forsvunden Stenkirke paa Bø i Torvestad.

I det nuværende Stavanger Provstis Landdi- strikt ere i nyere Tid tilkomne: Hetland (for den gamle Mariakirke i Stavanger), Riskekverven og Fossan. For- svundne ere derimod: Vormstr i Strand, Hundvaag (endnu Ruiner paa Husebø), Bru (endnu Ruiner), St. Clemens Kirke paa Øerne Aumar (Eime N. O. for Hvitingsø), hvilken tilhørte Munkelivs Kloster i Bergen (D. N. XII No. 1, etPavebrevaf 1196)S paaHogvald- stad paa Mosterøen (endnu Ruiner). Det nuværende Rennesø har altsaa foruden sine 5 tilbageværende Kirker endda havt to til.

I det nuværende Jæderens Provsti ere i nyere Tid nedlagte: Kirkerne paa Njæreim og Bø i Haa, i hvis Sted er oprettet et Sogn under Navn af ,, Nærbø" (aabenbart en uheldig Combination af begge de gamle Kirkers Navne), ligesaa So me Kirke i Høiland (siden erstattet ved Sandnes), endvidere de gamle Kirker paa Sole, Haaland, Tjore, hvorimod er oprettet et nyt Haalands Sogn og et Capel ved Tananger.

I det nuværende Dalenes Provsti findes nu kun en Kirke i Egersund, der i Middelalderen havde to (et kgl. Capel og en Sognekirke). Derimod er i vor Tid an- lagte Capeller ved Aaensire og ved Ivesdal (i Bjerkreim)^

I det nuværende Flekkefjords Provsti er tilkom- met Fjotland (1670) med det i vor Tid anlagte Capel

1 Dielrichson forvexler denne Kirke med Kirken paa Øen Bru.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

321

Netlandsnes samt Lunde i Siredalen ^. Gylands Kirke har ikke været at finde i nogen middelalderlig Kilde, men jeg er dog bestemt tilbøielig til at tro, at den dog er af catholsk Oprindelse. Om Sagnet om „Tolvkjørkhel- lerens" Kirke øverst i Siredalen virkelig medfører Sand- hed, tør jeg ei afgjøre ^.

I det nuværende Listers Provsti er Farsunds Kirke fra det 18de Aarhundrede, medens der forøvrigt foruden de nuværende Kirker ogsaa fandtes mindst en til, nemlig det kgl. Oapel ved Huseby paa Lister^.

I det nuværende Mandals Provsti er en Kapel- kirke i Søgne ganske ny og Hartmark Kirke vel yngre end Reformationen. Aakernes Capel i Aaseral er ganske nyt, men denne Pjeldbygd havde i Middelalderen et an- det, nu fors vundet Capel paa ikke nærmere bestemt Sted ^. Der fandtes ogsaa siden nedlagte Kirker paa Hargnarstad i Holme og Foss^ i Søndre Undal samt rimeligviis ogsaa efter Navnet at slutte paa „Capeløen" i Ny Hellesund ®, skjønt der for denne sidste ikke haves anden Hjemmel end den i Navnet liggende Antydning.

At Kirker i Christianssand ikke existerede i Middel- alderen, følger af sig selv. I det nuværende Torrisdals Provsti er efter Reformationen tilkomne Iveland og Randø-

Dietrichson opfører uden anden Hjemmel end Munchs uhjem- lede Angivelse denne i 1817 opførte Kirke som middelalderlig. See mine norske Bygdesagn I (2 Udg.) S. 2\. Det er dog ikke mere forunderligt, at denne Heller kan have været benyttet til Gudstjeneste, end at ,,Michaelskirken" i Thelemarken blev det, hvilket sidste er en Kjendsgjerning.

Bergs Kirkegaard i Lyngdal, der nævnes (D. N. VI. No. oGl), er den samme som Aa.

Pavelige Xuntiers Dagbøger, udg. af Munch S. 24. Ikke som af Dietrichson antaget identisk med Valle. Krafts Topogr. Be skr. 2 Udg. III S. 313.

322

DR. L. DAAE.

sund. Nedlagt er deriraod Sognekirken paa Nomeland i Valle (Setersdalen) ^. I samme Præstegjeld omtaler Sagnet en fordums Kirke paa „Kirkeholmen" i Pin- dalen (ubeboet Strækning ved Nidelvens Kilder) ^.

I Provstierne Arendal samt Østre- og Vestre- Nedenes ere naturligviis Bykirkerne i Lillesand, Grimstad^ Arendal, Barbo, Tvedestrand og Risør af nyere Oprindelse. Det samme er Tilfældet med Landskirkerne Mykland, Stokke, ytre Søndeled, samt Capellerne Færvik og Nedenes- engene. Paa Hiisøen var der i den catholske Tid en Kirke, der siden nedlagdes, men i vor Tid er fornyet.

I Valders ere i vor Tid nye Kirker kun tilkomne i „Bægnadalen" og Nordre Etnedal, hvorimod mange i Middelalderen existerende Kirker ere nedlagte, nemlig: Søhuus i Skrautvaal (Kraft, 2 Udg. II. 81), Mo i vestre Slidre, Øde sammesteds (det er denne Kirke, hvis Sogn kaldtes Sollabu; den nedlagdes 1747. D. N. I. p. 272. II p. 280. I p. 131. VIII p. 408. X. p. 51. Røde Bog 277), Fyrstraa ligesaa i Vestre Slidre (D. N. IV. p. 75 — 76, men der urigtig localiseret) samt endelig den bekjendte Thomaskirke paa Filefjeld. Hertil kommer maaskee yderligere: Li i Østre Slidre (Dietrichson om Stavekirkerne S. 310), Bro i Vang (Norske Regnskaber og Jordebøger L 153), Alstad i Østre Slidre (Budstikken III). I Hallingdal fandtes alle nu existerende Kirker allerede i Middelalderen, samt desuden tosiden nedlagte: paa Gulsvik ved Krøderens nordlige Ende og (ifølge Wiel) paa Hovdegaard i Aal.

Pavelige Nuntiers Regnskabsbøger S. 24. Asl. Bolts Jorde- bog 107. D. N. II No. 904. VIII No. :389. X No. 274. Faye, Norske Folke-Sagii. 2 Udg. S. 137. — For Sangeland» Kirke (Øvrebø \ som Dietrichson kun paa Munchs Angivelse opfører, kjendes ingen Hjemmel.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

323

Endelig hørte til Stiftet E id sf jords Kirke i det nuværende Bergens Stift. Om Røldal, der efter Refor- mationen var Annex til Suldal, i Middelalderen har hørt til Stavangers eller Bergens Stift, er mig ubekjendt.

XII. Præsteskabet ved Landskirkeme.

Om det indbyrdes over- og underordnede Forhold mellem Landsbygdernes Præsteskab her i Stiftet vides næsten Intet. Man kjender heller ikke, hvilke Kirker have været Fylkeskirker.

I andre Stifter tales der om Hovedpr æster ^, til hvilke Præsteskabet ved de smaa Kirker aabenbart have indtaget en underordnet Stilling. Saaledes kaldes i Ber- gens Stift f. Ex. Præsten paa Stedje i Sogndal 1 328 „Hovedpræst over alt Sogn" ^, og i 1341 Præsten paa Skaale i Kvinnherred ligeledes Hovedpræst^. I Nidaros Stift kaldes de fornemste Kirker Veitslekirker, og anden- stedsfra vide vi, at saadanne overordnede Præster toge Tiende i flere Sogne, der dog havde egne Præster. Men den- Art Oplysninger savnes for Stavanger Stifts Ved- kommende.

At Præsteskabet ogsaa paa Landsbygden oprindelig har været meget talrigt, er sikkert. Dette var nemlig

^ At Ordet „Hovedpræst'-' endnu har bevaret sig ho8 Almuen lige til vor Tid, derom har jeg selv en Erindring fra Ringe- rike, hvor Sognepræsten til Norderhov idetmindste for en 40 — 50 Aar siden stundom kaldtes „Huepræsten". Dengang tænkte man vel kun paa hans Forhold til den residerende Ka- pellan, men Ordet var sikkert bevaret fra gammel Tid, da Præsten i Hole var Norderhovs Præst underordnet.

2 D. N. I No. 197.

3 D. N. YII No. 178.

324

DR. L. DAAE.

en Følge deraf, at enhver Kirke oprindelig maatte have sin egen Præst. Annexkirker i senere Tiders Forstand, det vil sige Kirker uden egen Præst, have fra først af i det høieste existeret som Undtagelser. I Stav- angers Stift lader sig da ogsaa af Documenter paavise navngivne Præster ved mangfoldige Kirker, som senere bleve og for en stor Deel den Dag idag ere Annexkirker eller nedlagte. For her at holde os til Stiftets Hoved- hestanddele, Ryfylke (i gammel Forstand) og Agder, finde vi egne Præster i følgende nu annecterede Sogne : Sønde- led, His, Tromø, Fjære (alle i 1320) i, Birkenes (1344), Vegusdal (1348), Søgne (der siden var Annex til Otter- nes, 1344), Spangereid, Briseid (=Herred), Spind, Austad (alle 1328)2, Fede (1362), Hiterø (1348), Soma i Høi- land (1298, 1329), Tjore (1298-1446), Malle (1298), Eandeberg (1316, 1322), Hundvaag (1300), Høle (1247, 1310), Talgø (1328, 1446), Aakre (1301, 1345), Skaare (1305), Bø i Torvestad * (1316), Sandeid (1311, 1326), Fister (1301, 1332), Sand (1295, 1306).

Alle disse Angivelser bero paa tilfældig bevarede Vidnesbyrd, og man kan være vis paa, at ogsaa andre Kirker, ved hvilke .egne Præster nu ikke kjendes, dog have havt dem.

Men den opmærksomme Læser vil snart have op- daget, at mellem de opregnede 25 Kirker er der kun 3, hvor det angivne Aarstal falder efter Mandedøden. I det Hele og Store er dette ingenlunde tilfældigt, men det er ganske klart, at Mandedøden betegner en stor Omvæltning ogsaa med Hensyn til Præsteskabets Talrig- hed, og at dette efter det fjortende Aarhundredes Midte er blevet sterkt formindsket. Flere Kirker ere efter den

' 1). X. I. No. IGO. '^ I). N. IV. No. 178.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

325

Tid blevne samlede under en Præst, det vil -sige blevne Annexkirker i vor Tids Betydning ^

Vi have for Stavanger Stifts Vedkommende et mær- keligt Pavebrev af 1357 til Biskop Botolf^. Her an- føres, at denne har klaget for Paven over, at den store Dødelighed har bevirket den største Mangel paa Præster^ saa at en Præst maa betjene tre, undertiden fire Kirker. Der gives i denne Anledning Biskoppen . Til- ladelse til at ordinere fem Personer, fødte af ugifte Forældre^, til Præster, et Antal, der forøvrigt er ringe i Sammenligning med det langt større, der forekommer i lignende Bevillinger for andre Stifter.

Men det er neppe tvivlsomt, at i mange Tilfælde den Forbindelse mellem flere Kirker under en Præst^ som maaskee fra Begyndelsen af har været betragtet som midlertidig, herefter stadig er vedblevet at beståa. Saa- danne Foreninger ere sikkert ofte komne i Stand uden meget Hensyn til, hvad der efter Naturforholde og Be- liggenhed vilde have været det bedste. Tilfældige og per- sonlige Forhold have vist været raadende. Som et Ex- empel vil jeg nævne, at de to Kirker øverst oppe i Lyng- dalselvens Dalføre, Hegebostad og Egen, vare (vistnok længe før Reformationen) henlagte ikke til Aa, hvad der havde været rimeligt, men under Liknes i Kvinesdalen^ fra hvilken disse Sogne adskilles ved den besværlige Kvi- neshei.

Præsteskabets Indtægter bestode her som andensteds i Offer og Accidentser samt Landskyld af en Del af det

^ See mine Bemærkniiiger om denne Sag i min Krønike om

Erkebiskopperne S. 123, 124, 132. 2 D. N. VI No. 234. I 1338 havde Paven tilladt, at en uægte

født Klerk kunde ansættes, dog ikke ved Domkirken. D. N*

VII No. 148.

326

DR. L. DAAE.

Oods, der maatte være henlagt til Kirken eller særlig til Præsten. Et Bidrag til Præstens Livsophold eller Kir- kens Vedligeholdelse ydede mangesteds ogsaa de ,.gan- gende" (levende) Kjør, der vare skjænkede dertil og saa bleve bortleiede ^. Dertil kom, som nærmere skal omta- les, som oftest Brugen af en Præstegaard. I de smaa og lidet befolkede Landsmenigheder kan vel Præstens Stilling i Regelen kun have været tarvelig, især saalænge hver Kirke skulde have sin Præst, og nogle Præster maaskee «ndog afgive Noget til en overordnet.

Præsteg a ardenes Historie er dunkel. Oprinde- lig har sikkert de fleste Præster intet „Aabøle" havt^, men i Løbet af Middelalderen vare Præstegaarde rime- ligviis erhvervede saagodtsom overalt. Hvad Stavanger Stift angaar, har man interessante Oplysninger om Høi- lands Præstegaard ^, der i Slutningen af 14de Aarhun- drede skjænkedes til saadan Anvendelse og derfor redde- des fra at komme ind under vore Dages noksom bekjendte Præstegaardslov. Om Aa Præstegaard i Lyngdal vides, at den endnu senere er bleven til.

Oftere kan man forståa, at Gaarde, ved hvilke der laa Kirker, der senere bleve Annexer, have været Præste- gaarde, saalænge disse Kirker havde egne Præster. Et interessant Exempel er Søndeled, hvor der oprindelig var ^gen Præst, men som siden blev Annex til Gjerstad. Gaarden Søndeled, den tidligere Præstegaard, benyttedes senere af Gjerstads Sognepræst, men saa lykkedes det en Bonde at faa Biskop Eilif, hvem han i den Anledning

^ D. N. I No. t)3. IV No. 50.

2 0. Rygh: Storthingsforhandl. 1881. D. 3. Prp. No. 19. S. 49

og E. Hertzbergs nys udgivne Skrift: Om Eiendomsretten

til det norske Kirkegods. S. 55. ^ D. N. IV No. 525, 616.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 327

skjænkede en SølvboUe og andre Gaver, til at samtykke i et Mageskifte, hvorved Bonden fik Gaarden imod Ve- derlag i Gods i Vegaardsheien. Præsterne i Gjerstad bleve saare brøstholdne herved og forsøgte gjennem et helt Aarhundrede at faa Mageskiftet omgjort ^ Den for- rige Præstegaard ved den forlængst nedlagte Kirke paa Nomeland i Setersdalen erindres som saadan endnu i syt- tende Aarhundrede ^.

Ofte ere Præstegaarde, maaskee dog især i den lu- therske Tid, udvidede i betydehg Grad derved, at Præ- sterne, skjønt det stred mod Lovgivningen, der bød, at Kirkegodset skulde bortbygsles, tiltoge sig at lægge til- stødende Gaarde af Kirkegodset ind under Præstegaarden eller ved Mageskifte erhvervede sig Nabogaarde ved Præste- gaarden i samme Hensigt.

Temmelig hyppig har der vistnok været Strid om, hvad der af beneficeret Gods tilkom Præsten (som „Men- salgods"), og hvad der tilhørte Kirken til dens Bygning eller Vedligeholdelse (fabrica). Navnlig haves der her fra Stiftet Exempler herpaa fra Agdesiden og i Biskop Eilifs Tid. Den 1 Mai 1484 var Almuen i Midsyssel samlet til Fylkesthing paa Halsaaved Mandal. Bønderne forlangte, at alle Kirkeombudsmænd skulde indstevne Præsterne til at møde paa Kirkegaarden, og at der skulde optages Prov om, hvilke Jorder deres Forfædre havde gi vet til Kirkerne, og Landskylden heraf saa tillægges disse, thi hvis ikke Kirkerne maa nyde sine Jorder for Præsterne, vilde de kalde saadanne Gaver tilbage. Der- efter sees Almuen at have tåget sig selv tilrette og have „selv gjort Breve om Kirkernes Eiendomme og Præsternes Rente og Rettighed, som det ei tilkom den at dømme om".

^ J. Aas, Gjerestads Præstegjeld og Præster, Risør 1869, S. 30. 2 P. Blom, Beskr. over Valle Præstegjeld, Gjøvik 189G. S. 119.

328

DR. L. DAAE,

Biskop Eilif havde derpaa blandet sig i Sagen og stevnet Bønderne for Erkebispen til Throndhjem samt ladet sig tilkjende Kosthold af dem, om de ikke efterkom Stev- ningen, hvilket de virkelig ogsaa vovede at gjøre. Sagen kom saa fore under et stort Rigsmøde i Bergen 31 Juli 1486, hvor Erkebiskop Gaute, Biskop Eilif og to Ud- sendinge fra Midsyssel vare tilstede. Gaute forligte nu Sagen: Kirkerne skulde faa de Eiendomme, som lovlig kunde bevises dem at tilkomme, og Eilif frafaldt For- dringen paa Kosthold, dog saa, at Almuens Fremfærd erkjendtes utilbørlig, og at Bønderne forpligtede sig til i Stedet for Kostholdet at yde sin Biskop „en venlig Godvilje, som ikke var nogen til Tyngsel" ^ Siden sees Eilif 1503 at have bilagt en Tvist mellem Øiestads Præst og Fjære Kirke 2.

Den her omtalte Strid mellem Almuen og Præste- skabet i Midsyssel omfattede ellers ogsaa Betalingen for geistlige Forretninger, navnlig for Afdødes Begravelse eller Udfærd, en Ydelse, der havde faaet Navn af Te- stament. Bønderne i Midsyssel erklærer sig paa det nævnte Fylkesthing villige til under Forudsætning af, at Kirkerne kom i Besiddelse af „sit" Jordegods, at betale, saaledes som Skik var i Ryfylke og ved andre Herreds- kirker, som ligge under den samme Domkirke, nemlig en bugild Mark efter en voxen Mand, men de kunde ikke indsee, at de pligtede at betale mere, end andensteds var Skik. Heller ikke kunde de begribe, at de skyldte sin Domkirke mere, end der til denne blev ydet i Ry- fylke. Vilde ikke Præsterne nøie sig med, hvad der bø-

' J), N. IV No. 1)97 og I No. 951.

2 Dombog for 1 585, udg. af Thomle S. 75—70. Saavel Thomle

som Fr. Brandt (D. Magazin 3 R. V. :559) havo Aarstallet

1303, der naturligviis skal være 1503.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

329

des dem, og ikke synge over de Døde, vilde den fattige Almue skyde sig under Kongen. Tiende vilde den gjerne yde, efter hvad før har været Skik o. s. v. Ved det om- talte Møde i Bergen fik Erkebispen sat en Tarif for „Testamenterne", der blev til Præsternes Fordeel : to Mark i Udfærd efter Bonden og hans Hustru, dog mindre efter Fattige, og hvor der var mange Børn, efter ugift Søn og Datter over 16 Aar en Mark o. s. v. I Tilfælde af Lande- plage, Pestilents o. s. v. skulde gjøres Moderation.

I Begyndelsen af det følgende Aarhundrede kommer atter Striden om „ Testamen ter" frem paa Agdesiden. En ny Skik havde nu vundet Indgang, nemlig at for- lange Kjør „i Testamente". Nogle Lagrettesmænd fra Lister skreve herom et Brev til sin Lensherre, den i Danmark fraværende Hr. Henrik Krummedike. Efter først at have klaget over høie Lagmandssportler, udtale de sig saaledes: „Nu om Testament lade vi Eder for- ståa, at østenfor Gjernæs (altsaa i Oslo Stift) og norden- for Aaen Sire tåge ikke Præsterne mere end een Ko i Testament efter Bonde, Hustru og voxent Mandkjøn' men her imellem tåge Præsterne ikke mindre end to Kjør" K

Erkebiskop Eilifs tredie Statut (1320) bestemte bl. a., at der aarlig skulde holdes Præstemøder i Stiftsstæderne, ved hvilke dog kun de Præster maatte indfinde sig, som udtrykkelig dertil bleve opnævnte; de øvrige skulde sidde hjemme og vafetage ogsaa sine bort-

^ 1). N. V No. 1013. Udgiverne have fuldstæiidig misforstaaet Brevet, naar de i Indholdsaugivelsen tale om, „hvad Præsterne skulle have for Testamenter". „Udfærdskoen" vedblev længe efter Reformationen at ydes for bedre Bønder og deres Koner.

Hist. Tidsskr. 3 R. V.

330

DR. L. DAAE.

reiste Collegers Forretninger ^ Tre Gange finde vi i Diplomer ^ saadanne Synoder nævnte i Stavanger, og det saa, at man maa antage, at de ere regelmæssigt afholdte. Disse tre kjendte Møder sees alle at have fundet Sted om- kring Midten af Juni Maaned. De benævnes „Præstegilde" eller almindeligt Præstemøde, og i det ene Brev tales om tredie Præstemøde-Dag. Da maa det i Regelen stille Stavanger have frembudt et mere end almindeligt Liv, og lidt større Handelsomsætning har formodentlig ogsaa fundet Sted.

Hvad iøvrigt Præsternes Liv angaar, vides Lidet. Ogsaa her er selvfølgelig Cølibatsloven tilsidst bleven ind- ført, skjønt særlige Oplysninger herom for Stiftets Ved- kommende savnes. Det er ogsaa egentlig kun for Ber- gens Stift, at man har noget mere detailleret Kundskab om den haarde Kamp, det kostede at faa denne unatur- lige Lov efterlevet. Det var i Biskop Arnes Tid (1305 — 1314), at Kampen der stod. Fra Stavanger Stift sees. at i 1316 vare to uægte Sønner af en Præst i Volabu (Slidre) ætledede efter Fader og Moder ^. I 1362 havde en Præst paa Fede (Kvinesdal) holdt sin Datters Bryllup og udbetalt hende fuld Medgift^. Fra Kvinesdal findes Exempel paa, at en Farbroder ætledede sin Broders, en Præsts, Datter og overdrog hende Jordegods^. Præste- børn omtales i det Hele hyppigt. I Gjerstad haves et (1707 optegnet) Sagn om en „Munkepræsts" Følgekone,

1 Forskrifterne for disse Møder, til hvilke man maatte medbringe sine Præsteldæder, ere, især for Erkestiftet, meget detaillerede o^ oplysende. Norges gl. Love III 205, 307 fgg.

2 D. X. IV Xo. r)3s (1387), II Xo. 694 (1429) og I No. 817 (Uf)!).

3 D. X. I Xo. 14.^.

D. X. II Xo. 387.

^ Min Krønike om Kvinesdal, S. 14.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

331

<ier i Forening med en Tjenestedreng dræbte sin Herre og sænkede ham ned i et Tjern ^

Det var utvivlsomt Regelen, at Stiftets Præsteem- beder, naar dertil var Anledning, helst besattes med Klerke, udgaaede fra Stiftets Skole og hjemmehørende i dette, om end just ikke i det samme Landskab, hvor de ansattes. Eaa den Maade kan det lettest forklares, at stundom en Præst sees at have eiet Jordegods i fjerne Egne inden Stiftet, f. Ex. Præsten i Kvinesdal 1373, der havde Gods i Valdres 2.

Besættelsen af de geistlige Embeder tilkom, som be- kjendt, i Almindelighed Biskoppen, tildels under en Med- virkning af Domcapitlet, hvis Udstrækning, som vi have seet, neppe er ganske klar. Men forsømte Biskoppen i rette Tid at besætte ledige Stillinger, eller tilsidesatte han de canoniske Regler, tilfaldt det Erkebiskoppen at skride ind. Kun et eneste Exempel i denne Retning har jeg fundet for vort Stifts Vedkommende, nemlig i 1307, da Erkebiskop »Jorund ifølge sin jus devoluHonis besatte Holme Kirke ^. Hyppigere forekom pavelig Provision, der regelmæssig udø vedes for Embeder ,. ledige ved Cu- rien" og ellers til enhver Tid kunde gjøre sig gjeldende. En eiendommelig Undtagelse fra Regelen dannede imid- lertid de kongelige Capeller.

Kong Haakon Magnussøn fik nemlig i 1308 af Pa- ven Patronatsret for sine 14 „Capeller". Af disse laa i Stavanger Stift ikke mindre end 4: den store af hans Farfader hyggede Olafskirke paa Avaldsnes, Sørbø Pe- terskirke paa Rennesø og Laurentiuskirkerne ved Eger- sund og Huseby paa Lister. Det forekommer mig sand-

^ J. Aas, (jjerestads Præstegjeld og Præster S. 22. 2 D. N. II. Pag. 330. ^ D. N. IV. No. 73.

22*

332

DR. L. DAAE.

synligt, at uogle af disse Kirker i sin Tid have tilhørt Kongens Farmoder, Dronning Margrete Skulesdatter ^, der bevislig har besiddet tre Kirker i Stavanger Stift^ om hvilke der havde været Strid mellem hende og Biskop Askel, men som hun ved Mægling af Cardinal Vilhelm af Sabina fik Lov at beholde for egen og Sønners Livstid. De skulde da altsaa ved Magnus Lagabøters Død 1280 være hjemfaldne til Biskoppen, men det er ei utænkeligt^ at Kongemagten ved Hierarchiets paafølgende Ydmygelse- under Kong Erik atter kan have fastholdt Besiddelsen af dem. Desværre navngives disse Kirker ikke. En af dem tør have været Peterskirken i Stavanger, fordi hen- des Søn Magnus, dengang han skjænkede den til det nye Hospital, kalder den for Odelskirke ^. Avaldsnes derimod har neppe været af disse Dronningens Kirker, da Haakon. Magnussøn i 1305 havde formaaet Biskop Ketil til at af- staa sig Patronatsretten særlig til den. Dronningens Kirker have da vel været Peterskirken i Stavanger og to af de tre Sørbø, Egersund og Huseby. Til sine Capeller har da Kongen selv kunnet indsætte Præster, der dog: synes at have havt lidet at bestille, thi ved Avaldsnes og Egersund var der Menighedskirker lige ved og Husebys og Sørbøs Naboskab tilhørte vistnok Vanses og Rennesøs- Menigheder. Avaldsnes Capel var endog oprindelig en Collegiatkirke med flere Præster ^, men snart er det vistnok gaaet her, som det gik i Tønsberg, at ogsaa den Kirke kun fik en Præst. Efterat Kongerne ikke længere havde stadigt Ophold i Ndrge, tabte Capellerne idetmindste i

1 D. N. VIII No. 0. « D. N. X No. 12.

^ "EiYi persona ved Mariestuken i Avaldsnes nævues 1341, D. N. XI pf^g. 33, ogsaa m'rtW?(s sammesteds 1299, D. N. IV pag. 39.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

333

Xianddistrikterne sin Betydning, og deres Indehavere bleve Sinecurister. I 1514 skjænkede Christiern II ved sin Kroning Sørbø Kirke paa Rennesø til Klosteret, men Bi- skop Hoskold søgte dog at tilegne sig den ^ Om Avalds- nes erfare vi, at endnu Frederik I disponerede derover og gav en Mikkel Jude Livsbrevderpaa 1531^.

En særegen Stilling blandt Præsteskabet indtog ogsaa de i Norge vistnok saare faa Geistlige, der stode i Tje- neste hos Høvdingclassen eller senere Adelen som Huus- capellaner. I Stavanger Stift liar jeg kun fundet et eneste sikkert Exempel herpaa, nemlig Magnus Beinkts- søn, der var Capellan hos Drottseten Hr. Øgmund Finns- søn og efter hans Død hos hans Enke, Fru Katharina Knuts- datter paa Hestby, og siden, da denne 1406 kaldtes til Danmark som Hovmesterinde hos Dronning Philippa, fulgte bende did. Fru Katharina var svensk, og Capellanens Navn tyder paa, at han har været hendes Landsmand. Han traadte efter Fruens Død i Dronningens Tjeneste ^. I Jelse Sogn er der ved Gåarden Heimnes (Hebnes) et Gaardsnavn ,.Præstestuen". Tænkeligt kunde det være, at Besidderne af denne Gaard, der i det trettende Aar- hundrede vare fornemme Mænd, kunne have havt en se- nere nedlagt Høgendeskirke,

Om Geistlige af de lavere ordines vides meget lidet. De fleste af disse skjule sig i Kilderne som oftest under Betegnelsen „Klerk". Ved enhver Messe maa for- udsættes en Degn som Deltager, og lige til N utiden ere i det mindste i adskillige Bygder paa Agdesiden Nutidens „Kirkesangere" af Almuen benævnte ,,Degne" ligesom i Danmark og ikke som paa Østlandet Klokkere. Men

^ Lange d. n. Klostres Hist. 2 Udg. 2 N. Registr. I, 4,22. » D. N. I No. 040.

334

DR. L. DAAE.

nogen nærmere Oplysning om dem har jeg ei fundet ^^ Der er ikke, mig bekjendt, Spor til, at Degne eller „ Klok- kere" i Stavanger Stift i Middelalderen have havt Gaarde- udlagte af Kirkegodset, hvilket synes at have været Til- fældet i Oslo Stift, hvor man f. Ex. i Eidsberg finder et «Klokkersæde" nævnt 1503 ^.

XIII. Klostre*

I Henseende til Klostre var Stavanger Stift meget fattigt. De Sagn eller Formodninger om Klostre i Holme ved Mandal og paa Kløster i Kvinesdal, som Lange har omtalt, ere helt forkastelige. Paa Hiser-Tangen ved Arendal omtales i det syttende Aarhundrede under en Besig- telsesforretning af Gaardens Bygninger ogsaa ., Klosteret" % men imod Peder Claussøns bestemte Udsagn, at der paa Agdesiden intet Kloster har existeret, vilde det være alt- for dristigt at tro paa noget Kloster her, hvilket desuden^ om det havde været til, dog raaatte have efterladt sikrere Vidnesbyrd.

Et heldigt Fund har ganske nylig bragt os den uventede Oplysning, at der 1236 existerede et Kloster i Stavanger. Mellem Vidnerne ved Udstedelsen af en Overenskomst mellem Erkebiskop Sigurd og Stavangers. Biskop Askel forekomme nemlig: „N. Abbas de St. Olaa apudStavangeram, E. prior ejusdem loci" *. Klosteret har altsaa paa een Gang havt Abbed og Prior. Til hvilken

I Stavanger By nævnes ca. 1209 „Klokkereir' ved St. Martin» Kirke D. N. IV No. 4.-).

2 D. N. II No. 1018.

3 Kraft, Beskr. over Norge III (2 Uag.) 188.

Regesta Norv. I. No. 440.

OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN.

335

Orden det har hørt, siges vistnok ikke; men der kan vel ei være Tvivl om, at det har været et Convent for re- gulære Augustiner-Kanniker. Stiftelsestiden er uvis. Skulde jeg vove en Gjetning, vilde jeg gaa lige tilbage til Biskop Erik, den senere Erkebiskop, fordi denne selv vides at have været Augustiner af streng Observants i det berømte Kloster St. Victor i Paris. Maaskee har Biskop Aamunde efter at have opgivet Bispestolen været dette Klosters For- stander.

Længere ned i Aarhundredet er dette Kloster flyttet til Ut ste in, der i sin Tid har været Krongods og vel altsaa er skjænket af en Konge. Det udflyttede Kloster vides med fuld Vished at have været Augustinerconvent. Den forrige Klosterkirke i Stavanger, St. Olafs, vedblev, som vi have hørt, at tilhøre de udflyttede Brødre og be- tjentes af nogle af disse, der altsaa stadig opholdt sig i Staden eller maaskee skiftedes til at være der.

Klostrets Historie er lidet bekjendt, og desværre er ligesaa lidt dettes, som Bispedømmets Jordebog bevaret. Hvad man hører om Utstein, angaar mest Stridigheder mellem et Par Abbeder og Biskoppen, der var denne Art af Klostres Foresatte. Den første Strid falder i nærværende Periode og udbrød 1333 mellem Biskop Erik og en Abbed af samme Navn. Den er udtømmende for- talt af Lange ^ og skal her ikke gjentages. Abbeden synes at have været en mere end almindelig brutal Mand, der mishandlede sine Medbrødre paa det værste. Han tilbragte Nætterne ved Bægeret i Selskab med en fornem ung Pige {nohilis jiwenctila) uden dog ligefrem at be- skyldes for at staa i utilladeligt Forhold til denne, hvem han sagdes at have lært et hemmeligt Kragemaal, for at

^ De norske Klostres Hist. 2 Udg. S. 379 — 382. Documenterne ere trykte i Dipl. Norv. IV.

336

DR. L. DAAE.

Ingen skulde forståa deres Conversation. Hvem den unavn- givne unge Dame har været, er naturligviis nu umuligt at sige, men da Abbeden skal have ladet hendes Jorder dyrke paa Klostrets Bekostning, raaa hun have havt sit Hjem i Nærheden, og der maa nærmest tænkes paa en Jomfru fra et af de nærliggende Herresæder paa Hestby, Tolga eller Eidså. Udfaldet af Sagen er ikke klart; dog synes Biskoppen, der vistnok har havt Retten paa sin Side, ikke at have været tilfreds med Udgangen.

Skjønt Stiftet ikke har havt egne Tiggerklostre, har det dog sikkert tidlig været hjemsøgt af Tiggermunke fra andre Stifter, vel især Bergens, og selvfølgelig have saa- vel Mænd som Kvinder fra Stavanger Stift ladet sig op- tage i Klostre udenfor dettes Grændser. Et Exempel i denne Retning er en fornem Mand, Ridde^ren Hr. Thoralf af Eidså, der i 1309 var bleven Munk i Cistercienserklo- steret i Lyse. Hans Hustru, Fru Ragna af Jaastad i Bergens Stift, sees, vistnok ikke efter eget Ønske, men efter Mandens Forlangende at have maattet aflægge Kydsk- hedsløfte og at have tåget Ophold i Nonneseter i Bergen, dog uden at blive egentlig Nonne ^.

Klostrets senere Historie frembyder ikke stor In- teresse, og jeg henviser herom til Langes bekjendte Verk. Den Abbed Erengisl, hvis Functionstid Lange ikke kjender, er ovenfor omtalt.

Biskop Hoskolds Sammenstød med Abbed Henrik, Vincents Lunges Lyster efter at tilrive sig Klostrets Gods og Utsteins endelige Secularisation ere tidligere berørte.

^ D. N. I No. 123 og 120.

GENERALMAJOK GEORG REICHWEIN.

VED

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Georg (Jørgen) Reichwein fødtes 1593 i Mar- burg i Hessen, hvor Faderen angives at have været Skrædder. Naar det i hans Gravskrift hedder, at han var født i Cassel, behøver deri ikke at ligge nogen Mod- sigelse, da Marburg ligger i Distriktet Cassel ^. Han har aabenbart været Student og bestemt for den lærde Stand, da han senere viser sig at forståa baade Latin og Græsk, foruden Fransk og Italiensk. Som hans Lærer nævnes den Marburgske Professor Mag. Rudolph Goclenius, men om hermed menes Faderen (1547 — 1628) eller Sønnen af samme Navn (1572—1621) kan være uvist. Han siges en Tid at have været en ivrig Calvinist, og dette kan muligens have foranlediget ham til at forlade Studerin- gerne under den trediveaarige Religionskrig og gaa i

At Familienavnet længe har været kjendt i Hessen tør maa- ske sluttes af en Fortælling, „Den stumme Raadsherre", der i Oversættelse er meddelt i „ Aftenbladet", Chra. 1865 No. 20 — 22, og som, kjendelig efter et Sagn, beretter om, hvorledes Væveren Gerhard „Richwin" i Wetzlar i det 14de Aarlmn- drede optoges i Byens Raad tilligemed sin Hund, der i 7 Aar havde Sæde, om end ikke Stemme, i Raadct. Efter Wetzlars Indtagelse drog R. til Hessen. I Norge blev Navnet i daglig Tale udtalt „Reikwin".

338

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Krigstjeneste paa protestantisk Side. Om hans tidligste Aar paa denne Bane vides for Tiden intet, da den Lig- prædiken, som holdtes over ham i Bergen, og hvorfra Conrector Edvard Edvardsen i sin Bergens Beskrivelse vistnok har hentet ovennævnte Efterretninger, ikke er bevaret ^ Af en Tegning, som G. R. selv har indført i Sognepresten til Nes paa Romerige Paul Thranes Album (Store kgl. Bibl. i Kbhvn., Thottske Saml. No. 1848 in 4^°), tør man muligens slutte, at han har været tilstede ved Stralsunds Beleiring om Vaaren 1628. Tegningen har til Overskrift: „Abriss der vohrnehmen Handelstatt vnnd Seehafens Stralsundt Yfie dieselbe von Jhrer Rom: Kay : May : Feldmarschalck Hans George von Arnheim den 12. May Anno 1628 belagertt wordenn auch vnder- schiedlieche Sturm gethan, und viell Volck verlohren." Under Billedet er anbragt en Forklaring til de paa samme anbragte Bogstaver A — P; blandt disse betegnes K. (en Del Skibe) som Obrist Hulckis Succurs, 1800 Man, og O. som Obristen Spars Volck ^.

I alle Fald tør det vel antages, at Georg Reich- wein er kommen til Danmark med Oberst Henrik Holck, der, efter at være fangen ved Bernstein 1627, i det føl- gende Aar vendte hjem og i Mai 1628 med en Del Skibe sendtes til Undsætning for Stralsund, der belei- redes af de keiserlige Tropper. Hvis G. R. har deltaget i dette Tog, maa han formentlig snart være vendt tilbage,

N. Nicolaysen, N. Magasin II S. 534.

Dette samme Billede sees nu (med ringe Forandring) reprodu-

ceret i „Danraarks Riges Historie" IV. 1588—1699, S. 201 efter

et Kobberstik i Cancelliraad Lynges Samling. Et saadant

maa Gr. R. altsaa have eiet og benyttet som Forbillede for sin

Tegning, der dog har tåget Sagen noget lettere og navnlig sløifet

Forgnindsfigurerne.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

339

hvilket Holck bestemt vides at have gjort, og det tør i saa Fald være paa dennes Anbefaling, at G. R. 24. Mai s. A., maaske endog før Tilbagekomsten fra Stralsund,. tilligemed flere ansattes som Capitain ved Landfolket (Oplandske Regiment) i Norge, hvor just i dette Aar en staaende Hær var bleven oprettet. Han skulde engang om Maaneden mønstre, exercere og afrette Folkene til Krigsbrug med deres Geværer ret at bruge m. m. Ga- gen, 200 Rdlr., skulde regnes fra 29. Mai 1628 \

G. R. har ligeoverfor den omtalte Tegning af Stralsunds Beleiring i Hr. Paul Thranes Album anbragt en Mængde Citater i forskjellige Sprog, der godtgjøre hans Kundskaber paa dette Feldt. De have alle paa nogen Maade Hensyn til ham selv og ere, med Opløs- ning af Abbreviaturerne, saalydende:

Jesus.

Avex(^o y^al aitéyto Corn: Taeit. hist. lib: 2.

Vespasianus acer militiæ anteire agmen, locum east- ris capere, noetu diuque consilio, ac si res posceret, manu hostibus obniti, cibo fortuito, veste habituque vix a gregario milite discrepans, prorsus, si avaritia abesset^ antiquis ducibus par.

Jdem de moribus Germanorum ^

Reges ex nobilitate, duces ex virtute sumunt

jbideni ^

Cattorum quondam populus & seditione domestic* in eas sedes transgressus in quibus pars Romani imperii

^ N. Rigsregistr. VI S. 39 f. 2 Cap. 7. ^ Cap. 29.

340

H. J. HUITFELDT-KAAS.

fierent, manet honos & antique societatis insigne, nam nee tributis contenuntur, nee publieanus atterit: exemti oneribus & eollationibus in usum præliorum sepositi velut tela atque arma bellis reservantur.

Cavalliero di Metzo Deue il eapitano esser vigilante, sobrio, continente, modesto nei vestire & eurioso d'hauer buone arme essendo questa euriositå di ^ grand' honore. La guerre est juste quj est neeessaire et les armes raisonables quand on ne peut auoir esperance d^ailleurs. Die Gotter haben des Æmilij gebett erhorett weill er den Sieg von Jhnen begehret vndt Sie streittendt vndt die wafifen jn der faust haltendt vmb helff ahnriefiP.

Hæe, reverendo ae doetissimo domino Paulo Thranio, JBJcclesiæ Nessensis pastori, ac præposito Eeclesiarum Superioris Romrigiæ. ac Soleuriæ fidelissimo, araico ac fautori suo semper eolendo in amicitiæ symbolum pone- bam Anno 1629 sole 1. grad. y ingrediente ^

Dero Kon. May. zu Denmarek v. Norwegen bestalter Capitain vber Heydmareken Osterthall Sollor v. Ober-Romraerig

George Reichwein Catto Cassiliensis.

Foreløbig var han altsaa ansat i Agershus Len, hvor hans Compagni laa langs de Svenske Grændser i Solør, Østerdalen og paa Øvre Romerige, og paa sine hyppige Jagttoure blev han vel kjendt i disse Grændse- trakter, hvor han senere kom til at færdes i Krigen.

^ Ordet synes rettet hertil fra: capiendi.

^ I 1629 gik Solen ind i første Grad af Tyrens Tegn omtrent ved Midnat raellem 19. og 20. April, ny Stil. (Velvillig Med- delelse af Professor H. Geelmuyden).

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

341

I denne Tid har han da 'gjort Bekjendtskab med Hr. Paul Thrane, der i Aarhundredets Begyndelse havde reist meget i Tydskland og andre fremmede Lande, og i April 1629 skrev og tegnede nu Georg Reichwein de ovenomtalte Ting i hans Stambog. Ikke længe efter er lian „aftakket" og kvitterer 24de Juli 1629 paa Akers- hus for sin Gage for 1 Aar og 2 Maaneder^ og blev derpaa forflyttet til Bergen for at bringe den nye mili- taire Ordning istand i Byen og Lenet samt paa Slottet 2. Her har han klarlig vundet Anerkjendelse hos Lens- manden, Kantsler Jens Bjelke, thi i Brev af 19. Mai 1636 underretter Kongen denne om, at han efter hans Begjæring har forordnet „os elskelige" Jørgen R. at være Vagtmester paa Bergenhus og at have god Ind- seende med alting, at ligge i Slotsloven i Lensmandens Fraværelse samt at exercere og afrette Bønderknegtene i Lenet, saa de kunde bruge deres Gevær, om noget paakom^. Fra dette Aar findes endnu bevaret en høist interessant Gjenstand, der har tilhørt R., nemlig en stor Rytterpistol med Revolvermechanisme, der i Aaret 1834 blev indkjøbt for Universitetets Oldsamling fra Kjøbmand Thales Schou i Christiania. Den har No. 656 i Sam-

Agersh. Lensregnsk., Beviser til GaniisonsregQsk. etc. i N^ Rigsarch.

Georg Reichweins Erklæring af 3. Mai 1651 i Dan. Rigsarch, (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. No. 132). N. Rigsreg. VII. S. 215 f. Kort efter maa han være ble ven Major, thi i Anders Lauritsen Lecks Optegnelser (Persh» Tidsskr. 2 R. I. S. 20 f.) hedder det: 1636. 22 Juni, Skikked Kgl. Mait. dette Aar fra Danmark em Major ved Navn Georgij (o:G-us?)Rickwin hid til Bergen, som skulde aarligen exercere og^ recomendere Borgerskabet etc, som siden blev gjort til Oberst- lieutenant udi næst følgende Svenske Feide. Og efter hannem kom siden Major Christian Brant.

342

H. J. HUITFELDT-KÅAS.

lingen og beskrives i Professor R. Keysers Katalog saa- ledes: „En Pistol af gammeldags kunstig Indrctning og af særdeles smukt Arbeide; Længde i det Hele omtr. 23 Tommer; Pibeu 11 V2 T. ; ovenfor denne en Jern- cylinder, 2V2 T. lang og næsten 3 T. i Gjennemsnit med 8 Huller, bestemte til deri at lægge ligesaa mange Lad- ninger; ved Cylinderens øvre Ende er paa Ydersiden ligesaa mange Fænghuller anbragte, hvert dækket med en staalknappet Messingplade, der efter Behag kan skydes over eller bort fra Hullet; Cylinderen er indrettet til at dreies rundt, saaledes at dens Huller, det ene efter det andet, kan føres ligefor Piben og komme til at danne Et med den, paa hvilken Maade 8 Skud liar kunnet gjø- res med Pistolen strax efter hinanden. Skjæftet er vel 8^/2 T. langt; yderst en kugleformet Knap, i hvis øver- ste Ende en cirkelrund Sølvplade er paanaglet med ind- ridset: Georg Reichwein 1636. Skjæftet og det øvrige Træverk er rigt og smukt indlagt med Elfenben og Perlemor. Laasen er i Ustand; ligeledes har Træ- verket paa sine Steder lidt noget. Ladstokken er borte." Hertil kan endnu føies, at Pistolen har Flintelaas, og at der over Navnet sees en Vindrueklase, sigtende til R.s Vaabenmærke. Den er afbildet i Øverlands Norges Historie IV S. 980 og i W. Coucheron Aamots „Det norske Folk paa Land og Sjø", S. 95.

Decbr. 1637 tilkjendegiver Kongen Jens Bjelke, at „os elskelige" Jørgen R., der for nogen Tid siden er beskikket at være Major paa Bergenhus, skal, som da bestemt, fremdeles have sin meste Pension (300 Rdlr.) af Kroermændenes Afgifter i Bergen, skjønt disse faave besværet sig derover ^ — Af en Reguleringsforretning,

N. Rigsreg. \ll S. 369.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

343

dateret Buntebol 28. Novbr. 1638, sees, at det Hus med Vaaiiinger og Tilbehør, som beboedes af ;,erlig og mand- haftig" Major Jørgen R., blev Bergenhus Slots Eiendom efter den Forpligtelse, som 3 Bergenske Borgere ud- stedte angaaende sine Grunde i Buntebol; Contracten fik kgl. Confirmation den 25. Mai 1639. Samme Dag til- kjendegiver Kongen i et Brev til Jens Bjelke sit Bifald til Majorens Overslag paa noget Landfolk at bruge til Byens og Lenets Defension ^

Efter at Jens Bjelke 21. Marts 1641 havde mod- taget Kongens Befaling, dat. Koldinghus 21. Decbr. 1640, om at anordne en dygtig Person til Oberstlieutenant over et Regiment Knegte i Bergenhus Len, forordner han dertil 3. April 1641 Majoren paa Bergenhus, „erlig, velforsøgt og mandhaftig Mand" Jørgen Reichwein, der skal commandere dem og ved sine Underbefelhebere af- rette dem i deres Gevær og Krigs-Exercitier og til Defension og Offension instituere. Sit Tractamente, 600 Rdlr., skal han oppebære af Commissarie-Tolden. Dette stadfæstedes af Kongen 20. Octbr. 1641. Hans Compagni- distrikt var 1641 — 43 i Søndhords Fogderi med Halsnø og Ijysekloster. De nævnte Data stemme ikke med det i Norske Mag. II S. 328 aftrykte Document, hvorefter Borgermestere og Raad i Bergen 11. Februar 1641 i Henhold til et Brev fra Oberstlieutenanten i Lenet G. Reichwein, dat. Schierhavn (i Evindvik?) 8. Februar, be- skikke Raadmand Ove Jensen til Commissarius i Byen for at drage Omsorg for alt, livad der tiltrænges gjort til Sikring af Byen mod fiendtligt Overfald. Formentlig er Maaned eller Aar feilskrevet; i Novbr. 1641 laa R. i Slotsloven paa Bergenhus i Henrik Thotts Fravær ^.

' N. Kigsreo;. VII S. 'k)! f. og -yhS.

^ Persoualliist. Tidsskr. 2 R. IV S. 13:^.

344

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Ved Kongebrev, dateret Kjøbenhavn 12. Marts 1642, fik Jørgen R. og Lagmanden Jacob Hansen Befa- ling at levere Henrik Thott Bergenhus Slot, naar Jens Bjelke overleverer Slottet ^ I 1644 forestod han Slotsloven paa Bergenhus i nævnte Lensherre, Henrik Thotts, Fraværelse^ og i denne Tid falder formentlig Afslutningen af den Contract mellera R. og Diderik Busch om at levere 100 Tylvter Bolverks-Tømmer for 300 Rd., som omtales 1654^ da Betalingen skulde erlægges ^.

Da den Svenske Feide („Hannibalsfeiden") udbrød i Aaret 1643, blev G. R. kaldt til Christiania, da Stat- holder Hannibal Sehested fik Kundskab om, at han var vel kjendt paa Grændserne siden den Tid, han i 1628 med sit Compagni havde ligget paa disse Kanter. Han begav sig i Hast afsted og var allerede i Februar 1644 i Christiania, hvorfra han strax skikkedes til Midtskog Leir for „at commandere Magnors, Øst- og Vestraarkens Skandser samt at gjøre Fienden saa megen Afbræk og Anfald, som han kunde, hvilket han ogsaa med største Flid efterkom og derudover mangen ond Nat og besværlig Time havde med det Agershusiske Regimente". Oberst Henrik Bjelke, der kjendte R., fik ham strax til sin Oberstlieutenant og begjærede, at han vilde hverve nogle Soldater, hvilket han ogsaa strax gjorde uden Capitulatioa og Betaling, da han „havde (Gud ske Lov) selv Middel at forskyde" ; han skrev til Bergen og lod der hverve Folk, som kom til Christiania med hans Sønner og andre Underofficierer. Han lod ogsaa hverve i Stavanger, Flek- kerøen. Skien, Tønsberg, Bragernes, Moss, Halden og Christiania, hvorsomhelst der var Folk at bekomme, saa

1 N. Kigsreg. VIII S. 114 ff. og 1 R). » Ibid. XI S. 221.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

345

hans Compagni i Marts var over halvt og i Juli complet, da han fik sit Udlæg (160 Rd.) erstattet uden at begjære noget yderligere derfor af Obersten. Folkene laa nu i Christiania under hans forrige Lieutenant Frederik Pe- dersen, medens han selv stadig var paa Grændserne, und- tagen naar der var Frygt for, at der skulde komme Skibe til Christiania, da han indfandt sig med 4 å 500 Mand. Hans „Tractament og Gage" begyndte i Marts 1644 K

Der er bevaret et Par Ordres fra dette Tidspunkt fra Statholder Hannibal Sehested; den første af disse er antagelig af 25. Marts 1644 og paalægger Krigscommis- sarius Nils Lange at beskedige Oberstlieutenanterne Gress og „Reichewiin" med ham at overveie og erklære sig, hvorledes man bedst kan anstille Marschen til Magnede (o: Magnor) Bro og videre ind i Sverige, enten med „ Streif" til Carlstad eller at ruinere det Bergverk, som ligger henimod Tolvmileskoven, eller marschere langs den Svenske Grændse gjennem Marker og forbi Vennern at komme til „ vares Corpus", som skal gaa „herfra'* (o: Agershus) til Vigeu gjennem Smaalenene, medens det andet sker „deroppe". Der ønskes Specification over Marschordenen og Styrken, Artilleri og Munition, Provi- ant etc. for 3 Maaneder til 6000 Mand at logere i Vigen og ved Bahus samt Fourage til 1000 Heste etc. ^.

Den anden Ordre, der er dateret Agershus 29. Marts 1644, paalægger Oberstlieutenant „Reichewiin" strax imorgen tidlig at begive sig herifra (o: Agershus) op til Edskov, hvor det Agershusiske Regiment ligger, og

G. Reichweins ovennævnte Erklæring af 3. Mai 1651 (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. No. 132). 2 Danske Rigsarchiv. „Norske Sager" (før i Adelsbrevene fase. 55

No. 42).

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 23

346

H. J. HUITFELDT-KAAS.

der mønstre alt det Folk, som af de udskrevne Knegte enten i Skandsen eller der omkring er liggende, og tåge rigtig Rulle paa, hvormange der ere, og fra hvad Steder, og under hvad Officierer; samt tåge skriftlig Underret- ning af Capitainen der, hvormange af hans Compagni ere blevne liggende ved Passene paa Tolvmileskoven. Han skal derhos lade vide, om Regimentet er complet, og om de Knegte, som senest „mutineret" (o: gjorde Mytteri), ere komne tilbage, og alt flittig erfare og for- høre ; udi lige Maade recognoscere Skandsens Beskaffenhed og Passene ved Grændserne over Magnor Bro, og hvad Kundskab han videre kan faa om den Svenske Styrke og Armatur samt Passagen til Carlstad, om nogen Armee er samlet nogensteds, og om Grændserne ere saaledes beskafne, at nogen Transport kan ske og noget realiter mod „ dette Sted" (Agershus) tenteres med Artilleri etc. til Angreb paa Fæstningen. Han skal søge at erfare, om der klages af Knegtene paa noget, om der er Forraad paa Proviant, hvormange Folk der maa efterlades til Passenes Forsikring, naar „vi" med vores andre Folk ville marschere ned til Vigen, og om han mener, noget frugtbarligen kan foretages til et Indfald i Sverige, at han da vil det iligen avisere og give speciel Anvisning. — Det Tønsbergske Regiment skal marschere „ herifra" (Agershus) til Smaalenene og fordeles paa Moss og Fre- derikstad med det Stavanger Folk, som allerede er be- falet der at indkvarteres. Det Compagni, som ligger paa Halden og hører til Bahusiske Regiment, skal marschere ned i Vigen og en Del lægges i Oddevald og Roderne ved Bahus efter Statholderens Ordre til Kantsler (o: Jens Bjelke). Om R. ved gode Kundskaber (o : Speidere) kan

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

347

selv udrette noget frugtbarligt, skal han „ta.ge sin Tid og forsøge sin Lykke" ^.

Det er efter dette tydeligt, at han har deltaget i Affairerne ved Gammel-Lødøse, Vennersborg og flere Steder 2, og selv beretter han (ligesom ogsaa Jørgen Bjelke 3), at han 19. Novbr. 1644 indtog Morast Skandse, hvorved Hovedpassagen til Sverige søndenfjelds blev aabnet. Han blev nu med sit Folk liggende der, og Statholderen sendte ogsaa Livregimentet til Midtskov Skandse til hans nærmere Succours, indtil den øvrige Armee kunde samles, som skeede i December. Derpaa rykkedes der ind i Vermeland, hvor der Lille Juleaften forefaldt „en skarp Rencontre paa Isen paa Byer Sø", hvor navnlig Fyrrørerne faa det Skudsmaal, at de holdt sig saa vel, som om de havde været øvede i 10 Aar. Der var et betydeligt Mandefald paa begge Sider, og navn- Hg led Oberstlieutenant Judelsbachs Folk, men Fienden trængtes dog ud af sin Stilling, og Nordmændene indtoge hans Kvarter. Livregimentet under E. og Oberstlieute- nant Creetz med en Esqvadron Ryttere efterlodes i Eda Sogn, og Vinteren udover holdtes det nu gaaende med Skermydsler med Fienden næsten daglig, hvad enten man marscherede eller laa stille, saa at mange paa begge Sider „bed i Sneen og krøb under Isen"*.

Januar 1645 omtaler Statholderen, at Oberst- lieutenant R. med 200 Fyrrør og 300 Snaphaner laa hos ham i Hovedkvarteret (Sillerød Prestegaard i Bahus

2 3

Dan. Rigsarch. Norske Sager (før i Adelsbrevene fase. 55 No. 43). Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 E. II S. 158. Generallieutn. Jørgen Bjelkes Selvbiografi, udg. af I. A. Fri- dericia, S. 23.

Reichweins ovennævnte Erkl. af 3. Mai 1651 og Jørgen Bjel- kes Selvbiografi ved Fridericia S. 26 f.

23*

348

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Len) „vel fortificeret og med en flydendes Elv næst hos"^ ligesom han 8. Janr. siges at ligge med 2 Compagnier Fyrrør og 2 Compagnier Snaphaner ved Prestegaarden, som baade af Naturen og ellers med Bulverk og 10 Feldt- stykker er saaledes forvaret med en aaben Elv omkring; som sjelden fryser førend efter Kyndelmesse, at han der ligger sikker, og haver Commissarium Preben v. Ahnen hos sig at tractere med Bønderne, som sig givet under, om Contributionen etc. ^.

Januar 1645 giver Statholderen Befaling til Oberst Henrik Bjelke, om at E. med Livregimentet og de 3 Compagnier Eyrrør, Cress med Statholderens Ryt- tere og Judelsbach med hans Officierer og Artilleriet og Munitionet (Ammunitionen), som bliver tilovers, skulle- marschere til Halden der at refraichere og recruteres, indtil man nærmere ser Fiendens Intention, til at være færdig til at møde hannem paa begge Veie, Syder eller Nord, og fornemlig at forsikre Norge. — 29. Januar befaler Statholderen Oberstheutenanterne Cress ogReich- wein at forblive Uggende paa Dal i Rølands Sogn og omliggende for at indfordre Contributionen, hvorved Al- muen ikke paa nogen Maade maa molesteres o. s. v. De skulle derhos søge at hindre Fiendens Tilbagegang^ om lian nu allerede er i Vigen, og forøvrigt secundere Oberst Bjelke, om fornødiges. — 2. Februar udgaar Un- derretning til R. fra Statholder Hannibal Sehested om alle trufne Dispositioner. Cress og Reichvvein skulle af- brænde Nyssemark, Torskog og omliggende Sogne, om det som Exempel nødvendiggjøres, hvorhos de skulle

^ Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 538 og 044.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

349

secundere Livregimentet og Agershiisiske Regiment ^. — 6. Febr. 1645 hedder det, at et Bud, som skulde have været hos R. med Brev og Medicamenter, var nu fundet hos Oapitain Galt og strax afsendt. Naar den Dag er forbi, <ia Almuen paa Dal skulde have mødt paa Halden, skulle Cress og Reichwein komme til Sehested ved Øyer 8. eller 10. Febr., medtagende Prester og de bedste Bønder; en Del.af Ordren er skreven paa Latin. Naar C. og R. komme til Leiren, skal Oberst Bjelke angribe Venners- borg Skandse, hvortil en Mortier m. m. skal blive sendt fra Bahus. Angrebet blev uden Virkning, og da Cress gjorde forskjellige Vanskeligheder og „ Allarm", befalede Oberst Bjelke dem at marschere til Hovedkvarteret i Bahus Len, hvilket derpaa skede. 14. Febr. skriver Hannibal Sehested, at han har hørt om deres Ankomst, og at der har været „ Allarm" samt Vagt og Kundskab fra Fienden ^. — Efter at være kommen tilbage fra Sverige iaa Reichwein i Marts og April ved Halden, hvorfra dog adskillige Tndfald bleve gjorte i Sverige.

Juni 1645 paalægger Statholderen Oberstlieute- nant Reichwein at befale Oberstlieutn. Judelsbach og de Officierer, der have Kjendskab til Morastskandsens Overgivelse, strax at indfinde sig og imidlertid selv com- mandere Judelsbachs Folk. — 14. Juni siger Statholderen, at han i Forening med Jens Bjelke og Reichwein er be- skjæftiget med at træfife Foranstaltninger med Hensyn til Grændserne, og sidst i Juni førte R. sit Regiment, som han havde completeret i Christiania ved Hverving, til

1 Breve af 27. og 29. Janr. samt 2. . Febr. 1645 fra Hannibal Sehested, se Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. Il S. 581 og III S. 66, 68, 70, 75 ff og 79 f.

^ Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. III S. 81 f., 84, 86' 92 f. Jørgen Bjelkes Selvbiografi ved I. A. Fridericia. S. 29 f.

350

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Bahus Og afleverede samme, hvorefter han selv igjen blev liggende paa Halden og dannede nu et nyt Regiment^ som kaldtes det Nordlandske og bestod af udskrevne fra Bergenhus og Stavanger Lene samt Agdesiden og forstærkedes med Folk fra Livregimentet og fra Dan- mark. R. havde endnu 1651 i denne Anledning 758 Rdl. tilgode. — I Slutningen af Juni 1645 paalagde Statholderen Oberst R. at udvælge dem af Gunde Langes tidligere Officierer, der skulde beholdes. — 1. Juli 1645 skriver Statholderen fra Agershus: „Reichwein er Obrister og marscherer nu op med Folkene, Officierer og et An- tal ungt Folk til Grændserne" ; Oberste H. Bjelke raaatte nemlig ofte være fraværende paa Bahus ^. — 4. Juli forespørger George R. sig fra Christiania om Completeringen af sit Regiment (o: Nordlandske), og hvor de Folk skulle ligge, som ikke tiltrænges ved Grænd- serne, og samme Dag svarer Statholderen fra Agershus, at nogle hundrede Bergens, Stavangers og Nordlands Knegte skulle sendes tilvands til Svinesund; Halvparten af hans Folk og af Almuen skal ligge ved Morast og Halvparten ved Halden (Bergstigen), han selv og nogle Capitainer paa det ene Sted, Oberstlieutenanten og Ma- joren paa det andet, og begge Passer skulle nøiagtig tåges vare. — 6. Juli skriver Statholderen, at R. har faaet 1500 Rdl. udbetalte paa Livregimentet, hvorpaa han er sendt til Halden for at takke af og sende de sunde Knegte til Bahus. Han har faaet 300 Bergens Knegte, 500 Bønderkarle af Agershus Len og 300 Stav- angerknegte, der skulle ligge paa Halden tilligemed

1 Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. lY S. 462 f. og 478. Reichweins Erkl. af 3. Mai 1001 og Jørgen Bjelkes Selvbiogr, S. '66. Statholderskabets Extractprotokol 1042— r)2, S. 234 og 268.

GENERAUIAJOR GEORG REICHWEIN.

351

Smaalenenes Almue, og selv skal han reise „til og fra at forsikre alting". Samme Dag skriver Sehested til Kon- gen, at Eeichwein med 1000 Knegte og nogle Dragoner ligger digt for Skandsen (Morast) og haaber snart at tåge den igjen efter den forræderske Overgivelse (ved Capitain Thomas Leon) ^.

Da Gunde Lange og G. Reichwein liavde klaget over den Smaalenske Almues Uvillighed med Hensyn til Landvagten, paalægger Kannibal Sehested Kantsleren (Jens Bjelke) i Skrivelse, dat. Agershus 17. Juli 1645, at begive sig derned for at bringe den til Lydighed. — 24. Juli befaler han fra Kvistrum G. Eeichwein at tåge Capitain T. Leon med til Magnildbro (Magnor) og an- vende ham i en desperat Attaque mod Fienden, om han sig dertil vil lade bruge, eller og lade ham deroppe hals- hugge og sætte Hovedet paa en Stage, andre til Exem- pel; dog at han bevogtes vel, saa han ikke overløber til Fienden. — 27. Juli faar Oberst Bjelke, „forrige Oberst- lieutn." Eeichwein og Major Wackerbart Paalæg om at levere rigtig Extract og Fortegnelse paa alle Leverancer til Statholderens Livregimente. — 8. August hedder det at Eeichwein ligger med sit Eegiment paa Halden ved Svinesund og Vinger oppe mod Mora (Morast) 2. — 21. August paalægger Statholderen fra Marstrand Oberst Eeichwein, Taylor og Gress at holde sig stille paa sine Poster paa Grund af Vaabenstilstanden (13. August), men give flittig Agt, forhindre fiendtlige Indfald og un- derrette ham, om saadant sker. En lignende Ordre, dat, Bahus 23. August, udgik til Eeichwein m. fl. fra Stat- holderen. — 29. August hedder det, at 800 Mand a^

' Saml. t. ti. norske Folks Spr. og Hist. IV S. 486 ff., 490 ff.

og 494. Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 159.

Saml.  t.  cl.  norske  Folks  Spr.  og  Hist.  V  S.  198,  204,  207  og  224

352

H. J. HUITFELDT-KAAS.

det Nordlands Folk under Reichwein ligge ved Morast.

— 4. Septbr. esker Statholderen fra Marstrand R.s Er- klæring angaaende et Indfald paa Dal, hvorom General Kagge har skrevet ^. — I Septbr. d. A. begjæres Oberst- erne Langes og Reichweins Attester paa Thingsvidnerne angaaende Almuens store Armod og Ruin ved Svenskernes Indfald i Vinger Prestegjæld ^. — 2. Octbr. 1645 befa- ler Statholderen fra Agershus Folkene fra dette Len strax at drage hjem, men dem fra Bergen, Throndhjem, Lister, Mandal, Nedenes og Stavanger at oppebie Reich- weins Ankomst. — 6. Octbr. befaler han fra Os (ved Halden) Officiererne, med Undtagelse af Blair, Taylor og Reichwein, at skulle forføie sig til Christiania til Afreg- ning med Generalkrigscommissairen Nils Lange. — 12. Octbr. paalægger Statholderen fra Halden Oberst Bjelke at befale Oberst Reichwein med AVackerbart og Bruch- dorff at gjøre Regnskab for Regimentet (Livregimentet).

— Fra Agershus 29. Octbr. paalægger han Oberst Bjelke tilligemed Reichwein, Gress og Mackensee at foreslaa de Officierer, der skulle beholdes ved Regimenterne. — 22. Novbr. fra Agershus befaler Statholderen de 3 sidstnævnte at sidde i en Krigsret angaaende et Drab paa en Officier.

— 25. Decbr. 1645 befaler han fra Agershus Nils Lange at gjøre Afregning med Officiererne, saa de til Jul kunne komme til de Steder, hvor de skulle være, deriblandt R- i Agershus Len ^.

Ved den svenske Feides Slutning skede større Re- ductioner i Hæren, og navnlig afskedigedes mange fremmede, hvervede Tropper, men ogsaa inden den ældre staaende

» Saml. t. d, norske Folks Spr. oorHist.V S. 263, 268, 281, 302. ^ Statholderskabets Extractprotokol 1642— r)2, p. 250. 3 Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. V S. 389, 393, 391) 415, 437 og 455.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

353

Armee foretoges adskillige Forandringer. Georg Reich- wein blev Oberst over det Agershusiske Regiment, hvis Fornyelse bliver at regne fra 1. Novbr. 1645, da Gagen skulde begynde at løbe, skjønt Capitulationen og den af Statholderen udfærdigede Rulle over Officiererne først er dateret 16. Januar 1646. Fra dette Datum har R. be- gyndt en Protokol, der er fortsat til Udgangen af April 1657 og er en Forening af Journal og Copibog for Agershusiske Regiment, udgjørende 106 Blade og for det meste skreven med hans egen Haand^ Regimentet be- stod af 2000 Mand, fordelte i 10 Compagnier, foruden Officierer og andre Betjente i et Antal af henved 60 Personer. Blandt disse Officierer findes flere, der dels allerede ere kjendte fra den foregaaende Krig og dels senere nævnes i en Række af Aar med større eller mindre Berømmelse. 17. Januar 1646 udsteder R. paa egne og sine Officierers Vegne fra Agershus Revers og Løfte til Statholderen om at forholde sig efter Skyldighed med Hensyn til Bønderne, Udskrivningen, Skydsfærd, Fripasse etc, og 24. Janr. s. A. udbeder han sig fra Christiania Statholderens nærmere Resolution og For- klaring paa hele 26 Poster ^, hvilken han ogsaa erholder meddelt. Blandt disse kan mærkes den ovennævnte Be-

^ Den opbe vares nu i Danske Rigsarchiv (Norge under Frederik III No. 1) og er benyttet af L. Holberg i hans Fr. III.s Historie, (f. Ex. '^ Udg. S. 130 og 148), idet han maa have havt den tiUaans fra den bekjendte Bogsamler N. Foss, hvem den da tilhørte, og hvis Bibhotheksraærke den bærer. Den vil paa Grund af sit for Krigshistorien vigtige Indhold blive trykt i „ Meddelelser fra det Norske Rigsarchiv", II Bind, der nu er under Pressen. Hvor ingen anden Kilde citeres, hidrøre Efterretningerne i det følgende indtil 1657 fra denne Protokol.

^ Der findes dog ingen Post 10 indført i Protokollen,

354

H. J. HUITFELDT-KAAS.

stemmelse om Gagens Begyndelse fra 1. Novbr. 1645^ om Indkvarteringen hos Bønderne, Proviant, Mandtal^ Udskrivningen, Fanerne, Exercitie i Agershered og Asker Sogn m. m. Han ønsker at tåge Bolig paa Hedemarken,, som baade er nær hans Regiment og den Svenske Grændse, hvilket bifaldes af Statholderen. Hans Gage var 800 Rdlr.

I Juli 1646 holdtes Herredag paa Ageishus, ved hvilken Leilighed Kong Christian IV. for sidste Gang^ besøgte Norge. I denne Anledning tilskriver Statholder Hannibal Sehested 12. Juni Oberst R. om at sørge for, at 3 k 400 Mand af de allerbedste Knegte, der fin- des i de nærmeste Fogderier, til sidste Juni marschere ind i Byens Garnison, medbringende 8 Dages Kost. Hos Commissarii- eller Tøihusskriveren skal han forfare^ hvad der findes af „Liberikjoler" (Uniformer) at klæde dem med til Mønstringen^. Obersten skal tåge sin Re- putation og Statholderens Contentement vel i Agt, saa at hvad der indkommer af Officierer eller Knegte, kan tjene til ,jet Model af vores Norske Troupper". De skulle kun tjene som Vagt for Kongen under Herredagen, og under Livsstraf niaa ingen blive hjemme eller forløbe. Det er et betydeligt Tillidshverv, Statholderen her betror R., som han altsaa anser istand til at forskafife et saa^ dånt Elitecorps. — 27. Juni paalægger Statholderen ham at forhandle med Major Hess om Anordningen af Vag- ten mellem Slottet og Byen under Herredagen, saa at alt kan gaa ordentligt til, navnlig Skydningen fra Slottet og Byens Vold ved Kongens Ankomst, hvilket alt bør optegnes og meddeles Statholderen, saa at denne kan

^ 2. Juli s. A. kvitterer hau for Modtagelsen af blaa Uniformer til sit Regiment.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

35^

vide Besked, om hvorledes der bliver at forholde med Slots- compagniet, Landregimentet og Byens Knegte til Parade for Kongen samt med den daglige Vagt. — 28. Juni begjærer G. Beichwein Statholderens Resolution med Hensyn til Deserteurerne og Uniformerne. Han har nemlig hidtil kun faaet 141 af de røde Kjoler, ligesom en hel Hob Soldater kun have „ runde Luer som Nåtl uer", medens^ der er en Beholdning af 290 graa Hatte.

Juli udgik Statholderens Memorialordre til Oberst Beichwein og Majorerne Juell og Hess, der kasserer en tidligere given, og nøiagtig bestemmer Troppernes Opstilling ved Kongens Ankomst, og hvor mange Kanon- skud og Salver der skal gives, naar Kongen kommer til de nærmere angivne Steder ved og paa Fæstningen. — Samme Dag begjærer Statholderen af Oberst B. en For- tegnelse paa alle de Capitainer, Lieutenanter og Fænd- riker samt Lieutenanter, Cornetter og Corporaler tilhest,. „som ere vel personerede og klædte til at bære Mad for Kongen" ved Gjæsteri paa Slottet eller i Byen.
August 1646 begjærer Oberst B. Statholderens Besolution paa forskjellige Punkter, navnlig angaaende Officierernes Betaling for resterende Gage, Forholds- regler for Exercitien, Armaturs Anskaffelse, Beparation og Bevarelse, Antagelse af en Capitain des armes og en Trommeslager ved hvert Compagni, Fremgangsmaaden mod dem, der ere blevne borte med Uniform og Vaaben, samt endelig angaaende et Par Officierers personlige For- hold. — 14. August tilkjendegiver Statholderen samtlige Oberster og Oberstlieutenanter, at Kongen paa hans Andragende har bevilget, at alle Over- og Underofficierer i Norge maa faa samme Lønning som i Danmark, hvor- om Generalcommissarius har faaet Ordre-

1 Jfr. N. Rigsreg. VIII S. 435.

356

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Januar 1647 paalægger Commissarierne Jacob Ulfeldt og Peder Vibe i Henhold til Statholderens Be- faling Oberst R. at sørge for, at 300 k 350 Mand af Agershusiske Regiment, fordelte i 3 Compagnier,' med dertil fornødne, dygtige Officierer blive indførte til Chri- stiania og der indkvarterede for at holde Orden under <let tilstundende Marked. — 30. Januar s. A. paalægger Peder Vibe, i sine Collegers Fraværelse, Oberst R. at anbringe den nyudnævnte Lieutenant og Fændrik ved Capitain Persins Compagni. — I et udateret Brev, antagelig fra Februar 1647^, fik Oberst Reichwein og Oberstlieutenant Esaias Fleischer Statholderens Ordre til at overvære den Duel, som ved Krigsraads Kjendelse yar bevilget at finde Sted mellem Oberstlieutenant (Fre- derik) Willumsen (Rosenvinge) og hans Capitainlieu- tenant, og som kun maatte fortsættes, til den ene var bleven kvæstet, eller til de nogle Gange havdc været sammen uden at saare hinanden, da Bevillingen kun fandt Sted „formedelst deres begges Reputations Erholdelse og ikke til nogen endelig Ulykke". — 5. Marts udgik Paa- æg fra Jacob Ulfeldt og Peder Vibe til Oberst R. om at sætte Vagt ved alle Indgange til Byen (o : Christiania), i Portene og paa Volden nu i Markedstiden for at af- værge alle Uordener. — 18. Marts fra Agershus paa- lægger Statholderen Oberst R. at anbringe den nu ud- nævnte Lieutenant ved Jørgen Bjelkes Compagni i Gud- brandsdalen istedenfor den nylig afdøde. — 23. Marts bekjendtgjør Statholderen fra Agershus for Armeens Of-

^ Det staar i Protokollen mellem Breve af 30. Januar og .^. Marts 1647. Se herom Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. T S. 450 flP. og G90, jfr. m. Il S. 5 52 f. og Xye Danske Mag. Ill S. 56. Capitainlientenanten hed Georg Berom og var en Tvdsker.

GENERALMAJOR GEORG REICHWETN.

35T

ficierer, at den under sidste Herredage fastsatte Gage* med Afskaffelse af Skydsfærd og Gaardes Udlæggelse ved nærmere Overveielse har vist sig uhensigtsmæssig efter Landets Leilighed, hvorfor den i Capitulationerne angivne Gage skal forblive staaende, men med Indrømmelse af Fri-^ skyds, hvorhos Gaarde ville blive udlagte, naar Leilighed dertil gives. — Samme Dag fik Oberst Reichwein gjen- nem Generalcommissairerne Statliolderens Befaling til at afgive skriftlig Betænkniug, angaaende hvorledes For- svaret bedst burde ordnes langs Agershus Lens Grændse mod Sverige lige til Svinesund, og Mandskaberne af hans Regiment opsættes og indkaldes, da lignende Foranstalt- ninger skulde foregaa i Throndhjems Len efter Aftale mellem Lensherren Frederik Urne og Oberst B. Gress. — Allerede 25. Marts afgiver R. fra Christiania sin ud- førlige Erklæring, idet han dog beklager, at han paa Grund af Tidens Korthed i Forhold til saa vigtige Sager ikke har kunnet gjøre det, som han havde ønsket. Han giver først en Betænkning om Regimentet i 14 Punkter og derpaa en lignende om „Grændsernes Forsikring mod Sverige" i 13 Afdelinger, hvori han navnlig omhandler Veie og Passer samt deres Ødelæggelse og Forhugning eller Forsvar, tildels ved Anlæg af Befæstninger, saaledes ved Magnorbro, Vinger, Nes Kirke etc. Forholdet med Idre og Serna Sogne nævnes. — Paa alt dette giver saa Statholderen, der staar paa Reisen til Danmark, sine Re- solutioner 27. Marts. Reichwein skal selv lade concipere en saadan Listriix og Ordre, som han anser nødvendig for Vedligeholdelsen af sin Autoritet og Commando. — Denne bliver derpaa udfærdiget under Statholderens Haand og Segl, dat. Agershus 29. Marts 1647, hvori det paalægges samtlige Indbyggere i Lenet at være Reichwein behjælpehge i de Foretagender, ban til Landets Forsvar

358

H. J. HUITFELDT-KAAS.

agter nødvendige. Smaalenene, som det først var paa- tænkt ogsaa at henlægge under hans Commando, blive nu undtagne. — 29. Marts tilskriver R. Commissariet om TJdbetaling af 19 Maaneders Gage for Fændriken Eilerich Jensen (Wisborg) ved Jørgen Bjelkes Corapagni af Agershusiske Regiment, da han skal reise udenlands for at øve og forsøge sig i fremmed Krigstjeneste^.

Mai tilskriver Hannibal Sehested Oberst R. fra Kjøbenliavn, at han har modtaget en Klage fra Marsilius, over at han med Hensyn til Udskrivningen har exten- deret Statholderens Ordre over dens Indhold lige overfor de Bergverkerne underlagte Bønder, hvorfor det paalæg- ges ham strax med Fogderne at remedere saadant og holde sig efter Verkernes Privilegier, om han ikke vil drages til Ansvar for den Skade, der kan blive forvoldt. Det paalægges ham derhos at møde Statholderen paa Bahus 20. Juli^ til Forhandling angaaende Militien i Agershus Len. — Under Statholderens Fraværelse var der opstaaet nogen Uenighed mellem Generalcommissai- rerne og R. angaaende Ansættelsen af de til Agershusi- ske Regiments Completering nødvendige Officierer, som R. havde ment at kunne antage paa egen Haand. H. Sehested resolverer imidlertid fra Kjøbenhavn 17. Mai 1647, at han først efter ForhandHng med Commissarierne maa constituere de nødvendige Officierer, men ingen fast ansætte før Statholderens egen Hjemkomst.
Juni 1647 fra Bahus befaler Statholderen Oberst R. skriftlig at erklære sig angaaende hans Virk- somhed ved det Agershusiske Regiments Oprettelse samt om Grændsernes Defension der i Lenet m. m. Hans og

N. Rigsarch., Commissariatsrcgnsk. Lit. E. Contracter.
Formentlig Skrivfeil for Juni, se nedenfor.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

359

hans Hustrues private Ansøgning til Hove er leveret Secretairen Nicolaus (Povelsen) til Expedition og kan hos ham aflfordres^ — Samme Dag afgiver R. fra Kong- elf sit Svar paa Statholderens Memorialer af 3. og 17. Mai, hvori han paaviser det ugrundede i de Klager, der ere førte over ham. Det Agershusiske Regiment er paa det nærmeste oprettet og vilde været helt færdigt, om han ikke havde faaet Befaling at forføie sig til Bahus, dog vil Resten kunne udføres paa en otte Dages Tid. Statholderens Ordre er paa ingen Maade extenderet, idet han ikke alene har forskaanet Bergverkerne paa Hede- marken og andensteds for Udskrivning efter deres Paa- beraabelse af Privilegierne, som dog ikke ere ham fore- viste, men ogsaa hele Eidsvold er reserveret til Stathol- derens Hjemkomst, da Marsilii Puldmægtige gjorde Paa- stand paa Fritagelse. Han undrer sig derfor over, at Marsilius har turdet understaa sig at molestere H. Ex- cellence med saadan nichtig Snak, saa meget mere som hans Klage er dateret en Maaned, før R. begyndte sin Udskrivning ved Verket. — R. oj^lyser ligeledes, at han ikke har ansat Officierer uden Communication med Ge- neralcommissairerne, og at han altid har afventet nær- mere Ordre af Statholderen. Efter disse Oplysninger resolverer H. Sehested: ,,Denne hidindtil beskrevne Mis- forstand er dermed slettet." — R. melder, at Regimentet kun kan bringes op til 2500 Mand med den nuværende LægdsinddeHng, hvorhos Geværer mangle, da Bønderne kun have deres smaa Plinter. Han forespørger videre om Vaabnenes Opbevaring i dertil hyggede Huse og om Capitains des armes til Opsyn dermed, beretter om sin Inspection af Grændserne fra Østerdalen til Høland,

^ Se herom nedenfor ved Aar 1G48.

360

H. J. HUITFELDT-KAAS.

hvorover han har optaget et Kart, begjærer en Ingenieur til Hjælp ved Bygningsarbeider, [foreslaar J Biveies og Stiers Forhugning, Anlæg af en Redoute i Elven ved Vinger og et Materialhus ved Nes (Romerige), Officie- rernes Forstrækning med Penge samt anmoder om Fri- pas til Grændsernes Befaring og et Compagni for sin Søn^ naar nye oprettes ; han takker derhos for god Befordring til Hove^ og erholder paa sine Andragender gunstige^ Resolutioner af Statholderen.

Inden disse forskjellige Forhandlinger fandt Sted,, var der 13. Jnni 1647 fra Kjøbenhavn ndgaaet et Kon- gebrev til Kannibal Sehested, der blandt andet indeholdt^. at da „os elskelig Georg Reichwein, vor Mand, Tjener og bestalter Landoberst i Agershus Len", imod For- strækning af rede Penge i forleden Feide har faaet ud- lagt tvende vores og Kronens Gaarde, Ager og Disen paa Hedemarken, og nu begjærer, at de maa forundes- ham til egen Odel til hans Residents og des bedre In- spection paa Landet, da de ere saa nær beliggende ved den Svenske Grændse, og paa samme Gaarde nyde ade- lige Friheder, saaledes som os elskelige afgangne Mogens Svale, Landoberst sammesteds, har besiddet dem, hvilket Hannibal Sehested paa kgl. Ratification havde bevilget ham, og hvori Kongen nu samtykker; Confirmation kan senere erholdes i det kgl. Cancelli. — I Henhold til dette Brev udfærdiger nu Statholderen Adkomstbrevet fra Bahus 29. Juni s. A. Heri omtales R.s store Bekost- ning paa Gaardens Bygning og Reparation samt Forbe- dring med Inddigning og Dæmning udi Mjøsen til et Stykke „Maskeland' uden nogens Pra^judits. 2. August s. A. udstedtes saa den kgl. Ratification fra Frederiks-

^ Se herom nedenfor ved 13. Juni og 30. August 1048.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

361

borg Slot. Ny Confirmation herpaa gaves atter af Kong Frederik III ved Brev, dateret Agershus 30. August 1648, efter derom af G. R. under Hyldingen gjort Ansøg- ning^

August 1647 meddele Commissarierne J. Ul- feldt og P. Wibe Oberst Reichwein, at Statholderen har unsat Christian Andreas Kremberg som Regiments Se- cretarius med Henvisning til ham om at accom modere ham ved Agershusiske Regiment. — 9. Octbr. 1647 fra Agershus meddeler Hannibal Sehested i Kongens Navn «die og mandhaftige Georg R. Bestalling som Oberst over det Agershusiske Regiment. Gagen skal være 1200 Rdlr. at regne fra 1. Mai s. A. ^. — 12. s. M. takker R. Statholderen for Befordring til Hove. Samme Dag fra Agershus paalægger Statholderen Generaleommissari- erne at forhandle med Overofficiererne ved det Agers- husiske Regiment om at give noget i en Soldatblok af deres Kvartalssold til Underholdning for de i sidste Feide kvæstede og lemlæstede Soldater, der intet kunne for- tjene til Livsophold. — 14. s. M. sender Jacob Ulfeldt fra Commissariatshuset paa Agershus Oberst R. Rullen over Regimentet til Underskrift, før han selv undertegner de enkelte Bestallinger, samt en Copi af Statholderens Resolution om Regimentets Commando. Derpaa er ind- ført Rullen over Officiererne ved Regimentet, der bestaar af 4 Esqvadroner, hver paa 4 Compagnier, hvorved ingen af Reichweins Sønner nu findes staaende.

^ Gaardone angives hørende til Idde og Marker Len, skjønt de ligge i Vang Sogn paa Hedemarken. N. Rigsreg. VIII S. r)38 f. og 556 f. samt IX S. 1 45, jfr. m. Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. III S. 370—74 og (Norsk) Hist. Tidsskr. 1 R. I S. 34.

^ N. Rigsarch. Commissariatets Regnskaber.

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 24

362

H. J. nUlTFELDT-KAAS.

Januar og 6. Februar 1648 tilskrive de to oven- nævnte Commissarier Oberst R. angaaende Afgang og: Befordring ved Regimentet samt Compagniernes skiftende^ Indcommandering til Garnison ; og 22. Februar paalæg- ger Statholderen fra Agershus Oberst R. paa Grund af indkomne Klager nøie at paase, at Officiererne ikke be- svære Bønderne med Skydsfærd, Indkvartering, Service- etc. — 16. Marts fra Agershus befaler Statholderen Ge- neralcommissarius Ulfeldt og Oberst R. i Anledning af de i Valders indkvarterede Officierers Klager over Almuens store Insolents mod dem med Vold, Plunderi, Hug og Slag strax at begive sig derhen og undersøge Forholdene^ for at Sagen kan bringes i Orden, inden Statholderens^ Bortreise. — I Anledning af denne paalægger han fra Agershus 18. Marts Generalcommissarius Ulfeldt og Oberst R. i disse vanskelige Tider at holde sig ude i Landet i Nærheden af Grændsen og nøie observere, hvad der passerer paa begge Sider af samme, deriblandt For- holdet mellem Officiererne og Undersaatterne ; Ulfeldt skal opmuntre Al muen og R. sit Regiment, om noget

Indfald skulde ske; de skulle baade conferere indbyrdes og med Generalcommissair P. Wibe og Oberst Knobels- dorff, om hvad der tjener til Landets Forsvar, om Fæst- ningsgarnisoner og Troppernes Fordeling etc, men dog omgaaes Almuen varlig og undgaa at vække Uro baade hos Undersaatterne og Naboerne. — Gjennem Breve fra Kjøbenhavn af 27. ApriP, 19. og 26. Mai 1648 stræber Statholderen at bilægge Uenigheden mellem Officiererne,^ Borgerne og Almuen og at skaffe alle Parter Betaling,. tildels ved Anvisning paa hans egne Midler, hvormed

Brevet er i Protokollen urigtigt dateret 27. August, da Han- nibal Sehested ikke var i Kjøbenhavn.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

363

Generalconiraissarierne, Oberst Reichwein og Johan Gaar- mand' skulle søge at gjøre deres Bedste. — 2. Juli 1648 fra Agershus oversender Statholderen til Oberst R. en Copi af Kongebrev af 30. Mai^ ora Forbud mod, at ud- skrevne Knegte forlade Lenet eller Landet, hvilket han skal meddele sine Officierer, men dog ingen Execution foretage paa nogen Knegt uden Statholderens Vidende. — Et Par Dage senere befalede Statholderen Oberst R. at tilstille ham en Designation paa de Corapagnier, der i Agershus Len ligge nærmest den Svenske Grændse, deres Styrke og Officierer, Sognenes Navne og de vigtigste Passe, som i Nødstid kunne besættes af disse udskrevne Compagnier, assisterede af Almuen. — Da der sidst i Juli Maaned før Bededagene ^ skulde møde 150 Knegte i Ohristiania til Exercitie, Vagt og Arbeide, indtil Hyl- dingen var overstanden ^, og Statholderen gjerne saa, at de maatte være „anseenlige og efter Leiligheden exercerde at parere for Herren udimod hans Ankomst", skal Oberst R. lade ham vide, hvorledes de bedst kunne skafi*es fra de nærmeste Fogderier, der ikke grændse mod Sverige, dog saa at det ikke vækker Uvillie hos de andre; en Tredie- del skal være Piquenerer og gives nye Klæder, naar de indkomme, og Generalcommissarierne sørge for deres Ind- kvartering. Senere (5. eller 6. Juli) forandrede Stathol- deren Ordren derhen, at 250 Mand i 2 Corapagnier skulde indforskrives. Denne sidste Besked faar Reichwein ogsaa fra Generalcommissair J. Ulfeldt 7. Juli; Folkene skuUo have deres Kvarter ,;paa Kirkegaarden her for

^ N. Rigsregistr. IX S. 17.

Disse holdtes 2. — 4. August, se N. Kigsregistr. IX S. 3 f.

•* Hyldingen var fastsat til 24. August, men Kongen var allerede

d. 13. paa Agershus, hvorfra han reiste 2. Septbr. X Rigsreg.

IX og Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. I S. 13—22.

24*

364

H. J. IIUITFELDT-KAAS.

Fæstningen", og Johan Gaarmarid skal sørge for deres Underholdning. — 10. Juli skriver TJlfeldt fra Cotnmis- sariatshusot til Oberst R., at det vel har været Stathol- derens Mening, at de 250 Soldater ikke skulde indkomme førend sidst i Maanedcn, men da der er meget at gjøre i Anledning af Hyldingen, livilket a.f Mangel paa Folk ikke kan overkommes, beder han R. at mage det saa, at de snarest muligt kunne komme, for at alt i Tide kan blive færdigt til Hans Excellences Contentement, — 7. August meddeler Statholdercn Oberst R., at der klages stærkt over nogle af hans Officierers Forhold mod de udskrevne Knegte, saaledes fra Faaberg, Øier og Gusdal, hvorfor 2 Knegte endog skulle have tåget sig selv af Dage. Fra Fit Sogn klages der over, at nogle af Bøn- dernes Dronge have maattet gaa til Agershus, medens andre ere blevne fritagne ved at betale en Rigsort af hvor Fuldgaard, i Askim Sogn en ,,Søf" (Saud), hvorfor det paalægges ham at søge Forholdet oplyst og at afgive sin Erklæring til Statholderen ^ — 9. August udfærdiger denne til Major Hess det vidløftige^ Salutreglement, der skal iagttages ved „ Herrens" Ankomst ved Dag eller Nat, ved Hyldingen, eller naar han reiser fra eller til Slottet; mod Oberst R. skal aftales om „ Salver af Mus- qvettader" mellem Canonaderne, oftersom lian mener, Knegteno bedst kunne komme tilrette dermed. Soldaterne skulle staa paa begge Sider af Veien, hvor Herren kjører fra Vandbryggen op til den øverste Fæstningsplads, og præsentero med Geværorno, „dog ingen Salve-". — 23. Aug. udgaar Statholderens udførlige Ordre- om Saluten og Troppornes Opstilling ved Hyldingen den følgende Dag

• Reicliwehis Erklænng omtales nedenfor ved Novbr., da den afgaves.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

367

Sehested fra Ageishus Generalcommissair J. TJlfeldt, Oberst R., Ingenieuren Geelkirch og Voldmesteren Ca- pitain Oluf engang den følgende eller næstfølgende Dag at inspicere Terrainet omkring Fæstningen og Byen med Hensyn til deres bedre Fortification og Defension, hvor- ledes nemlig Byens Vold og den graa Mur ved Stranden bedst kunde flyttes og udvides, saa der inden Yoldene kunde blive mere Plads for rette grundmurede Huse, og at et Tranchement kunde trækkes fra Byvolden til Høi- den udenfor Byen (mon Hammersborg?) til at lægge et real Verk paa til første Møde mod en Fiende og derpaa slutte det til Volden igjen paa den anden Side, saa at alle i Waterland, Pibervigen og Grønland kunde bygge med „Bit1" (Bol? Tegl?) som i en Forstad og de for- muende bebygge Tomterne inden Byen med Mur. Herpaa skal gjøres Tegning med Beskrivelse, og da Fæstningens Forsvarsevne er svækket ved Nedrivning af den øverste Vold og den nederste Ports Udvidelse, skulle de give Forslag til at raade Bod herpaa, om noget fiendtligt forefaldt i den kommende Vinter, samt med Hensyn til Defension, alt inden Statholderens Nedreise til Danmark. — 28. Septbr. paalægger denne fra Bragernes Oberst R. at accommodere „nærværende Michel Bem" til Lieute- nants Plads under det Agershusiske Regiment.

I Novbr. 1648 giver Reichwein Svar paa de oven- for under 7. August omtalte Klager fra Fit og Askim Sogne over Officiererne ved hans Regiment angaaende Bestikkelse. Almuen benegter at have klaget, og ifølge medsendte Thingsvidner skal Klagen være falsk og kun hidrøre fra en enkelt Mand. Vedkommende Capitain, nemlig Obitz, ønsker Angiveren nævnt for at kunne søge ham ved Retten, hvorom R. udbeder sig Statholderens Villie meddelt. — Han forespørger derhos om Forståa-

366

H. J. HUITFELDT-KÅAS.

vurderedes til 3,500 Rdlr., hvilken Værdi kun tillægges 2 andre Eiendomme i Byen, medens en ansættes til 4,000 Rdlr^ Eeichwein maa imidlertid have været gift en G-ang før, medens han endnu opholdt sig i Tydskland, thi han havde i det mindste 3 Sønner, der vare fødte længe før Ægteskal)et med Karen Luclit og hvoraf, som ovenfor nævnt, 2 ved den Tid allerede vare Underofficierer. Om han havde Børn med hende er ubekjendt, i alle Fald ere de vistnok ikke blevne voxne; Ægteskabet var ogsaa kortvarigt, idet hun allerede døde sidst i 1648 eller først i 1649; hun blev nemlig begravet 14. Januar 1649 i Hellig Trefol- •digheds Kirkes Clior i Christiania, uden Tvivl i sin første Mands Gravsted.

Septbr. 1648 faar Major Hess Befaling at lade de hjemmeværende, færdige Soldater af Slotscompagniet følge Kongen i)aa Skibet til Jylland, hvorfra Capitain- lieutenanten atter -skal føre dom hjem. Dersom negle Soldater mangle, tåges der af Oberst R.s Landfolk til Udfylding. — 4. Septbr. befale Ulfeldt og Wibe, at Nik Thrane mod Oberst Reichweins Bevis skal skaflfe saa meget Malt, som behøves for 8 Dage til de 110 Mand Landsknegte, der vogte Slottet, medens dettes egen Be- sætning er i Danmark. — 5. Septbr. paalægge de Oberst R., da Statholderen hastig maatte reise med Kongen uden at faa givet Besked, at skaffe de nævnte 110 Mand til Garnison. — 10. Septbr. befaler Hannibal Sehested fra Agerslms Oberst Reichwein efter Middagen at møn- stre do udskrevne Knegto og tilkjendogive, hvormange der ere hjemløbne; deres Gevær aflovores paa Tøihuset, men Li))ori-Klæderne, som ore dem forærede, maa de beholde og reise hjem. — 14. Septbr. paaUogger H.

' Personalhist. Tidsskr. 2 I{. IV S. is:^, ojr jiri.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

367

Sehested fra Agershus Generalcommissair J. Ulfeldt, Oberst R., Ingenieuren Geelkirch og Voldmesteren Ca- pitain Oluf engang den følgende eller næstfølgende Dag at inspicere Terrainet omkring Pæstningen og Byen med Hensyn til deres bedre Portification og Defension, hvor- ledes nemlig Byens Vold og den graa Mur ved Stranden bedst kunde flyttes og udvides, saa der inden Yoldene kunde blive mere Plads for rette grundmurede Huse, og at et Tranchement kunde trækkes fra Byvolden til Høi- <len udenfor Byen (mon Hammersborg?) til at lægge et real Verk paa til første Møde mod en Fiende og derpaa slutte det til Volden igjen paa den anden Side, saa at alle i Waterland, Pibervigen og Grønland kunde bygge med „Bit1" (Bol? Tegl?) som i en Porstad og de for- muende bebygge Tomterne inden Byen med Mur. Herpaa skal gjøres Tegning med Beskrivelse, og da Pæstningens Porsvarsevne er svækket ved Nedrivning af den øverste Vold og den nederste Ports Udvidelse, skulle de give Porslag til at raade Bod herpaa, om noget fiendtligt forefaldt i den kommende Vinter, samt med Hensyn til Defension, alt inden Statholderens Nedreise til Danmark. — 28. Septbr. paalægger denne fra Bragernes Oberst R. at accommodere „nærværende Michel Bern" til Lieute- nants Plads under det Agershusiske Regiment.

I Novbr. 1648 giver Reichwein Svar paa de oven- for under 7. August omtalte Klager fra Pit og Askim Sogne over Officiererne ved hans Regiment angaaende Bestikkelse. Almuen benegter at have klaget, og ifølge medsendte Thingsvidner skal Klagen være falsk og kun liidrøre fra en enkelt Mand. Vedkommende Capitain, nemlig Obitz, ønsker Angiveren nævnt for at kunne søge ham ved Retten, hvorom R. udbeder sig Statholderens Villie meddelt. — Han forespørger derhos om Porstaa-

368

H. J. HUITFELDT-KAAS.

eisen af visse Begunstigelser med Hensyn til Exercitieny hvorom Bønderne forevise Statholderens Brev, men som give Anledning til forskjellige Misbrug og Omgaaelser. Med Hensyn til Alichel Bemb, da er der ingen Lieute- nants Plads ledig, men da han og hans Kone, som før har havt en Lagraand tilægte, dagligen overløbe ham og vistnok lide Nød, foreslaaes at give ham en Fændriks Grage og et Kvarter paa Landet. Han forestiller derhos Offi- cierernes elendige Vilkaar og beder Statholderen om nogle Penge til dem, „thi Gud ved, det de er ikke betroet salva reverentia et Par Støvler, og somme gaar nøgen og sulter, saa at det er at erbarme". Selv har han søgt at hjælpe dem, saalangt han formaar, men nu har han ikke mere. — 13. Decbr. 1648 paalagdes det Georg Keichwein tillige med flere høie Officierer at begive sig til Throndhjem og sidde i Krigsretten over Oberst Bendix Gress (Creetz), der i tidligere Dage havde været R.s Krigskaraerat, for hans begangne Misgjerninger, idet han havde dræbt to og lemlæstet en menig Soldat. Ret- ten, hvis Præsident var Generalcoramissarius Jacob Ul- feldt, dømte ham til Døden 30. Januar 1649, og Dommen exeqveredes den følgende Dag med Sværd ^.

Januar 1649 fik Georg Reichwein af Kong Frederik III ny Bestalling som Oberst tilfods over Ågers- husiske Regiment med 1200 Rdlrs. Gage i Fredstid*. —
April 1649 udgik kgl. Befaling til Generalcommissa- rius Nils Lange til Fritsø og Oberst R. at møde de Svenske Commissarier paa Grændsen ved Herdalen 3. Juni s. A. for at undersøge, om Idre og Serne Sogne

X. Rigsregistr. IX S. 180 ff., jfr. m. 0. A. Øverland, ,,Thrond- hjemmerne og den gale Oberst*'. Det var, som ovenfor nævnt^ just ved denne Tid, at Reichweins Svoger og Frue døde.

« N. Rigsregistr. IX S. 2()3 f.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

36*

efter sidste Fredsfordrag kunde agtes at ligge paa der> Svenske Side af Fjeldene eller ei. En udførligere In- strux udfærdigedes under 9. April for de Norske Com- missarier^ der i 4 Dage skulde vente paa de 3 Svenske^ om disse ikke vare komne i rette Tid. Da denne var inde, var Nils Lange syg, men Reichwein indfandt sig til fastsat Tid ved Grændsen, hvor han dog ingen af de Svenske forefandt, skjønt han sendte Bud efter dem langt ind i Sverige. Han maatte derfor med uforrettet Sag vende tilbage til Christiania^ hvor han allerede var 15. Juni og afgav en skriftlig Beretning om sin Reise, i hvilken han bl. a. oplyste, at Sernafolkets Klædedragt og Bygningsmaade var Norsk, og at der tales god Norsk og ikke et Svensk Ord, hvorhos Ingenieuren Selgen Pe- derssøn havde optaget Kart over Grændsen mellem Her- jedalen samt Idre og Serna. Senere paastodes det fra Svensk Side, af Mødet skulde have været holdt 3. Juli^ til hvilken Tid de Svenske Commissarier mødte uden at træffe de Norske, og Spørgsmaalet bortfaldt nu foreløbigty ligesom heller ikke senere Vindicationsforsøg førte til noget andet Resultat*. — 20. April s. A. sender Stat- holderen til Oberst Reichwein en Mand ved Navn Jørgen Jahrn at ansætte som Sergeant ved Agershusiske Regi- ment og Capitain Brugmands Compagni; og 21. April begjærer han af R. en Betænkning den følgende Dag angaaende Grændsernes nødvendige Defension i Tilfælde af Ufred under hans Fraværelse. Først 28. April afgiver Oberst R. udførlige Betænkninger, en i II og en i 4 Punkter, under Henvisning til tidligere Erklæringer af 25. Marts og 22. Juni 1647 og med gjentagen Anbefaling;

' N. Kigsregistr. IX S. 320 f. (Norsk) Hist. Tidsskr. 1 R. III S. 208 ff. Holbergs Danm. Hist. 111 8. 48 f.

370

H. J. HUITFELDT-KAAS.

af Befæstningsanlæg ved Vinger og Nes Kirke; den sidste angaar især Regimentets Armering. -^ 30. April afgiver Statholderen fra Agershus sine Ordres i Anled- ning af Oberst E.s Erklæringer og Forslag. Endnu 15. Juli sender Hannibal Sehested fra Agershus Oberst B. Underretning om, at Commissarius Mechlenburg og Con- tributionsforvalter Johan Gaarmand have Ordre til af første Termins Contribution at undsætte og contentere Agershusiske Eegiments Officierer med Penge. — 28. Septbr. s. A. befaler Statholderen fra Kjøbenhavn Oberst R. i Forening med W. Mechlenburg og Johan Gaarmand at iverksætte den Reduction af Agershusiske Regiment, som Kongen har bestemt skal angaa fra 1. Decbr. først- kommende, da man skal aftakke dem, der ikke antages at behøves i Fredstid, hvorlios Obersten kan give Speci- fication paa de Officierer, han begyærer at beholde ved Regimentet uden Persons Anseelse. Breve derom udgik ogsaa samme Dag til de to nysnævnte Mænd, der ved Skrivelse af 3. Novbr. oversendte Oberst R. Copier deraf og paalagde ham 12. s. M. at møde paa Commissariatet paa Agershus med Regimentets Underofficierer. Ligcsaa oversendtes en Designation, om hvad der aarlig fra 1. Xovbr. 1649 skulde anvendes paa Agershusiske Regiments 3 Esqvadroner under Oberst R., Oberstlieutenant Flei- scher og Major Obitz, tilsammen 7612 Rdlr. Oberstens aarlige Gage var som før 1200 Rdlr.

Januar 1650 befaler Statholderen fra Agershus Oberst R. yderligere at reducere Agershusiske Regiment, saa at det alene udgjør 8 Compagnier, ligesom ved Bahus, Throndhjem og i Danmark, samt at indgive Betænkning om, livorledes der herefter skal forholdes med Landværn og Garnisonstjeneste. Derpaa findes indført en Rulle, dat. Christiania 1. Janr. 1650, over samtlige de Over-

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

371

og Underbefalingsmænd ved Regimentets 8 Corapagnier, der efter Reductionen blive i Tjeneste, og hvis Gage ud- gjør 7904 Rdlr., beregnet fra 1. Decbr. 1649. Stathol- deren erkjender Modtagelsen heraf 17. Janr. og giver nogle nærmere Bestemmelser angaaende Completering og Lønning. — Allerede 17. Janr. sender R. fra Christiania den af Statholderen forlangte Betænkning om Grændser- nes Forsvar, Passernes Forhugning, Opbud og Provi- antering under Henvisning til tidligere Besvarelser af 25. Marts og 22. Juni 1647 og til Erfaringerne fra Feiderne i 1566, 1612 og 1640-Aarene, hvorhos lian foreslaar An- læg af de før nævnte Forskandsninger (Vinger og Nes) samt af Magazin, MøHo, Bageri og Bryggeri.

Februar 1650 sender R. til Statholderen en Del Henstillinger og Spørgsmaal, inddelte i 17 Punkter an- gaaende forskjeHige hensigtsmæssige Anordninger med Hensyn til Lønning, Deserteurer, Soldater, der ere blevne Krøblinger eller lide af smitsomme Sygdomme, Indkvar- tering m. m., og slutter med at anmode om Penge til Regimentet, da Officiererne have ringe Løn, og alt for Tiden er saa kostbart og knapt erholdeligt. — 16. Fe- bruar paalægger Statholderen ham at antegne visse Ar- tikler, som synes ham fornødne til den Norske Milities Underholdning, for at derefter en trykt Ordinants kan pu- bliceres i Kongens Navn. En saadan Krigsordinants blev ogsaa forfattet af R. og overleveret Statholderen; den omfattede Udskrivning, Armering, Mønstring, Rømning, Giftermaal, Gaardfæste, Leierraaal, Slagsmaal, Rettergang, Skatter, Adelstjenere, Garnisoner, Indkvartering, Dragoner, Heste, Kløvsadler m. m. -— 26. April fra Christiania anholder R. i denne dyre Tid, da alt koster dobbelt, atter hos Statholderen om Penge til Regimentets Officie- rer, der siden Hyldingen kun har erholdt udbetalt et

372

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Kvartals Løn; de maa leve paa Credit, som de fleste neppe kan erholde, .,de drikke klart Vand og æde Ma- skebrød etc". — 3. Mai paalægger H. Sehested, medens han selv er fraværende, Oberst R. at have nøiagtig Op- syn med Grændserne og Regimentet og forøvrigt at handle i Forstaaelse med Coramissarius Mechlenburgy Oberstlieutenant Hans Jacobsen Schiørt og Lagmand Nils Hansen i de dem specielt overdragne Sager. — 31. Mai underretter han fra Kjøbenhavn Oberst R. om, at Commissarius Mechlenburg har Befaling at holde Gene- ralmønstring over det Ågershusiske Regiment, hvorfor Obersten maa paase, at det sker med al Flid.

Fra Hannibal Sehesteds Statholdertid er intet mere indført i Georg Reichweins „Krigsprotokol", der først atter paabegyndes i Aaret 1G52 i Hr. Gregers Krabbes Tid. I Protokollen findes imidlertid 6 Blade udskaarne^ hvorpaa muligens den nedennævnte Erklæring af 3. Mai 1651 kan have staaet.

De Commissarier, der beskikkedes til Undersøgelse af Statholder Hannibal Sehesteds Forhold under han» Functionstid i Norge, nemlig Hr. Sten Bilde, Hr. Nils Krabbe og Jørgen Bjelke, forelagde i 1651 Armeens Of- ficierer en hel Del forskjellige Spørgsmaal, hvorpaa deres Svar begjæredes. Georg Reichwein modtog Qvæstionerne 28. og 29. April, og hans Erklæring, der er datcret Chri- stiania 3. Mai 1651, er afgjort gunstig for Statholderen. Den er udførlig og skreven med Dygtighed og Sagkund- skab, selv med Hensyn til Ting, der have ligget hans Befatning fjernere, og giver helt igjenneni Indtrykket af sjeldne Indsigter i Militairvæsenet og en udviklet Døm- mekraft i Almindelighed. Da han under Besvarelserne ogsaa kommer ind paa tidligere Forhold og navnlig Kri- gen (Hannibalsfeiden), bliver denne hans Erklæring et

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

373

v]^tigt J^idrag til hans egen Historie og et interessant krigshistorisk Aktstykket Det eneste, han beklager sig over, er Vanskeligheden ved efter Krigen at erholde sin Gage, der ofte kun betaltes med „Restsedler", hvoraf man har „faaet nok og altfor mange", en Skjebne, han dog deler med samtlige Officierer. Selv maa han aarlig forrente 5000 Rdlr., saa han høilig tiltrænger Penge, om han ikke „snart totaliter skal ruineres".

Septbr. 1651 fik Statholderen Hr. Gregers Krabbe kgl. Befaling at høre Oberst Reichweins Forklaring og af- give sin Erklæring til Kongens Cancelli i Anledning af Capitain Jost Briiggemands Klage over Obersten, for at Resolution derover kan afgives^.
Februar 1652 paalægger Gregers Krabbe Oberst R. at coramandere de udskrevne Soldater af Landfolket fra Heggen og Frøland samt Øvre og Nedre Romerige, tilsammen 200 Mand, at møde paa Agershus førstkom- mende Løverdag, medtagende 8 Dages Proviant. — 14. Marts paalægger Statholderen ham at sørge for Udskriv- ning i de Fogderier, hvor han ikke selv kan komme, navnlig til Completering efter dem, der ere gifte eller have fæstet Gaarde, da disse skulle løsgives. I denne Anledning forespørger R. sig 20. Marts om Forholds- regler, navnlig med Hensyn til Udskrivning af Herre- mænds Bønder og andre priviligerede, f. Ex. ved Berg- verkerne. Kongens Sagbrug m. m., hvorpaa Statholderens Resolution afgives 22. Marts. — Samme Dag (20. Marts) udbeder Oberst R. sig ogsaa Statholderens Resolution paa en Mængde forskjellige Punkter, navnlig med Hensyn

^ Den findes i Danske Rigsarchiv og agtes trykt i „Meddelelser

fra det Norske Rigsarchiv" II. 2 N. Rigsregistr. X S. 294.

374

H. J. HUITPELDT-KAAS.

til Armatur, Reisepas, Opbud og Underholdning und^ir pludseligt fiendtligt Anfald, Penge til Lønning etc, hvor- om han ønsker Bosked, inden Statholderen reiser til Herredagen i Bergen. — 24. April fra Agershus giver Gr. Krabbe Svar, dog kun paa et Par Punkter (Arma- turen og Reisepassene). — 28. Decbr. 1652 paalægger Statholderen Oberst R. paa Grund af Tidens Tilstand at iudcomraandere en Captain ved sit Compagni af hans Regiment og lade samme afløse hver Maaned, dog ikke af de Compagnier, der ligge paa G-rændserne.

Januar 1653 udgik kgl. Befaling til Hr. Iver Krabbe, Befahngsmand paa Bahus, Jørgen Bjelke og Georg Reichwein at give Erklæring om Grændsernes De- fension mod fiendtligt Indfald, og hvor Magaziner bedst kunde anlægges, og samme Dag fik Statholder Gregers Krabbe Befaling at paalægge Oberst R. at begive sig til Bahus, hvor han videre skal erfare Kongens Villie^. —
Januar tilskriver Iver Krabbe fra Bahus i Anledning heraf Oberst R. og beder ham møde ham paa Halden
Januar til Forhandhng om Svar paa den udgangne kgl. Befaling, der vistnok ogsaa gjælder Jørgen Bjelke^ men han er, saavidt vides, for Tiden i Danmark. — 20. Januar paalægger Statholder Gregers Krabbe fra Agers- hus Oberst R., der skal være paa Hedemarken, at komme snarest muligt til ham, da han har noget at forhandle med ham og derefter vil liave hans Ledsagelse paa en Reise, han skal foretage. — 8. Februar 1653 afgive nu Hr. Iver Krabbe og Georg Reichwein fra Halden sin Betænkning, da Jørgen Bjelke fremdeles er i Danmark. Den omhandler Armaturen og Opsigten d(»rnied jjaa Vaa- benthingene, Posternes Besætning i Krigstid fra visse, til

^ N. Higsreg. X S. .">.' 1 f.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

375

hver henlagte Gaarde, Oprettelsen af et Landværn paa S å 4000 Mand, Anlæg i Christiania, Frederiksstad og paa Bahus af Magaziner for Proviant og Ammunition o.s. v. ^ — Fra Bahus 22. Februar 1653 beretter Iver Krabbe Oberst B,., at da han kom lijera til Slottet fra Halden^ forefandt han Jørgen Bjelke, som da ogsaa underskrev deres nysnævnte Betænkning, der strax blev sendt til Kongen. Jørgen Bjelke medbragte en Instrux ora for- skjellige Ting, hvorom lian skal forhandle med Lensmæn- mændene til Landets Defension; han er nu reist til Agershus, hvor han formentlig selv taler med R., hvem Krabbe beder om Underretning, hvis han hører noget fra „vores Naboer"; selv har han intet fornummet. — 7. Marts tilskrive Statholder Gregers Krabbe og Jørgen Bjelke fra Agershus Oberst R., at de have faaet en kgl. Befaling angaaende Passernes Defension, hvorfor de ønske at confererc med liam og at faa en Fortegnelse over samtlige Passe ved Grændserne der i Lenet med Speci- fieation over, hvilke Sogne kunde forordnes at forsyne Passene med Vagt. — I to Erklæringer fra Christiania af 9. og 19. Marts giver saa R. meget udførlige Svar paa disse Spørgsmaal med fuldstændige Forsvarsplaner og Fordeling af Tropperne under fem forskjellige Forudsæt- ninger med Hensyn til Stedet for det fiendtlige Anfald, ledsaget af Fortegnelse paa Vardernes Anordning fra Eidskogen til Gj elleraasen. Paa disse R.s Erklæringer og Forslag hviler igjen i det væsentlige Hr. Gregers Krabbes og Jørgen Bjelkes Betænkning, dat. Agershus 14. Aj^ril 1653^. — 6. Juni 1653 fra Agershus paa-

Uddrag lindes hos 0. Munthe i Efterretn. om vort Forsvar

1645—57 i N. milit. Tidsskr. 00. Aarg. S. 78 f. 2 Aftrykt hos 0. Munthe, 1. c. S. 81—92.

376

H. J. HUITFELDT-KAAS.

lægger Statholder G. Krabbe Oberst R. at supplere Major Obitz^s og Kapitain Pauls (o: Michelets) Corapagnier, af hvilke en Del Knegte ere sendte til Danmark, samt for- øvrigt at foretage Udskrivning, hvor det tiltrænges; Pre- sterne have faaet Befaling at give Underretning om de unge Karle, der findes i deres Sogne. — I Novbr. s. A. sendte Oberst R. Statholderen efter hans Begjæring en Memorial om Anlæg af et Magazin ved Eidsvold, hvorfra Proviant m. m. let kan føres til Vinger, der er et Ho- vedpunkt i Agershus Len.

Januar 1654 afgiver Reichwein fra Christiania efter Statl)olderens Paalæg en Betænkning, om hvor Sko- vene særlig bør spares for i Krigstid at kunne fældes til Forhugning ved Passene, hvilke han nævner som flere Gange tidligere, og mener, at en almindelig Befaling bør udgaa om at skaane Skovene i flere Favnes Afstand fra Passene. — 24. Juni 1654 underskriver Georg Reichwein paa Saxlund tilligemed sin Svigerfader Oluf Christophersen (Rytter) og sin Svoger Hans Bjelke til Saxlund et af den sidstnævnte udfærdigot Mageskiftebrev ^
Juni 1654 fra Agershus paalægger Statholderen Oberst R. at lade det Compagni, der først skal ind til Vagthold paa Agershus, møde der 22. Juni i et Antal af 100 Mand og lade vedkommende Foged sørge for nogle Dages Proviant underveis. — 19. Juni gjør Obr. R. fra Christiania en Henstilling til Statholderen angaa- ^nde forskjellige Poster, saasom Regimentets Complete- ring, Legdsrullernes Førelse, Adelens og Postbøndernes Drenge, Finnerne og deres Forhold ved Grændserae, hvor ogsaa Veie og Passe, Skove og Braater m. m. maa tåges nøie i Agt. Herpaa erholder han saa Resolutioner

^ N. Rigsarch., Adelens Jordebøger, Pakke I.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

37?

af Statholderen 25. Juni s. A. — 24. Juli paalægger Statholderen Oberst R., da Major Pauls Compagni, som nu er kommet ind til Vagt og Arbeide paa Agershus, er meget svagt, at indcommandere endnu et Compagni for Sommeren, helst Oberstens eget, om det er sammes Tour, da deri findes gode Tømmermænd. Ligesaa beder han om Copier af de Fortegnelser, han har ladet gjøre, paa den af Bønderne paa Hedemarken lovede og gjorte Con- tribution til Landsknegtene paa Agershus i forleden Pest- tid, da Statholderens Skriver snart skal reise til Danmark med Regnskaberne. — 21. Septbr. s. A. beder han Oberst R. at indcommandere til Agershus det Compagni, hvem det nu tilkommer, til Afløsning af Capitain Frantz's (o: Hornes^s) Compagni, hvis Tid udløber 12. Octbr. — 23. Novbr. udgik lignende Paalæg til ham om til HelHg 3 Kongers Dag at indcommandere 25 Mand af Resten af hans eget Compagni tillige med en Underofficier. — Han maa i denne Tid, da en stærk Pest grasserede, have op- holdt sig i Christiania, idet en Tjenestepige hos ham be- gravedes her i Novbr. 1654, ligesom hans ældste Barn af 3die Ægteskab er døbt her i Juni s. A.

Octbr. 1655 opnaaede Georg Reichwein den Anerkjendelse, hans betydelige Fortjenester af Norges Mihtairvæsen vistnok maatte siges at give ham berettiget Krav paa, idet han ved kgl. Patent blev optagen i Adel- standen. Brevet lyder saaledes: (Frederik III etc.) Gr. A. V. at efftersom det altiid billigen haifuer weret iagttaget, at de som dieris herre och federne Land tie- neste beuist haffuer, och derfore tilbørligen andre till Ex- empel till at giøre det samme schuUe befordres och for- fremmes, Da effterdj Wj osz well haffuer ladet befalde, Osz Elsk. Jørgen Reichwins, hans hiidindtill osz och Riiget beuiste Thieneste, baade imod Riigens fiender

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 25

378

H. J. HUITFELDT-KAAS.

saauelsom vdi andre giffuene occasioner, ehr och derfor- uden om hans Person naadigst jnformeret at han vdi samme intention sig altiid frembdeles skall forblifue oe willig lade finde, till Woris och wore Riigis thieneste wiidere at fortsette, da haffue wj med Wore Elsk: Dan- marchis Riiges Raads Raad villie och Sambtøche for got anseet bemte Jørgen Reichwiin den Naade at beviise at vi hannem och hans ecte børn med den hustru som hand nu haifuer, will haffue wndt och giffuet, saasom Wj och med dette Wort aabne breff [wnder och giffuer] hannem och hans Ecte Børn och Rette aflcomme fødde och wfødde ved den frue hand nu haffuer som forschreffuett staar, frj frelsze och saadanne adelige privilegier och Friheder som andre Ridder och Suenne haffuer, udj Wore Riiger Dan- mark och Norge, med schioldt och hielm som ehr En Vebnet Arm holdendes en Røed Viindrue Klaeze udj et blaaet feldt, och offuen paa det aaben Hielm trende Røde Fahner med en huid Kaarsz, aff huilcke de tuende yderste ere gandske vdslagen mens det mellemste och tri die oe som stander liige op ehr sammenvicklet, ellersz er farff- uerne omkring dette Vaaben, bloet och guid, efftersora det udj dette wort aabne breff mahlet stander Thj for- byde wj alle ihuo de helst ehre eller were kunde særdeles vore fougder Embedtzmend och alle andre for»e Jørgen Reichvin eller hans Ecte Liffsz arffuinger och affkomme som forschreffuet staar herimod till euig tiid at hindre eller udj nogen maade forfang at giøre wnder wor hyl- dest och Naade ^

Dette Adelspatent skiller sig ikke lidet fra de mange

Efter Concept i N. Rigsarchiv, før trvkt i N. Rigsregistr. XI S. 4{)'^ f. — Af (lette Coiicoi)t sees, at det først har været Me- ningen paa Hjelmen at sætte en væbnet Arm med en rød Yindrueklaso mellem to røde Faner med hvidt Kors.

GENERALMAJOR GEORG RjaCHWEIN.

379

senere, efter Souverainitetens Indførelse udgivne, idet det bestemt udhæver den adledes Fortjenester baade i Krigen og ved andre Leiligheder, ligesom de tre Danebrogsfaner, der ere satte paa Hjelmen istedenfor den Gjentagelse af Armen med Vindrueklasen, han tidligere havde brugt, vistnok ogsaa sigter til hans militaire Meriter. Naar Løvverkets Farver angives til blaat og Gruld, maa den væbnede Arm, hvis Farve ikke angives i Patentet, anta- :ges at være gylden. Nobilitationen har ellers den Mær- kelighed, at den kun skulde gjælde hans ægte Børn og rette Afkom med den Frue, han da havde (o: Inger Rytter, som han, selv 60 Aar gl., havde ægtet i Aaret 1653), Ivorved hans Børn af tidligere Ægteskab altsaa ikke skulde medtages derunder. Da Sønnerne imidlertid bleve Officierer, opnaaede den længstlevende Rangadelskabet for 2 Generationer efter Forordn, af 11. Febr. 1679, og Aridere fortsattes ikke denne Linie.

Octbr. 1655 fik Statholder Gregers Krabbe kgl. Befaling at lade udbetale til Laurits Knudsen af Agershus Lens Skatter 100 Rdlr.. som os elskl. Oberst Georg R. har afstaaet til ham af sin Besoldning^. — 6. Novbr. s. A. resolverer Statholderen, at Oberst Reichweins Bønder, saamange som give Havningspenge, maa være forskaanet for „denne Maaneds" Vagt og Arbeide paa Fæstningen.
Decbr. 1655 afgik Statholder Gregers Krabbe ved Døden paa Agershus. Da han havde paataget sig at sørge for Completeringen af de to af Oberst R. s Com- pagnier, der commanderedes af Oberstlieutenant Fleischer og Capitain Frantz Hornes, forespørger R. fra Christiania
Februar 1656 hos Vincents Bildt til Nes, som da laa

1 N. Rigsregistr. XI S. 410.

380

H. J. HUITFELDT-KAAS.

i Slotsloven paa Agershns, om han vil overlage Arbeidet eller paalægge R. eller nogen anden at udføre det. V. Bildt svarer 5. Februar, at hap ønsker, at R. vil udføre- Sagen for Oberstlieutenant Fleischers Compagni (paa Oplandene), medens han antager, naar dette er besørget^ selv at kunne være med at completere Capitain Frantz^s- Compagni. — 4. April 1656 underretter Vincents Bildt Oberst R. om, at da velbr. Johan Urne har Kgl. Maits. Missive paa første ledige Compagni under Agershusiske- Regiment, og da Oberstlieutenant Fleischer nu er død^^ har han i Forventning af Statholder Nils Trolles videre- Ordre befalet Johan Urne at overtage nævnte Compagni^ hvorfor Oberst R. anmodes om at levere denne Rullen over sammes udskrevne Knegte. — Oberstlieutenant Hans: Jacob Schiørt underrettede Oberst R. i et udateret Brev, som denne modtog 14. Mai paa Nes (Hedemarken?), om: at Vincents Bildt er afreist (fra Agershus), og at der er kommen Ordre til at gjøre alle Slags Forberedelser til Hyldingen^, deriblandt „Theatrum", hvorfor han anmoder R. om at lade Hedemarkske eller Hallingdalske Compagni (det, hvori der er flest Tømmerfolk) indkomme til Agers- hus; der maa arbeides med 4 å 500 Mand, da Tiden er kort. — 13. Juni s. A. fra Agershus beder Schiort Qberst R. at lade sit Hedemarkske Compagni indkomme til Slottet 2. Juli. — 24. Juli 1656 paa Agershus fik „os elskelige Jørgen R." Konge))rev paa Kronens Tiende af Tanem og Kville Sogne i Vigen under Bahus Len for sig og sin Hustru Inger Rytter i deres Levetid*. Som- ovenfor omtalt, havde han allerede i 1648 erholdt denne-

1 Død IT). Marts HioO, begr, i Biri Kirke, so Dan. Magazin,. r». R. III S. 2r>7.

2 Prins Christians (V) 2. Juli \6'){\

3 N. Rigsregistr. XI S. r)8S. R.s Ansøgning af 22. Juli linde» bl. ,.Indlæg** for 16r)G i N. Rigsarch.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

381

Bevilling for sig og sin Hustru Karen Lucht, men ved Bahus Lens Afstaaelse til Sverige i 1660 har den selv- følgelig tabt sin Virkning.

Den nye Statholder Nils Trolle befaler fra Agers- hus 30. Juli 1656, at to af Oberst R.s Compagnier skulle indkomme for at arbeide en Maaned paa Slottet, nemlig Capitain Frantz Hornes^s, som skal være complet tilstede 3. August, og afgangne Oberstlieutenant Fleischers Com- pagni, der skal komme snarest muligt. — 17. Septbr. paa- lægger Statholderen ham at indcommandere Major Obit/Zs hele Compagni til en Maaneds Arbeide og at være til- stede 13. Octbr. — 10. Novbr. s. A. fik Hr. Iver Krabbe, Yincents Bildt, Brostrup Gedde og Oberst Reichwein Kongebrev at indfinde sig med det -første paa Aastedet for at dømme i en Tvistighed mellem Jens Bjelke og Knud SkinkeP.

Februar 1657 oversender G. Reichwein fra Agger (o: hans egen Gaard i Vang Sogn paa Hedemar- ken) til Statholderen Hr. Nils Trolle Designation over, hvor Almuen i Agershus Len skal have sit Rendezvous, om noget fiendtligt paakommer, ligelydende med den, han overgav Gregers Krabbe og Jørgen Bjelke, af Dato
Marts 1653. — 16. Marts s. A. fra Agershus an- moder Statholderen Oberst R. om at komme til ham med det første, da han formentlig ogsaa vil træffe Hr. Iver Krabbe og Kantsler Jens Bjelke, for at de i For- ening kunne raadslaa om forskjellige Anliggender. — 23. Marts begjære Nils Trolle og Iver Krabbe fra Agershus at faa Oberst R.s Erklæring om, hvorledes man skal op- drive Officierer til de paatænkte nye Compagnier, da der hidtil ikke engang er nok for de nu bestaaende, hvorhos

' N. Kigsreg. XI S. 007.

382 n. J. HUITFELDT-KAAS.

der ogsaa skal oprettes Compagnier i nogle Len sønden- fjelds, hvor der nu ingen udskrevne Knegte findes.

Reichweins Svar er dateret Christiania 24. Marts 1657 og tilraader at accordere med de „reforraerede" Capitainer (d. e. dem, der ved sidste Reduction bleve aftakkede?) samt at give Compagnier til de fleste Lieute- nanter, blandt hvilke der er nogle, som have Midler, og derpaa lade dem drage ud paa forskjellige Steder, hvor hver er bedst kjendt: til Holland, Brabant, Embden, Groe- ningen, Hamborg, Liibeck, Rostock, Danzig, og lade hver antage Underofficierer til 2 Compagnier; Majorer og Oberstlieutenanter bliver der vel Raad til. Om Capi- tainer skulle søges hvervede, maa ogsaa en høiere Officier udsendes, forsynet med Blanketter til Capitulationer. Der- paa nævner han nogle Officierer af sit Regiment, som han anser skikkede til Befordring. — Samme Dag faar R. fra Agershus Paalæg af Iver Krabbe, der er udnævnt til Generalmajor, om at underrette ham om hans Regi- ments Tilstand og Bevæbning samt mulige Mangler der- ved. — Oberst R.s Erklæring er dateret Christiania den følgende Dag (25. Marts) og forklarer, at Geværerne ere de Musqvetter, der anvendtes under Krigen 1644 — 45 og siden blevo reparerede, hvorefter de have været brugte i 10 Aar til Exercitie, $aa de nu ikke ere at forlade sig paa og desuden af forskjellige Calibres; kunde man faa Halvdelen fra nyt, fik man udvælge de bedste af de gamle, der vare af samme Calibre. Da han i sin Tid protesterede mod denne Forskjellighed, blev der svaret, at man kunde hjælpe sig dermed i Fredstid til Exercitie, men da der nu bliver Alvor, maa det remederes. Der- næst gjøres Rede for, hvad der tiltrænges af anden Slags Armatur samt Trommer og Faner, hvorhos nogen Øvelse i Skarpskydning tilraades. — 31. Marts fra Agershus paa-

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

383

lægger Iver Krabbe Oberst R. at tilholde sine Officierer flittig at exercere Corapagnierne og at lade dem skyde raed skarpt, at holde Armaturen i Orden og stadig være færdig til at marschero etc. samt at sørge for hyppig Underretning fra Grændserne, om hvad der forefalder, og hvaJ Naboerne foretage sig. — 1. April 1657 afgiver G. R. fra Chra. efter Begjæring af Statholderen og Hr. Iver Krabbe en Memorial i 21 Poster angaaende Cora- pagniernes Completering, Finnernes mulige Anvendelse, Landdragoners Oprettelse, om Erhvervelse af nogle Un- derofficierer fra forrige Feide, om hyppigere Hovedmøn- string, Skarpskydning, lige Calibre, Braatehugning, Ved- varder. Officierer til Landvagt, Postheste paa Grændse- veiene, betimelig Brødbagning. Maltning, Formaling, om Salt, Færger, Veies Reparation, om Opsyn med Land- løbere ved Grændsen, om Nødvendigheden af Conducteu- rer etc. — 4. April 1657 fra Agershus paabyder Stat- holderen ny Udskrivning til Completering af Agershusiske Regiment over hele Oplandene, kun med Fritagelse for enkelte Distrikter for Bergverkernes Skyld, nemlig Lessø Sogn og halve Vaage samt Vang i Valders, hvorimod dette nu er afskaffet for Østerdalens og Postbøndernes Vedkommende. Forøvrigt gjælde de sædvanlige Frita- geiser for Adelens Sædegaarde, Sognepresterne, Fogderne, Skriverne, Bondelensmændene og Skydsskaflferne. Endelig skulle 16 Mand af hvert Compagni nedsendes til Kjøbenhavn inden 12. Mai. — 15. April s. A. paalægger Statholde- ren Oberst R. snarest muligt at indsende endnu et udelt Compagni paa 300 Mand til Arbeide paa Slottet, da man ikke kan hjælpe sig med det Gudbrandsdalske Cora- pagni. Dorhos begjærer han at vide, om den paabudne Bipost til Hedemarken er kommen i Gang. Dette Brev naaede først Oberst R. i Vardal 25. April og besvares af

384

H. J. HUITFELDT-KAAS.

ham fra ,.Eø^li^^es" i Land 28. April. Han har faaet lavet det saa, at det Thoten-Valderske Compagni skal komme til Agershus 3. eller 4. Mai. Hvad den om- skrevne Bjpost angaar, da har han med Fogdens Fuld- mægtig i Vardal anordnet, at den skal føres derfra til Hedemarken, og naar han selv kommer did, vil han be- stille en Ødegaardsmand paa Nes, som skal føre den til Hammer eller Ager, naar der i Christiania bliver gjort en liden Væske med et særskilt Mærke paa, saa den i Vardal kan skilles fra den ordinaire Væske. Han bliver just samme Dag færdig med Udskrivningen til det nævnte Compagni og advarer i den Anledning Statholderen mod at agte paa de mange Ansøgninger, der ville indløbe fra Personer, der ville fremvise Bygselsedler, der kun ere gjorte pro forma, ligesom der i det hele drives meget Bedrageri i denne Anledning.

Med dette Brev slutter den Reichweinske Copibog; om den har havt nogen Fortsættelse, vides ikke, om det end er sandsynligt; i ethvert Fald er nogen saadan for Ti- den ikke kjendt. Dens Forhold til Georg Reichwein og hans Andel i Ordningen af Landets Forsvarsvæsen gjen- nem en lang Række af Aar har hidtil ikke været be- mærket eller paavist. En Del af hans militaire Fortje- nester have vistnok tidligere været kjendte, men hans Virksomhod viser sig nu at være af langt større Betyd- ning og Rækkevidde, end man hidtil har havt Anledning til at formode.

April 1057 havde det danske Rigsraad samtyk- ket i at indlade sig i den skjebnesvangre Krig med Sverige, der begyndte i Juni s. A. Allerede 20. Juni berette Indbyggerne i Lima Sogn i Dalarne til Lands- høvdingen Lorentz Creutz, ,,huru den norske Ofversten

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

385

Greckwild (o: Reichwein) låter fora kruut oe bly up under Tolf-Mijlskogen, som loper hijt til Lijma, oe Cap- teen Påål (o: Miehelet) hafuer warit in til Christiania, at sancka meera folk ifrå Slottet hijt up till Hedemar- ken, och låtit gå uth ord, at han will genom wester Da- lerne oeh åth Kopparberget" ; dette have mange af Bøn- derne hørt, og de have intet af Vaaben og Forraad etc. — I et Brev, dateret Eda Feldtleir 11. Aug. 1657, mel- der Generalmajor Grev Gustaf Oxenstierna Landshøvdingen Erik Flemming, Kopparberget, at de Norske Tropper, der have ligget i Feldt ved Vinger, skulle være afmar- scherede, dels til Bahus og dels til Oddevald, og i deres Sted er „Generalmajor Råckewin" ankoramen did^. — Kort forud, nemlig 7. Aug., var der udgaaet et Kongebrev til Statholderen Hr. Nils Trolle samt til Hr. Iver Krabbe, at Vincents Bildt som Generalkrigseommissarius samt Obersterne Fireks, Reiehwein og Sehade efter deres For- slag maa sidde i Krigsraadet ^. Det maa have været kort derefter, at Jørgen Bjelke ønskede Reichweins Hjælp til et Indfald i Dalarne og senere til Undsætning for Hr. Iver Krabbe paa Bahus, hvilket dog af Statholder Nils Trolle dengang blev afslaaet^. Ikke desto mindre skulle 7 Compagnier af R.s Regiment i Novbr. 1657 have været med blandt den Styrke, der samledes ved Oddevald, medens Svenskerne stode ved Venersborg. Sygdom og Desertion redueerede betydelig den Norske Hær, og da Svenskerne 10. Januar 1658 faldt ind i Bahus Len, havde Krabbe Dagen forud forladt Oddevald, efterladende 2

^ Svenske Rijrsarchiv; Handlingar ur Falu Lans Arkiv, ror.

fieiidtliglieterna om Norska gransen \C)b2 — ^)S, (Afskr. i Kilde-

skriftfondets Saml). •^ N. Rigsreg. XII S. 1)2. " Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 104 ff.

386

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Compagnier og 3 Kanoner, der faldt i Svenskernes Hæn- der. Krabbe havde retireret til Kvistrum Bro; den der liggende Skandse blev opgivet 17. Januar, og Tilbage- toget fortsattes videre nordover under stadig Forfølgelse af Svenskerne, med hvem flere Skjermydsler forefaldt. Imidlertid fik Krabbe 3. Februar en Forstærkning paa 8 Compagnier tilfods og 2 tilhest, hvilke Reichwein havde hentet ved Halden ; dette satte Nordmændene, der imidlertid havde lidt meget af Kulden, atter istand til at rykke frem og tilbageerobre Oddevalds Skandse, hvis tal- rige Besætning 12. Febr. 1658 maatte overgive sig med 6 Kanoner, hvoriblandt de 3, som Nordmændene før havde efterladt der, hvorefter Fienden forfulgtes lige til Venorsborg og videre ind i Vermeland, hvor Eda Skandse indtoges. I Jemteland var Jørgen Bjelke rykket ind, s<aa de Norske Tropper i Virkeligheden overalt stode paa Svensk Grund, da de i Marts 1658 fik Underretning om den sørgelige Roskildefred (26. Februar) ^

Af Krigsregnskaberne sees, at Oberst Georg Reich- wein havde Aflønning „paa Feldtfod^^ fra 1. Juli 1657 til 1. April 1658, og at han igjen sattes paa Feldtfod fra 1. Septbr. 1658. I dette Aar stillede han 2 Gerust- Heste af sit Gods paa Hedemarken,

En Følge af Freden var det, at Georg R. og Rein- hold v. Hoven 26. Juni 1658 fik Kongebrev om at møde de Svenske Commissarier for at fastsætte Grændserne for Trondhjems Len*, der ved Roskildefreden tilligemed mere var afstaaet til Sverige. Sagen var imidlertid ordnet,

Vaiipell, Den dansk-norske Hærs Hist. I S. ^A ff. Saga IS. 00—77. Øverland, Norges Hist. IV S. 107() f. Brev fra Joa- chim Scliiittcidiielni til Magnus Gabr. de la Gardie i Svenske Rigsarcliiv.

'' N. Ki^rsregistr. XII S. 189.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

387

inden Brevet naaede sin Bestemmelse, idet Grændserne vare opgaaede ved Forretninger af 27. April, 28. Mai, 28. Juni og 5. Juli 1653^. Skjønt Lenet egentlig fra 1 . Mai skulde betragtes som Svensk, og den Svenske Be- sætning var kommen til Throndhjem i Begyndelsen a£ Mai, var man først i Juni Maaneds Slutning færdig med Krigsforraadets Bortførelse fra Byen, ligesom de Norske • Tropper, der havde været i Jemtland, vendte endnu senere tilbage. Som Landshøvding fungerede fra 10. Mai Fri- herre Lorentz Creutz, indtil den udnævnte Gouverneur Friherre Claes Stiernskold indtraf tilsøs 11. August, hvor- efter Creutz afreiste 26. August, og Carl Gustavs Hyl- ding foregik 1. September.

Da Carl Gustav, misfornøiet med Roskildefreden, i August 1658 atter begyndte Krig med Frederik III, var Jørgen Bjelke, som netop var udnævnt til Generallieute- nant over den Norske Hær. nylig ankommen til Norge for at sørge for Landets Forsvar, idet man stadig havde ventet, at Freden kun vilde være af kort Varighed. Saasnart Efterretningen om Fredsbruddet naaede ham i Norge, udarbeidede han en Generaldisposition, offensiv nordenfjelds og defensiv søndenfjelds, og udstedte i For- ening med Statholder Nils Trolle og sin Fader, Kantsler Jens Bjelke, almindelige Opfordringer til at bidrage til Landets Forsvar og specielle til Indybggerne i de afstaaede Landsdele om at vende tilbage under det gamle Herre- dømme. Til Gjenerobringen af Throndhjems Len samle- des i kort Tid to militaire Afdelinger, hvoraf den ene søndenfjelds, der stilledes under Oberst Reichwein, og

^ Trykte hos Y. Nielsen, Kampen om Throndhjem 1057 — OO i Festskr. t. Throndhjems Jubilæum 1897 S. 167 — 70, jfr. m

S. 99 og 101.

338

H. J. HL'ITFELDT-KAAS.

den anden i Bergenhus Len, hvor Jørgen Bjelkes Broder Ove B. var Befalingsmand ; denne commanderedes af Oeneralcommissarius Ludvig Rosenkrantz og Oberst Rein- hold v. Hoven.

Det Søndenfjeldske Corps samledes ved Agershus og paa Oplandene og rykkede ad flere Veie mod Nord, Reichwein selv og Capitain Jacob ilichelet overRøraas, hvor Jørgen Bjelke havde indledet Forbindelse med Kobber- verkets Hovedeier Dr. Jochum Irgens. Paa Elverums Prestegaard blev den tidligere Gouverneur i Throndhjera, Baron L. Creutz, tågen til Fange og ført til Christiania*. Efter at have besat Røraas, rykkede Reichwein videre mod Throndhjera, medens en Del af hans Folk gik gjen> nem Kvikne. Hans Compagnichefer vare Majorerne Paul Michelet og Henning Koch samt Capitainerne Geoi^ Reichwein den yngre, Georg Kribell, Johan Urne, Jacob Michelet og Reichweins Capitainlieutenant Jørgen Gunther. Den hele Styrke skal have udgjort c. 1000 Mand foruden Bondeopbudet fra Østerdalen og Gudbrandsdalen under Fogderne Jens Jacobsen Bang og Jørgen Philipsen, hvortil nordenfor Dovre endnu en Afdeling fra Opdal sluttede sig ; i alt udgjorde den samlede Hær af regulaire og irregulaire Tropper antagelig noget over 2000 Mand. Ikke mindre talrigt var det Bergenske Corps, hvormed fulgte de tidligere Throndhjemske Officierer og Soldater,

1 Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 117, 119, 121, 131, jfr. m. Y. Xielsen, Kampen om Throndhjem S. 116. I et Brev fra Joa- ohim Schiittenliielm til Rigsskatmester de la Gardie, dat. Stock- holm 29. Septbr. 1658 (i Svenske Rigsarchiv) hedder det: H. Landshofdingen Creutzen åhr uthi Elfrums Pråstegårdh af en benembd Reichwin och een fogde Johan Bångh widh nambii. medh heele tit folie till fangen tågen och till Christiania fordh worden den 1. Septembris, sidstledne, skall lijkwål hoiiigen af dee Danske tracteras.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

38^

som vare blevne sendte til Bergen, da Throndhjems Ler> overleveredes til Svenskerne; disse Tropper kom tilsøs; fra Bergen til Throndhjem, og til dem havde endnu slut- tet sig c. 300 Mand Nordlandske Soldater under Preben v. Ahnen. 1. Octbr. besatte en Del af Reichweins Trop- per Stenbergene ved Throndhjem, og Byen var nu paa alle Sider omringet af Nordmændene.

Den Svenske Konge var snart bleven underrettet om den Fare, der truede hans Troppeafdeling i Thrond- hjem, og han udstedte i den nærmeste Tid derefter en Mængde Befalinger, sigtende til at skaffe den Undsætning^ fra Sverige. Imidlertid spildte Nordmændene ikke Tiden ; Major Eilerik Jensen Wisborg sendtes til Værdalen, hvor de- Svenske Tropper under Oberstlieutenant Erik Drachenberg^ maatte vise sig, naar de vare komne over Fjeldet, og deres Fortrop blev her saa grundigt slagen tilbage af Eilerik Wisborg med c. 400 Mand i Begyndelsen af Octbr., at Drachenberg skyndsomst vendte om og derved paadrog sig Carl Gustavs store Vrede.

Antallet af Svenskernes Tropper i Throndhjem syne& at have udgjort mellem 7 å 800 Mand med henved 40 Kanoner ; samtlige Norske Beleirere have formentlig været henved 4000 i Tal, hvoraf dog en stor Del uøvede Bønder ;. Udfaldene fra Byen vare ikke mange, men Beskydningen fra Beleirernes Side var til sine Tider meget stærk, som det synes, mest mod Slutningen af Beleiringen, da Georg Reichwein efter Jørgen Bjelkes Befaling selv var an- kommen derhen i sidste Halvdel af Novbr. ; indtil da havde Reinhold v. Hoven havt Overbefalingen. Stor Sy- gelighed herskede baade i Byen og blandt Beleirerne ; paa 3 Compagnier af Reichweins Afdeling omtales 140 syge. Denne synes ikke at have villet ofre noget paa et større Anfald, da han formentlig har anseet Overgivelsen

390

H. J. HUITFELDT-KAAS.

for en selvsagt Ting, efter at den Svenske Undsætning var slaaet tilbage. Bvens Indvaanere bleve derhos utaal- modige, og deres Holdning nødte tilsidst Stiemskold til at indlede Underhandlinger med Reichwein, der vårede fra 7. til 11. Decbr., da den endelige Capitulation af- sluttedes, undertegnet af de to øverstbefalende, Claes Stiem- skold og Georg v. Reichwein*. Svenskerne tilstedes fri Afgang med militair Honneur samt fri Befordring og Kvarter til Grændsen under Norsk Escorte. Den af dem i Throndhjem stiftede Gjæld skulde dækkes med Or- logsskibet Lammet, der overgaves til Nordmændene; de syge maatte frit blive tilbage, og Svenskerne ikke nødes til at gaa over Fjeldet i Uveir. 17. Decbr. forlod Stiem- skold og lians Folk Throndhjem under Salut af 9 Skud og Parade af 2500 Norske Soldater. Escorten bestod af 6 Oompagnier Infanteri og 2 Corapagnier Dragoner. 5. Januar 1659 var Stiernskold atter i Herjedalen, 13. Ja- nuar laa der 81 syge Svensker igjen i Throndhjem, og i Begyndelsen af Februar var Antallet sunket til 56*.

1 I et Brev fra Statholder U. F. Gyldenløve til Kong Chr. V, dat. Agershus 14. Septbr. IGTT, fortælles følgende: „Da Trund- heym. in letzten Kneg recuperirt, wolten die feindliche sich an niemand als an einen General ergeben, und weiln der Obriste Reichwein damahls einen groszen Muscowitschen bahrt nebenst eine barbarsche mine (hatte), wehlte er sich selbst zum Gene- ral, und der feind ergab sich etc.~ (Meddelt af Jægermester C. E. A. Schpller til Margaard efter Orig. i Dan. Kigsarchiv).

Til Fremstillingen af Throndhjems Lens Tilbageerobring er især benyttet Y. Nielsens ^Kampen om Throndhjem 1657— 1660-* i Festskr. t. Throndhj.s 900 Aars Jubilæum 1897 S. 81 — \bC), og de der S. 145 citerede Kilder, navnlig D. N. Bechs Afhandl. i Morgenbladet lSr>0 Xo. 2r»0 og 258, Handlingar ror. Skandinaviens Hist. XXVIII S. 135—74 og XXX S. 225— 78, ^Saga-* I S. T*.>. 84 — 92, Jørgen Bjelkes Selvbiogr. ved Fridericia S. 132. Det var i denne Tid, at Jorgen Bjelke ligeoTerfor Svenskerne foregav, at Reichwein var kommen til Båhuslen og Throndhjem opgivet (1. c. r29ftV'.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

391

Det var Reichwein af Vigtighed snart at bringe Sagerne i det Throndhjemske i Orden for atter at kunne drage sydover, hvor hans Nærværelse paa Grændserne var stærkt paakrævet, og allerede i Begyndelsen af Ja- nuar 1659 var han igjen paa Nedmarscheu. 5. Februar (Dagen efter Anfaldet paa Halden) kom Reichwein der- hen med en af Statholder Nils Trolle sendt Forstærk- ning paa 800 Mand, der skulde afløse de Tropper, som i længere Tid havde holdt Stand mod de Svenskes Anfald paa denne Kant og nu blev lagt omkring i Kvartererne. Jørgen Bjelke var misfomøiet med den af Statholderen sendte Forstærkning, der ikke medførte Pro- viant, og som han derfor befalede at marschere tilbage til denne med et skarpt Brev, der frembragte yderligere Spænding mellem dem. Ungtet der var Mangel baade paa Mad og Klæder, fik Jørgen Bjelke dog sin Afdeling provianteret og overført til Vigsiden efter et heftigt Sam- menstød med Generalcommissarius Jørgen Løvenclou, i hvis Sted han medtog Nils Hanssen Meng. Af det Søn- denfjeldske Landopbud, der i et Antal af nogle 1000 Mand var samlet ved Halden, udvalgte Reichwein de bedste til Forstærkning af sine Folk og fulgte formentlig samtidig med de øvrige Tropper ind i Bahus Len, hvor Svenskerne nu retirerede til Venersborg, efter at General Stake havde afbrændt Kvistrum Bro og ødelagt Odde- valds Skandse. Da Jørgen Bjelke kort efter kom til Oddevald, befalede han Generalmajor Reichwein at for- blive der med Oplandske Regiment tilligemed Major Nils Ringkjøbings Dragoncompagni og at commandere de for- nødne Vagter paa Passene, især 300 Mand ovenfor Kvi- strum Bro ^, hvorhos en Del andre Tropper fordeltes i

1 Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 135—39. „Saga" I S. ^^8.

392

H. J. HUITFELDT-KÅÅS.

Omegnen. Senere anmodede flere af Officiererne, hvori- blandt Reichwein, om at raarschere fra Kvartererne i Anfasterød og ind paa Indland, hvilket Jørgen Bjelke indvilgede. Da denne tidlig om Morgenen kom til Odde- vald, fandt han Reichwein meget bekymret over at have tilraadet Indkvarteringen paa Indland; Stake havde nem- lig faaet Succours, og de vare nu næsten omringede af Fienden. Jørgen Bjelke traf imidlertid Foranstaltninger og lovede Generalmajor Reichwein i den Oddevaldske Borgermesters Paahør at være før Stake i Venersborg, hvorhen Svenskerne da atter maatte retirere ^ Flere Sammenstød forefaldt nu, tildels med heldigt Udfald for Nordmændene, der dog kort efter synes at have forladt Bahus Len, hvor et nyt Indfald atter fandt Sted om Høsten samme Aar, efter at Reichwein 8. Octbr. 1659 havde faaet Bestalling som Generalmajor*.

Octbr. 1659 udgik et Kongebrev, dat. Nykjøbing (paa Falster), hvori Carl Gustav paalægger Landshøv- dingen Harald Stake ikke at agte paa, hvad der fra Ca- pitainen ved Bergs-Regimentet paa Vermlandsgrændsen er ham berettet 23. og 24. Septbr. om Istandsættelse og Brobygning paa den Vei, der fører fra Norge til Mora- skandse, og at Statholder Nils Trolle og General „Rech- quin" personlig have tåget den i Øiesyn, da det er usand- synligt, at Fienden der vil tentere noget, men ,.mera will giora een feinte at divertera Eder" ; der skal navnlig tåges Vare paa Elven mellem Venersborg og Gotheborgy ligesom paa disse Byer selv^.

Faa Dage efter, nemlig 14. Octbr., gjorde allerede

Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 140 ff. "^ Bestalliiigsprotokol i Danske Rigsarchiv.

3 Svenske Rigsarchiv, Rigsregistraturet 1659. 4. fol. 2951 v. (Af- skr. i Kildeskriftfondets Saml.).

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

393

Generallieutenant J. Bjelke med 5000 Mand til Hest og Fods atter et af disse Streiftog ind i Bahus Len, af hvilke det ene har saa meget tilfælles med det andet, at de ere vanskelige at skjelne fra hinanden, ligesom de og- saa have den Lighed, at de ere ganske resultatløse for Krigens endelige Udfald. 20. Octbr. indtog han Kvi- struni Skandse, som Svenskerne forlode om Natten, efter- ladende Kanoner og Bagage. Svenskerne retirerede ind ad Sverige, eftersatte af Generalmajor Reichvvein med 1500 Mand. — Carl Gustav, der ikke kunde følge Be- givenhederne saa hurtigt, som de udviklede sig, tilskrev Hr. Harald Stake fra Nykjøbing 23. Octbr. 1659, at da en Del af Nordmændene er gaaet over Svinesund og en Del over Grændsen ved Enningdalen og har sat sig ved et Pas ved Navn Vettelandsbro, hvor „Bjelken och Rek- win liafwa motz åth", skal han disputere Fienden Pas- set ved Oddevalla og Kvistrum Bro, saa længe han kan; maa han trække sig tilbage, skal han gaa til Venersborg og tåge Elven vel i Agt, saa Fienden ikke kommer der- over, „dy fienden uthur Norige respectere Wij intet", men Opmærksomheden maa fæstes paa Flaaden. Lignende Be- fahng udgik endnu 28. Octbr. — 31. Octbr. indtog J. Bjelke Skandsen ved Nødesand, og endnu i Begyndelsen af Novbr. blev der foretaget flere Indfald fra Norge af Obersterne Schade, Budde og Brochdorff samt Major Peder Glufsen Normand, ligesom Admiralen over Skjærgaards- flaaden Matthias Bjørnsen i October havde foretaget et Togt til Marstrand^

^ Sv. Ri<rsarcliiv', Rigsregistraturet lGr)9. 4. fol. 3118 v. 3120 v. :J22S. Saga I 83 ff., hvis Beretning tilhører Aaret lO')!), ikke, som der antaget, IGHR, hvilket allerede fremgaar deraf, at Beretteren, Tolderen i Tønsberg Laurits Hanssøn, først op- naaede denne Stilling 14. Juli 16r)9, se N. Eigsregistr. XII S. 2r)9, jfr. m. J. Bjelkes Selvbiografi S. 138.

Uist. Tidsskr. ". R. V. 26

394

H. J. IIUITFELDT-KAAS.

Novbr. 1059 befaler Carl Gustav Hr. Harald Stake, da Fienden er avanceret til Kvistrum Bro, at ., sætte sig" paa et beleiligt Sted, hvorpaa han skal faa nogen Forstærkning. Fienden, der nu grasserer i Bahus Len, vil neppe kunne udrette synderligt. Stake skal proviantere Oddevald og besætte Skandsen vel. — 6. Xovbr. giver Kongen fra Korsør Befaling om Forstærk- ning til Stake. Fienden har neppe stor Krigsmagt i Bahus Len. Endnu 26. Novbr. og 2. Decbr. stode dog Nordmændene ved Oddevald. Fra Kronborg opfordrer Carl Gustav 2. Decbr. Grev Lars Kagg til at understøtte Harald Stake til et Anfald paa Nordmændene ved Odde- vald for at fordrive dem derfra; Kongen venter stadig Indfald over Grændsen i Vermeland og giver forskjellige Befalinger i denne Anledning, ligesom der samles Folk, Ammunition og Proviant i Mængde ved Carlstad^

Efter at Carl Gustav var kommen til Gotheborg, dreves Rustningerne mod Norge med stor Iver. Det blev nu Nordmændenes Tour at trække sig tilbage; 14. Decl)r. gav Jørgen Bjelke Reichwein Ordre til at indfinde sig hos ham ved Kvistrum Bro^ og begyndte allerede den følgende Dag Retraiten til Norge, da iian erfarede, at Feldtmarskalken Lars Kagg havde samlet et større Ar- meecorps, hvormed han, secunderet af Harald Stakes Af- deling, havde i Sinde at afskjære Nordmændene Tilbage- toget. Paa dette blev ArrieregardtMj, som Generalmajor Reichwein førte, anfaldt af Svenskerne, iivorfor Jørgen Bjelke paa Reichweins Anmodning vendte tilbage fra

^ Sv. Kijrsarchiv. Ki^^srogistratuivt 1(5:.9. .-. fol. 'XVli). 3344. 3492. 3r>3i5. 3r>3T v.

.r. Bjelkes Selvbiop^rali S. ll(» — 4.'«. Clironologien or her tem- melig forvirret: Beretningen sprinjrer fra Februar og lige til M. Decbr. Km»).

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

395

Avantgarden og hjalp til at afslaa Angrebet. Bjelke indtraf Juleaften 1659 paa Halden, som imidlertid af Oommandanten Oberst Tønne Huitfeldt var sat i god Forsvarsstand, og forblev der til 11. Januar 1660, men lod Reichwein strax marschere videre for at spare Ma- gazinerne paa Halden. Først gik denne op paa Grænd- sen i Idde og Marker Len med 6 Corapagnier af Op- landske Regiment, 1 Compagni Ryttere og 2 Compagnier Dragoner for at forsvare Grændsepasserne, men senere {omtr. 12. Januar) sluttede han sig til Generallieutenant Bjelke ved Hafslund, efterladende Rytteriet, af hvilket Major Ringkjøbing og hans Afdeling bleve fangne af Svenskerne, da de ikke tidsnok efter Reichweins Ordre kunde samles og retirere samtidig med ham selv. Der- paa begav Reichwein sig til Tune Kirke og 3 Februar til Borge Kirke-

Carl Gustav udkastede under sit Ophold i Gothe- borg store Planer til Norges Erobring ; først skulde Hal- den indtages, derpaa Vinger Skandse, Frederiksstad, Chri- stiania og Agershus, Befæstninger skulde anlægges paa begge Sider af Drøbaksundet o. s. v.^. 14. Januar 1660 meddeler han fra Gotheborg Grev Lars Kagg, at efter Beretning fra Hr. Harald Stake antages Generallieutenant Bjelke at ligge „i Hall" og Generalmajor „Requin" med sit Folk i Lessedalen (Tistedalen?), dog have de nu vel retireret til Frederiksstad, som Kagg skal søge at ind- tage. 18. Januar ytrer han til ham: „Jag fruchtar at sedan Recquin kan wara koramin till Fredrichstadh, eder då liirer mota storre difficulteter an som om den orthen genast hade blifwit attaquerat eller berendh". Frederiks-

^ Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 145 — r)0. N. Rigsregistr.

XII. 415. 2 (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 200.

26*

396

H. J. HUITFELDT-KAAS.

stad bør besk^^des og Hall bloqveres; Forstærkning skal blive sendt (Dalekarle samt Wester- og Østerbotns Knegter fra Jemtland). Kongen ønsker at vide, hvor stærk Fi- enden er ved Hall, ora han har Ryttere og Dragoner, hvorhen Requin har salveret sig, og hvor stærk Fienden er i Frederiksstad. — 19. Januar tilskriver Kongen ham,, at han har erfaret, at Requin har begivet sig til Frede- riksstad og der sammendraget hele Almuen, hvorfor Fi-^ enden ikke mere kan afskjæres Passagen til at retirere did. Frederiksstad skal derfor foreløbig ikke attaqveres,. men al Vegt lægges paa at erobre HalP.

Januar 1660 skriver Kongen fra Gotheborg til Feldtmarskalken Grev Lars Kagg, der har berettet, at Generallieut. Bjelke og Recquin skulle have vendt sig med sine Ryttere og Dragoner „från Gambl eby (o: Sarps- borg) åth Moss ofwer Glommen, in åth Christiania**, hvor- for der befrygtes en Diversion mod de Svenske Tropper ved EdaSkandse; hvis hverken Feldttøiraesteren Gustaf Horn eller Harald Stake kunne undværes, skal Kagg sende 01)erst Drake med 5 å 600 Heste til Eda. — 29. Janr. skriver Kongen, at om Hall endnu ikke er tågen, bør han imidlertid gjøre en „Cavalcade" til Frederiksstad at recognoscere Ortens Tilstand, da Kongen finder det Ildet hensigtsmæssigt, navnlig naar Dalekarlene komme, at lade hele Hæren ligge for at bloqvere dette lille Sted, medens Styrken maa være tilstrækkehg til ogsaa at indtage Vin- ger Skandse og Frederiksstad, ora man først bemægtigede sig Blokhuset paa den lille Holme i Elven. — 31. Ja- nuar lyde Kongens Ord mindre fortrøstningsfulde : Hvis de nævnte Ting ikke kunne ske snart, er det bedre helt at

^ Sv. Kigsarchiv. Rigsregistraturet lOliO. 1. fol. 328 v. 330. ;i38 v.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

397

retirere for at bevare Tropper ne, blandt hvilke der her- skerMiiegen Sygdom og Dødelighede

Noget tidligere havde Jørgen Bjelke udsendt et Parti for at undersøge Svenskernes Stilling, da han tænkte paa at rykke mod dem ved Halden for at søge den allerede 13. Januar begyndte Beleiring hævet, og Generalmajor Reichwein havde da opfordret til strax at sætte sig i Bevægelse. Imidlertid havde Jørgen Bjelke fra sin Faders Foged paa Veden Gaard faaet et Brev, <ler bragte ham paa den Tanke, at den Svenske Konge med sin Armee var kommen ind i Norge, hvorfor han Tilde oppebie nærmere Besked gjennem de udsendte Folk, der ogsaa indtraf med den Besked, at Svenskerne ryk- kede frem mod dem. „ Oberst" Reichwein fik Befahng at forblive paa Kirkegaarden, medens Jørgen Bjelke gav Je andre Befalingsmænd Ordre at angribe. Da han var kommen til Borge Kirke, raabte Reichwein, at der var skeet Forræderi, idet Kanonerne ikke kunde affyres; dette blev dog snart remedieret. Svenskernes Anfald paa den Norske Leir ved Borge Kirke skede 6. Februar 16G0 2 med en større Del af den ved Halden liggende Styrke, der efter en Kamp fra Kl. 1 til 4^ Eftermiddag nødtes til at trække sig tilbage med et Tab af 200 døde og saarede, hvorefter de besatte et Pas mellem Leiren og Frederiksstad, livilket de dog om Natten atter foi-lode og droge tilbage til Halden, hvor imidlertid de beleirede havde benyttet Leiligheden til at gjøre et vellykket Ud- fald, der skaffede dem en Del nødvendig Forsyning. Da Si)eidere 8. Februar meldte, at et nyt Angreb forestod,

^ Sv. Kin^sarchiv, Rigsrep^straturet 1000. 1. fol. iUl. '^U. ?)')0, '' Jfr. N. Macr. ved N. Nicolaysen II S. 444. ^ Efter en anden Angivelse Kl. 9 til V).

398

H. J. IIUITFELDT-KAAS.

besluttede man i Krigsraad at retirere; i Frederiksstad^ hvis Fæstningsverker havde en altfor liden Besætning^ (kun 250 Mand), indlagdes 900 Mand og, efter at have dimitteret Bønderne, der manglede Proviant, dannede J. Bjelke af Resten vi Corps og tog tilligemed General- major Reichwein atter Post ved Tune Kirke paa Raden* og huggede Herl)raate i Forventning af yderligere Hjælp- fra Statholder Nils Trolle. Det var, medens de Norske Tropper laa ved Tune Kirke, at Jørgen Bjelke indbildte nogle fra Svensk Side udsendte Spioner, der forøvrigt vare af hans Faders, Kantsler Jens Bjelkes, Bønder un- der Os og Veden, at „den Polske General** (o: Stephan Czernecki, der forresten da var hjemme i Polen) var kommen fra Jylland til Norge med hele sin Armee og nu i Forening med Generalmajor Reichwein samt Obersterne Gersdorflf og Schade skulde fange de Svenske Anførere og gjøre det af med deres hele Styrke etc.^.

Imidlertid fortsattes Beleiringen af Halden, hvor Svenskerne 13. Februar (Carl Gustavs Dødsdag) foretoge sin alvorligste Storm paa Byen,, der dog blev afslaaet. I et Brev af 14. Febr.* skrives der efter Omtalen af det mislykkede Anfald: „Recqvin stehet annoch 2 Meil von uns in seinem verretrenchementirten KirchhoflF und last sich darauff nicht blicken" etc. — og i et andet Brev sammestedsfra af 1(5. Febr. hedder det: „Gleich itze

I 1()()1 oplyscr Landcommissionen, at on DA af Tune Sogu og Rolfsøen, hvor R.s Leir med Rytteri ojr Fodfolk havde været, vare ..iidmattede af Kriprsfolket-. (Meddel, fra d. n. Rijrsarcli. I S. 1 15).
Saga I S. 10(»fV. Jorgen Bjelkes Selv})i()gr. S. 15.'». 1.59— fiX Jfr. (Norsk-; Hist. Tidsskr. :\ R. II S. IST ff.

' Fra P. diaruber til Rijrsskatmesteren M. (f. do la Gardie ^.aussm Lager vor die Schantzen iimb Hall** i Sv. Rigsarchiv,

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

399

werden 2 bawren gefangen eingebracht, so berichten das Recqvin welcher ein Zeitlang aufF 2 Meilen von unss in einem Kirchhoflf mit einer anseehnlichen force umb diese Stadt zu secundiren gelegen, in diesen tågen auffgebrochen und wieder zu Rug iiber Glomen gegangen seye, wass er nun hin fiihro tentiren werde, wirdt die Zeit erofnen".

Kong Carl Gustav døde i Gotheborg 13. Februar 1660; 23. Februar blev Haldens Beleiring hævet, og in- den Maanedens Udgang vare alle Svenske Tropper ude af Norge; 27. Mai s. A. blev Freden sluttet, og Dagen efter udgik Kong Frederik III.s Brev om Indstilling af alle Fiendtligheder.

Hermed var Georg Reichweins Krigerliv til Ende. I de nærmeste Aar beboede han nu som Chef for Op- landske Regiment for det meste sin Gaard Ager i Vangs Sogn paa Hedemarken. Hans Gage paa Fredsfod angives endnu 1660 til 1200 Rdlr.

Efter Begjæring af Statholder Nils Trolle forklarer R. i et Brev, dateret Christiania 25. August 1660, hvad der forefaldt mellem Statholderen og Generalproviant- commissair Løwenklou paa Agershus Slot, da Fienden sidst i Januar 1659 var i fuld Marche mod Norge: L. sagde, at han vilde reise op til Vinger Skandse, medens Statholderen forlangte, at han skulde drage til Frederiks- stad, hvor der var mere at bestille; hvad angik Vinger, skulde Trolle selv, som før, besørge det fornødne, men L. vedblev sin Mening og gik sin Vei, hvorpaa Reich- wein ytrede, at han forundrede sig over hans store Dri- stighed og Statholderens Patience. R. hørte da ikke mere, men han ved, at L. drog til Vinger og ikke kom til Armeen, før Fienden var dreven ud af Landets —

^ X. Rigsarch.s Dan. Afskrifter (Herredagsstevningcr etc. KiOl).

400

H, J. HUITFELDT-KAAS.

August 1660 meddeler R. fra Christiania Foged og Capitain Jens Bang Attest om hans Forhold under Kri- gen og om de af ham conimanderede Dragoner.
April 1661 udgik en kgl. Befaling til Oberst H. J. Schiørt, Generalmajor Reichwein og Willum Meck- lenborg angaaende Modta geise og Opbevaring af Proviant (til Agershus). En tidligere Befaling til dem derom nævnes^
August 1661 ved Arvehyldingen i Christiania var Georg Reichwein en af de 8 fornemme Herrer, der bare en rød Fløiels Himmel over Kronprins Christian (V). — 17. August s. A. fik Generalmajor Georg Reich- wein og Henrik Willumsen Rosen vinge til Lyståger kgl. Befaling at møde paa Grændserne mellem Bahus Len og Smaalenene for sammen med de Svenske Coni- raissarier at fastsætte Grændserne mellem de nævnte Lene. 30. August s. A. udgik kgl. Befaling, at Oberst Tønne Huitfeldt skulde tiltræde Commissionen, „eftersom han Stedens Leilighed sammesteds som Lensmand for- menes vel bekjendt at skal være'. 10. Septbr. s. A. satte et Kongebrev Johan Frederik Alarschalk i Rosen- vinges Sted, da han var forhindret fra at møde. De 3 tilbageværende fik samme Dag Befaling nøie at anstille Undersøgelser om Grændseskjellet og navnlig bestræbo sig af yderste Evne for at bevare Enningdalen for Norge, ,,eftersom det erfares at være Grændse-Passerne over til Halden". Sognet horte nemlig under Idde og Marker Len, men havde i lang Tid havt Prest tilfælles med Na- verstad Sogn i Bahus Len. Om nogen fik Forfald,

^ Dan. Kipsarch., Rcntek. Prot. Norske Ortlrcs, fol. 70. ^ Tj. Holher^^ Dannemarks ocr Norges Beskr. (Kbhvn. 17*2i») 8, Jin og Dannemarks Higes Hi^st. Ill CX Udg.) S. .')42.

GENERALMAJOR GEORG REIUHWEIN.

401

skulde Nils Hansen Meng paa Halden tilkaldes. Do Svenske Commissarier, Johan Ornevinge til Hogsboholm etc. samt Gerhard Leyoncrantz til Tolero, indfandt sig imidlertid ikl<e til den fastsatte Tid, 5. Octbr., da G. Reichwein, J. F. Marschalck og Tønne Huitfeldt mødte paa Ørebakke og Berby, og Sammenkomsten blev derfor udsat til 14. Octbr., da Tønne Huitfeldt var forhindret og Nils Hansen Meng mødte i hans Sted. Grændserne bleve endelig fastsatte 26. Octbr. 1661, og Enningdalen forblev Norsk- — 7. Novbr. s. A. fik Generalmajor R. kgl. Ordre til som Præses (istedenfor den beskikkede Raadmand i Christiania) strax efter Martini at examinere den Gudbrandsdalske Almues Klager (over Fogderne etc.) og i Forening med en uvillig Sorenskriver og 6 Mænd at nndersøge og ])aakjende Antegnelser og Forseelser i Jor- debøger og Skattemandtal og navnlig paase Kongens In- teresse. — 23. s. M. fritages han imidlertid atter herfor, da Laurits Christiansen, som ikke længere var forhindret, har paabegyndt Sagene

Mai 1662 var der udgaaet Kongebrev til Ge- nerahnajor Georg Reichwein og Borgermester Anders Madsen i Tønsberg om at dømme mellem Fiscalen og Almuen i Gudbrandsdalen samt Fogderne Jørgen Philip- sen og Jens Madsen, ligesom 26. s. M. til Iver Krabbe, Ove Bjelke, Wittekind Huusz og Claus Andersen at dømme mellem Jørgen Phihpsen og den Gudbrandsdalske Almue, men 30. Mai 1663 tilbagekaldtes førstnævnte Befaling, da begge Commissarier vare besvogrede med Angiveren Nils Toller, hvorfor der exciperedes mod dem; fire nye

^ En noget udførligere Fremstilling findes i (Norsk) Hist. Tids- skr. 3. R. II S. 21:^ ff. Jfr. E. J. Jessen-SchardebøU, Det Kongerige Norge S. 203 f.

2 Dan. Kigsarch., Rentek. Pret., Norske Ordres, fol. 103 No. 209.

402

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Conimissarier bleve da samtidig udnævnte, nemlig Amt- mændene Hans Juul og Tønne Huitfeldt samt Lagmæn- dene Hans Hansen (Smit) og Wittekind Huusz^ — 29. August 1662 fik Iver Krabbe, Erik Banney, G. Reich- wein og Joh. Fr. Marschalck kgl. Befaling at forelage Drabssagen mod Johan Christian Løvenklow, der 8. Juni paa Gaden i Christiania havde ihjelstukket Studenten Laurits Frantzen, endelig at dømme deri og indsende Dommen til kgl. Resolution. Dødsdom afsagdes 2. Octbr. s. A., men ledsagedes af Anbefaling til Benaadning*. — Ved Kongebrev af 20. Septbr. s. A. udgik kgl. Befaling til Generalmajor Georg R. om at være Medlem af Com- missionen for Udlæg af Gods til Ryttere i Norge i Ste- den for Ove Bjelke, der samtidig fritoges. Fra Septbr. til Decbr. 1663 omtales det derfor oftere, at General Claus Ahlefeldt, Generalcommissarius E. Banner og General- majorerne Reichwein og Fircks have truffet Bestemmelse om de gevorbne Rytteres Indkvartering^. — 29. Novbr. 1662 udgik Statholder Iver Krabbes Brev og Begjæring til Generalmajor og Oberst over Oplandske Inf. Reg. G. R. til Agergaard om at være tilstede paa Skappel paa Ringsager ved Skiftet efter Mogens Hansen Han- dingmand til Possergaard mellem hans Hustru og Børn. Dette fandt Sted 22. Decbr. s. A. i R.s Nærværelse*. — Da Generalmajor Johan Fircks havde berettet Rygter om Svenskernes Foretagender med Sammendragning af en Krigsmagt paa de Norske Grændser, udgik der 26. Decbr,

» N. Tegn. 1()132 fol. 70 b— 77 a. N. Reg. XI 81. (Norsk) Hist

Tidsskr. W K. II S. 221. *'' X. Keg. XI fol. O.-) b. N. Saml. in 8vo II S. 480.

N. Higsarch., Statlioldersk.s Supplicationsprot. 11)02 — 00 fol, 112 b. 12Ub. 12:) a.
Hedemarkens Skiftepr. i N. Rigsarch. (Retsprot. 6M) fol. r>:) ff.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

403

1662 en Rentekainmerordre til Iver Krabbe om at deli- berere med Generalkrigscommissario og de tvende Gcne-^ ralmajorer, om hvorledes den i saa Fald i Norge, navnlig til Hall, Frederiksstad og Agershus, ligeledes sammen- trækkende Militie kan skaffes behørige Livsmiddel.

I Aaret 1663 erh vervede Reichwein en større Del Jor- degods, der tilhørte Kronen, og som ved Pantebreve, udstedte 28. April, 31. Mai og 18. Aug. 1659 af Statholder Nils Trolle, var stillet ham til Pant for gjort Forstrækning under Krigen. I Henhold til Kongebrev af 6. April 1662 havde nemlig Statholder Iver Krabbe tilbudt ham Godset for Pantesummen, og da intet høiere Bud kunde erholdes, blev det overdraget Reichwein ved Statholde- rens Skjøde, dateret Agershus 11. Juni 1663. Godset bestod af følgende Gaarde: i Stange Sogn paa Hedemar- ken Årestad af aarlig Skyld 2 Skippund Bygmalt og 1 Skpd. Rugmel ; Enger Ødegaard derunder 2 Album Land- skyld, 1^2 Hud; Togstad 4 Huder. I Thoten Preste- gjeld: Rongstad med Hoel og Hassel derunder 2 Skpd. Rugmel og 2 Skpd. Bygmalt. I Frons Annex paa Fol- loug^ 1 Skpd. Blandmalt og 2^2 Bismerpd. Smør. I Vang Sogn i Valders: Berge 1^2 Hud og 3 Skind. Nok i Stange Sogn: Kjonerud skylder aarlig 3 Huder og Liustad 2 Huder. I Nes Sogn paa øvre Romerige: Tharterud 3 Fjerding Blandings Tunge med Bygsel og al anden Herlighed^.

August 1664 ansøgte Generalmajor G. Reich- wein fra Christiania paa (Svigerfaderens) velbyrdige Oluf Rytters Vegne om kgl. Confirmation paa et Mageskifte angaaende Gaarden Venneberg af Hospitals Gods^. —

^ (raardens Navn er udeladt i Skjødeprotokolleii.

'^ Norske Rigsarchiv, Skjødeprot. 1062—68, S. 402 ff.

3 N. Rigsarcb. Statholdersk. Suppl. Prot. 1662-69 (No. 341 for 1664).

404

H. J. IIUITKELDT-KAAS.

26, Novbr. s. A. udgik fra Kjøbenhavn kgl Ordre til Generalmajor R. om i General Claus v. Ahlefeldts Fra- værelse at meddele Michel Mortensen Tuni, Capitain ved den Nordlandske Esqvadron, som Kongen liar forløvet af Krigstjenesten, Pas og Afsked, naar han har leveret Compagniets Roller fra sig, og igjen beskikke Jacob Persin til Capitain for samme Esqvadron ^

Mai 1665 udgik kgl. Befaling til Ulrik Fr. Gyldenløve, Claus v. Ahlefeldt, Erik Banner, General- majorerne Reichwein og Fircks samt Willum Mechleu- borg angaaende Militiens Underholdning i Norge og 14. s. M. en lignende til de samme, med Undtagelse af W. Mechlenborg, angaaende et Rytterregiments Underhold- ning sammesteds. — 17. Mai s. A. udgik Ordre til U. F. Gyldenløve og de 2 nævnte Generalmajorer om nogen Misregning mellem Hr. Claus v. Alilefeldt og Erik Banner^.

Ved egenhændigt Brev, dateret Aggersgaard d. 20. Mai 1665 (indkommet 17. Juni s. A.), indsendte Generalma- jor G. Reichv^ein den paabudne Designation paa sit Jorde- gods tilHgemed bekræftet Afskrift af sine Adkomstdocu- menter, Hannibal Sehesteds Skjøde af 29. Juni 1647 med den kongelige Confirmation af 30. August 1648, hvilke ovenfor ere omtalte. Hans charakteristiskc Skri- velse lyder saaledes :

Eftersom Hans Excell. høiædle Hr. Statholders Ordre, dateret Aggershuus den 10. Martij udi nærværende Aar, mig er anvist, hvorudi, efter Kongl: May: naadigste Missive og Befaling af den 5. Januarij sidst forleden, manderes al Adelen her udi Norge ufortøvet at tilstille vell). Hans Excell. og H. Cantsler velb. Ove Bjelke rig-

' X. Hijifsarcli. Saml. af Konp:ebrevo (i Afskr.).

'^ Dan. Kigsarch. Kontek.s. ExihM. IVot. VIII. i>. 42.\ 427

Ofr 4:n.

GENERALMAJOR GEOUG REICHWEIN.

405

tig Designation paa hvis adelige Sædegaarder og dertil havende Ugedags Tjener, ingen undtagen, som de Anno 1646 ved de ny fangene Privilegier i fyrretyve Aar havt og imidlertid ei været udi andres end Adelsmænds Værge til Kjøb eller Pant etc. og det ved rigtige Skjøder at bevise. Saa er derpaa min underdanigste Erklæring: at jeg haver en Residentz nemlig Aggersgaard med hoslig- gende Avlsgaard Dijsen, hvilke begge Gaarder mig af Hans Kongl: May: høilovlig Ihukommelse Kong Christian den 4. naadigst saa som foræret ere og derhos med ade- lige Friheder benaadiget, hvilket ogsaa af itzige Kongl: May: allernaadigst confirmeret er, som hosføiede Copie af mit Skjøde derpaa udviser. Om det andet kan jeg ikke videre svare, end at Hans Kongl: May: in Anno 1655 mig naadigst haver nobiliteret, og formener derfor, at samme Friheder sig lige saa vidt strækker som deres, som haver havt dem i 40 Aar og mere, hvilket jeg dog altsammen henstiller til Hans Kongl: May: naadigste Villie og Clementz: derhos med den Romaniske General Mario uadaf sin Oration hos Sallustium ^ sigende: Nova Mihi Nobilitas. Et non possum fidei caussa imagines, neque triumphos,aut consulatus majorum meorum ostentare: at si res postulet, Hastas, V ex il lu m, Ph ale ras, aliaque militaria dona, preterea cicatrices adverso corpore. Hæ sunt meæ imagines Hæc Mea Nobilitas, non hæreditate rolicta, sed que ego plurimis laboribus et periculis quæsivi.

Ellers haver jeg til forbte tvende Gaarder tilkjøbt og tilforhandlet mig efterfølgende i Sognet, som skulle være Ugedagstjenere, som dog snart ikke vyrdig er at nævne.

Hubred — — 1 Skipp. Rugmel og 1 Spand Smør.

^ Bellum Jutrurtliiiium, cai). 8r>,

406 H. j. HUITFELDT-KAAS.

Liberg — — 1 Skipp. Rugmel.

Quæche — — 2 Huder.

Rørbeche — — ^/2 Skipp. Rugmel.

Olsrud — — Y4 Skipp. Rugmel. Dette er som jeg haver her udi Sognet, hvis jeg ellers haver, som ikke er udi dette Sogn og ei kan regnes for Ugedags tjener, udviser mit Jordebog.

G. Reichwein^

I Statholder U. F. Gyldenløves Forslag, dat. Agers- faus 1. Febr. 1666, tilraades bl. a. ogsaa, „at Hans Maj. Ministri, som Gen. Krigscommissarius Banner, Gen. Ma- jor Reichwein, Gen. Auditeiir og deslige, som ingen Com- mandantskab eller saadant haver at beobagte, maatte tilhol- des at bo i Christiania for adskiUig paakommende Forfald Skvld2.

Omtrent ved samme Tid blev imidlertid Reichwein udnævnt til Stiftsbefalingsmand i Bergen, hvorhen han kom 1666 12. Marts Kl. 9; 22 Aar vare da forløbne, siden han i 1644 havde forladt Stedet efter 15 Aars Ophold i Bergens By og Stift. Kun lidt over et Aar levede han her, og der er derfor ikke bevaret ret mange Spor af hans Virksomhed i hans nye Stilling. 14. Septbn 1666 fik han Brev om, at Kongen havde antaget Grego- rius Glubas (eller Gloubo) for hans Dygtigheds Skyld til at bruges ved Galleierne i Bergen med en maanedlig Løn af 15 Rdlr. af Søetatens Midler, og Rentemester Mogens

^ Orig. findes i N. Rigsarch., Adelens Jordebøger, Pakke I. Før trykt tilligemed Kongeskjødet i Saml. t. d. uorske Folks Spr. og Hist. III S. ?uO — Tl. — Om Størrelsen af hans Jordegods 1()()1 kau ogsaa findes Oplysning i Meddelelser fra d. norske Kigsarchiv I S. O!).

'^ Meddel, fra d. n. Kigsarcli. I S. :'.50.

genp:ralmajor georg reichwein.

407

Friis fik Paalæg oin at sende Reichwein Penge hertiP.

— 22. Septbr. s. A. fik han Underretning om, at Anders Nilsen og Cort Mercker maa oppebære Kongens Rettig- hed af Finne-Godset, som afgangne Selius Marselius har over- ladt dem. — 5. Novbr. s. A. fik han Befaling at skaflfe Anders Søfrensen (Heiberg), Sorenskriver i Sogn, Skifte- og Thing- bog^. — 18. Novbr. s. A. fik han kgl. Befaling at rette sig efter den til Ulr. Fr. Gyldenløve 17. Novbr. ud- gangne Ordre om de Hollandske Skibe i Bergen under Henrik Achirons Commando^. — Den sidstnævnte fik 12. Janr. 1667 Befaling til at overlade Gouverneuren Gene- ralmajor Reichwein saa meget Krudt fra Skibene, som han maatte begjære til Bergens Bys Slots Defension*.

— 6. Februar 1667 fik R. og de andre „Lensmænd" Kongebrev om at forkynde Forbud paa Søfolket, og 7. Marts s. A. fik han og Bispen i Bergen Brev, at Hr. Hans Blix skal have Mangers Kald og Peder Hansen det første ledige Kald i Bergenhus Amt^. — I Stathol- derskabsarchivet i N. Rigsarch. findes et egenhændigt Brev til Statholder U. F. Gyldenløve fra G. Reichwein, dat. Bergenhus 26. Febr. 1667, foranlediget ved først- nævntes Skrivelse af 15. Febr., i hvilket R. gjør Rede for Ti- ondeydelsen i Bergenhus Stift, Krudts Modtagelse fra K. Maits. Skibe og fra Hollænderne, for de Skotske Fan- ger fra en Kaper, der med deres egen Villie ere anbragte paa Kongens Skibe, for Proviantskattens Erlæggelse, Ud-

1 N. Tegn. XI lol. 370 a og Sjæll. Tegn. XXXVII fol. .^01.

'^ N. Tegn. XI fol. 341 b— 42 a (Afskr. i N. Rigsarch.).

^ N. Tegn. XI 343 f. Han kaldes ogsaa Hacro ellrr Hacron. Garde, Efterretn. om den dan. og norske Sømagt I S. IHf) nævner Henrik Hacro som Eqvipagemester 1007.

Ibid. XI fol. 347 b— 48 a.
Sjællandske Tegn. XXXVIII fol. 23. N. Tegn. XI fol. 353 f.

408

H. J. HUITFELDT-KAAS.

skrivningen til Hær og Flaade, Lønning og Proviant, Fo- retagender tilsøs etc. ^ — I April s. A. omtales det, at R. har ladet befale, at Kirketienden i Stiftet skal betales med Penge (og ikke i Korn) til Magaziners Fornøden- hed 2.

Dette er sidste Gang, hans Virksomhed er fundet omtalt; en Maanedstid senere afgik han ved Døden. Saa- vel Mich. Hofnagel som Conrector Edv. Edvardsen nævne 15. Mai som hans Dødsdag og 24. eller 25. Mai som Be- gravelsesdagen^. Han døde Kl. 10 om Aftenen og blev 24. (eller 25.) Mai Kl. 10 Aften indsat i Domkirken ,,med stor Proces". 16 Studenter bare hver 2 brændende Voxlys foran Liget og 12 bagefter ligeledes 2 hver, og de fornemste Borgere bare ham. Senere blev hans Lig af Sønnen (o: Capitain Georg Reichwein) ført til Chri- stiania* og nedsat i Trefoldighedskirken, hvor hans tidli- gere Hustru Karen Lucht var begraven. Kirken brændte, som bekjendt, i Aaret 1686, og da Tomten i 1860-Aarene ryddedes for Opførelsen af Johanneskirken, fandtes den noget beskadigede Indskriftplade fra hans Kiste og over- droges senere til Rigsarchivet. Incriptionen lyder saa- ledes :

Brevet er forsejTlet med Riiigsip^net, intloholdendo det adelige Reicliweiiiske Vaaben med Fanerno paa Hjelmen.

2 X. Rigsarch., Statli. 8ui)i)l. Prot. l()()2— (H) No. 1267.

^ Ligesom formodentlig ogsaa ved hans Ankomstdag maa her være regnet efter ny Stil, tlii Lagmandeu Hans Hansen (se- nere Lilienskiold) angiver i et Hrev af 7. Mai (gl. Stil), at han døde af Slag sidstleden Søndag (o : f). Mai gl. St.) efter at være bleven syg s Dago fonid.

•* Norske Magasin ved N. Nicolaysen, II S. 227 og r)34. Det er her Edv. Edvardsen <i:iver de ovenomtalte Oplysniuger om hans Ungdom.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

409

D. 0. M. A.

Her huiler Mandom seif den store Martis Søn Med Georg Reichweins Nafn af ædel Slect oe Kiøn Huis Dyd oe Tapperhed ham giorde her saa stor At han af Konge-Mact til General Major I Norge blef ophøyt ia oe til Gubernør [For BJergen By oe Slot den Ære Troskab bør Til Cassel var hand fød oe Lifvet først mon se Der mand skref tusind Aar fem hundred niti tre [Hans ijdzig Kieriste Fru Inger Rytter sehiøn [Fik] hand i Ectestand af adlig Blod oe Kiøn Oe hende med stor Lyst i Eeteseng mon see [D]er mand sk(r)ef tusind Aar sex hundred femti tre [Tilsaminjen lefde de i tretten samfuld Aar [Sex(?) Døjttre midlertid oe tuende Sønner faar

[Nu] er han va[nd]red bort til Grafvens mørke Steder [Ha]ns Død vor Berg[en Sta]d med Such oe Vee

[begjræder *.

Det var et langvarigt og for det nye Fædreland rigt og gavnligt Krigerliv, som her fandt sin Afslutning. Først gjennem en god boglig Lærdom og senere gjennem praktisk Opøvelse under den første Trediedel af Tredive- aarskrigen havde Georg Reiehwein, allerede dengang han først kom til Norge, ikke lidet forud for de allerfleste Offieierer i den netop oprettede Norske Hær, og hans Evner og Indsigter bleve snart tagne i Brug, navnlig synes Statholder Hannibal Sehested at have havt et aa- bent Øie for hans Dygtighed og derfor stadig at have benyttet ham til at afgive Erklæringer i militaire Anlig- gender og til at udkaste Planer for Landets Forsvar, hvilke ogsaa bleve fulgte; hans ovenfor omtalte, først for

1 Personalhist. Tidsskr. 1 R. I S. 254. Hist, Tidsskr. 3 R. V. 27

410 H. J. HUITFELDT-KAAS.

nylig nærmere undersøgte Copibog afgiver her et meget værdifuldt Materiale og viser, at han i den første Men- neskealder af den staaende Hærs Historie i Norge spiller en meget vigtig Rolle, ja at han til enkelte Tider har været den ledende baade med Hensyn til Armeens Orga- nisation og Grændsernes Defension. Hans militaire Dis- positioner vise et hurtigt og klart Blik, for hvad der i Øieblikket tiltrængtes, og et sjeldent Kjendskab til Lan- dets Topografi og Beskaffenhed, navnlig i Grændsetrak- terne.

Fra sin Studietid havde G. Reichwein beholdt en vis videnskabelig Interesse; af hans Antegnelse i Paul Thra- nes Stambog (ovenfor S. 340) sees, at han vistnok for- stod at gjøre en astronomisk Tidsberegning, ligesom der oftere er givet Prøver paa hans Færdighed i at skrive Latin og flere nyere Sprog. Ogsaa for Botanik nærede han megen Interesse; E. Pontoppidan i sin Norges na- turlige Historie I S. 205 kalder ham „den in Botanicis særdeles curieuse Hr. Oberste Reichwein- og meddeler dor og S. 201 Uddrag af et Brev, som R. har skreret fra Christiania 24. August 1661 paa Tydsk til den be- kjendte Læge Dr. Simon Pauli, og hvilket i Latinsk Oversættelse „in gratiam exterorum" er aftrykt i Thomæ Bartholini Acta medica & philosophica Hafniensia Tom. II p. 127 s. R. meddeler i sit Brev Oplysning om deu giftige Selsnæpe og Storgræsset (Benbræk), der foraar- sager Benskjørhed hos Kreaturene, hvorimod skal an- vendes som Middel knuste Ben af et Dyr, der er dødt af denne Sygdom. Kantsler Joh. Fr. Marschalck retter dog senere (i 167U-Aarene) i Brev til Dr. Simon Pauli sal. Generalmajor Reicliweins Angivelse derhen, at de til Lægemiddel brugti» Ben ikke just behøve at hidrøre fra et af Benskjørhed dødt Dyr. (Ibid. p. 232). Reichwein

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

411

oplyser selv i sit ovennævnte Brev, at han i sin Ungdom ivrig dyrkede Botaniken og stod i Bekjendtskabsforhold til en Mængde Læger, og at det er Læsning i Simon Pauli Herbarium, der har foranlediget ham til at give ham Meddelelse om de nævnte Norske Planter, hvoraf han senere lover ham Tegninger eller muligens levende P^xemplarer. Simon Pauli kalder R. en anden Dioskorides {Naturforsker og Læge fra Lilleasien i det første Aar- hundrede efter Christus) og mener, at han kunde blevet en ligesaa dygtig Mediciner som han var Kriger. R. om- taler ogsaa, at Botaniken endnu paa hans gamle Dage er ham en Kilde til Pornøielse og Recreation, og at han har underholdt sig derom med Kantsler Jens Bjelke, der gav Storgræsset Navnet gramen ossifragum.

Til R.s Charakteristik har C. Deichman^ bevaret en Anekdot, hvori Begivenheden maa tænkes at være fore- gaaet i Tiden 1GG4 — 65, da Gyldenløve første Gang var opsendt til Norge. Deichman beretter først om Parti- gjængere og Duellanter fra Gyldenløvefeidens Tid, navnlig Folckersahm og Systerfleth, og fortsætter herpaa saaledes: Disse Tiders militairiske Væsen og Opførsel gjorde de fleste Samkvemrae ubehagelige; thi det gik sjelden af uden brouillerie, især da dor blev altid drukket et stærkt Glas Vin. Gyldenløve, som selv var en martialsk Herre, var ingen Hader af denne Levemaade. Den, som ikke (var) de andre voxen, maatte gjerne blive fra disse Com- pagnier, især naar nogen vilde disthiguere sig enten ved Klædedragt eller paa anden Maade, paafandtes adskiUige Inventioner, enten med at kaste sig i Graverne, Peruque og Klæder paa Ilden etc. (vide Ostersons Glossar, sub voce: Feilemarket p. 207). Generalmajor Reichvin,

' Univ. Bibls. Mscr. Saml. No. 3tK) in fol. S. 220.

412

H. J. HUITFELDT-KAAS.

som brugte Moustache, hvilken Gyldenløve vilde gjerne skille ham ved, fandt altsaa paa, at alle skulde lade sig: barbere; da det kom til Reichwein, satte han sig ned^ men tråk først Kaarden ud og heldte sig paa, sigende- til Feldtskjæren : Begynd kun og rag mit Skjæg, men dersom du rører et Haar af disse — pegende paa sine- Knebelbarter — saa skal denne — nemlig Kaarden — sidde i dig. Barberen forrettede det skjælvende, og torde ikke fuldføre d^n ham givne Ordre, ei heller blev der talt mere om, thi denne Mand var ikke at spøge med. Beretningen synes at staa i god Sammenhæng med Gyl- denløves ovenfor (S.390) omtalte Skildring af Reichwein med sin „Muskovitiske Bart og sin barske Mine".

Af Generalmajor G. Reichwein existerer et Portrait hos hans Efterslægt af Familien Grønvold i Bergen, hvor det fandtes paa den historiske Udstilling i 1898 (Katalog S. 8) ; skjønt saare ilde medtaget, kunde hans Udseende dog sees at svare til Gyldenløves Beskrivelse.

Georg Reichwein overle vedes af sin tredie Hustru^ Inger Rytter, med hvem han var bleven gift i GO-Aars- Alderen 1653; hun var en Datter af Oluf Christopherseft Rytter til Østby og Brandsthorp i Skjeberg, der endnu le vede 1664, og hans Frue Marine Mogensdatter (Rosen- sværd)^ og var selvfølgelig meget yngre end Reichwein^ sandsynligvis født omkring 1630 eller lidt før; de fik i sit Ægteskab 2 Sønner og mindst 6 Døtre.

Til at forrette Skifte efter „Hans Excellence -Hr. Generalmajor velb." Georg Reichwein mellem hans Enke Fm Inger Rytter paa den ene Side og „edle og mandhafte* Capitain Georg Reichwein og hans umyndige Søskende

Ikke, som det ogsaa har været sagt, af dennes Broder Peder Christophersen Rytter til Fosser og Elisabeth Olufsdatter Teiste»

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

413

(hendes egne Børn) paa den anden Side havde elter Oapitain B,.s Ansøgning Oberst Hans Jacob Schiort i Statholderens Fraværelse 5. Octbr. 1667 paalagt Lag- manden over Hedemarken og Oplandene Jens Bang og Fogden i Gudbrandsdalen Frederik Davidsen at møde paa Ager Gaard i Vang 17. og 18. Januar 1668, som Tar den af alle aftalte Tid ; paa Fru Inger Rytters Vegne skulde to af hende begjærede Mænd være tilstede, lige- som Foged Beril Jensen og Sorenskriver Christen Peder- sen med 6 Lagrettesmænd paa deres Bestillings Vegne niødte til nævnte Tid og Sted, men da hverken Fruen ■eller hendes Commissarier indfandt sig eller sendte Bud om Forfald, maatte de andre igjen reise fra hverandre eiter at have kjendt Capitain G. Reichwein. fri og und- skyldt, om nogen Ulykke ved Ildebrand eller Tyvehaand senere maatte indtræflfe^ 26. Mai 1668 blev Skiftecon- tract og Forening oprettet og underskrevet paa Åger af Fru Inger Rytter, Capitain Jørgen Reichwein, Ånders Bildt til Nes, Oberstlieutenant Knud v. Hadelen, Jens Bang, Lagmand i Oplandene, og Frederik Davidsen, Foged i Gud- brandsdalen, som Skifteforvaltere, men Forretningen er ikke indført i Distriktets Skifteprotokol, da den altsaa forret- tedes af Commissarier, og kjendes kun af senere Omtale under de langvarige Arvestridigheder mellem Fru Inger og hendes Børn, tildels vistnok foranledigede ved hendes andet Giftermaal, der ikke kunde være dem behageligt.

Fru Inger Rytter var, da hun blev Enke, endnu ikke 40 Aar gammel, og da hun var velstaacnde, fik hun snart Friere; en Officier af gammel dansk Adel, velbyr- dige Major Knud Jørgensen Urne, mente saaledes alle- rede at have faaet hendes Løfte, hvilket hun imidlertid

^ N. Rigsarch., Hedemarkens Skifteprot* (Retsprot. No. 631) fol. 120.

414 II. j. IIUITFELDT-KAAS.

benegtecle,iclet hun om Hosten 1668 androg for Statholdereny at Knud Urne havde ladet hende overlevere en Steyning ved to Cavalliers, foregivende at være offentlig forlovet med hende; uagtet han heri gjør hende Dret, har hun svaret^ at naar han stiller Caution for Omkostningerne, skal hua svare ham ved Lov og Ret. Da det ikke angaar nogen» Ære, hvilket ageres til Overhofretten uden anden Proce- dure ved Underretten, begjærer hun, at han ikke maa erholde nogen Overhofretsstevning. Statholderen resol- verer imidlertid 4. Xovbr. 1668, at Sagen kan forhandle» efter almindelig Landslov og Ret^ Sagens senere Grang er for Tiden ikke kjendt. — Imidlertid havde vistnok Fru Inger Rytter faaet en ny Frier, der har behaget hende mere end den høibyrdige Danske Adelsmand, uagtet han med Hensyn til Fødsel stod langt under denne; i Virke- ligheden var et Giftermaal med ham en betydelig Mesalliance for Georg Reichweins Enke. Det var en Prestesøn fra Fyen Nicolaus Lauritssøn Helvaderus, der blev den ud- valgte; Faderen Laurits Nilssøn H., en Søn af den be- kjendte Forfatter Nicolaus Helvaderus, døde 1677 som Sogneprest til Nicolai Kirke i Svendborg og Jubellærer. Sønnen Nicolaus var formentlig af Faderens første Ægte- skab med Bodild Nilsdatter og født i Begyndelsen af 1630- Aarene, da han blev Student ved Kjøbenhavns Univer- sitet 26. April 1651 ^ Hans senere Uddannelse er for Tiden ikke kjendt ; kun maa det ansees givet, at han har været en stor Ynder af Musik og tillige uddannet i denne Kunst, da han ved sin Død efterlod en betydelig Samling musikalske Instrumenter, saavel som et efter Tidens Lei-

1 X. Kigsarch., Statholderskabets Siippl. Extr. Prot. 1C62— 6» (Xo. 139, 10G8). Jfr. Dan. Magazin 5 R. III S. 203.

2 Wiberg, Dansk Præstehist. III S. 233. Treschows Jubellærere S. 301. Kbhvns. Univ. Matr. I S. 228.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

415

lighed ikke ganske ubetydeligt Bibliothek, der dog muli- gens snarest kan være samlet af G. Reichwein. 12. Juli 1662 blev han udnævnt til Veimester nordenfjelds og fik 17. s. M. kgl. Anbefalingsskrivelse som Generalvei mester til Amtmænd, Fogder, Sorenskrivere og Lensraænd. 20. April 1667 fik Statholder U. F. Gyldenløve Befaling at lade udfærdige Bestalling for ham paa Veimesters Bestilling søn- denfjelds^ 1668 eller senest 69 synes han at være ble- ven gift med Fru Inger Rytter, og maa formentlig ved denne Tid være bleven Capitain i Smaalenske Regiment, ligesom han ogsaa opnaaede Stillingen eller Titelen som Generaladjutant, hvormed han benævnes, da han ved Skjøde af 1. Mai 1670 solgte G. Reichweins tidligere Eien- dom Ager med underliggende Disen i Vang Sogn til Oberstlieutenant* til Hest velb. Matthias Diderich v. der Rech^ der 1. August s. A. erholdt kgl. Confirmation paa de G. Reichwein 2. Aug. 1647 og 30. Aug. 1648 meddelte kgl. Bevillinger paa nævnte Gaarde^. Formo- dentlig siden Generalmajor Reichwein reiste til Bergen i 1566, var hans Gaard og Gods bleven bestyret af en

1 N. Registre XI fol. 553— r)6. X. Tegn. XI fol. 302 f. (Afskr. i N. Rigsarch.).

^ N. Eigsarch. Hedemarkens Skiftepr. for 1712 (Retspr. 034) fol. 393.

^ Med M. D. v. d. Reckes Enke Anna Maria v. Gersdorff kom Graardene til Kannibal Friherre af Degenfeld, Edler og Ban- nier-Herre af Dyrnaw, Høylybach og Nyhuusen (D. Biogr. Lex. IV S. 228 f.), der 4. Febr. 1678 solgte dem til Oberst til Hest Jacob Biilow og Hustru Anna Catharina Thranc (f 1712), ef- ter hvem Søsteren EHsabeth Thranes Mand, Justitsraad Gjord Andersen (Biogr. Lex. I S. 227) 20. Decbr. 1712 solgte dem til Oberst Jørgen Otto Brockenhuus og Hustru Barthe Mag- dalena Brockenhuus. (Hedemarkens Fogedregusk. 1713, Be- viser, i N. Rigsarch).

416

H. J. HUITFELDT-KAÅS.

Mand ved Navn Thomas Pedersen, som havde gjort Fru Inger Rytters anden Mand Regnskab derfor, men i 1672 beklager sig for Statholderen over, at han ikke kan faa det for ham udstedte Cautionsbrev tilbage, hvilket dog paii Statholderens Begjæring om Forklaring af Forholdet bliver ham lovet, naar han betaler, hvad der staar til Rest paa deres Mellemværende. Thomas Pedersen mener at have Modfordringer og beder Sagen afgjort ved Gjæ- steret, da han i 1670 laa 5 Uger i Byen for at faa Sa- gen klaret. Statholde^skabet anbefaler mindeligt Forlig; i modsat Fald henvises til Lov og Ret^.

Octbr. 1671 blev Generaladjutant Xicolaus Helva- derus, formentlig gjennem de Forbindelser, han ved sit Ægteskab havde erhvervet, optagen i Adelstanden under Navnet Silberstein. Vaabenet er beskrevet i Lexicon over adelige Familier etc. II S. 207, men naar han der kaldes Xicolaus Liuder Helvadeius, maa her vel finde en Feilskrift Sted for Lauritssøn.

Efter Salget af Ager og Disen kjøbte N. Hel- vaderus 8. Marts 1672 af Jeremias Bøyesen G^arden Kobbervigen ved Strømsø med en Del underliggende Gods. I dette og det følgende Aar begjære en hel Del af Jeremias Bøyesens Creditorer Arrest paa de Penge, der tilkomme denne hos Silberstein, hvorpaa Stathol- deren tildels gaar ind og tildels forlanger Ijegitimation ved Dom 2.

' X. Kigsarch., Stathoklerskabets Suppl. Prot. 1071—82 No. 208. Aiigaaende Keichweins Landbonde Ole Disen, som han 100.') liavde niaattet stævne for forskjellige ,.Mishandlinger" med Gaarden. se Eetsprot. Xo. .')8T fol. 27 i N. Rigsarch.

'^ N. Rigsarch.. Statholdersk. Suppl. Prot. Kwl— 82 No. 229, 237, 4:)7, 440, -.07, r,2l, 010, 0^0. s,»-2, 004.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

417

Juli 1676 andrager N. Silberstein for Stathol- deren, at en Person ved Navn Holger Jensen, som har været hans Børns Præceptor, er bortrømt af Tjenesten med en stor Del Penge. Han havde eiteret ham for Oonsistoriet til Strafs Ijidelse, men da han endnii ikke havde bekommet sine Testimonia fra Academiet, er Sagen remitteret til verdslig Ret. Han begjærer derfor Befaling til Øvrigheden at tilholde ham at stille Caution eller selv være Borgen til Sagens Uddrag. Magistraten paalægges
Juli at være Silberstein behjælpelig efter Loven. I 1676 staar Silberstein i første Klasse blandt Yderne af Krigsstyra

Som det synes, døde Generaladjutant Silberstein i Begyndelsen af Aaret 1678 uden at efterlade Børn, saa hans nyerhvervede Navn og Adelskab altsaa gik i Graven med ham. — Som Enke ansøgte Fru Inger Rytter i Mai 1678 Statholderskahet om Arrest paa Oberst GersdorfFs Formue, løst og fast, da hun har betroet ham en Del af sine umyndige Børns Penge paa Rente, og han desuden er Cautionist for andre (Oberst M. D. v. der Rech), saa han ikke kan skille sig derved, før disse Børnepenge ere betalte; det forlyder nemlig, at han er reist af Landet. De committerede i Statholderskahet begjære 31. Mai hendes Erklæring, om hun anser Obersten insufficient at svare til hendes Prætensioner ^.

Fru Inger Rytters Enkestand blev temmelig urolig, idet for det første et meget langvarigt Skifte efter hendes anden Mand optog de nærmeste 8 Aar efter hans Død og førte til adskillig Uenighed med Børnene, der delvis endte med Processer; dernæst begyndte samtidig en meget ubehagelig Sag mellem Datteren Inger Reichwein

^ Stath. Suppl. Prot. 1G71— 82 No. 1604. N. Saml. 8. Il S. 47-2. « Stath. Suppl. Prot. 1071—82 No. 1999.

418

H. J. HCITFELDT-KAAS.

Og hendes Mand, Capitain L. B. Silbernagel, hvori Mo- deren i alle Fald tildels blev inddragen; foreløbig skal her gjøres Rede for Skiftets indviklede Gang*. Den vidt- løftige Registrering foretoges paa Arvetomten Kobber- vigen 25. Septbr. 1678. Først anvistes en Jordebog un- der den sal. Mands Haand over det til Odel indkjøbte Jordegods nemlig: Agers Hered : Huseby skylder med Bygsel — Tunge 2^/4

Skippd. — Hellerud ra. B. — Tunge 5 Lispd. —

Ljabro ra. B. — T. 2V2 Lispd. Folloug Fogderi: Holra uden B. — Tunge V2 Skippd.

— Messiø m. B. — T. V2 Skippd. — Annoldtz Slotte, øde Engeplads — Salt 18 Lispd.

Horum: Solberg u. B. — Salt 15 Lispd.

Røgen Sogn: Breraserud m. B. — Salt '/g Skppd.

Øvre Roraeriges Fogderi, Nes Sogn: Tatterud m. B. —

Tunge 15 Lispd. Thotens Fogderi: Hammerstad ra. B. — Tunge 4 Skppd,

— Siufuersin m. B. — Tunge 1 Skippd. Vårdals Prestegjæld: Dal m. B. — Huder IVa- Valders Prestegjæld: Berger ra. B. — Skind 9.

Hedemarkens Fogderi. Vang Sogn: Store Hubrød ra. B. — Tunge 1 Skippd,

Smør 1 Spand. Stange Sogn: Ousby u. B. — Huder 1. — Schorum m.

B. — Huder 1. Ringsager Sogn: Øde Moed m. B. — Huder 1. Løiten Sogn: Heste vold m. B. — Huder 1. — Hofuind

m. B. — Huder 3.

^ Det findes indført i Jarlsbergs Grevskabs Skifteprot. for lOTD — 80 (Retsprot. No. 141^ i X. Rigsarchiv) fol. 221—67. Der er aabent Rum for Intimationen, saa Dagen for dets endelige Afslutning og Indførsel, formentlig i April 1080, ikke kan sees.

GENERAUMAJOR GEORG REICHWEIN.

419

Gudbrandsdalens Fogderi, Faaberg Sogn : Ketteleie m. B.

— Huder 1. Østerdalens Fogderi, Tryssel Annex: Lunde m. B. —

Huder 1. — Eltousz m. B. — Huder 1. Maar-

skind 74. — Sørby m. B. — Huder 1. Skind 4. —

Sørby m. B. — Skind 10. — Et andet Sørby —

Huder 1. Summa: Tunge 12 Skippund 15 Lispund å 100 Rdlr. =r

1275 Rdlr. — Salt 2 Skppd. 3 Lpd. å 80 Rdlr.

= 172 Rdlr. — Huder 15. Skind 5. å 50 Rdlr. =

770 Rdlr. 3 J^ 8 /^. — Maarskind V^ 10 Rdlr. I Grevskabet Tonsberg, kjøbt af Monsr Jeremias Bøyeszen for 4000 Rdlr. : Kobbervigen ni. B. Salt 15 Lpd. med under- liggende Heinsrud m. B. — Mel 1 Skpd. — Norby m. B. Salt 1 Skpd. — Nedre Knive m. B. Salt IV2 Skpd. — Koller Ødegaard m. B. Salt 15 Lpd. Desuden i samme Grevskab: Nordre Fjeld m. B. Tunge 1 Skpd. — Lindom m. en Andel B. Salt 12 Lpd., Tunge 24 Bis//r.

Jordegodsets Beløb i Penge ansættes til c. 6469 Rdlr.

Boets Løsøre: 2 Heste, 5 Kjør, 18 voxne Faar; Sølv (2 Kander, 2 puklede Bægere, 6 Skeer, 1 Salserchen, 1 Valbirkskande, beslagen med 40 Lod Sølv), Kobber^ Tin, Messing, Jernboskab (deribl. 8 Kakelovne), Gevær (15 Musqvetter, 1 Snaplaas Børse, 5 Fyrlaasbøsser, en Polsk Musqvet, 1 Slagsværd, 6 gl. Soldaterkaarder, 3 Bardisaner, 5 Korsgevær), Træboskab (deribl. Skabe med Bildhuggerarbeide), Sengklæder, Sal. Silberstens ifarne Gangklæder (deribl. en rød Skarlagens Kjol, underforet med gul Talt, skrammereret med brede Guldkniplinger og med Guldtraadknapper, 50 Rdlr., et Par sorte Silke- grofgrøns Boxer, underforet med Olmerdug, 3 Rdlr.), til- sammen c. 673 Rd. (deri ogsaa et Hus i Holmestrand,

420

H. J. HUITFELDT-KAAS.

160 Rdr.). De øvrige Gangklæder havde Fruen leveret sin Søn Monsr. Hans Henrich Reichwein, da han reiste til „Nordlandene" at paafordre Gjæld. — 6 Obligationer fra forskjellige, tilsammen paa 2842 Rdr. Derlios velb. Ånders Bildts paa 3000 Rdr. og sal. velb. Oberst Reches paa 2000 Rdr., for hvilke Oberst Gersdorflf stod som Caii- tionist ; disse havde Monsr. Hans Henrich Reichwein med sig til Stavanger for at indkræve, hvorom Fru Inger R. lovede nærmere Besked ved hans Hjemkomst. — Monsr. Nils Povelsen (Fuldraægtig for Silbersteins Arvinger) fremlagde en Lodseddel, dat. Svendborg 26. Juni 1677, paa sal. Silbersteins Arv paa Skiftet efter Faderen, sal. Hr. Laurits Nilsen Helvaderus, fordum Sogneprest til Nicolai Sogn i Svendborg, til Beløb af c. 107 Sletdlr. (c. 71 Rdr.).

April 1679 comparerede atter efter Fru Inger Rytters Vedtagelse paa Kobbervigen Skriver og Lagrette i Nærvær af Amts forvalteren Sr. Claus Roy em, høiædle og velbaarne Ove Lange til Falkensten, Amtmand over Eger Amt, som Fru Inger R.s Lagværge efter Stathol- derens Bevilling, Fruens Sønner, velbaarne Hans Henrich og Frederich Christian Reichwein samt Silbersteins Ar- vingers Fuldmægtig Monsr. Nils Povelsen. Fru Inger Rytter redegjorde nu yderligere for Boets Pengemidler, hvorcfter den hele Masse udgjorde c. 15954 Rd. Heri indestod endnu Børnenes Arv efter Faderen og to af- døde Søstre, Gertrud Cathrine og Sophia Amalia Reich- Avein * ; hver af de 2 Brødre Hans Henrich og Frederich B. tilkom c. 2418 Rd. og hver af Søstrene, velb. Jomfru Maria MagdalenaR., velb. Inger R., gift for 2 Aar siden ni. Capitain Lorentz Baltazar Sil])ernagell, vb. Jomfr. Georg Elisabeth

Reuter siges at beregnes fra 2r>. Februar 1072.

GENERALMAJOR GEORG RETCHWEIN.

421

R., v. Jfr. Christiana R., v. Jfr. Sophia Amalia R.^ c. 1209 Rdr. Fruens Stifsøn, Major Georg Reichwein. fordrede efter en Overhofretsdom af 1. Marts 1678 med Renter og Omkostninger c. 52572 Rd. Børnenes hele Til- godehavende var c. 11470 Rd. For Gjæld, der hvilede paa Boet, fremlagdes Obligationer paa over 4000 Rd.^ deriblandt Sal. Silbersteins paa 2000 Rdr. til Admiral Christian Bjelke, 1500 med Pant i Kobbervigen og 500 med Pant i Hammerstad og store Hubrød. Derpaa opsattes Skiftet til 16. Juni 1679, da man atter mødtes paa Kob- bervigen.

Som Støtte for den af Fru Inger Rytter paastaaede Morgengave paa 1000 Rd. med Udlæg i Boets bedste Mobilier fremlagdes en Missive fra Anders Bildt til Nes^ dat. 3. Juni 1679, der dog ikke fandtes at danne til- strækkeligt Bevis, da Fordringen ikke var omtalt i Com- missariernes Forretning (af 1668). Ogsaa nu fremkom Krav paa Boet paa over 200 Rdlr., men Gjældens Stør- relse kunde ikke endelig bestemmes, da flere Poster be- stredes. Til at registrere den afdødes Bøger havde Fru Inger endnu ikke kunnet finde nogen skikket Person, og da Amtmand Ove Lange ikke havde indfundet sig, kunde man ikke udrette videre. Monsr. Nils Povelsen begjærede det passerede beskrevet, som tilstedes.

Anno 1682, 11. og 12. December, skulde der efter Fru Inger Rytters Anmodning været Skiftesamling paa Kobbervigen for at gjøre Udlæg til Creditorerne efter sal. Generaladjutant*Silberstein i Henhold til Registre- ringen af 1678, men da ingen mødte paa hans Arvingers Vegne, kunde intet foretages før 13. Decbr., da deres Fuldmægtig Nils Povelsen indfandt sig. Arvingerne vare:

^ Senere omtales hun ikke og maa vel da være død.

422

H. J. HUITFKLDT-KAAS.

Hr. Hans Lauritssen, Sogneprest i Svendborg i Fyen, Hans Nilsseu Drostrup til Skousgaard i Jylland paa hans Hustru Else Lauritsdatters Vegne, Peder Lauritssen Hellevad af Jylland, Herman Lauritssen af Fyen og Hr. Anders Seyerssen, Sogneprest til Dalby Neder ^ paa hans Hustru Boel Lauritsdatters Vegne. Birkeskriveren Oluf l^edersen Abel optog nu samme Dag Skiftet til Slutning, men da Creditorerne ikke havde faaet tilstrækkelig Var- sel og Bøgerne (44 Folianter, 41 Qvarter og 206 Octaver og lign.) endnu ikke vare registrerede, blev Skiftet efter Fruens Begjæring stillet i Bero til førstkommende Marts Maaned.

Derpaa følger en Fortegnelse i)aa 12 Sider over Bø- gerne (nu 28 in fol., 42 in 4to, 125 in 8vo og 49 in 16nio) af classisk, theologisk, juridisk og historisk Indhold, deribl. nogle Haandskrifter af gamle Norske Lovbøger, Grøn- landiske Beskrivelse, item Bergens Byes og Cantors gamle Friheder, Incendium quod Bergis Noricorum evenit, Sta- tua triumphalis Nicolai Trolle, Bøger af Halvard Gunnars- søn, Ambrosius Rhodius, Jens Bjelke, Erasmus Lætus etc., tilsammen vurderede for c. 132 Rd. — Af musi- calske Instrumenter fandtes en Mængde: en stor og en liden Harpe, en Marinetrompet, et Clavicordium, en Luth, en Guitarre, en Zither og en Violon de brazo (Bratsch), vurderede tilsammen for c. IS^a Rdlr.

Marts 1683 var der atter Møde i Skifteretten paa Kobbervigen ; blandt forskjellige Fordringer paa Boet var ogsaa en Obligation under Nicola'i Helvaderus^s Haand til Broderen Peder Lauritsen paa c. 278V« Rdlr., dat. 20 Septbr. 1G66. Atter blev Skiftet udsat, og da Sr. Ole Pedersen Al)el, Sorendommer og liirkeskriver, døde

^ Wil)erp^, Alm. Dansk Prestehist. I S. '2.')}).

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

423

i Begyndelsen af 1684, og Generalgevaldiger Gottfried v. Sorgen, der var bleven gift med Fru Inger Reichwein, nu optraadte med Fordring paa hendes Fædrenearv, blev der intet Møde paa Kobbervigen før 17. Novbr. 1684. Atter skede Opsættelse paa Grund af Amtmand Ove Langes Ophold med at indbeta^e Børnepenge, som han sad inde med. I Januar 1685 indkaldte nu Fru Inger Rytter sin Lagværge velbr. Ove Lange til at indfinde sig i Stervboet, og endelig fandt saa Udlodningen til Arvin- gerne Sted paa Kobbervigen 24. Novbr. nævnte Aar i Overvær af Amtsforvalteren Sr. Søfren Herculis samt Lensmand og Lagrette af Skouger Annex, men endnu savnedes Oplysning om de i Boet indestaaende Arvemid- ler, tilhørende Fruens Børn i første Ægteskab. 25. Novbr. fortsattes Forretningen; Fru Inger Rytter fremsatte For- dring paa, at en Del i Jordebogen af 1678 anført Gods skulde udgaa imod Kobbervigen med underliggende Gods, men det af hende fremlagte Skjøde af 8. Marts 1672 fra Jeremias Bøyesen gav ingen Oplysning derom eller om Prisen for Kobbervigen. Skiftet opsattes derefter til 12. Januar 1686, da det atter foretoges paa Kobbervigen. Velædle og mandh. Capitain Conrad Schløsser, der nu er gift med velbr. George Elizabeth Reichwein, havde Fuld- magt fra velbr. Hans Henrich R. og Frederich Christian R., dateret Kbhvn. 26. Decbr. 1685. For velbr. Maria Magdalena Reichwein, som havt (!) velbr. Christopher von Hulshorst tilægte, fremlagdes hans Kvittering, dat. Kob- bervig Søbod 7. Juni 1681 for Modtagelsen af hendes Arvepart. Generalgevaldiger Gottfried v. Sorgern(!) paa sin Frues, Inger Reichweins, Vegne krævede hendes Part og et Skrin med en Del Boskab, som henstod hos hen- des Moder, hvorom denne nu som før erklærede sig uvi- dende. — Forretningen fortsattes 13. og 14. Janr. 1686,

424 H. J. HCITFEJ.DT-KAAS.

da Registreringen og Jordebogen blev gjennemgaaet paa- nyt og en Del Forandringer foretagne i Vurderingen^ saaledes angaaende Solberg i Røgen Sogn; Hofvin i Løiten Sogn, der kun var Pantegods og siden gjenløst; Kietteleie i Gudbrandsdalen, der ved sal. velbr. Oluf Rytters Gavebrev af 20. Marts 1656 var givet i Fadder- gave til sal. Jfr. Maria Magdalena Reichwein og efter hendes Død atter givet til Jfr. Gertrud Cathrine R.^ som og er afgaaet ved Døden; Lindom i Skougbygd, som ei havde kunnet hjemles. Fra den tidligere opførte Sum for det først anførte Jordegods afgik nu 271 Rd., saa at den hele Sum kun udgjorde c. 1921 Rd., men Summen for Kob- bervigen med de dertil hørende Gaarde som før 4000 Rd. — Alt i alt beregnedes Boets Masse til c. 20676 Rd. De prioriterede Fordringer udgjorde tilsammen c. 14171^8 Rdlr. — Alt hvad der blev tilovers var da c. 149672 Rdir., hvoraf Inger Rytter skulde have den ene Halvpart (c. 748 Rd.) og N. Silbersteins Arvinger den anden.

Flere Aar før Afslutningen paa Skiftet efter sin anden Mand havde Fru Inger Rytter udbetalt Fædrene- arven til de fleste af Børnene. Saaledes meddeler Søn- nen Friderich Christian R. hende Afkald, dat. Thosegaard 20. Novbr. 1681. I Forbindelse hermed staar utvivlsomt Fru Ingers samme Dag fra Frederiksstad daterede Pant- sættelse af Gaarden Gretnes af aarlig Skyld 3 Skpd. Bygmel med Bygsel, Grundleien af et Hus ved Sande- sund paa sammes Grund samt Ødegaarden Sundløkken af aarlig Skyld 1 Hud med Bygsel, begge i Borge Sogn^

^ Navnene ere uden Tvivl feilskrevne; i Henhold til flere andre Opgivender skal her formentlig staa: Gertrud Catharine R. og Sophia Amalia E.

GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN.

425

til hendes Søster, velb. Fru Anne Rytter, sal. Hans Bjelkes, for 400 Rdlr. Pantet skal staa uindløst i 9 Aar og i alle Fald i Fru Annes og en af hendes Døtres Levetid, ligesom Fru Anne og hendes Børn skulle være nærmest til, at kjøbe Godset, om Fru Inger vil sælge samme, da de, som hun, ere odelsbaarne dertil. Fru Inger har forseglet med et Ringsignet, der aabenbart har været brugt af hendes anden Mand, før han blev adlet; det viser en smal Tverbjelke, hvorunder en Kugle eller anden rund Gjenstand, paa Hjelmen 2 Veselhorn, ved Siden af hvilke Bogstaverne N. H. — 21. Januar 1691 erklærer Jomfru Vibeke Bjelke fra Christiania, at hendes Modersøster, Fru Inger Rytter, har indfriet Pan- tebrevet, som derfor casseres^.

Forøvrigt foi*tsattes gjennem Fru Inger Rytters hele Levetid Stridighederne og Processerne mellem hende og flere af hendes Børn ; navnlig skaffede hendes ældste Søn Hans Henrich Reichwein hende mange Fortrædelig- heder og Besværligheder og det ikke alene i økonomisk Henseende. I Februar 1692 søgte og erholdt hun af Vicestatholder Just Høeg nogle Dages Opsættelse med at møde for Overhofretten i en Sag med ham angaaende hans Arveprætensioner, da hun ikke havde sine Docu- menter vedHaanden^ Dommen faldt 7. Marts s. A. og gik hende imod. Ogsaa Stif sønnen Georg Reichwein og Svigersønnen Major Conrad Schløsser førte Processer med hende om den dem tilkommende Arv.

Med Strandsidderne paa Kobbervigtangen sees hun ligeledes at have ligget i Uenighed. 12. Septbr. 1685 fik Statholder U. F. Gyldenløve kgl. Befaling til at forordne

^ Papirbrev, indlaant til Rigsarch. fra flafslunds Fællesbrug 1875. « Stath. Suppl. Prot. i N. Rigsarch. 1692 No. 67.

Hist. Tidsskr. 3 R, V. 28

426

H. J. HUITFELDT-KAAS.

Commissarier til at behandle Sagen ^. Endnu i August 1696 havde hun Fordringer at indkræve hos dem, ,,der bo paa Tangen under Kobbervigen", og ansøger Stathol- der U. F. Gyldenløve ora, at Byfogden paa Strømsø Pe- der Povelsen maa være hendes Lagværge ved Liqvida- tionen, hvilket tilstaaes hende, forsaavidt hans Embeds- stilling kan tillade det. Samtidig anholder hendes Svi- gersøn Major Schløsser paa hendes Vegne Statholder- skabet om Afholdelse af et extraordinairt Thing, hvortil hun vil indstævne sin forrige Lagværge Justitsraad Hans Rosencreutz, for hvad han har oppebaaret paa hendes Vegne hos forskjellige Personer; ordinairt Thing holdes nemlig ikke før i November, og da har Rosencreutz forment- lig forladt Landet. Kongens Foged faar da Tilhold om at anordne det fornødne. Ligesaa sidder H. Rosencreutz inde med hendes Skjøde paa Kobbervigen, der urigtigt er blevet ham overleveret, hvorfor hun udbeder sig Stat- holderens Paalæg til ham om at give det fra sig til hea- des Fuldmægtig eller til hans Excellence selv. Hermed ender formentlig hendes mange Processer; i Slutningen af 1696 eller Begyndelsen af 1697 maa hun være død, thi i October sidstnævnte Aar omtaler Sønnen Hans Henrich Reichwein den ham efter Moderen arvelig til- faldne Gaard HoP. Imidlertid blev Skiftet efter hende ikke da sluttet, men vistnok først i Aaret 1703.

Georg Reichweins sidste Descendent af hans Navn i Norge var hans Sønnosøns Datter, Ingeborg Christine R., der døde 1815 som Enke efter Generalmajor V. W. H. Huitfeldt, og som er Stammoder til hole den nulevende Familie Huitfeldt.

N. Tegu. XIII og N. Missiver i N. Rigsarch. « Stath. Suppl. Prot. i N. Rigsarch. (1090 No. 14*2 og 162. 1697 No. lOO). N. Kigsarch., Personalia, Reichwein.

SMAASTYKKER.

Mandal og Landskrone.

Fra Erik af Pommern hidrører, som bekjendt, Lands- krones Anlæg eller Opkomst, og man vil endog hos en samtidig Geograph finde denne Stad benævnt Erikstad^. Allerede Erik har vistnok skjænket den nye By det mærke- lige norske Privilegium, nemlig Ret til at drive Handel ved Mandalselvens Munding, hvorved her fremstod en liden by- mæssig Bebyggelse, der i lange Tider kaldtes „de danske Boder i Mandal"*. Det var i det mindre et Forhold, der «linder noget om Rostockernes Rettigheder i Oslo og Tøns- l3erg, kun med den Forskjel, at disse trængte sig ind i ældre Byer og holdt disses Borgere nede, medens Landskrone-Bor- gerne fik et Slags Filial paa et Sted, hvor før ingen By havde været. De have naturligviis, ligesom. Hanseaterne, brevet sin Handel ved Kjøbsvende og Fuldmægtige. Det er vist ikke tvivlsomt, at det var Mandalselvens ypperlige Laxe- fiskeri, som fremkaldte dette Etablissement.

Man seer, at Privilegiet fremdeles bestod endnu i det syttende Aarhundrede. Peder Claussøn omtaler det i sin Norges Beskrivelse^, og man seer heraf, at Landskrone-Folket aarlig indfandt sig for at kjøbe saltet Lax, hvilken de bragte til Lybek. Hvorimod de forsynede Egnen med de Varer,

» G. Storm, Om Claudius Clavus, i Ymer 1891. S. 27.

Christian III fornyede 1535 dette Privilegium for Landskrone paa Kjøbraandskab og Fiskeri udi Mandal, som de af gammel Tid nydt og bnigt have. Danske Cancelliregistranter for 1535—1550, udg. af Erslev og Mollerup. S. 9.

« Peder Cl. Frii8'8 Samlede Skrifter, udg. af G. Storm. S. 308, 448.

428

SMAASTYKKER.

som den tiltrængte. Skaanes Historieskriver, Cronholm, oply- ser, at det af Kongen begunstigede Christiansands Anlæg^ (1641) voldte Tab for Landskrone. Da den skaanske By > Krigen 1643 — 1645 havde lidt store Tab, klagedes der ogsaa. over Christiansand, som i Mandal efter Kettergang og Dom havde tilegnet sig flere Landskroneborgeres Grods, og i en Forestilling til Kongen udtaltes, at Kaabet om bedre Dag& beroede paa Skibsfarten og den norske HandeP. Lands- krones Privilegier ere naturligviis helt ophørte med Skaane» Afstaaelse til Sverige 1658. Endnu ned i det attende Aar- hundrede seer man, at Navnet „ Mandals Boder" vedblev at bruges om det ved Landskronefiskeriet i sin Tid fremkaldt» Handelssted.

Naturligviis maatte det indtræfife, at Andre forsøgte at drive Handel i Mandal og derved kom i Conflicter med Landskrones Borgere. I 1553 seer man, at Tydskere foraøgte at indtrænge sig i Mandal, men i 1569 flnde vi en Moiv ten B a a d, over hvem der fra Landskrone førtes heftige Klager, fordi han, der havde nedsat sig i Mandal, drev Han- del, Kjøbmandskab og Fiskeri der. Der udgik derfor Konge- brev til Lensherren, Erik Brockenhuus, om at forsvare Landskrones Borgerskab i dets Ket^. Men Morten har ikke ladet sig fordrive, og vi flnde ham fremdeles 1578 bosat i Mandal ^^ og i 1584 gjentages Klagen over ham fra Lands* krone, og ny Henvendelse skeer fra Kegjeringen til Henrik Brockenhuus*.

Tilfældigviis er for en Tid siden fremdraget nogle -sam- tidige Optegnelser af en fynsk Præst, Christiern Brun, der under Aaret 1584 meddeler følgende Oplysninger om Laze- handelen fra Norge, hvorved tydelig sees, at der nærmest sigtes til Mandal :

„Nota. Der gaar 28 Bismer Pund Lax udi Norrig' udi en hiel Tønde, naar man salter den der, og fordi at vor Bismer Pund her i Danmark er noget større, da er det veL

Abr. Cronholm, Skånes Politiska Historia, L S. 529,

Norske Registr. I. S. 016.

Norske Hérredags-Dombøger 1 R. I. S. 18 fgg. (En Ssff an-

gaaende hans Kone Marine, der var beskyldt for utilladeHgt

Forhold til hans Tjener).

Norske Registr. II. S. 50r>.

SMAASTYKKER.

429

tilsammen regnet efter vor Bismerpund, vi have her i Dan- mark, 24 Pund, som gaar i en Tønde.

„Item af disse norske Bismerpund kan man faa fem Pund for en Daler, thi de Norske sælger saadan Fisk i Pundetal.

„Morten Baad i Norge, som er Skipper, der eeiler aarligen i Tydskland og andensteds med norsk Oods, han førte et Aar henved 14 Læster saltet Lax af Norrig og i Tydskland og fik for hver Tønde 14 gamle Daler.

„Naar de Norske nu sælger Spegelax, da sælge de dem efter slig Vilkaar, som nu sagt er"^.

Som det vil sees, har samme Morten Baads Forret- ninger ikke været saa ganske ubetydelige.

L. Daae.

Nogle Bemærkninger om norske Forhold fra det attende

Aarhundrede.

Nordmanden Magnus Theiste, der senere blev Amt- mand i Nordre Bergenhuus Amt og efter at være afsat fra dette Erabede døde i Kjøbenhavn 1791, bereiste i Aarene 1761 — 1763 Norge med kongelig Understøttelse. Nogle af hans Reisebemærkninger ere trykte i Fr. Thaarups Magazin for Danmarks og Norges topographiske Beskrivelse. II. (Kbhvn. 1802—1803) S. 45—77, idet Udgiveren lovede „ Fortsættelse en anden Gang". Denne „ anden Gang" kom aldrig for Thaarup, men da Theistes Haandskrift er bevaret i det store kgl. Bibliothek, kan jeg supplere ,,Magazinets" Udtog med de følgende Smaating:

„De fleste S k j ø d e r skrives fra Fjeld til Fjære og med

Efter et Haandskrift i Upsalas Bibliothek, meddelt af H. F. Rørdam i Samlinger til Fyns Historie og Topographi, VIL S. 277—278.

430 SMA A STYKKER.

flere saadanne ubestemte Talemaader. Deraf komme mange kostbare Aastedssager og megen Tidsspilde.

General-Forstamtet, som koster Kongen 15,000 Rdl. aarlig og Landet ligesaa meget, kunde koste låDgt- mindre.

Mellem Fogden og Sorenskriveren ex officia Jalousi. Fogdens Fortrin for Skriveren: 1) hans Bestalling skrives paa 2 Rdl. dyrere Papir, 2) har Præsidium paa Thinget. 3) Har Befalingsret. 4) De kgl. Forordninger sendes ham, men ikke Sorenskriveren, som skal dømme efter dem. Denne maa laane dem af Fogden, mens han læser denk op paa Thinget, men saa levere dem tilbage. 5) Fra Amt-^ manden sendes til Fogdens Erklæring, men ikke til Soren- skriverens. Derfor faar tit en Bonde beneficium paupertatis^ hvilken Erklæring Sorenskriveren ikke turde give, da han har Pantebøgerne.

I Holland skal være 30/m Familier, som har dere» Capitaler i Sauger å 20 — 30/m Rdl , og som derfor ikke kan undvære vore Bjelker. De udnytte hvert mindste Stykke- Træ til sit særdeles Brug. Hvorfor gjøre vi det ikke selv?

Christiansand. 4 å 500 Huse. 180 Borgere. 5- Laug. Byen beklager, at Fredriksværn ei blev her og giver Søetaten Skyld. Andre beskylder Stiftamtmandens Mignon^ som frygtede at miste en Kran. Den fattige Skole- er ganske ny af 12 Drenge og 12 Piger. 2 Navigations Skoler. Fabrikerr 1 Reberbane, 2 Tobaksspinderier, 1 Hørhegl (Place). Hør ca. 8 Sorter fra 5 — 24 /?. pr. Pund og Stry 3 Sorter. Ingen Corduban. Ca. 30 Skibe, 3 paa Stabelen. Stundom engelske Priser. Bjelker til England. Fransoser kaldes her Radesot, o: den vederstyggelige Syge."

I Geheimearchivet (Afleveringer fra Cancelliet No.

findes en anonym Forestilling om den norske Embeds-^ stand. Haandskriften forekommer mig at ligne den oven- omtalte Amtmand Theistes og i ethvert Fald at hidrøre- fra anden Halvdel af forrige Aarhundrede. Noget deraf kan. her anføres:

" — Landets indfødte Børn synes at skulle være de bekvemmeste, følgelig de nærmeste at beklæde de Øvrigbeda Betjeninger, som i Landet findes. Udi denne Post har el

o: Almueskolen.

SMAASTYKKER.

431

Lykken alle Tider favoriseret Landets Børn, hvilket ikke alene har opvakt stor Sorg og Græmmelse hos redelige Ge- mytter, men og betaget mange duelige Folk Mod og Lyst til at gjøre sig mere bekvemme. Ja, de som virkelig have gjort Kongens Tjeneste upaaklagelig, men derhos har været fattige og uden Talsmænd har saalænge forgjæves solliciteret og tildels endnu søge om Brød, at de ere bragte til den yderste Nød og Fattelse. — —

At dette forholder sig i Sandhed, vil den Ulighed mellem de danske og norske Betjenteres Tal i Norge, som og paa de Steder her nede, hvor norske Sager bliver ventileret, kunne bevise.

En af de Aarsager, som fornemmeligst anføres for, at der i Norge bliver saamangjB danske Betjente employeret, er denne.

At det tildels holdes for en Nødvendighed, at der kommer Fremmede til Norge, saasom man kjender bedst de samme hernede og deraf mest kan fidere paa deres Beretr ninger, ifald der noget skulde forefalde at rapportere eller erklære sig over til Landets Nytte, ligesom man ikke kunde have fuld Tillid til de norske Indfødte.

Hvor vel grundet denne Aarsag er, kan let erfares, naar man betragter, at de fremmede, som ere ukyndige i Landet, maa jo udi Begyndelsen laane sin Kundskab til Er^ klæring af andre, og naar de med Tiden selv bliver kyndige^ om Landets indvortes Tilstand og seer de store Leiligheder, der gives dem i Norge fremfor i Danmark til adskillig Egen- nytte uden synderlig Hazard, da vides ikke, om de samme nogen Tid har erklæret sig derimod eller projecteret noget til at forbedre Landet ved samme Egennyttes Afskafifelse.

Og ifald man havde Fortegnelse paa de Betjente i Norge af Amtmænd, Fogder og Sorenskrivere, som enten kunde eller burde actioneres for ubillig Behandling mod TJn- dersaatterne eller slet Regnskab for de kongelige Tntrader og for Myndlinges Penge ved forefaldne Skifter, da vilde der desværre nok ikke blive anden Forskjel imellem dem, end det blotte Navn af Dansk og Norsk.

Den uforsvarlige Omgang, som Sorenskriverne i Norge bruge med Skifterhes Behandling, er saa utilladelig og al- mindelig, at den fortjente en TJndersøgning i den allerhøieste

432

SMAASTYKKER.

Grad for at tvinge dem til at slutte de Skifter, som i 10, 12 ja flere Aar have henstaaede.

At erholde en fuldstændig XJpderretuiiig, «m hvoriedws Proportionen imellem de danske og norske Betjenteres Tal forholder sig, saavel i Norge som paa de Steder, hvor norske Sager indløbe^ kunde bekvemmelig skee ved en fra det kgl. danske Cancelli og Rentekammer udgiven Nations Liste over alle de kgl. civile Betjentere i Norge og over de samme fra de committerede af til Fuldmægtigeme inclusive, som be- flndes i Collegierne og Oommissariateme, besynderlig i de norske Districtscontoirer eller hvor norske Sager gjennem- gaaes og afhandles, hvortil ogsaa Skriverkarlenes Navne og Fødested kunde hosføies af dem, som bruges paa bemeldte Steder^, paa hvilke Lister disse 2de Rubriker kunde ogsaa anføres, nemlig om Tjenesterne ved Capitulation med Ante- cessor ere erholdte eller ei, saa og, hvad den kgl. Betjent havde været den Tid, han til Embede allemaadigst blev pro- moveret.

Til at forekomme Nordmændenes tardife fortune i Anledning af de foranførte Aarsage, scilicet man ei kjender dem hernede saa godt som de danske, der blive Betjente i Norge, som og' til at vise, hvorledes man her paa Stedet kunde faa god Leilighed til at kjende dem, og Personeme selv ved samme Leilighed baade kunde og maatte blive gode og nyttige Betjentere, da ere mine enfoldige Tanker disse.

Der kunde af ethvert Stift i Norge udsøges 2, 3 eller flere gode Subjecta, som allerede enten hos Amtmændene, Fogderne eller Sorenskriverne havde tjent for Skriverkarle i 2 å 3 Aar. — — Disse Folk kunde her employeres til Skriverkarle paa Rentekamret i de norske Districts-Contoirer, som og paa Commissariaterne og i Collegierne, hvor norske Sager forekomme. Naar nu Vacancer forefalde ved Fuld- mægtig Pladser paa Kammeret eller andensteds, kunde de avancere til Renteskrivere, Amtsskrivere, Fogder, Sorenskri- vere, ifald nogen af dem imidlertid havde sustineret den an-

Nogen saadan Statistik vides aldrig at være optagen, førend <la (J. A. Hielm i) Nationalbladet (1. Hefte, 1815, S. 161 og 3. Hefte, 18! (i, S. 6.')) forsøgte derpaa. Hans Lister,- som dog ikke medtog Militæretaten, vise V)S Danske i Norges civile og jreistlige Embeder og 208 Nordmænd i lignende Stillinger i Danmark.

8MAASTYKKER.

433

ordnede examen juridicum. Fogedembedet i Norge udfordrer høist nødvendig, at en Foged ikke alene maa være en god Begnskabsiiører, uren ogsaa en god Oei^onom, som baade maa kjende Jordbruget og Skovene. Fogdernes Løn i Norge, som dem paa Amtsstuen godtgjøres, er altfor liden imod Embedets Vigtighed. (Fogderne bør have Hang med Kammerraader).''

L. Daae.

3. De kongelige Byanlæg i Norge i Middelalderen.

Det har længe været hævdet af Historikerne, at de norske Kjøbstæder har opstaaet lidt efter lidt enten af Mar- kedspladse eller Havne eller tillige af Fiskeleier (Munch, Nicolaysen), som da senere Kongerne har ophjulpet ved Pri- vilegier, ved Bygning af Kongsgaarde og Kirker og ved Gaderegulering. Denne Theori er optaget og videre udviklet i Alexander Bugges Doktorafhandling, udgivet som Tillægs- hefte til dette Tidsskrift. Forf. hævder her S. 4 — 7, at naar de vigtigste norske Byer (Tunsberg, Bergen, Oslo, Ni- daros, Borg, Konghelle) siges at være anlagt af Kongerne, maa det ikke forstaaes som nyere Byanlæg. Han henviser til, at f. Ex. „før Bergen blev til, var den, véd vi, en søgt Havn, hvor der stod Huse og Nøst" (med Citat af Munch) ; „08lo var, som Munch har paavist, længe før Harald Haai*d- raades Tid en Markedsplads, hvor Komerikes og tildels Hede- markens Befolkning havde sine Skibsnøster og sine Pak- boder" ; „Byen Konghelle var en gammel Markedsplads, hvor Vikinger mødtes. Allerede paa Harald Graafelds Tid var det, mener Munch, en By med Gader" o. s. v. Jeg finder det her nødvendigt at pege paa, at det Grundlag, hvorpaa Munch hyggede og nu senere Nicolaysen og A. Bugge frem- deles bygger, er meget skrøbeligt eller rettere sagt ganske Kvigter. Da Munch skrev (omkr. 1850), troede man endnu paa de islandske Familiesagaer som rent historiske Kilder for Norges Historie, medens man dog nu vel er enig om, at de indeholder en Mængde Anakronismer, at den livlige Skildring især af Ijande udenfor Island har bragt Sagaforf åtterne til

434

SMAASTYKKER.

at iklæde Fortiden Samtidens Billede. Munchs Faastand^ at Bergen allerede i 10de Aarhundrede var en søgt Han* delsplads, stammer fra Hord Grimkelssøns Saga ; her fortælles^ at Sagaens Helt i Harald Graafelds Dage (c. 960 — 70) lan- dede i Bergen (vi8 BjQrgvin), tog sig Herberge der, kom paa Gaden i Slagsmaal med Kongens Fehirde og Hirdmænd og tilkaldte andre Islændinger i Byen til Hjælp, — aldeles som Islændinger kunde gjøre i 13de eller 14de Aarhundrede, naar de kom i Uleilighed i en norsk By. Denne Saga for- udsætter saaledes Bergen som en fuldt udviklet Kjøbstad 100 Aar før Olav Kyrres Anlæg, men kan naturligvis intet bevise, da Sagaen ikke er historisk og vistnok stærkt over- arbeidet. Naar Munch deraf formodede, at Bjorgvin er op- staaet som Havneplads for Kongsgaarden Alrekstader inde ved Lungegaardsvandet, maa dette afvises som urimeligt. Navnet Bjorgvin fiudes ofte her i Landet som Gaardsnavn og netop paa gamle Gaarde, saa at Bjorgvin har været en selvstændig Gaard, førend det blev By, ikke Havn for Alrekstader. — Paa lignende Maade stammer Munchs Formodning, at Oslo har været Havneplads for B,omerikes eller endog Hedemar- kens Befolkning, fra et Sted i Egilssaga, som neppe engang- er rigtig benyttet. Efter Kap. 62 seiler Egil Skallagrimssøn og Thors te in Eirikssøn fra England øster til Viken og styrer med Skibene ind i Oslofjorden; der havde Thorstein Gaarde oppe paa Land og ligesaa indenfor helt oppe paa Rauma- rike (komu at Noregi i Vik austr ok heldu skipinu inn alt i OsloarfJQrS; par åtti f^orsteinn bii å ]and upp ok sva inn alt å E,aumariki). Munch har nu ment, at Sagaens Ord „ind i Oslofjord" betyder „inderst i Oslofjorden" d. e. til Oslo, idet han mener, at Thorsteins Hovedsæde er paa Haumarike, saa- at Sagaen skulde beskrive en Keise fra Oslofjordens Band op til Kaumarike. Men saa er ikke Tilfælde: efter Kap. 6^ (Begyndelsen) havde Thorsteins Fader Eirik sine Eiendomme „ øster i Viken", og der bor ogsaa hans Søn Thorstein (Kap. 65, 70, 79). Thorsteins Gaard har altsaa ligget et Sted inde i Oslofjorden paa dennes Østside, men „ Havnen" Oslo før Byaijægget forsvinder ganske, „Oslofjorden" (for „ Fol- den") er selvfølgelig kun en naturlig Anakronisme fra Si^ gaens Forfattelsestid og stammer ikke fra Tiden før OsWs Anlæg. — Paa samme Maade gaar det vel ogsaa med Konghelle. Grundlaget er her Njaals Saga, hvis Troværdighed for dens

SMAASTYKKEU.

435

iidenlandske Skildringer er meget tvilsom ; man erindre f. Ex. ^ at den lader Gunnar af Lidarende c. 965 herje paa Keval^ som er en By fra det 13de Aarhundredel Efter denne Saga bor Harald Graafeld i Byen Konghelle, og hans Moder Gunhild har sin Bolig i en „Stenhall", som har et „Loft'*^ i 2den Etage, — altsaa under ganske uhistoriske Forhold ^ eller rettere Bygningsforhold fra Bergen i 2den Halvdel af 13de Aarhundrede er uhistorisk overførte paa Konghelle i 10de Aarhundrede. Der bliver efter dette ingen paalidelige Vidnesbyrd tilbage for, at Byer som Bergen, Oslo eller Kong- helle var Havnepladse eller Markedspladse, førend de af Kongerne blev udseet til Byanlæg.

Det samme anser jeg ogsaa — og det i udpræget Grad — at være Tilfælde med Nidaros. Her har Dr. Bugge imidlertid eu virkelig historisk Kilde for sig, naar han hæv- der, at den allerede før 997 var en Markedsplads. Tjodrik Munk siger virkelig, at Olav Trygvessøn Aar 995 efter Haa- kon Jarls Flugt „drog til det Sted, som kaldes Nidaros, hvor der dengang var nogle faa Kjøbmandsboder (profectus est in locum, qui dicitur Nidrosiensis, ubi tune quidem pauculæ domus negotiatorum habebantur). Tjodrik taler her vistnok ikke, som Bugge mener, „om Byens Grundlæggelse", men han forudsætter, at Byen var til, og at der ved denne som ved senere Kongehyldinger holdtes Ørething (ibi ad eum confluxit multitudo populi, post hæc in regem levatus). Tjod- rik kjender nemlig ikke den rige islandske Tradition om det gjentagne Kjøbstadsanlæg i Nidaros (ved de to Olaver), men forudsætter, at der allerede dengang var en Kjøbstad ved Nidel vens Munding; ligeoverfor Snorres nøiagtige Beretning maa Tjodriks Vidnesbyrd staa tilbage, og vi maa hor hævde en lignende Anakronisme som i de islandske Familiesagaer, Nidaros er et kongeligt Byanlæg, ligesom Oslo, Bergen og Konghelle, for ikke at nævne de fleste andre Byer.

Jeg vil ikke nægte, at enkelte norske Byer som Tuns- berg og Konghelle har begyndt som Markedspladser, men for de flestes vedkommende kjender vi ingen saadan Oprindelse. Bergen og Oslo har ifølge sit Navn været Gaarde, som Kon- gerne har udseet til Byanlæg, og om Nidaros har vi en ud- trykkelig Efterretning om, at der paa Nidarnes'et var før Byanlægget kun en jjoinbøle" (Enkeltgaard) ; alle tre har været kongelige Gaarde, thi deres Huseiere betaler endnu i

436

SMAASTYKKER.

16de Aarhundrede Grundleie („Tomteleie") til KoDgen £^om Orundens Eier. Om disse Byer maa det saaledes bestemt fastholdes^ at de er..grundlagte. af KongerDe fra. løirst ,af. Kongerne har altsaa her ikke benyttet tidligere Havne- eller Markedspladse, men har udseet bekvemme Pladser til Eine Byanlæg, i det throndhjemske ved eller lidt ovenfor Mun- ■dingen af Nidelven (Nidaros), paa Vestlandet og i Folden- f jorden ved Bredden af en liden Bugt (Bergen) eller ved Bunden af en Fjord (Oslo). Et Vidnesbyrd om, at dette er nye Ordninger, udgaaede fra Staten, er deres Fællesskab i ydre Udstyr; de anlægges alle som Kjøbstæder med Brygger langs Elv eller Strand, med en Parallelgade til Bryggen („Stræte"), med Tvergader fra Gade til Bryggen (Almenninger), med et Torv ved Strætet, med én eller flere Kirker og med en Kongsgaard. Udgangspunktet er her tydeligvis Nidaros, som Olav Trygvesøn grundlagde i 997 efter engelske For- iDilleder ved en Flodmunding ; derfra er Mønsteret laant til Oslo af Harald Haardraade, men benyttet med den Frihed, som Forholdene her tillod, og til Bergen af Olav Kyrrre. Man flnder, at samme Mønster ogsaa er benyttet af Sigurd Jorsalfare ved Byanlægget i Konghelle, som ellers snart faldt tilbage i sin forrige TJbetydelighed, og det samme Mønster findes ogsaa efterhaanden fulgt i Tunsberg og i Stavanger samt i de ringere Byer.

G. S.

Om de saakaldte „Formænd'' i det gamle Bergen.

Der har i nyere Tid været fremsat den Lære, at der i det gamle Bergen, før Kaadmændene blev indførte i det 13de Aarhundrede, fandtes en tidligere kommunal Insti- tution ved Navn „Formænd; denne Mening er, saavidt jeg ved, først hævdet af Y. Nielsen i ^Bergen" (1877), derefter optaget af Dr. Pappenheim (1888) og nu nylig nærmere udvik- let af Dr. A. Bugge. Støttepunkterne for denne Lære, som jeg anser for urigtig, er de samme hos de tre Forfattere,

SMAASTYKKER.

437

men da den fyldigst findes hos den sidste, skal jeg tåge den for mig. Bugge har følgende to Argumenter:

„1) I 1198, da Kong Sverre kræver Hjælp af Bymæ»- dene i Bergen mod Baglerne, optræder der pa a Borgernes Vegne en Mand, som kaldes Finnr forrædi eller forrædis- niadr. Forrædi eller forrædismadr betyder en Mand, som har Bestyrelsen af et eller andet. Denne Mand, der optræ- der som Borgernes Repræsentant ligeoverfor Kongemagten, hvad andet kan vel han have bestyret end netop Byen og dens Anliggender?

I Magnus Lagabøters Bylov, der egentlig er Ber- gens Bjarkøret, forekommer I § 4 følgende Passus: ok svå. ef formenn e5a råSsmenn koma eigi til pings sem bok segir» Disse ,,Formænd", som ellers ingensteds nævnes, synes her at stilles ved Siden af Baadmændene og at have havt den samme Virkekreds. De har med andre Ord været et Slags Baadmænd og repræsenterer et ældre Trin i Bergens kom- munale Udvikling."

Man vil se, at Læren ora denne Institution hviler paa Antagelsen, at Tilnavnet „forræ8i" og Ordet „formenn" be- tegner det samme. Men Forklaringen af det sidste Ord anser jeg for ubetinget urigtig. Hertzberg har i Glossariet til de gamle Love (S. 202), gjort opmærksom paa, at Ordet „for- menn" paa det eneste Sted, hvor de nævnes, betyder Lag- thingets Ledere (Lagmænd, Sysselmænd m. v.), og en nær- mere Betragtning af Sammenhængen vil vise, at han har ubetinget Ret heri. I Thiugfarebalken (Kap. 2) bestemmes Bøder for Raadmænd og Nævndermænd ved Lagthinget, og derefter siges: „Nu er Gjaldkere og Sysselmænd og Kongens og Biskopens Ombudsmænd og alle Kaadmænd skyldige at komme til Lagthinget, og hvis de bliver borte uden lovligt Forfald, skal de bøde 3 Mark Sølv eller mere, efter som Kon- gen vurderer deres Brøde". Om disse Bøders Fordeling giver nu Kap. 4 nærmere Bestemmelser: „Af alle Thingbøder i Bergen til 5 Mark, eller mindre, skal Kongen have to Tredje- dele, men Byraændene én Tredjedel, og ligeledes om For- mænd eller Kaadmænd ikke kommer til Things, som Bogei^ siger". Den naturlige Forklaring er dog her, at Henvis- ningen ,.som Bogen siger" gaar tilbage til Kap. 2, og da- bliver det evident, at „Formænd" i Kap. 4 svarer til det mere fuldstændige i Kap. 2 „ Gjaldkere, Sysselmænd og

438

SMAASTYKKER.

Kongens og Biskopens Ombudsmænd" og er et Fællesudtryk for disse. Dette er saa meget mere evident, som Lovregelen kun gives for Lagthinget, som er indført i den nye Bylov af 1276, medens denne Institution ikke fandtes efter den ^amle Ordning.

Tilbage staar da Tilnavnet forrædi paa Manden fra 1198. ,,Forræ5i" kan ganske vist betyde ^Bestyrelse", men kan ogsaa forklares „Kaadighed" eller „Myndighed" e. 1. Dr. Bugge anser Ordet for at være Mandens Titel, men det kan jo lige saa godt eller vel saa godt være hans personlige Tilnavn, givet ham for hans myndige Optræden. Det er ellers at mærke, at Sagaen, som omtaler Finn paa to Steder {Kap. 146 og Kap. 150), paa første Sted kun kalder ham for- rædi, medens han paa 2det Sted i to senere Kaandskrifter {Flatøbogen fra c. 1390 og Skalholtbogen fra c. 1450) kal- des forrædismadr; den sidste Læsemaade maa altsaa betragtes som uægte og Fortolkningen holde sig til den første. Finn ,,Forræde" har, kan man se, været en af Huseierne ved ^^Tgg®"» og hans Gaard har ligget paa Strøget mellem Korskirken og Mariakirken, saa den ældre Formodning, at „.Finnegaarden" er opkaldt efter ham, synes mig meget natur- lig. Han optræder paa Bymødet mod Kongen og taler fra Bymændenes Standpunkt, men det er kanske formeget at sige, at han taler „paa Bymændenes Vegne", hvis der heri skal ligge, at han er deres Repræsentant og Værge. Denne Opfatning er aabenbart fremkaldt ved Formodningen om, at ^,forræ8i8ma8r" er det samme som „forma8r", men naar denne Lighed svigter, bør man vel ikke lægge større Betydning i Navnet, end at Finn var den mest formaaende Huseier i Byen og derfor vovede at svare Kongen for sine Kol- leger.

Hypothesen om „Formændene" som et „ældre Trin i Bergens kommunale Udvikling" bør efter min Mening ganske forlades.

G. S.

SMAASTYKKER.

439

f).

Haakon Haakonssøns Borg i Oslo.

I sidste Kapitel af Haakon Haakonssøns Saga, som i Udga- ven her er trykt efter Codex Frisianus, berettes blandt Kongens Bygningsforetagender i Oslo, at han „lod gjøre en Borg paa Val- kabjorg og flyttede did Nikolaskirke i Oslo". Det har været forstaaot saaledes, at Kong Haakon har bygget en Borg paa Aakeberg-høiderne, som dengang og senere laa udenfor de bebyggede Dele af Oslo, og at han flyttede Nikolaskirken i Oslo fra dens Plads nær Broen (G-eitabru) op i eller ved Borgen paa Aakeberg. Denne Mening har hidtil ikke fundet Modsigelse, uagtet det vel kunde synes besynderligt, at Kongen flyttede en af Byens Menighedskirker ud af Byen og ud paa Landet, og uagtet man af Oslo Stifts Jordebog kunde se, at Nikolaskirken fremdeles var Menighedskirke for den syd- lige Del af Oslo — hvilket ogsaa stemmer med en Kække Di- plomer fra Oslo, som fremdeles nævner den blandt Oslo Kirker.

Forklaringen bliver let, naar man følger Flatøbogen, som istedenfor fangat (did) har ^sidan til^^ hvorved Menin- gen bliver en ganske anden. Denne Læsemaade bekræftes af Sagaens gamle Haandskrift i Stockholm (ikke benyttet ved Udgaven i Fornmannasogur) ; der staar: „hann let giora borg a Valkdbiorgum ok let sidan f æra til Nikolaskirlmi i Oslo.^ ^ d. e. han lod bygge en Borg paa Valkabjorg og lod den (Borgen) siden flytte til Nikolaskirke i Oslo.

Meningen er aabenbart, at Kongen siden har forladt det begyndte Borganlæg paa Aakeberg og har benyttet de til Borgen hugne Sten til et nyt Borganlæg i selve Byen. Situationen angives ganske nøie ; det har været ved Nikolas- kirken, altsaa lige ved Broen over Oslo-elven. Sagaens Skil- dring af Slaget i Oslo 21de Apr, 1240 giver os her vigtige Oplysningor baade om Tiden og Anledningen til det nye Borganlæg. Det var netop fra Øst over Geitebruen, at Kon- gen foretog sit Angreb paa Hertug Skule i Oslo ; dengang var der ingen Borg ved Nikolaskirken, thi Kongen rykker over Broen, naar uden Hindring til den nærliggende Kirke og marscherer derfra opad Graden Østrestrætet til Halvards- kirken. Borganlægget kan altsaa dateres som yngre end 1240, og Ændringen af Planen skriver sig sikkerlig fra Kon- gens personlige Erfaring, at der ved Broen maatte Oslo for-

Vigfussons Læsning er unøiagtig; jeg har selv efter&eet Stedet,

da Membranen blev i 1898 laant liid fra Stockholm.

440

SMAASTYKKER.

svares, om Byen skulde modstaa et Anfald ; derfor har Kou- gen bygget sin nye Borg der. Samtidig har han indseet, at Borganlægget ovenfor Byen ikke kunde beskytte Byen og har derfor opgivet dette. Ligesom Borganlægget i Byen er yngre end 1240, maa omvendt Anlægget paa Aakeberg være ældre end 1240, altsaa fra et af Kongens tidligere Ophold i Oslo; nærmest ligger det vistnok at antage, at Anlægget paa Aake- berg er iværksat efter Ribbungekampene, da Oslo flere Qange var udsat for Angreb nordfra, maaske snarest enten Vinteren 1226—27 eller 1229—30.

Borgen paa Aakeberg har saaledes havt en ganske kortvarig Tilværelse, er maaske ikke bleven færdigbygget, og den omtales da heller aldrig i de historiske Kilder. Naai* der senere nævnes eller forudsættes en Borg i Oslo, maa dette være Borgen ved Geitabru. I Forordningen af Febr. 1273 (NgL. II 430) opregnes de daværende Borge paa Østlandet, hvortil Forbrydere skulde sendes i Fængsel; blandt disse nævnes en Borg i Oslo, altsaa Borgen ved Geitebruen. Og naar Halkel Krøkedans i 1286 i et Brev kaldes „castel- lanus in Asloia" (D. N. V. No. 15), antydes fremdeles det samme „Kastels^ Tilværelse. Senere har Kastellet eller Bor- gen ophørt at existere som kongelig (hertugelig) Borg, thi kort efter anlagdes den stærkere Borg paa Akershus. Men man har dog et sikkert Vidnesbyrd om, at Borgen i Oslo ikke var helt nedlagt, om den end blev brugt paa en anden Maade. Der findes nemlig en Gaard i Oslo ved Navn Tur- nen („Taarnet"), hvis Eier i 1310 var Haavard „i Tumn- ennum'* og i 1331 Thord „i Tunnænom"^. Dette „Taarn" kan ikke godt være andet end den gamle Borg, som nu var anseet som overflødig og derfor blev overladt eller var solgt af Kongen til fredelig Bebyggelse. £n Borg paa dette Sted havde heller ikke nogen Berettigelse, efterat Bebyggelsen i Oslo i Haakons Hertugtid, som man af mange Ting kan se^ var voxet østover og gaaet over paa Elvens østre Bred,

Navnet „ Turnen^ viser ellers, hvad der vel var sely- følgeligt, at denne Borg ved Broen har været et Stentaam^ et Brohoved uden Ringmur.

G. S.

» D. N. III. No. 87 og II. No. 179.

Hist. Tidsskr. 3. R. V.

Aa Kirke, Lister, 321. 325. — i Agdesiden, 269. 270. 276. 327. Prestegaard, 320. 329. 334. 350.

Aaensire Kapel, 320. Aakernes Kapel i Aaseral, 321. Aaklangen (Acklanger), Indsø i

Eidskogen, 136. Aakre Sogn, Ryfylke, 324. Aall, Niels, Statsraad, 75 — 78.

v. Ahlefeldt, Claus, General, 402, 404.

v. Ahnec, Preben, Commissarius, 348. 389.

Aker, Gaard i Vang, Hedemar- ken, 360. 365. 381. 384. 399.

1. 138, 141. 144. 197. i 402. 404. 405. 413. 415. 416.

Aamunde, Biskop af Stavanger, 224. 335.

Akersherred, 354.

Akershus, 44. 51. 90. 128. 132.

Aaseral Prestegjeld, Lister og | 137. 143. 245. 248. 272. 276.

Mandals Amt, 314. i 341. 345. 346. 350—354. 356.

Aasolv Aarmand, 301. j 357. 361—367. 370. 373—377.

Abel, Oluf Pedersen, Birkeskriver, I 379—384. 387. 390. 395. 399.

j 400. 403. 404. 406. 440.

Absalon, Erkebiskop af Lund, I Akershus Len, 340. 350. 352. 357.

j 358. 360. 363. 376. 379. 381.

Abt, Nils Clausen, Lagmand i | Albredns de Berwo. Kjøbmand

Stavanger, 270. | fra Gotland, 154. 155. • ,

Achiron, Henrik, 407. j Alexander I, Keiser af Kusland,

Adam, Kannik i Stavanger, 310. | 19. 20. Adlercreutz, Carl Johan, Greve, i Alf Thorgardssøn, Biskop af Stav-

svensk General, 87. > anger, 256. 257. 262. 294. 302.

Adolf IV, Greve af Holsten, 148. : Alreksstader Kongsgaard, 434. Agder, 228. 231. 238. 313. 314. i Alstad i Østre Slidre, 322.

— Østre, 301. 313. ' Amerika. 42.

29*

444

Amund Joiissøn, 2oi> — 26o. — '< Arnt Klementssøn, Biskop af

Sigurdssøn, se Bolt. Bergen, 262.

Anckarsvard, Mich., Greve, 20. Arnulf, Kannik i Stavanger, 207. Anders Madsen, Borgermester i- — Scholasticus i Stavanger, 31(1.

Tønsberg, 401. — Nilsen, 407. Amvid Arnvidssøn i Eidsfjord,

— Seyerssen, Sogneprest til 301.

Dalhy Neder, 422. . Arstad, Gaard i Ottestad Sogn.

Andor Hallsteiussøn. Sogneprest ' Stange, Hedemarken, 403.

i Vansyn, 301. Aschehoug, T. H., Professor, <.

Andorn Jensen, Mag., 26u. 216. 217.

Andres, Archidiaconus i Stav- ■ Askel fra Norge, Kjøbmand. l.Vi.

anger, 303. — Laurentssøn, — Jonssøn, Biskop i Stavanger,

Prost paa Lister. 269. 22(}, 2()2. 28<). 281. 298. 3«.»3.

Anfasterod, Gaard i Ljungs Sogn, 332. 334.

Bohuslan, 392. Askeldus, Archidiaconus i Bergen,

Anker, Bernt, Kammerherre. 182. 22(>.

— Carsten, Statsraad, 184. 18.'». Asker Sogn, Akershus Amt, 3r»4.

— Peder, Statsminister, I Askim Sogn, Smaalenene, 364.
1. — Peter, Guvernør, 367.
1. Aslacus fra Gotland, Kjøbmand,

Ankerske Fideikommis, 186. 191. j 159. 163. 164. 171.

\ Atkinson, 184.

^Annoldtz Slotte", Engeplads i ■ Audfinn Sigurdssøn, Biskop af

FoUo Fogderi, 418. ' Bergen, 229.

Arendal, 185, 322. Audun, Biskop af Stavanger, 242

Arendals Provsti, 322. —249. 251—253. 256. 261. 262.

Amaldus Crouse, Kjøbmand, 162. : 293. 294. 300. 307. — Hugleila- Arnbjørn af Heimnes, 293, 315. ; søn af Hegranes, 227.

— Jonssøn, Lendermand, 226. i Augustinus de Giitlond, Kjøb- Arne (I), Biskop af Stavanger. " mand, 154. 155.

•227. 28n. 281. 283. 289. 293. ! Aumar (Eime), St. Clemens Kirke 304—307. 311. — Kannik i| paa, 320.

Stavanger, 227. 300. — (II) ■ Austad, Gaard ved Drammen, 192. Aslakssøn, Biskop af Stavanger, ■ Austad Sogn, Lister, 324. 232. 237. 309. — cuculla. Prest j Austin, Charles, 215. — John, i Stavanger, 228. — Magnus- Professor juris, London, 215. søn, 219. 283. — Sigurdssøn, " Avaldsnes, 288. — Kirke, 320. Biskop af Bergen, 330. — Vade, — Kongsgaard, 238. — St. Erkebiskop af Nidaros, 235. Olafs Kirke paa, 274. 320. 331

v. Arnheim (Aniim), Haus Georg, t — 333.

Feltmarschal. 338. ; Avignon, 232, 234—237.

445

Baad, Morten, Handelsmand, 428.

429. Baahus Len, Baahuslen (Bohus- len), 167. 171. 173. 177. 349.

:)8r). 390—394. 400. — Slot,

1. 1. 1. 349—351.

:',58— 360. 370. 374. 375. 381.

385. Baard, Prest i Avaldsnes, 306.

— i Hestbø, 315. Bagge, Stig. Foged i Lister. 274.

275. Baglerne, 226. 437. Bang, Jens Jacobsen, Lagmand

paa Oplandene, 388. 400. 413. Banner, Erik, Generalkommissær,

1. 406. Barbu Kirke, Nedenes, 322. Baring Brothers, Firma i London^
^

Basel, 255, 257. Bech, Else, Frk., 194. — JFrederik

Julius, Biskop, 193. Bem(b), Michel, Lieutenant, 367,

368. T. Bennigsen, Levin Aug. Theo-

phil. Greve, russisk General, 21. Bentham, Jeremy, 215. Bentinck, William, Lord, 215. Berby, Gaard i Enningdalen, 401. Bergs Kirkegaard (Aa, Lister),

321. Berge, Gaard i Vang, Valders,

403. Bergen, 149. 155. 157. 170—173.

177—179. 190. 222—224.
1. 1. 1. 260—262. j

265—269. 271. 273. 274. 277—

28-i. 285. 290. 293. 294.
341—344. 350. 352. 374.
1. 1. 1. 1. 433 —438. — Apostelkirken i, 230.
28^ — „Brattrinn", Gaard i, 161. — Buntebol i. 343. — Domkirken i, 273. 408. — „Ei- narsgaarden" i, 172. — „Fin- negaarden" i, 438. — „Guld- skoen", Gaard i, 159. 171. — Kongsgaarden i, 265. 267. 268.
— Kristkirken i, 237. — Munkeliv Kloster i, 228. 249.
1. 1. — Nonneseter Kloster i, 336. — Peterskirken i, 237. — St. Mariæ Kirkegaard i, 227.

Bergen, Biskopsmøde i, 229.

Bergens Stift, 233. 261. 264. 296. 298. 323. 330. 33(). 406. — Vaag, 171.

Bergenhus, 270. 271. 276. 277. 341—344. 407. — Amt, 407. — Len, 343. 350. 388. — Stift, 407.

Berger, Gaard i Valders, 418.

Bergstigen ved Frederikshald, 350.

Beril Jensen, Foged, 413.

Bernardus Barran, Kjøbmand, 178.

Bernstein, Slag ved, 338.

Berom, Georg, Kapteinlieutenant, 356.

Bilde, Eske, Lensherre paa Ber- genhus, 270—278. — Sten Erik- sen, 372.

Bildt, Anders, til Nes, 413. 420. 421. — Vincents, til Nes, Gene- ralkrigscommissarius, 379 — 381 . 385.

Bircherod, Jens, Biskop i Chri- stianssand, 219.

44«>

Kirøttiiieroi-deneii. 'H\K Aslak. Erkebiskoii af Nidaros,

Hiri Kirke, Thoton, .S*^». '2i2. 247. 1>:.2. 253. 2S4. 302.

Hirkenfs Sogii. Ntnlenes. ;>24. Bore, Gaard i Bore Sogn. .Tæde-

-Biskopsstolen" i>da Katteraas- ren. 240.

Heien. 2\h. Borjr iSarps1>org). 433.

Jijallaiid. Gaanl i Gest al. 2ii<. Bnrjre Kirke. Smaaleneiic. 30ri.

Bjelke. Christian. Admiral. 421. 3t»T.

— Hans, til Saxlund. :»T»). 42*.. Burgesysst*!. 25li.

— Henrik. 4.»berst. MÅ. 34^— Borregaard i Tune, 1«2. l!»4. 3.V2. — Jens Aagesson. Kans- Boston i England, 149. l.'>2. ir.4. ler, .Ul— :M4. 316. 34'*. :;;.!. VA. itii.

:;^1. 3>7. 30S. 411. — Jorjreii, Botolf (Bothulf) fra Gotland,

Genrrallieutenant. .MT. ;>.'•(». :ir»s Kjolnnand. 1D(). ir>7. 16(» — 164.

:iT2. 374. :;7.'». 3*<1. :SS.'» :;**s l<»s. 174. — AsbjomsMm. Bi-

— Ove. Befalingsmand paa Ber- skoji af Stavanger, 2 IS. 237— -renhus, :i>K HU. 4<.>2. 4«4. — 23M. jr.S. 2t»l. '309. 325. — Byr- Vibeke. 42'.. kin. gotlandsk Kj^ibmand. 151.

Bjelkerøen i Sund, 2«»4. I*»-».

Bjorg^-in (efr. Bergen». 434. Boii hun & Baker, Forretningslias

Bjorn. Sogrneprest i Oddernes, i Tx^ndon. 1^3.

2<S7. — Thnrgardsson. Kun- Bral»ant. 382.

uik i Hamar. 2."'»t}. Bragernes. 344. 367.

Bjr.rnstiema.Majrnu>Fr. F..>veii>k Brandt, Christian. Major. .34!.

Gentralniajur. 4«.i. 07. 71—7.".. Bredevandet ved Stmvanger. 2S1.

7^^. ^n_in». 1o;;_Km-.. 127. 2^7— 2'<9.

12V. 131. 134. 1;,'.. i:'iS. 141. -Bremserud-<o:Grunsm*l?i.(Taird

14 3. i R4»ken. 4 is.

Hlair. Lanrt-nt?. Ober^tt. 3:.2. Bri>eid iHerredi Sogn. Uster,

IJlix. Hans. .Sognejnvst til Man- ■»-4.

iier, 4i»7. Bru Kirke i Vang. Yalders 322.

lio-iekinus d^'GnTl..:i.l. KinLniaij-l. Brtn-h. Olaf. cand, theoL. 217.

ir. 4. l.'i:.. Brt^ckdtirff, Ditlev, Obeivt. 3r,2-

-Boder. IV «lan sko-, i Maii-k:. ■••'•»-

27t». 427. 42S. Bn:»ckenliiius. Bartre Magdalena.

Uodild Xilsdaiter. 4! J. 4i:«. — Erik. Lensherre i Man-

l>.»dpsagen. 1 *♦.'». dal. 428. — Henrik, Lenshene

Bitgstad. Gaani i Vr>ti\ A kt- r. i Mandal, 42?. — Jøt^n Otto,

l'»7. lOS. 204. nhersi. 4I,\

Bokenes. Gaard i Gand. -Jm.;. Bromley i Kent. 1S3- 184. iy9.

B**h. Amund Siirunl>son. 247. — 2kV, 21 2.

447

Bru, 0 i Mosterø Herred, 284. 280. — Kirke paa, ;i20.

Briigge, 147. 108. 178. 179.

Briiggemann, Jost. Kaptein, :{69. 373.

Brun, Christiern Nielsen, Sogne- prest i Nyborg, 428.

Brynla Len, 318.

Bud i Romsdalen, 27().

Budde, Frederik Otte, Oberst, 393.

Bulow, Jacob, Oberst, 41.').

Buknfjorden, 314.

Busch, Diderik, Borger i Bergen, 344.

Byer Sø, Vermland, 347.

Bygland i Sætersdalen, 314.

Byre, Gaard i Fister Sogn, "5 Ry- fylke, 3ir).

Bægnadalen, Kirke i, 322.

Bø, Gaard paa Fogn, Finnø Her- red, 293. — Gaard i Haa, Jæ- deren. Kirke paa, 320. — (Sog- gendal), 207. — Sogn (Torve- stad, 324. — (Torvestad), Kirke paa, 320.

Calinger de Gutlond, Kjøbmand, 159. 103. lOf).

Campbell, Th., engelsk Digter, 215.

Camps, Louis de, svensk Gene- ralmajor, 41. 43. 47. 48. 50. 54. 58.

Caniiing, George, britisk Premier- minister, 199. 200.

v. Cappelen, Didrich, 187. — Pe- der, 192.

^Caroline Mathilde", Skib, 191.

Carstens, Hoteleier i Christftinia, 180.

„Cayserinne-', Skib, 15().

Cederhjelm. Germund liudv.. Ba- ron, Øverste-Kammerj linker, 87.

Chamber, P., 398.

Chislehurst, 200. — Camden Plaee i, 200.

Christen Pedersen, Sorenskriver, 413.

Christian III, Konge af Danmark og Norge, 271. 270. 277. 427. -y IV, Konge af Danmark og Norge, 354. 405. — V, Konge af Danmark og Norge, 380. 390. 400. — Frederik, Konge af Norge, 8—11. 15. 22. 27. 29 —31. 33. 34. 30. 40. 43—47. 53. 54. 58—71. 73—75. 77. 78. 82 —80. 88. 92. 95. 90. 103—100. 111. 123. 127. 129. 130. 133— 135. 140. 184. 185.

Christiania, 15. 21. 22. 27. 43. 44. 51. 52. 59. 70. 83. 99. 109. 128 —130. 133. 137. 139. 140. 143. 182. 180. 190. 191. 193. 194. 190. 197. 203. 344. 34.5. 349. 350. 352. 353. 350. 357. 303. 309—372. :i75— 377. 382—385. 388. 395. 390. 399—401. 403. 406. 408. 425. — Aakeberg i, 439. 440. — Elefantapothekets Gaard i Toldbodgaden i, 305. — Grønland i, 307. — Hammers- borg i, 307. — Hellig Trefol- digheds Kirke i. 300. 408. — Johanneskirken i, 108. — Pi- perviken i, 307. — .,Thord Pe- dersens Kvarter** i. 305. — Vaterland i, 307.

..Christiania Intelligentssedler" , 100.

Christianssand, 185. 191. 219. 321. 428. 430. — Kathedralskole 309.

bA^-

448

Cliristieni I, Unioiiskongc, 254. Dekin, Laurentius (Magni), Foged

2:)iy. 257. 260. 280. 281. — II.

i Stavanger, 291.

Fnionskonge. 260. 261. 263— de la Gardie, Magnus Grabriel,

2(>9. 272— 27:>. 209. 333.

Christopher af Bayern. Unions- ; 398.

Greve, JRigsskatmeRter, 386- 388.

konge, 248. 254. — af Olden- ^Den stumme Raadsherre", For-

tælling, 337. DennewJtz. Slag ved, 197. Denovan, Francis Garden, engelsk

burg, Grev. 276. Claus Andersen, Foged i Thelc-

marken, 401.

Clemens VI, Pave, 235. 305. Forretningsmand, 19.'».

Collett, Jonas, Statsraad, 75 — 78. ! Deventer, 162.

1.34. 135. 13S. 139. 141. 144. Disen, Gaard i Vang, Hedemarken,

— Marthine Johnette, Fru. 190.

— Otto. Kjøbmand, 19(). Dominicus de* Aula, Kjøbmand,

Conradus Carj^entarius, Kjøb- ; 159.

mand, 160. 163. 164. j Doi-tmund, 162.

Cowell J. AV.. 186, 200. ! Dovre, 388.

Creiitz, Lorentz, Baron, Lands- . Drachenberg. Erik, svensk Oberst-

høvding, 384. 387. 3KS. lieutenant, 389.

^Cristofre", Skib, 177. . i Dragsmark Kloster, 173.

Czernecki, Stephan, General, 398. j Drake, Erik, svensk Oberst, 31Hi. Dacia, Kirkeprovins. 232. ! Drammen, 44. 51. 128. 186. 189.

Dal (Dalsland). 348. 349. 352. — 191. 392.

Gaard i Hunn Sogn, Vardal, ■ Drostrup, Hans Nilsen, til Skous-

41^. gaard, 422.

Dalarne, 3x5. i Drøbak, 136. 137. 142.

Dalene, 268. 320. ! Drøbaksund, 395.

Dalve. Gaard i Xærstrand, 297. j Duborgh, A. H. CTi., Fru, 190. Danmark, 12—14. 17. 21. 60. 116. | Eda Skanse, 385. 386. 396. —

IIK 119. 123. 121. 148. 14iJ. ' Sogn i Vermland, 347.

ls3. 204. 20.'». 219. 225. 240. | Edvardsen, Edvard, se Eiben.

1. 1. 1. 1. j Edward I. Konge af England,

3:*.3. 33^. 341. 350. 355. 357. 14^=^. 149. 180. — II, Konge

:\m. 367. 370. 374. 376—378. af England, 148. 149. 163. 177.

428—430. 432. — III. Konge af England,

Danskome. 59. 163.

Danzig. 107. 3s2. ' Egdafylke, 222.

Darwin. Charlos, 215—217. Egeberg. Westye, Grosserer, 196.

Degcnfeld, Kannibal, Friherre af. Egen (Eiken) Kirke, Lister, 325.

Egil Skallagrimssøn, 434.

Deichman. Carl. Assessor, 411. Egersund, 267. 309. 314. 320.

449

Eibeu, Edvard Edvardsen, Kon-

rektor, 338. 408. Eidså i Rj^ylke, 315. 330. Eidsberg i Smaalenene, 244. 334. Eidsfjord Sogn i Hardanger, 222.

1. 1. — Kirke, 323. Eidsfos Jernverk, 102. Eidskog, Solør, 345. 375. Eidsvold, 183. 185. 198. 370. —

Rigsforsamlingen paa, 44. 45.

1. 1. 1. — Sogn, 359. Eikundasund, 22(). — Lafranz-

kirkja i, 331, 332. Eiliv Arnessøn, Erkebiskop af Ni- daros, 229. 294. 329. — Jons-

søn, Biskop af Stavanger, 258

—260. 202. 2()3. 295. 326—328. Eime. Kirke paa, i;51. 320. Einar gotnoski, 172. 178. — Kongs-

maag, 220. Eivind, Biskop Auduns Eader,

```
—     Pecrsen,    Kannik    i
```

Stavanger, 277. Elias clericus de Xorwey, 161. Elof Smerelichir, Kjøbmand, 100. Eltos, Gaard i Tryssil, 419. Elverum Prestegaard, 388. Elv, Bispesædo i England, 152.

154. Emden, 382. Endride Erlcmdssøji af Losna, 245

—247, 290. Engelbrekt Engolbrektsson, Rigs-

høvcdsmand, 247. — Erikssøn

.til Helle", 252. Enger, Ødegaard under Arstad,

Stange, Hedemarken, 403. v. Engestrom, Lars, (tvcvo, svensk

Udenrigsminister, i:*). England, 148. 150- -15(). 103. 100

— 109. 171. 173—170. 17S. 179.

1. 1. 1. 1. 196—
1. 209—215. 223. 220.

Englænderne, 146. 149. 167. 177. 178. 214.

EnningdalcD, Smaalenenc, 393. 400. 401.

Erengisl, Abbed i Utstoin, 330. — Pederssøn, Sogneprest til Vanse, 310.

Erfjord Kirke, Ryfylke, 319.

Erik (Eirik), Abbed af Utstein, 230. 204. 335. — (II), Biskop af Stavanger, 229. 230. 264. 297. 335. — biskoppelig Official i Stavanger, 299. — af Pom- mern, Unionskonge, 245 — 248. 255. 259. 279. 290. 308. 427. — Prest i Gand, 300. — alspak, Lendermand, 434. — (I) Ivars- søn. Biskop af Stavanger, sen. Erkebiskop af Nidaros, 224. 225. 303. 335. — Magnussøn, Konge af Norge, 227. 280. 300. 332. — Ogmundssøn, Kannik i Stavanger, 229. — Ormssøn, Væbner, 203. 206. 270.

Erikstad (Landskrone), 427.

Erlend, Abbed i Utstein, 242.

Erling paa Kvidin, 310. — Orms- søn Skakke, Jarl, 315.

Ernaldus le Gaut (le Quyte) de Northbergen, Kjøbmand, 1 59. 103. 164. 174.

Esmark, Jens, Professor, 190.

v. Essen, Hans Henrik, Greve, svensk Feltmarschal, 10 — 17. 110. 118. 119.

Estland, 102. 108.

Eswaldus, Kjøbmand fra Gotland, 154. 155.

450

REGISTKR.

Etnedal, Nordre, Valders. Kirko Elamlæudernc, 146. I.')!. ITf».

i, 322. „Flaiiderfar-, Skib, 157. 108.

Eton Skole, 18:1 212. Flandern, IM». 108. 174. 175.

Eugeniiis IV, Pave. 247. Fleischer, EsaiaSjOberstlieuten ant.

Europa, 23. 118. 153. 100. 170. 350. 370. 379— 381.

Everth, John, engelsk Kjøbmand, < FlékkeQords Provsti, 320.

Flekkerøen, :U4.

Evje Gaard i Kygge, 259 — 201. Flemming, Erik, Landshøvding,

— Prestegjeld, 314. 385.

E\ neriis fra Gotland, Kjøbman<l, , Folckersalim, Frants Wilhelm, Ge-

1. 1. 1. 1. neralmajor, 411.

Eystein Aslakssøn, Biskop af Oslo, : Folden, 434. 430.

— Erlendsson, Erkebiskop 1 Folkesbygden (Hafslo i Sog^i,

af Nidaros, 224. 204.

Faaberg i Gudbrandsdalen, ;>04. Forenede Stater, Nordamerikas, Fakstad, Gaard i Sand, :^)4. 205. 20<i. 208.

Falsen, Alette, Fru, 194. — Chr. Fornebo, G-aard i Bærum, 198.

M., Sorenskriver, 9(J. ll-*<. Foss i Søndre Undal, Kirke paa,

Falsterbod, 108. :521.

Farsunds Kirke, !»21. Foss, Niels, Etatsraad, 353.

Fauchald, Peder, Storthingsmand. Fossan Kirke, Ryfylke, 320.

Foster, Augustus John, britisk

Fede Sogn, Lister, 314. 324. 330. Diplomat, 23. Fet Sogn, Romerike, :J04. 307. Frankrig, 205. 211. 203. Finder de Gutlond, Kjobman<l, > Franskmændene, 179. 18C».

1. Frederik I, Konge af Danmark

Finn forrædi, 437. 43h. — Hal- : og Norge, 260. 207. 270. 27*3—

dorssøn, Kapelmagister i Ber- " 275. 333. — III, Konge af Dan-

gen. 229. — Ogmundssøn af ■ mark og Norge, 361. 368. 377.

Hestbo. 315. 387. 399. — Davidsen, Foged,

Finnerne, 370. :)8:>. 413. — Pedersen, Lieutenant,

Finno Sogn. Rvfvlke, 2()7. 277. 345.

304— 3()0. 309. 315. Frederiksborg Slot, 301.

Fircks, Johan, Generalmajor. 385. Frederikshald, 29. 117. 18(». 191.

1. Frederiksstad, 29. :50. 32—34. 40.

Fister Sogn, Ryfylke, 324. 72. 73. H9. 120. 127. 131. 138.

Fjeld, Nordre, (iaard i Skoger, 144. ISO. 340. 375. 39.5—399.

Jarlsberg, 419. 403. 424.

Fjotland Kirke, Lister, :>20. . Frederikssten, 29. 30. 33—35. 47.

Fjære Kirke, 3i:*,. 328. — Sogn. '■ 89. 90. 120. 128. 131. 130. 142.

Ne<l«'nes. 324. • Frederiksværn. 430.

451

Friis, Mogens, Rentcmester, 407.

— Peder Claussøn, Sogneprest

til Undal, 2l8. 237. 244. 251.

427. Friserne, 101. 179. Frogner, Lille, Gaard ved Chri- stiania, 194. Fron Sogn, Akerhus Amt, 403. Frostathhigsloven, 282. Fullarton, John, 213. Fyrstraa i Vestre Slidre, Kirke

paa, 322. Færvik Kapel, Arendals Provsti,

322. Færøerne, 240. Førdésfjordens Kirke, Karmsunds

Provsti, 319. Gaarmand, Johan, Landcommis-

sarius, 363. 364. 370. Gahn af Colquhoun, Carl Pontus,

svensk Generalmajor, 25. "70. Galt, Poder, Kaptein, 349. Galton, Douglas, 185. — Herbert,

185. „Garaleby" (Sarpsborg), 396. Gammel-Lodosc, 347. Gan Brug i Fet Sogn, 182. Gardermoen, 198. Gauldalen, 259.

Gausdal i Gudbrandsdalen, 364. ,,Gauf', Skib, 156—160. 165. 174. Gaut Jonssøn af Mel, 226. Gaute Erhngssøn af Tolga, 227.

2S6. 293. 301. 315. — Ivarssøn,

Erkebiskop af Nidaros, 260.

328. Gedde, Brostrup, Oberberghaupt-

mand, 381. v. Geelkerck, Isak, Ingenieur,

367.

Gerhard I, Greve af Holsten, 148^ v. GersdorfiF, Anna Maria, 415.

— ChristofiFer Frederik, Oberst,.

1. 420. Gerthrud Eilivsdatter, 259. Gilbart, James "William, 213. Gjelleraasen ved Christiania, 375. Gjernes i Søndeled, 329. Gjerpens Prestegjeld, Bamle, 310. Gjerstad Sogn, K edenes, 326. 327.
Gjord Andersen, Justitsraad,
Glommen, 34. 35. 89. 90. 131.
1. 1'38. 142. 144. 396.
Glubas (Gloubo), Gregorius, 406. Goclenius, Rudolph, Professor i

Marburg, 337. „Goldscobusce", Skib, 159. 171.

172. Gonoricus AVadder, Kjøbmand,

162. Gotland, 148. 1.5U. 151. 153. 155.

1. 1. 1. 168—175.
Gotlændingerne, Guter ne, 1 46 —
1.50—153. 155. 160. ,163.

166— lf-8. 170. 171. 173. 174.

178-180. „Graagraa8en", Jordebøger for

Stavanger Stift, 218. 219. 239. Greifswald, 257. Gretnes, Gaard i Borge Sogn,

Sraaalenene, 424. Grini, Gaard i Bærum, 194. Grjotheim, Gaard i Randeberg

ved Stavanger, 297. Groeningen, 162. 382. Grote, George, Historiker, 215. Grønvold, Familie i Bergen, 412.

452

Gudbrandsdalen, 356. 388. 401.

Gudrun Hallsteinsdatter, 239. — Koks, 289.

Gunther, Jørgen, Kapteinlieute- nant, 388.

Gulathingsloven, 222. 282.

Guldsmedmoen, 314.

Gulsvik, Kirke paa, ved Krøderen, 322.

Gunnar Erikssøn, Biskop af Stav- anger, 253. 254. 261. 280. 289. 311. — Erikssøn, Sogneprest til Hauskeid, 254. — Haakons- 8øn, Sacrista i Stavanger, 300.

— af Lidarende, 435. — de Norbergh, Kjøbmand, 161. — Thorgardssøn, Biskop af Ha- mar, 256. 257. 259.

Gunnbjørn Arnsteinssøn, 254.

Gunne Brat fra Bergen, 161. — brattr, Eaadmand i Oslo, 161. Bret (Gunor Baret) de Toncs- berwe, Kjøbmand, 161.

Gunnerus Prat, Kjøbmand, 101.

Gunnhild, Erik Blodøxes Dron- ning, 435. — Gunnarsdatter, 293.

Gunnvor Olafsdatter, 297.

Guttorm, Biskop Alf Thorgards- søns Frændc, 258. — Paalssøn, Biskop af Stavanger, 230. 231. 261.

Guttormus Evindi, scolaris Osloen- sis, 244.

Gylands Kirke, Liwter, 321.

Gyldenløve, Christian Ulrik, 365.

— Ulrik Frederik, Statholder, :U)(). 404. 406. 407. 411. 412. | 415. 425. 426. '

Gyldenløvefeiden, 411. i

Gyldenstjerne, Mogens Henriks- søn, Befalingsmand paa Akers- hus, 272.

Gyrd Aslessøn, Biskop af Stav- anger, 235—239. 261.

Gyrid Oddsdatter, 297.

Gotaland, 165. 166.

Go teborg, 19. 20. 185. 392. 394 —396. 399.

Haakon (I), Biskop af Stavanger, 228. 229. 289. — Erkebiskop af Nidaros, 227. — fra Norge, Kjøbmand, 156. — Erlings- søn, Biskop af Bergen, 230.

— Haakonssøn, Konge af Norge, 226. 227. 280. 281. 315. 439. — Haldorssøn, Kannik i Stavanger, 228. — (II) Ivars- søn. Biskop af Stavanger, 240 —243. 261. 301. — Magnussøn den ældre, Konge af Norge, 177. 178. 281. 288.331.440.— Sigurdssøn Ladejarl, 435. — Sverressøn, Konge af Norge, 225. — Valthjovssøn, Prest i Tveid, 301.

Haaland, Kirke paa, Jædereii,

— Sogn, 320. Haalogaland, 234. Haastein, 0, Jæderen, 279. Haavard, Biskop af Bergen, 303.

— i Turnen, 440. Hacro(n), se Achiron.

v. H adelen, Knud, Oberstlieutc-

nant, 413. Haderslev, 15(). 168. Hafslund Brug i Skjeberg, 47.

1. 1. 1. 395. Halden (ofr. FredtTikshald), 344.
348—352. 374. 375. 380.
305—401. 403.

453

Halland, Gaard i Erfjord, 293. Hallgeir Asmundssøn, Biskop af

Stavanger, 239. 240. Hallingdal, 222. 296. 313. 316.

•lOO

Hallkel Krøkedans, 440. Hallvard Graatop, 247. — af

Harde, 228. 31 f). — Thordssøn,

Arciiipre8b}'ter i Oslo, 244. St. Hallvard, 170. Halsaa ved Mandal, 327. Halsnø, 343. Hamar, 222. 230. 231. 235. 237.

24r). 257. 261. 266. 267.
1. 1. 1. — Stift,
312. Hamburg, 162. 382. Hammerstad, Gaard i Thoten,
421. Hamon Gaut de Norwagia, Kjøb-

mand, 158. 163—165. 174. Håna, Gaard i (Tand, 293. Hananger, Gaard i Vanse, 313. Handingmand, Mogens Hansen.

til Fossergaard, 402. Hannibalsfeiden, 344. 372. Hans Hansen, se 1) Lilienskiold,

Smit. — Knudsen, Decan,

— Tausen, 272. Hanseaterne, 145. 146. 148 — 153.
1. 1. 1. 178—180.
1. — i Bergen, 249. 256.
Hansestæderno, 147. 151. 168. 175.
238. Harald Eriksspn Graafeld, Konge

af Norge, 433 — 435. — Mag-

nussøn Gille, Konge af Norge,

— SigurdsHøn Haardraade,

Konge af Norge, 433. 436. Harde, Gaard i Sandeid, 315.

Hargnarstad i Holme, Kirke paa^ 321.

v. Hartmansdorff, August, 197.

Hartmark Kirke, Mandals Fog- deri, 321.

Harwich, 185.

Hassel under Kogustad, Balke Sogn, 0. Toten, 403.

Haug (Eker), 255.

Haxthausen, Frederik Gottschalk,^ Generallieutenant, 8. 138. 193.

Hedemarken, 128. 340. 354. 359. 374. 377. 383—386. 433. 434.

Heftye, Familien, 192.

Heggen og Frøland, Smaalenene, 373.

Heiberg, Anders Søfrensen, So- renskriver, 407.

Heimnes i Jelse, 315. 333.

Heinsrud under Kobbervigen ved Strømsø, 419.

Helge Sæbjørnssøn, Hj*., 293.

Helle, Gaard i Strand, Ryfylke(?). 2^2.

Helleland Sogn, Dalene, 301.

Helleru<l, Gaard i Aker, 418.

Det Hellige Land, 223.

Helsingborg, 241.

Helvaderus (Hellevad), Boel Lau- ritsdatter, 422. — Else Lau- ritsdatter, 422. — Hans Lau- i-itssen. Sogneprest i Svendborg, 422. — Herman Lauritssen, 422. — Laurits Nilssøn, Sogne- prest i Svendborg, 414. 420. — Nicolaus, Kalendariograf, 414. — Nicolaus Lauritssøn, se Silberstein. — Peder Lau- ritssen, 422.

Henricus de la Porte, Kjøbmand,

454

— (lo AVyhuid, Kjøbniand,

i()2. Hoiirik, Biskop i Stavanger, 22G.

— III, Konge af England, 150.

1.');^. — Benediktssøn, Abbed,

2():i. 209. 284. 330. — Løve,

Hertug af Braunschweig, 148. Herbertus de Aleniannia, Kjøb-

niand, IT)?. Herjedalen, 3(>8. 300. 390. Herniund Bergssøn, 17"). HeiTed Sogn, Lister, 324. Hesnes i Østro- Agder, 273. H(»ss, Henrik, Major^ 3r)4. 35").

;jG.t~300. Hessen, 337. Hostby, Gaard i)aa Finnø, 315.

Hostvold, Gaard i Løiten Sogn, Hedemarken, 418.

Hetland Sogn, Jfiedcren, 207.

H(*uch, Peter Andreas, Kjøb- niand, 187.

Hoyricus fra Bergen, Kjøbmand, 15S.

Hielm, Jonas Anton, Høiesterets- advokat, 190. 432.

Hildebrand fra !Neuhofen, Kjøb- mand, 1 75 — 1 77. 1 79. — Sunder- mann, Kjøbmand, 175 — 177.179.

Hiser-Tangen ved Arendal, 334.

His(i Sogn, Nedenes, 324. — Kirke, 322.

Hitterø Sogn, Lister, 298. 32 1.

Hjaltland, 172.

Hofnagel, Mit^hael, 408.

Hogvaldstad paa Mosterøen, Kirke naa, 320.

Hol under Rognstad, Balko Sogn, 0. Thoten, 403. 420.

Holberg, Ludvig, :>5.').

Holck, Henrik, Oberst, 338. 33«. Hole Bispedømme, Island, 230.

— Sogn, Ringerike, 323. Holger Jensen, Præceptor, 417. HoUand, 273. 382. 430. Hollændeme, 146. 179. 180. Holm, Gaard i Polio Fogderi,

418. Holmboe, Chr. A., Professor, 210. Holme Sogn, Mandal, 334. —

Kirke, 307. 331. Holmongraa, Slag ved^ 224. Holmestrand, 419. Holstein, Huset, 8. Holsten, 21.

v. Holten, Carl Henrik, Stats- sekretær, 127—130. 132. 134.

138. Holter, Peder, Genoralkrigskom-

missær, 182. Hommedal Sogn, Nedenes, 295. Hord Grimkelssøn, 434. Horn, Gustaf, svensk Felttøi-

mester, 390. Hornos, Frantz, Kaptein, 377.

379—381. Hoskold Hoskoldssøn, Biskop af

Stavanger, 202—204. 206—278.

1. 1. 1. 336. Hount, Peter, Provst, Sogneprest

til Berg, lil. 58. Hovdegaard i Aal, Kirke paa,

322. v. Hoven, Reinhold, Oberst, 386.

3S7. 389. Hovin, Gaard i Løiten Sogm

Hedemarken, 4 1 8. 424. — Sogn

i Smaalenene. S9. 90. 13L 132.

136—138. 142. 144. H ub rod. Gaard i Vang Sogn,

Hedemarken, 405. 418. 421.

REGISTEK.

455

Huoo (le la Baclialarie, Kjøbniand. 158. 159. — Vilhjalmssøii (Wil- Iclmi), Kannik i Stavanger, 228.

;no.

Huitfeldt, Familien, 420.

Huitfeldt, Ingeborg Christine, Fru, 42(>. — Tønne, Oberst, :\9^. 400—402. — V, W. H., Ge- neralmajor, 420.

Hull, 149. 152. 155. 100—102. 100—109.

v. Hulshorst, Cln-i«toplier, 42^5.

Hundvaag Kirke, .120. — ^Sogn,

:;24.

Huseby, Gaard i Aker, 418. —

])aa Lister, Laurentiuskirken

ved, :521. SM. 332. Huscbø, Gaard paa Hundvaagø,

320. Huusz, Wittekind, Lagmand, 401. Hvitings^^), 250. 251. Hægebostad Kirke, Lister, 325. Høeg, Just, Vicestatholder, 425. Høiland Sogn, Jæderen, 309. —

Prestegaard, 32(). Hoivik, Gaard i Jelse, Ryfylke, 297. Holand, Nedre Romerike. 359. Hole Sogn, Ryfylke, 324. Hovik, Gaard i Bærum, 195. Idde og Marker Len, 301. 395.

400. Id re og Serna Sogne, 357. 308.

:;()9.

,.Incognito-', Lokke ve<l Christi- ania, 190.

Indland i Bohuslen, ?))2.

Ingeborg Haakonsdatter, Hertug- inde, 315. — Magnus Haakons- søns Dronning, 289.

Ingedal Sogn, Snuialenene, 19.

Ingemund i Skagen, Kannik, 289. 300. 308.

Ingemundus Bratteri, Borger i Stavanger, 291.

Innocents VI, Pa^■c, 305.

Ipswich, 152.

Irerne, 109.

Irgens, Jochum, Dr., 388.

Irland, 109.

Isak Gautessøn af Tolga, 228.

„Isakesbusce", Skib, 158.

Ise-Bro ^over Glommen), 89. 131.

Island, 225. 433.

Italien, 205.

ItaHenerne, 1.52. 179. 180.

Ivar paa Aas, 297. 298. — Ivar Skrauthanke, 224.

Iveland Kirke, Sætersdalen, 321.

Ivesdal Kapel, Bjerkreim, 320.

Jacobus Eyst(e) de Gutlond, Kjøb- mand, 1.59. 162— lOJ.

Jakob de Albo, Kjøbmand fra Gotland, 151. 153. — Hansen, Lagmand i Bergen, 344.

Jarlsberg Grevskab, 419.

Jemteland, 380. 387. ;i9().

Jens Madsen, Foged, 401.

Jeremias Bøyesen,» 410. 419. 42!).

Jersin, Jacob, Biskop, 219.

Johan I, Greve af Holsten, 14S.

Johannes Dillimann, Kjøbmand, 100. — Gaut, Kjøbmand, 157. ICO. 103. 104. 174. — Hilde- brandi, Confessor, 25 1 . — Kan- naman, ^91. — Leug, Kjøb- mand, 100. — Lung de Nor- wagia, Kjøbmand, 158. 172. — le Minstre de Gutlond, Kjøb- mand, 157. 103. 1()4. — de Pounche, Kjøbmand, 102. —

45G

le Sayteleue, Kjøbmand, 162.

— Thomæ, Sacrista i Stavau- jrer, 300. — de "Walton, Kjøb- mand, 178. — ANTiyte, Kjøb- mand, 160.

.1 oil Besscssøn, Kannik i Stavan- j^er, 228. — Birgerssøii, Erke- liiskop a f Nidaros, 224. 294. — Eilivssøn „af Ryfylke", 260. 261. 26r>. — Eilivssøn, Væbner, 259.

— Elofsen, 265. — Gautssøn af Ænes, 226. — Guttormssøn, Superintendent i Stavanger, 27S). — Haldorssøn, Biskop af Skaalholt, 229. — Haldorssøn, Kannik i Ber<(en, 229. — Raude, Ph-kebiskop af Nidaros, 227. — fra Rott, 238.— Thorberj^ssøn af Randaberg, 315.

le Jovene, Arnaldus, Kjobmand, 162.

v. .ludelsbach, .Johan, Oberstlieu- tonant, 347—349.

.luel, Claus. Major, 355.

Justiniani, Paulus, Biskop af Bergen, 262.

Juul, Hans, Anitmand, 402.

JvUand, 226.' 366. 398.

Jæderen, 272. 314. 320.

Jarta, Hans. Landshøvding, 12. 115.

.rprgen Hanssøn, Befalingsuumd l)aa Bergenlius, 265. 266. 273. — .Jahrn, Sergeant, 369. — Phi- lipsen, Foged, 388. 401.

.Torund. Erkebiskop af Nidaros, 228. 306. 331.

Kagge, Lars, Greve, Feltniars(rhal. 352. 394-396.

Kallinsrs paa Golland. 165.

Kalt eisen, Henrik, Erkebiskop a f

Nidaros, 254. 262. 298. Kampen i Holland, If)!. Kane, Anna Ottesdatter, 26l». Kapeløen i Ny Hellesund, 321. Karl X Gustaf, Konge af Sve- rige, 387. 389. 392—39.0. 39^.

— XIII, Konge af Norge

og Sverige, 28. 30. 36. 65.

1. — XIV Johan, Konge

af Norge og Sverige, 18. U».

1. 25—33. 36. 37. 40. 40.
52—58. 60. 61. 63—70. 72

—76. 79—82. 85. «7. 88. 92—97.

101—103. 105. 106. 111. 116.
1. 1. 1. 1. —

Knutsson Bonde, Konge af

Sverige, 257. Karlstad, 345. 346. 394. Karmsund, 238. 273. — Provsti,

319. Karmøen, 219. Kassel, 337. 409. .,La Katerine", Skib, 160. 174. Katharina Knntsdatterpaa Hestby^

Fru, 333. Katter aas-Heien, 296. Kent, Grevskab, 212. 214. 216. Ketil »de Agadum", Biskop af

Stavanger, 228. 297. 305. 30«).

332. Keyser, Jens .Jacob, Professor,

-- Maria Frances,Fru, 19lL Kiel, 20. 122. 124. Kielerfreden, 17. 22. 93.107.110.
1. 11.5. 119. 124. ..Kietteleie^ (Kjetlien) i Faaberg,

Gudbrandsdalen, 419. 424. Kingelstad, Gaard paa Finnø, 297.

457

Kingston upon Hull, 152. Kinservik Sogn, Hardanger, 300. ,,Kirkeholmen" i Findalen, 3*2 2. Kjerulf, Andreas Charles, Prest

i Londoii, 190. Kjonenid, Gaard i Ottestad Sogn,

Stange, Hedemarken, 403. Kjøbenhavn, 10. 11. 13. 14. 100.

1. 240.- 247. 254. 250.
429. Kjøbenhavns Universitet, 414. Kjølberg-Bro (over Glommen), 85).
Kløster i Kvinesdal, 334. Knive, Nedre, Gaard i Skoger

Sogn, Jarlsberg, 419. Knobelsdorff, Oberst, 302. Knudtzon, Broder, 184. 200. —

Jørgen, 184. Kobbervigen, Gaard ved Strømsø,

418-42^. 420. Kobbervig-Tangen, 425. 420. Koch, Henning, Major, 388. Kohl, 151. 152. Kolding, 240. Koldinghus, 343. „Koller" Ødegaard i Skoger, 419. Kolnes, Gaard i Haaland, 312. Kongelf, Koughelle, 230. 359.

433— 43(). „Kongespeilet", 149. 179. Kongsvinger, 20. 70. 90. 128. 132. • 130. 142. Konstantinopel, 13. Kopendk Kirke, 319. Kopparberget, 385. Korsegaarden, Gaard i Aas Sogn,

Smaalenene, 130. 137. 142. Korsør, 394.

Hist. Tidsskr. 3. R. V.

Kraakstad Sogn, Akershus Amt, 130. 137. 142.

Krabbe, Gregei^s, Statholder, 372 —370. 379.381. — Iver, Gene- ralmajor, Statholder, 374. 375. 381—383. 385. 380. 401—403. — Jens Steffensen, Biskop af Skaalholt, 255. — Nils, 372.

Kragerud, Gaard i Os Sogn, Rak- kestad, 130. 142.

Kragerø, 187.

Krebs, Samuel Andreas, Oberst- lieutenant, 20. 70.

Kremberg, Christian Andreas, Re- gimentssekretær, 301.

Kretz, Bendix, Oberstlieutenant, 345. 347—349. 351. 352. 357.358.

Kribell, Georg, Kaptein, 388.

Krieger, A. F., 210.

Krokkleven, 197.

Kronborg, 394.

Krummedike, Henrik, 259. 208. 318. 329.

Krøyer, Henrik, Adjunkt i Stav- anger, 282.

Kvelland, Gaard i Sjernerø, 311.

Kviden, Gaard i Valders, 310.

Kvikne, 388.

Kville Sogn i Bohuslen, 305. 380.

Kvinesdal, 292. 314. 330. 331.

Kvinesheien, 325.

Kvistrum Bro, Skanse, 351. 380.

I 391. 393. 394.

I Kvæka, Gaard i Vang Sogn,

I Hedemarken, 400.

I „Lac Runde" (?), 43.

Ladegaardsøen ved Christiania,

197. „Lammet'', svensk Orlogsskib, 390.

Landskrone, 279. 427. 428.

Lange, Gunde, til Aggersvold,

458

REGISTEK.

:iOO— -jr.i. — Nils, fil Fritso, Ljan, Gaard i Østi-c Aker, 1S2.

Gencralconiniissarius, 345. 35*2.

London, 152. 154. 155. 175. 17»».

3<51). — Ove, til Falken- 171». 183. 18^. lUO. 214.

sten, Anitniand, 420. 4!*1. 423. : Lothar af Suplinbiirg, tydsk Kei- Lassbn, Kaja, 1<.>4. ser. 14S.

Laurits CLristiansen, Kaadniand ' Loyd, Samuel Jones, Lord Over-

i Christiania, 4iH. — Frantsen, stone, 213. 215.

Student, 402. — Hansson, Tol- Lubbock, Sir John, 215,

der i Tjnisberjr, 393. — Knud- 1 Ludekynus de Haren, lyjpbmand.

sen, 371». ' Kil.

Leck, Anders Lauritsen, 341. : Lubeik, 151. 162. 179. 382, 427. Leirhol, Gaar<l i Valders, 310. i Lujrt (Lueht, Luft), Bente, 365. ,,Lemberi-*, Skib. lOu. — David, Tolder i Hel-

Leon, Thomas, Kaptein, 351. singj)r, 305. — Dorotbea,

Lesje Sogn, Gudbrandsdalen, 38.3. j 305. — Karen, 365. 36(i. 381. „Lessedalen- (?), 395. 4(>s.

Leyoncrantz, Gerhard, til Tolero, Lund, 224. 280.

Lund, Gaar<l i Sjernerøerne, 25K

Li i Østre Slidre, Kirke paa, 322. ' Lunde, Gaard i Tryssil, 419. — Liberg, Gaard i A'ang Sogn, i — Kirke i Siredalen, 321.

Hedemarken. 400. .' Lunge, Vincents, 268—273. 33(1

Liknes Kirke, Kvinesdal. 314. Lyngdalen, Lister, 313.

Lyngdalselven, 325.

Lilienskiold, Hans Hansen, Lag- i Lynn (Kingos Lynn)^ 14!). 152.

mand, tOS. ! 155—157.101. 106—169. 171—

Lima Sogn i Dalarne, '384. 3s5. -180. Lincolnshire. 152. i Lvso Kloster, 330. 343.

Lindesnes, 238. 273. Lodose, 100. 347.

Lindum, Gaard i Skoger Sogn. ; Lihenklou, Jørgen, Generalcum-

Jarlsberg, 410. 424. missarius, 391. 399.

]jiiik<iping. 248. 300. 310. Lovenklow, Joiian Christian. 4<»2.

Lister, 207. 273. 301. MW. :V2). Lovenskiold, Severin, Statholder,

— Len, 218. 271. - Prov- 194. 19s.

sti. 321. MaeCulloch, John fiamsay, 215.

Lister og Mandal Amt, 222. Mac-kensoe, Jost,Oberstlieutenant.

„i^iustad" (o: Linstad?), Gaard i :)52.

Stange Sogn, Hedemarken, 4(»3. . Magnhild Ketilsdatter, Fm, 2S8. liiveriifM)!, Kobort Banks Jenkin- 30>^. 310.

son, Lord, britisk Premiermini- ..Magnildbro" fMagnor), 351.

tor, s. 9. Magnor Skanse, 344—346. 351.

Ljabro. Gaard i Mstre Aker, 418. 357.

459

Magnus Beiiiktssøn, Kapellan, 333.

— Erikssøn, Konge af Norge og Sverige, 164. 235. — Er- lingssøn, Konge af Norge, 224. 280. — Haakonssøn Lagabøter, Konge af Norge, 149. 227. 287. 288. 304. 332. — Nicolai (de Yesgocia), Kannik i Stavanger, 242. — Sigurdssøn Blinde, Konge af Norge, 224.

Malle Sogn, Jæderen, 324. Mandal, 269. 279. Mandalen, 301. 314. 427. 428. Mandals Len, 218. 268. 313. 352.

— Provsti, 321. Mandalselven, 427. Mandedød, Den store, 231. Manger Sogn, Nordhordland, 407. Marburg i Hessen, 337. Margreta Audiinsdatter, 252. —

Skulesdatter, Haakon Haakons- spns Dronning, 332. — Thor- gardsdatter, 258. — Valdemars- datter. Dronning, 240. 315.

Mariboe, Lud^'ig, Kaptein, 195.

Marine, Morten Baads, 428.

Marker, 345.

Marschalk, Johan Frederik, Kans- ler, 400—402. 410.

Marselius, Gabriel, 358. 359. 365.

— Selius, 407. Marstrand, 257. 351. 352. 393. v. Martens, Friedrich, Baron,

preussisk Major, 11. 14. 23. Martin V, Pave, 241. 244. Martin, John, Parlamentsmedlem,

200. Martinus fra Gotland, Kjøbmand,

1. 1. 173. Mathiesen, Haagen, Geueralkrigs-

kommissær. 186.

Matthias, Abbed i Tuterøens Klo- ster, 263. — Bjørnsen, Admi- ral, 393. — de Guttelond, Kjøb- mand, 161. 163. 164. — de Tyndale, Kjøbmand, 161.

Matrand, Kamp ved, 25 — 27. 70. 71.

Maurer, Konrad, Professor, 216.

Mechlenburg, Willum, Commis- sarius, 370. 372. 404.

Meinhard, Biskop af Moster (?), 223.

Meng, Nils Hanssen, Præsident paa Frederikshald, 391. 401.

Mercker, Cort, 407.

Metternich, Fyrst, 19.

Meyer, Jacob, Grosserer, 196.

Meynard fra Hamburg, 159.

,,Michaelskirken" i Thelemarken, 321.

Michelet, Jacob, Kaptein, 388. — Paul, Major, 376. 377. 385. 388.

Midsjø, Gaard i Ski Sogn, 418.

Midsyssel (Mandals Len), 218. 268. 269. 313. 327. 328.

Midtskog Leir, 344. — Skanse, 347.

Mikkel Jude, 274. 333.

Mill, James, 215.

Mill, John Stuart, 215.

Mjøsen, 360.

Mo i Vestre Slidre, Kirke paa, 322.

Mogens Lauritssøn, Biskop af Hamar, 275. 276. 278.

„Monkereth", Skib, 156.

Mon(ni)kered(e) i Vest-Flandern, 156.

Moop. Johannes, Prokonsul i Visbv, 164.

]Moper (llorp), Johannes, Kjøb-

30*

460

ni and, 159. 163. 164. — Simon, i Skanse, Romerike, 857. HHO.

Kjøbmand, 159. 160. 163.! 370. 371.

1. Nese Kirke i Nærstrand, 319.

Morast Skanse, Vermland, 347. Nesfiaten Kapel, Ryfylke, 319.

349—352. 392. | v. Nesselrode Carl Robert, Grevc^

Morgenstierne, Bredo Henrik von I russisk Statssekretær, 19.

Minithe af, Kancelliraad, 190. Netlandsnes Kapel, Lister, 321. Morier, John Philip, britisk ; „Neuberie", Skib^ 156.

Understatssekretær, 23. ■ Ney, Marschal, 197.

Moss, 7. 20. 26. 71.73.82. 86. 88. Nicolaus, Biskop af Grønland,

   298.  —  V,  Pave,  254.  —  EffHnti,

1. 133—136. 138—141.' Kjøbmand, 162—164. — de
1. 1. 1. 1. ' Gutlond, Kjøbmand, 154. 155.

Moss, Konventionen i, 1— 4. 8. 9. ! 157. 160. 163. 164. 174.

  .—  Pommerensis,  291 .  —  Povel-

1. 1. 1. 1. 91—99.101.^ sen. Sekretær, 359. — Rusare,

102.108. 113—115. 117. 120.; Erkebiskop af Nidaros, 240. 241 .

1. 1. 1. 1. 262. — Thore, Kjøbmand, 160.

1 39. 1 74.

Moster. 223. Nidarnes, 435.

Miinster, 159. 164. „Mnnkered", se ,,Monkcred". Munkerod, se Monnikerede.

Nidaros, 224. 230. 234. 240. 241. 243. 255. 256. 282. 286. 292. 804—306. 311. 433. 435. 436.

Muns, Anders, Biskop af Oslo, \ Nidaros Stift, 252. 296. 323.

— Anders, Provst, 259. Nidelven (Nedenes), 322. — (S.

— Jens, 262. — Lasse, Foged i Throndhjems Amt), 435. 486.

i Gauldalen, 259. — Nils, Væb- • Nielsen, Jacob, Agent, 196.

ner, 259. Nikolas Arnessøn, Biskop af Oslo^

Myers, Myer, 186. 189. 190.197.! 225.

Mykland Kirke, Nedenes, 322. „Nikolay og Anna*', Skib, 191. Namdalen, 314. Nils Claussøn, Lagmand, 289. —

Narve, Biskop af Bergen, 227. Erikssøn, Hr., Skolemester i

Naverstad Sogn i Bohuslen, 400.' Stavanger, 312. — Hansen, Nedenes, 325. — Amt, 222. — Lagmand, 372. — PoveWn,

Fogderi, 313. — Vestre, Provsti. I 420. 421 .

— Østre, Provsti, 322. ' Njaal, Biskop af Stavanger, 225. Xedciiescugene Kapel, Nedenes, ' 226.
' Njæreim i Haa, .læderen, Kirke

Nederlænderne, 14H. 149. 152. paa, 320.

1. 1. Nomeland i Sætersdalen, Kirk»

Xos, H(jdemarken, 380 (V). :W4. - - | i)aa, 322. 327.

461

Nordby, Gaard i Skoger^ Jarls- berg, 419.

Xorderhov, Ringerike, 323.

Nordin, Johan Magnus af, Lands- høvding, 20.

Nordland, 350. 352.

Nordmændene, 22. 27. 34. 35, 39. 44. 46. 47. 59. 66. 71. 95. 102. 111. 118—120. 128. 130. 133, 14H. 149. 152. 160. 163. 169. 174. 177. 180. 247. 347. 386. 389. 390. 392—394. 429. 432.

Nordsøen, 150. 151. 154. 168.

Norfolk i England, 152. — i

Virginia, 189. Norge, 10—12. 14. 15. 17, 22. 23.

1. 1. 1. 1. 60,

H2. 75. 90. 93—95. 98. 99. 102.

1. 1. 1. 118—121.
1. 127—130. 132—135.
1. 1. 1. 1. 169—
173—175. 177—179. 181 —190. 197—199.204-213.216.
1. 1. 276-278. 280.
1. 1. 1. 392—395. B97_400. 402—404. 409—411.
1. 1. 431—433.

Norman, Ciiarles, Bankør, 217. — (roorge, Kjøbmand i London, 182. — George W arde. Bank- direktør, 181—217. — Henry, 187. — Herman Wedel, Kap- tein, 201. 217. — James, Kjøb- mand i London, 181. — Ri- <hard, Kjøbmand i London, 181. — Richard, Kjøbmand i Lon-

don, 182. — Richard, Kjøb- mand i London, 182. 212.

Norman & Sewell, Firma i Lon- don, 182. 212. ,

Normand, Peder Glufsen, Major, 393.

Northberg (Bergen), 157. 159.

Nowgorod, 147. 153. 166.

Numedal, 222.

Nykjøbing paa Falster, 392. 393.

Nyssemark Sogn i Dalsland, 348.

Nærbø Sogn, Jæderen, 320.

Nødesand Skanse, 393.

Obitz (Opitz), Michael, Major, 367. 370. 376. 381.

Oddernes Sogn, Mandals Fogderi, 267. 324.

Oddevald, 346. 385. 386. 391 — 394.

Oder Gaut de Norwagia, Kjøb- mand, 15*7. 158. 165. 174.

Ogmund Finnssøn, Drotsete, 238. 308. 315. 333. — Olafssøn, Kan- nik, 237. — Paalssøn, Biskop af Skaalholt, 267.

Olaf, Biskop i Stavanger, 237. 239. 240. 261. — Erkebiskop af Nidaros, 234. — Botvidssøn Gote, biskoppelig Official i Stav- anger, 299. 310. — Engelbrekts- søn, Erkebiskop af Nidaros, 252. 271. 272. 312. — Erikssøn, Abbed af Halsnø, 253. — Haa- konsHøn, Konge af Norge og Danmark, 240. — Hagebu, 148. — Haraldssøn den hellige, Konge af Norge, 169. 315. 435. — Haraldssøn Kyrre, Konge af Norge, 222. 434. 436. — Lange-, Kjøbmand i Bergen, 172. — Nilssøn af Tolga, 256. 316. —

462

Tryjrj?<'sspn, Koiijro af Nor<r<', Mariakirken i, 232. 245. — Xi-

22a. 435. 48«. kolaskirken i, 439. — Tumen,

St. Olaf, 292. C^aanl i, 440. — Østrestrætet

St. Olafs Skrin. 282. i. 439.

Oslo, RijrsmOdo i, 229.

Oslo Stift, 222. .225. 233. 235.

Olaus (Olavus) Laurcutii. Præpo-

sitiis i l'psala, 242. — lo Luiijr

• lo Norwa<ria, Kjobmand, 158. j 261. 296. 329. 334.

(Oliuorus)  do  Gutlond,  .  Osloolvon,  439.

Kjpbmaiid, 154. 155. 157. 1 60. i Oslofjorden, 434.

1. 1. 1. Ottoraaon, 314.

01(» Dison, Bondo, 416. Ottoson. Realf, Sogneprost i

(Jlsrud, (raard i A"an^ Sojrn. H«'- . Sando. 192.

doniarkon, 406. Ovo Jonson, Raadmand i Borpron,

Oluf, Kaptoin ojr Voldmostor paa ^ 343.

Akorshiis, 367. ' Oxenstiorna, Gustaf, Greve, svensk

OnTiulf, Sira, i Stavanjror, 310. '■ Generalmajor, 385. Onstadsund (Glominon). 136. 137. ; Paal Aarmand, 301.

Paris, 224. — St. Victors Klo-

Opdal, S. Throndhjoms Amt, 388. \ stor i, 224. 335. Oplandono, 380. 383. 387. .Patrouillon-', Avis, 195.

Orknøerno, 227. 313. Paul fra Gotland, Kjøbmaiid. 151.

Orloff, Michail Feodorowitsoh, I Pauli, Simon, Dr., 410. 411.

russisk Generalmajor, 11. 15. i Paulus fra Bergen, Kjøbmand,

19—21. 23. 158.

Orm Aslaksson, Biskop af Holo. Peehlin, Morten, 269.

1. — Bondo. 297. —; Peder Hansen, 407. — Hansspn.

Erikssøn, Yæbnor. 265. 266. — \ biskopi)olig Official i Stavanger,

Simunarson, 175. 299. — Jacobsen, Erkedogn i

Ormstad, Gaard i Egersund, 258. j Stavanger, 277. — Povélsen, Os ved Halden, 352. 398. B'fogod paa Strømsø, 426.

Osbertus del Vik, Kjpbmand, i Porsin, Jacob, Kaptein, 356. 404.

1. 1. 1. : Potor, Biskop af Stavanger, 224.

Oskar (I), Kronprins af Xorgr — Galve, Kjøbmand fra Gotland,

og Sverige, 193. 197. 203. 151. 153. — Nikolassøn, 308. —

<Jslo, 228. 234—236. 239. 240. 242. do Thorunden, Kjøbmand, 159.

244.245.247.248.254. 255. 257. Petrus Prouost, Kjøbmand, 157.

1. 1. 1. 1. Philippa, Erik af PommemsDron-
1. 1. 1. 433—436. ning, 333.
1. — Goitabru i, 439. Platon. Baltzar Bogislaus, Greve,
— Hallvardskirkon i, 244. Statholder, 199.
— Kastol i, 439. 440. — Ploen, Anniken, Fru, 19.5. —

4G3

Marcus, KjøbmancI, 184. 185. 187. 195.

Polen, 398.

Pontoppidan, Erik, Biskop, 219. 410.

Posco, Petrus, fra Gotland, Kjøb- inand, 158. 163.

Prestestuen, Gaard i Jelse Soo;n, Ryfylke, 333.

Provence, 152.

Puke, Johan af, svensk General- admiral, 87.

„Quyteburg", Skib, 160.

Raden ved Tune Kirke, 398.

Ragna Haakonsdatter paa Opre- stad, Fru, 316. — Marteinsdat- ter af Jaastad, Fru, 336.

Ragnliild Bergsdatter, Abbedisse, 251. — Jonsdatter, Fru, 293.

Randeberg, Gaard ved Stavanger, 315. — Sogn, :V24.

Randøsund Kirke, Mandals Fog- deri, 321.

Ravenseer, 160.

Ravensworth, 155. 162.

v. der Rech, Matthias, Oberstlieu- tenant, 415. 417. 420.

Reff, Hans, Biskop af Oslo, 276.

Reichwein, Christiana, 421. — Frederik Christian, 420. 423. 424. — Georg (Jørgen), Gene- ralmajor, 337—404. 406—412. 415. 416. 426. — Georg, Major, 388. 408. 412. 413. 421. 425. — George EHsabeth, 420. 423. — (Tertrud Cathrine, 420. 424. — Hans Henrik, 420. 423. 425. 426. — Ingeborg Christine, se Huitfeldt. ~ Inger, 417. 420. 423. — Maria Magdalena, 420. 423. 424. — Sophia Aniaha,

1. — Sophia Amalia.
Reinald, Biskop af Stavanger,
224. Rennesø Sogn, Ryfylke, 254. 309.
332. Reval, 435. Reymund de Burdeus, Kjøb-

mand, 158. 159. Ribe, 148. 226. 305. Ricardo, David, 215. Richert, Johan Gabriel, Expedi-

tionssekretær, 216. Riga, 167. Ringerike, 197. 323. Ringkjøbing, Nils, Major, 391.

395. Riskekverven Kirke, Dalene, 320. Risør Kirke, 322. Robyggelaget, 268. 269. 313. ,,Maior Roca", Skib, 157. „Minor Roca", Skib, 157. Rod, Thord, Lensherre paa Ber-

genhus, 272. 273. 278, Rodt, Olaus, Archidiacon, 267. Rogaland, 313. 314. Roger de Scrulby, Kjøbmand,

168. Rognstad, Gaard i Balke Sogn,

Østre Thoten, 403. Rohde, Ernst, 192. „Rokesbu8ce", Skib, 158. Rolfsøen, Smaalenene, 398. Rom, 227. 233. 239. 240. 242.

318. Romanzow, Nikolai Petrowitsch,

Greve, russisk Rigskansler, 19. Romerike, 433. 434. — Nedre.

— Øvre, 340. 373. Romilly, Sir John, 215.

464

./riic Kookery-, (Jods i Bromley, Rød. Gaard i Berg Sojpi, Smaa

•>1H.

..Roseblonic", Skib, 161.

RosekinuK de. Lubuk, Kjobmand fra Gotland, 154. 155.

Rosencrcutz, Hans, .1 ustitsrdad, 426.

Rosenkrantz, Ludvig. Ooncral- comniissariuH, 888. — Marcus Gjoo, 182. 184. 194.

Rosens værd. Marine Mojrcnsdat- t(T, 412.

Ros('nvinge. Frederik WillumscMi, Oberstlieutenant, 856. — Hen- rik Willumsen, til Lystaj>:er, 400.

Roskilde, Fred i, 886. 887.

Rostock, 882.

Rostockeme, 427.

lenene, 197. Rød, Olaus, 146. Rødenes i Smaalenene, 131. Rødenessjøen i Smaalenene, 88.

Rødnes, Gaard i Søndre Land, 384.

Roland a Sogn i Dalsland. 348.

Røldal, 828.

„Rørbeche, Gaard i Vang Sogn- (d: Røsbak, Gaard i Furnes Sogn, VangHerred?),Hedemarken, 406.

Røros, 888.

Saaner Sogn, Akershus Amt. 89.

1. 1. 1. 136—138.

Sakslund, Gaard i Stange, Hede- marken, 876.

Rostocks Universitet, 252. 258. | Salmund Styrmessøn. Kannik i

1. 1. 1. [ Stavanger, 311.

,.RotbeTi-, Skil). 156. I Salomon, Biskop af Oslo, 231.

Rott, 0, Jæderen, 288. | 285. 306. — (Salamaimer) de

Royeni, Claus, Amtsforvalter, 420. | "Wisbe, Kjøbmand, 156. 159. Rusk, Lanibe, Kjøbmand. 156. 160. 162. 168. 165. 168.

Sand Sogn, Ryfylke, 251. 324.

Sande, Gaard i Tune, Smaale- nene, 188.

Sandeid Sogn, Ryfylke, 324.

Sandels, Joh. Aug., Greve, Stat- holder. 197.

1. — Simon, Kjøbmand.
1. 1. 171. Rusland, 19. 1.50. 1.58. 164. 166.
1. 178—175. Rut, Sira, i Stavanger, 800. Rvfvlke, 222. 226. 245. 246. 254.

2H4. 26H. 270. 271. 289. 290. I Sandesund i Tune, 424.

aoH. Hia—aiH. 819. 824. 828. ' Sandhurst, Militærskole i, 201.

I Ryji^i' Preste-. jcld. Smaalenene. . Sandnes Kirke, Jæderen, 820.

' Sangeland, Gaard i Øvrebø, Man-

Ryjijarbit, 222. dals Fogderi, 822.

Rytter. Anne, 425. — Ingrr, 879. Sarpsborg, 896.

1. 412—417. 420. 421. ,.Sarwet", Skib, 160.

428 — 425. -^ Oluf Christoi)her- Saxe. Sira, i Stavanger. 285.

sen, til Østby og Brandstorp, ..Schierhavn- (i EvindA-ik?), 343.

1. 1. 1. — Peder Schiort (Schort), Hans Jacobsen,

Christoi)liers('n, til Fosser. 412. Oberst, 872. 880. 400. 413.

465

Schlosser, Conrad, Major, 423. 425. 426.

Schmidt, Frederik, Provst, 38.

„Schorum" (o: Sørum?), iGraard i Stange Sogn, Hedemj,rken, 418.

Schou, Skipper, 186. 195. — Tha- les, Kjøbmand, 341.

Schiittenhielm (Skyttehjelm), Jo- achim, Sekretær, 386. 388.

Sebastopol, 201. 217.

Sehested, Kannibal, Statholder, 344. 345. 348. 349. 351. 354.

nussøn Jorsalfare, Konge af Norge, 222. 223. 436. — Rei- darssøn, biskoppelig Official i Stavanger, 299. — Tambalde, 226.

Sigvardus Beronis, canon. Aslo- ensis, 255.

Silbernagel, Lorentz Balthazar, Kaptein, 418. 420.

Silberstein, Nicolaus Lauritssøn, Generaladjutant, 414 — 417. 419

—422. 424.

358—362. 366. 367. 370. 372. I Sillerød Prestegaard i Bohuslen,

1. 1 347.

4Selef (Sigleif) Susse de Gutland, Simon fra Gotland, Kjøbmand,

Kjøbmand, 156. 157. 159. 160. 156. 163. 164. — Rout de

165.167. 172.173.175— 179. j Gutlond, Kjøbmand, 157. 163. „Sclefsbuscc", Skib, 158. 172. 173. 165. 174. Selgen Pederssøn, Ingenieur, 369. i Sireaaen, 308. 314. 329.

Selje, 222.

Serlo de Guttelond, Kjøbmand,

1. 1. 173. Serritslev paa Sjæland, 246. Sewell & Neck, Forretningshus i ! Skaane, 164. 168. 428.

Siredalen, 295. 321.

Sivesin, Gaard i Aas Sogn, Vestre

Thoten, 418. Skaale i Kvinnherred, 323.

London, 183. 212. Sigfrid, Biskop af Stavanger, 233

—238. 261. 310. Sigrid Gunnarsdatter, 293. Sigurd, Biskop af Moster(V), 223. i Skandsgaarden i Vinger Sogn, 196.

— Prest i Hundevaag, 306. — ! Skanør, 168.

Skaare Sogn, Ryfylke, 294. 324. Skabo, Laurids, Biskop, 219. Skade, Otto, til Kjølberg, Oberst, 385. 393. 398.

Bjørnssøn, Biskop af Stavanger, 254—256. 261. 295. — Bjørns- søn, Kannik i Oslo, Prest paa Haug, 255. 256. — Bjørnssøn, Kannik i Oslo, Prost i Tune, 255. 256. — (Sigvard) Bjørns- js^jn, Provst i Bergen, 255. — Bonde, gotlandsk Kjøbmand, 151. — Eindridessøn, Erkebi- skop af Nidaros, 298. 334. — J onssøn, Drotsetc, 255. — Mag-

Skappel paa Ringsaker, 402.

Skara, 256.

Skien, 186. 187. 191. 279. 344.

Skiensfj orden, 191.

Skinkel, Knud, 381.

Skiringssal, 169.

Skjoldebrand, Anders Fr., Baron,

svensk Generallieutenant, 7. 8.

144. Skoger Sogn, Jarlsberg, 423.

466

KEGISTER.

Skolebækkon ved Stavaniror, 281.

287. Skotland, 227. 263. Skule Baardsson, Hertug, 316.

439. Skøien, Østre, Gaard i Aker, 195. Slidre, 301. 30(>. 312. Sniaalenene. 26. 27. 70. Uo. 346.

< I

1. 400. ,-Smalside". Skib, iri6. Smit, Hans Hansen, Lagmand,
Smith, Lars, Kjøbmand, 196. Snorre Sturk^sson. 435. Soggendal, 303. SogTi, 270, 323. ,,Sogudal" (o; Søgne^ 275. Solberg, Gaard i Hurum, .418.
Sole, Kirk<* paa, 320. — Sogn,

Jæderen, 238. 304. 307. Sole-Ætten. 314. Sollabu Sogn, Vaklers, 322. Solli Brug i Tune. Smaalenene.

183. Solor. 340. Some Kirk(? i Høiland. 320. —

Sogn, 324. v. Sorgen, Gottfried, GentTalge- '■

valdiger, 423. Spangereid Sogn, ^NFandals Fog- j

d<.'ri, 324. '

Spanien. 205.

Sparr, Ernst Georg, Oberst, 338. Spind Sogn. Listrr, 324. Spydeberg Sogn. Smaalenene, 89. ,

— Prestegaard i, 31. 58. Stak»'. Harald, svensk G<'neral-

lirutcnant, 391—396. Stavanger. 219. 220. 222—225.

230—232. 234—242. 244 —246. 248-250. 254. 255. 257 —262. 265—268. 270. 271. 273.
277—282. 284. 287—291.
1. 1. 1. 1. 305. :^)8_3lb. 315. 319. 330. 334. :U4. 350. 420. — Allehelgens- kirkeii i (?), 285. — Ameage- r(*u i, 285. — Amegaarden i,
— Badstuen i. 289. — Bi- skoi)pen8 Kapel («Muiikekir- ken^) i, 283. — Biskopsbryggen i, 284. — Bispegaarden i. 268.
1. 1. 1. 1. — Bi- speladegaard i, 284. — Bratte- gaden i, 289. — Bratten, Gaard i. 289. 297. 298. — Domkirke- gaarden i. 285. — Domskolen i, 310-312. — Frue Sogn ved»
— Grimsageren ved, 281.
— Hetlands Kirke i, 286.
— Hospital i, 227. 287.
— Hospitalsgaden (Grin- degadeiu i. 287. — Kanuike- gjerdet ved, 281. 288. — Kan- niket i, 288. — Kapitelslmset i,
1. 1. — Katlaragaar- den i, 289. — Koksgaarden (Kokshus; i, 269. 289. — Kom- munshuset (Brødregaarden^ i,
1. 1. — Kongsgaar- <lru i. 288. — Konventsgrun- deue ved, 281. — Kriken^ (xaard i, 289. — Mortcnsgaar- den i, 285. — Nasagaarden i,
— Olafskleven i, 286. — Parken i. 286. 288. — Prov- stebakken i, 285. — St. Aunæ Gaard i, 287. — Frue (St. Ma- riæ) Kirke j^ 279. 285. 286.
— St. ^lartins Kirke i,

467

1. 1. — St. Olafs Kirke i, 279. 286. 289. 307. — St. Olafs Kloster i, 258. 281.
1. — St. Peders Gjerde i, 281. 287. 288. — St. Petri Kirke i, 287. 332. — St. Svi- thuns Kirke i (Domkirken i),
225—229. 246. 251. 253.
1. 1. 279—288. 292.
1. 1. 1. 307—309.
— Domkirke, Johannes Døberens Alter i, 258. — Si- monsgaarden i, 289. — Skagen i, 285. 2fi9. — Steinsgaarden i,
— Strandgaden i, 290. — Svaddagaarden i, 289.

Stavanger Amt, 222. 264. 309. — Len, 350. 352. — Provsti, 320. — Stift, 218—220. 222—224. 227. 228. 232—234. 236. 245. 249. 252. 256. 261. 265. 270. 273. 278. 279. 285. 290. 292. 294. 301. 312. 316—318. 323— 326. 330—334. 336.

Stedje, Graard i Sogndal, 323.

v. Steigentesch, August, Baron, østerrigsk Generalmajor, 19. 23.

Stein, Abbed i Munkeliv, 242.

Steinbru, Gaard i Gand, 297. 298.

Steine (Steinarus), Mag., i Stav- anger, 310. 311.

Sten, Provst, 276.

Stenbergene ved Throndhjem, 389.

Stenviksholm, 278.

Stiernskold, Claes, Friherre, 387. 390.

Stettin, 247.

Stockholm, 12. 19. 20. 41. 388.

Stokke Kirke, Nedenes, 322.

Stone, Sibolla, :Miss, 201.

Storøen (Bygdøen) i Holsfjor* den, 284.

Stralsund, 338. 339.

Strømsø (Drammen) 426.

v. Suchtelen, Johan Peter, Ge- neral, russisk Gesandt i Stock- holm, 19—21. 23. 117.

Suldal Sogn i Ryfylke, 251. 309. 323.

Suldalselven, 304.

Sundhaugen (Farsund), 269.

Sundløkken, Gaard i Borge, Smaa- lenene, 424,

Svale, Mogens, Landoberst, 360.

Sven Jonsson, Sacrista i Stavan- ger, 248. 300.

Svendborg, 420.

Svenskeme, 385. 386. 389—393. 395. 397. 398. 402.

Sverige, 16. 17. 21—23. 31. 33. 35. 37. 38. 44—46. 50. 59. 60. 62. 65. 68. 78. 90. 94. 95. 98. 101—103. 110—112. 114-116. 118. 121—124. 132. 137. 142. 143. 150. 164. 172. 175. 205. 229. 247. 261. 264. 310. 345 —347. 349. 357. 363. 369. 381. 384. 386. 389. 393.

Sverre Sigurdssøn, Konge af Norge, 224. 225. 303. 437. '

Svinesund, 350. 351. 357. 393.

St. Svithun, 223. 280. 282.

St. Svithuns Skrin, 279. 282.

Swerting, Herman, Prokonsul i Visby, 164.

S yster fleth, Yincents Henrik, Oberst, 411.

Sæbjørn Helgessøn, Baron, 315.

Sætersdalen, 314.

Søfren Hercuhs, Amtsforvalter, 423.

468

JSojrno Sogiu Mandaln Fogderi, ! Thomas Pedersen, 416. — de 275. 324. — Kirke, 821. j Upplaunde, gotlandsk JCjob-

♦Sphus i Skrautvaal, Kirke paa, j mand, 151.

Thomaskirken paa Filefjeld, 322.

Thord i Turnen, 440.

Thore Gaut, Kjøbmand, 156^158.

822. ♦Spndeled Gaard, 826. — Sogn, 824. 826. — Kirke i Ytre, Ne-

denes, 822. I 163—165. 174.

Sondfjord, 811. I Thorgard Alf»søn, Raadmand i

8øndhor<ls Fogderi, 848. ' Tunsberg, 256.

Sorby, Gaard i Tryssil, 419. | Thorgeir, Kannik! Stavanger, 226.

♦S<)rbø, Peterskirken paa. Rennesp, ] Thorgils, Biskoi) af Stavanger,

331_H38. 226. 227. 287. 300. 304. 305.

iSørenssen, N. B., Professor, 196. I Thorkel, Prest, 265. — Simons- »Sorle, Erkebiskop af Nidaros, spn. Borger i Stavanger, 291.

Thorleif, Kannik i Stavanger, 2U,

Talgo Sogn, Ryfylke, 824. ! -^ Olafssøn, Biskop af Bergen,

Tanang<'r Kapel, Jæderen, 820. ; 256. Tangen, se Kobbervig-Tangen. | Thorolf af Eidså, 336. Tank, Carsten, Statsraad, 7. 28— 1 Thorstein Eirikssøn, 434. — af

1. 1. 89—48. 46—50. 58 Heimnes, 815.

-.58. 60—71. 106. 125. 196. Thoten, 128. 259. 260. 262. —

Otto, 42. Østre, Kirke i, 260.

Tanuiii Sogn i Bohuslen, 865. Thott, Henrik, til Boltinggaanl.

Taterud, Gaard i Nes Sogn, Ro- Thrane, Anna Catharina, 415. —

uicrike, 408. 418. | Elisabeth, 415. — Karina, 194.

Tawast, Johan Hcuirik, Baron, ; — Nils, 366. — Paul, Sogne-

svensk Gesandt i Kjobenhavn, prest til Nes (Romerike), 338

10—17. 116.

—841, 410.

Taylor, Johan, Oberst, 851. 8.52. I Thrond Gardarssfui, Erkebiskop af Teistr. Elisabeth Ohifsdatter, 412. ! Nidaros, 239. — Ivarssøn, 279. Tewkrsbnry, 201. " Throndhjem, 190. 254. 257. 272.

Thfist.s Magnus, Anitniand. 429. ' 274—276. 290. 809. 328. 352.

87(». 887—390.

Thelemarken. 128. - Nedre, 818. Throndhjems Domkirke, 308. —

— Øvre, 222. Len, 857. 386. 387. 389. 390. Tlicngs. Gaard ved Egersund. Thulstrup, Eleonore, Fru, 194. —

^iiH. ]Magnu8 Andr., Professor, 196.

Thjodrik Munk, 485. Tistedalen, 395 (?).

Tjore, Gaard nær Stavanger, 266. Tokstad, Gaard i Ottestad Sogn,

— Kirke paa. 820. — Sogn, 824. Stange, Hedemarken, 403.

469

Tolga i Ryfylke, 238. 256. 309. 315. 336.

Tolga-Ætten, 313. 315.

Toll, Gustaf Philip Adam, Baron, svensk Major, 72. 84. 85. 88.

Toller, Nils, Borgermester i Chri- stiania, 365. — Nils, Assessor,

Mn,

Tolvkjørkhelleren, 321. Tolvmileskoven, 345. 346. 385. Tooke, Thomas, 213. Torfæus, Thormod, 219. Torpe Kirke i HaUingdal, 243. Torrens, Robert, Oberst, 213. Torrisdals Provsti, 321. Torskog Sogn i Dalsland, 348. Torvestad Sogn, Ryfylke, 294. Tose, Gaard i Torsnes Sogii,

Borge, Smaalenene, 424. Trolle, Gustav, Erkebiskop af

Upsala, 272. — Xils, Stathol-

der, 380. 381. 385. 387. 391.

1. 1. 403. Tromø Sogn, Nedenes, 324. Tromøsund, 185. Trøgstad Sogn, Smaalenene, 83.
1. 131. Tune Sogn, Smaalenene, 245.
1. — Kirke, 395. 398. Tuni, Michel Mortensen, Kaptein,
Tunøen i Smaalenene, 89. 131. Tuterøens Kloster, 263. Tvedestrand Kirke, 322. Tveid Sogn, Nedenes, 301. 309. Tydskerne, 148. 151. 179. 180.
— i Visby, 145. 147. 148. Tydskland, 341. 366. 429. Tønsberg, Tunsberg, 161. 169.
1. 1. 1. — „Brattr-

inn", Gaard i, 161. — St.

Olafs Kloster i, 175. Tønsberg Grevskab, 419. Tønsberghus, 245. Ueland, 0. G., 207. Ulf, Prest i Skara Stift, 310. Ulfeldt, Jacob, Generalkommis-

sær, 356. 361—364. 366—368. Ullevaal, Gaard i Vestre Aker,^

196. Ulrich, Krigsraad, 41. 44. 51. Undal Prestegjeld, Mandals Fog-^

deri, 294. 314. Urne, Frederik, til Brentved, 357.

— Johan, Kaptein, 380. 388.

Knud Jørgensen, Major, 413.

414. Utsire, 319. Utstehi Kloster, 231. 242. 258.

1. 1. 336. ,,Utsteinsbussen", Skib, 156. Vaage Sogn, Gudbrandsdalen, 383. Vadstena, 251. — Klosterkirke,.
Valdemar III Atterdag, Konge

af Danmark, 146. Valders, 222. 245. 250. 301. 313.

1. 1. 362. Valkabjorg ved Oslo, 439. Valle Prestegjeld, Sætersdalen,
Vang i Valders, 383. Van se (Vansyn) Sogn, Lister,.
1. 332. Vardal Prestegjeld, Thoten, 383.
Vatne, Gaard paa Stordøen, 265. Vats Kirke, Ryfylke, 320?

470

Ve(l(ni, Gaard i Asak Sogn, Smaa-

Iciieuo, 897. 398. Yc^gaarslieien Sogn, Nedenes, 327. v. V(»gcsack, Eberhard Ernst Gott-

liaiMl, Baron, 8V(»nHk General-

lioiitenant, 28. Vegusdal Sogn, Sætersdalen, 324. Venern, 345. Vonersborg, 10. 11. 347. 349.

38H. 391-393. „Vonneb(Tg af Hospitals Gods",
Yonnland, 13H. 142. 347. 386.
394. Vestorås Stift, 310. Vestniarkens Skanse, 344. Vettclandsbro, Ske Sogn, Bo- huslen, 393. Vibe, Peder. Gen(»ralkominissær,

35H. 3H1. 362. 366. Vigen, Vigsiden (Bohuslen), 345.

1. 391. Vik(Mi, 157. 434. Vilhelm af Sabina, Kardinal, 296.
Vinalde Henriks8^)ii, Erkebiskop

af Nidaros, 240. Vinger Prestegjeld, 351. 352.

1. 1. 1. 376.385.—

Skanse, 395. 396. 399. Visby, 145—148. 150. 163. 164.

1. — Mhioriterklostcr i,
1. — Tydskerne i, 145.
148. .Yolal)u (Slidre), 330. Vordingborg, 247. 286. Vornistr, Kirke i)aa, i Strand,

Kyfylk<', 320. Vækkerø i Vestre Aker, 198. A^jerdalen. 389.

Wackerbart, Joachim Ivo, Major, 151. 352.

Warnerus de Swavia, Kjøbmaud fra Gotland, 154. 155.

Wartislaw IX, Hertug i Pom- mern, 247*

Wedel-Jarlsberg, Julie Caroline Helene, Comtesse, 199. — Fer- dinand, Baron, General, 198. — Johan Caspar Herman, Greve, 194. 197—203. 207. — Karen, Gre^^nde, 203. 204. — Wil- helm, Baron, 198.

Weidemann, Lars, Sorenskriver, 38. 39. 127—130. 132. 134. 138.

AVessel, Ole Christopher, Geue- ralauditør, 182.

Westphalen, 162.

AVetterstedt, Gustaf af, Baron, svensk Hofkansler, 10. 14. 17. 109. 116. 199.

Wetzlar, 337.

Wienerkongressen, 124.

AVilliehnus de Tyudal^ Kjøbmaud, 161.

AVinchester, 223.

Wirsén, Gustaf Fredric af, svonsk Statssekretær, 12. 97. 99.

AVisb( >rg, Eilerich Jensen, Major, 358. 389.

Wisniar, 156. 168. 174.

AVolft' & Dorvill(% Forretning8hu8 i London. 183.

AVolgast, 247.

Yarniouth, 152.

ZwoUe, 151.

Øde i Vestre Slidre, Kirke pua.

Ødeino. Gaard i Ringsaker So(|rn, Hedemarken. 418.

471

Øicr (i Sverige?), 349. — Sogn i Gudbrandsdalen, 364.

€>ieren, 83. 89. 128. 131. 136. 142.

Øiestad Sogn, Nedenes, 309. 328.

Ørebakke i Enningålalen, 401.

Øresund, 169.

Øretbing, 435.

ørnevinge, Joban, til Hogsbo- bolm, 401.

Øsel, 238.

Østby, Gaard i Stange Sogn,

Hedemarken, 418. Østerdalen, 340. 359. 383. 388. Østersøen, 147. 150. 151. 166—

1. 179. Østersølandene, 166. 167. Østei'vaag ved Stavanger, 281. Østmarkens Skanse, 344. Østre- Agder, 301. 313.

Trykfeil og Rettelser:

Sido. ir»l». L. 4 f. o. E fr nor us. læs Eynerus. „ JHij L. 14 f. 11. A. W. Kriojrer, læs A. F. Kriej^er,

DEN NORSKE HISTOKISKE FORENING.

Foreningens Vedtægter

(oflor Beslutning i Generalforsamling den 22de December 18G1)).

§ 1. Den norske historiske Forenings Formaal er gjennem Udgivelse og Understøttelse af Skrifter at fremme historisk Studium og Kundskab nærmest med Hensyn til Fædrelandet og dets Literatur.

§ 2. Foreningen udgiver et Tidsskrift for historisk Videnskab(4ighed, hvori optages ikke blot egentlige liisto- riske Fremstillinger, men ogsaa Arbeider henhørende til den nordiske Sprog- og Oldtidsvidenskab samt ethnogra- phiske, topographiske eller statistiske Skildringer af Lan- det og Folket. Ved Siden heraf kan særskilt udgives større historiske Arbeider. Forsaavidt Foreningens Mid- ler tillader det, virker den ogsaa ved Udgivelse af ældre Skrifter, der have Hterær og historisk Interesse.

§ 3. Ordenligt Medlem af Foreningen er Enhver, som anmelder sig for Bestyrelsen og erlægger til For- eningens Kasse et Bidrag af 1 Spdlr. aarlig eller 15 Spdlr. een Gang for allo. Bestyrelsen kan indbyde over- ordenthge eller Æresmedlemmer, som ikke erlægge Kontin- gent. Medlemmerne erholder alle af Foreningen udgivne Skrifter.

§ 4. Foreningens Anliggender varetages af en Be- styrelse af 5 Medlemmer, ^som i Tilfælde af Vakance

Hist. Tidsskr, I R. V. 32

supplere sig selv indtil næste Generalforsamling. Aarlig lultrædo vexelvis de to eller tre ældste Bestvrelsesraed- lemmer ; forsaavidt flere Medlemmer have fungeret i lige lang Tid. afgjør Lodtrækning, hvem der skal udtræde. Bestyrelsen samles paa Formandens Indbydelse saii ofte som et af dens Medlemmer forlanger det.

§ 0. En af Bestyrelsi»n antaget Kasserer ailægger aarligt Kegnskab, som, efter at være re videre t af dertil valgte Revisorer, fremlægges for den næste ordentlige Generalforsamling.

55 (). I Begyndelsen af Aaret holdes i Christiania efter offentlig Indbvdelse fra Bestvrelsen en Generalfor- samling. I denne vælges ^Medlemmer af Bestyrelsen og o Revisorer, afgives Beretning om Foreningens Virksom- hed og Fremgang, fremlægges det foregaaende Aai*s Regn- skab og forhandles forøvrigt alle de Gjen stande. Forenin- gen vedkommende, som af liesty reisen eller noget andet af Foreningens MedlcMnmer maatte bringes under Diskas- sion. Bestyrelsen kan ogsaa sammenkalde overordentlige Genera Iforsiimlinger, naar den finder Saadant hensigts- mæssigt.

§ 7. Forandringer i disse Vedta*gter kunne alene ske i Foreningens ordentlige Generalforsamling. Forslag til saadanne Forandringer maa fremsættes saa betimelig, at de af Bestyrelsen kunne kundgjores I Maaned forinden Glødet. For at give Beslutninger, som forandre Ved- tæjrterne. Gvldighcd. maa mindst 20 Medlemmer være tilstede.

§ <S. Foreningen træder i Yirksomhed fra Iste Ja- nuar 1870.

Den norske historiske Forening

1892—98.

Generalforsamling for 1892—1898

holdtes Fredag d. 20de Oktober 1899, hvorved Bestyrelsens Formand oplæste følgende Aarsberetning :

Foreningens Bestyrelse har ikke afgivet Aarsberet- ning siden 1893 (for Aaret 1891) og skylder Forklaring herfor. Bestyrelsen havde i flere Aar været misfornøiet med sin daværende Kasserer, afdøde Arkivfuldmægtig O. Gr. Lundh, og havde opsagt ham fra Sl.December 1891. Regnskabet for det sidste Aar, han fungerede, indkom først 1. April 1893 og blev godkjendt af Revisionen og af den derefter 10. Mai holdte Generalforsamling. Til Kasserer var siden 1. Januar 1892 antaget Cand. jur. C. Lundh, som imidlertid ikke formaaede at bringe Regnskaberne å jour og derfor begjærede sin Afsked ved Udgangen af 1894. Det forudsattes af baade Kassereren og Besty- relsen, at Regnskaberne for de tre afsluttede Regnskabs- aar (1892 — 94) skulde aflægges snarest muligt, og saa- længe ikke dette var skeet, fandt Bestyrelsen ikke at kunne afholde Generalforsamling og ansaa sig derfor for- pligtet til at fungere videre uden Bemyndigelse. Man an tog til Kasserer fra 1. Jan. 1895 Boghandler C. Grøn- dahl, i hvis Officin Foreningens Tidsskrift havde været trykt siden 1887. Da Regnskaber for de forrige Aar manglede, maatte den nye Kasserer begynde sin Forret- ningsførsel uden at kjende Foreningens Status. Foreningen

31*

stod dengaiig, efter hvad den forrige Kasserer 0. Lundli liavde oplyst ved sin Pratræden, i trjæld for Trykning for Aarene 1888 — 91 paa over 2000 Kroner. Til fore- løbig Lettelse af Foreningens økonomiske Stilling havde Foreningens daværende Formand. Professor Rygh, i 1892 ydet Foreningen et rentefrit Laan paa 2000 Kroner, som saaledes i de følgende Aar gjorde Foreningen det muligt at virke, ligesom den nye Kasserer Hr. Grøndahl senere bar gjort Udlæg til paaløbende Udgifter. Den næstsidste Kasserer Hr. C. Lundb blev ved forskjellige Omstændigheder i længere Tid liindret fra at afslutte sit Regnskab for Aarene 1892 — 94; det blev først ailagt 2. Februar 1 899 og viste da en Balance i P'oreningens Favør af Kr. 805.0C). Da Revisionen g^jorde endel Antegnelser, som oversendtes Hr. Lundli med Bestyrelsens Bemærk- ninger 31. Mai d. A., besvaredes disse i Brev af 9. Sept. med et Tilbud fra Hr. Lundh om at betale til Foreningen et Beløb af Kr. 1000 kontant mod fuld Decharge. Be- styrelsen har for sit Vedkommende fundet at burde gaii ind paa dette Tilbud, selvfølgelig med Forbehold af Ge- neralforsamlingens Samtykke, som lierved begjæres. Be- løbet vil komme til Afdrag paa Professor Ryghs Laan, hvor- for Bestyrelsen har forphgtot Foreningen til hans Arvinger. Det første Aarsregnskab (1895) fra den nye Kas- serer, som saaledes maatte aliægge Regnskab uden at kjende Foreningens virkelige Status, foranledigede de valgte Revisorer til at foreslaa Bestyrelsen, at der maatte antages en fuldt regnskabskyndig Mand til lønnet Revisor. Heri var Bestyrelsen enig og besluttede at forelægge Korslag lierom paa næste Generalforsamling; men saa- længc denne ikke kunde holdes, fandt den at burde paa eget Ansvar engagere en regnskabskyndig Revisor, som saaledes fra Aar 189G hjir været lønnet med Kr. 40 .UU pr. Aar. Denne Mand har gjennemgaaet Regnskaberne fra Aarene 1896—98, og efter at de Antegnelser^ han

har gjort, er berigtigede, fremlægges de herved til De- charge.

Foreningens Status pr. Vi ^899 opgjøres derefter

saaledes :

Aktiva

Indestaaende i Kristiania Sparebank og

Kreditkassen Kr. 247.86

Restancer a) fra forg. Aar „ 1860.00

b) for Medlemmer af dansk

hist. Forening . , . . . „ 187.00

Den forrige Kasserers Tilsvar ... ,. 1000.00

Kenter af Vogts og Holsts Legater . . „ 1337.04

Balance (Gjæld) „ 998.56

Krr5630746 Til Foreningens Aktiva maa ogsaa regnes Holsts og Vogts Legater, livis Kapital er Kr. 3500, samt Be- holdningen af Tidsskriftets ældre Aargange og Tillægs- hefter, hvis nominelle Salgsværdi er ansat til Kr. 39377,0(J men hvis virkelige Værdi vel kan ansættes til adskillige Tusinder Kroner.

Passiva

Grøndahl & Søns Fordring .... Kr. 3630.46 Prof. Ryghs Arvinger „ 2000.00

Kr. 5630.46 Der blev i 1894 af Bestyrelsen gjort et Forsøg paa at realisere endel af de store Beholdninger ved at skaffe et forøget Subskriben tantal , men Forsøget blev ikke udført efter Bestemmelsen af den daværende Kasserer, og Be- styrelsen udsatte derfor Sagen, indtil der forelaa Oversig! over Foreningens virkelige Status.

Medlemsantallet var pr.^/i 1899 599 (mod 604 i 1893), deraf 49 svenske og 82 danske.

Skjønt Bestyrelsen har arbeidet under vanskelige Forhold, har det dog lykkedes den at holde Foreningens

Tidsskrift gaaende efter Planen. Foreningen har ud- givet for

H. Tidsskrift 3die Række 2det Binds 4de Hefte (S. 293—428) med Register til 2det Bind, Ee- ferat af Generalforsamlinger 1888 — 90 og Med- lemsfortegnelse.

Claus Pavels's Dagbøger lor Aarene 1817 — 22, Iste Hefte (S. 1 — 160).

Aarsleveringen udgjør tilsammen 22V8 Ark.

H. Tidsskrift 3die E^kke 2det Binds Iste Hefte (S. 1— 2J8).

J. H. Vogts Optegnelser om sit Liv og sin Em- bedsvirksomhed 1 847 -58, Iste Hefte (S. 1—112). Aarsleveringen udgjør 21 Ark.

H. Tidsskrift 3die R. 3die Binds 2det og 3die Hefte (S. 219—433) med Register, Referat af Generalforsamlingen 1891 og Medlemsfortegnelse.

J. H. Vogts Optegnelser, 2det Heft» (S. 113— 250) med Fortale og Portræt. Aarsleveringen udgjør 2672 Ark.

H. Tidsskrift 3die R. 4de Binds Iste Hefte (8. 1—196).

Claus Pavels's Dagbøger for Aarene 1817 — 22, 2det Hefte (S. 161—288).

Aarsleveringen udgjør 2O74 Ark.

H. Tidsskrift 3die R. 4de Binds 2det og 3die Hefte (S. 197 — 446) med Register og Medlems- fortegnelse.

Aarsleveringen udgjør 19 Ark.

H. Tidsskrift 3die R. ote Binds Iste Hefle (S. 1—217).

Claus Pavels's Dagbøger 1817—22, 3die Hefte (S. 289—384).

Aarsleveringen udgjør 19^3 Ark.

VII

A.  Bugge,  Studier  over  de  norske  Byers  Selvstyre

og Handel før Hanseaternes Tid (S. 1 — 221).

Claus Pavels's Dagbøger for Aarene 1817 — 22, 4de Hefte (S. 385-512).

Aarsleveringen udgjør 22^/8 Ark. Leveringen for 1898 udkom først Vaaren 1899, og Medlemskontingenterne for 1898 indkasseredes samtidig, saa at Indtægterne kommer paa Regnskabet for 1899. For 1899 er en Levering paa ca. 20 Ark omtrent færdig og vil kunne udgives ihøst, saa at Bestyrelsen haaber, at ingen Forsinkelse vil finde Sted. Bestyrelsen har troet at burde afsljitte 3die Række med dette (5te) Bind, for at en ny Række kan begynde med næste Aar.

Blandt Udtryk for Sympathi med Foreningens For- maal i de forløbne Aar maa nævnes følgende:

Mai 1893 modtog Bestyrelsen fra Hr. Sanitetsmajor J. Vogt Tilbud om Udgivelse af den ikke trykte Del af hans Faders, Statsraad J. H. Vogts Optegnelser, og der blev derefter 17de Juni d. A. med ham afsluttet saadan Kontrakt, at Foreningen overtog at udgive J. H. Vogts Optegnelser 2den Del (1847 — 58) saaledes, at Honoraret med Fradrag af Omkostninger overlades det „Vogtske Legat" som Tillæg til dettes oprindelige Kapital og paa samme Betingelser som i den oprindelige Kontrakt af 1871. Efterat den nævnte 2den Del var udgivet som Tillægshefter for 1893 og 94, besluttede Bestyrelsen at udtrykke sin og Foreningens Taknemlighed til Hr. Sani- tetsmajor J. Vogt ved at tilstille ham Diplom som Æres- medlem af Foreningen.

I Bestyrelsens Møde 23de Marts 1898 fremlagde Formanden et Brev fra Professor A s c h e h o u g og Bankadmi-

VIII

nistrator Joh. P. Olsen paa det forrige ;. Skandinaviske Selskab"s Vegne, hvorved en Bankbog paa Kr. 592.4S med Kenter fra Vi ^1 skjænkes den historiske Forening. ..nærmest i det Øiemed at istandbringe en historisk Frem- stilling af den Bevægelse, som gik under Navnet Skan- dinavismen^. Bestyrelsen tog med Tak imod Gaven og besluttede, at Belobet bliver staaende i Kreditkassen til nærmere Bestemmelse, idet man ansaa Tiden ikke endnu at være kommet til at anvende det disponible Beløb. Dette er ved indvundne Renter pr. ^ j 1899 steget til Kr. 753.07.

1 samme Bestyrelsesmode refererede Prof. Daa^ et Tilbud fra Høiesteretsadvokat IngarXilsen om at yde Bidnig til Udgivelse af norske Bygdebeskrivelser, hvis Foreningen vikle sorge for Tilveiebringelse af dem. Efter mundtlige Forhandlinger med Medlemmer af Bestyrelsen har Advokat Nilsen i Brev til Formanden af 4de Okt. d. A. meddelt, at han nu «stillede til Disposition for den historiske Forenin.a et Belob af indtil 10 JO Kroner til Forfattelse og Udgivelse af en historisk-topografisk Be- skrivelse af Hurum", og udtalte nærmere i Brevet sine Ønsker for Anvendelsen, idet han forøvrigt overlod til Bestyrelsen at foretare, hvad der maatte fornødiges til at bringe Foretagendet istand.

For denne liberale Gave udtaler Bestvreken herved ottentligt paa Foreningens Vegne sin Taknemlighed.

2Ude August d. A. afgik Professor Rygh ved Døden; han liavde været Medlem af Foreningens Bestyrelse siden Foreningens Oprottelse *'/ii 18()9 og Bestyrelsens Formand siden 3ote December 1879. 1 l^estvrelsens Møde 28de

August valgtes Prof. Storm til Pormand, og man anmodede i Henhold til Vedtægternes § 4 Prof. Taranger om at indtræde i Bestyrelsen.

Da den hele Bestyrelse har fungeret uden at under- kaste sig Valg siden 1893, anser den det rigtigt, at alle dens Medlemmer afgaar, saa at der bliver at foretage Nyvalg paa 5 Medlemmer.

Christiania d. 17de Oktober 1899.

Gustav Storm. L. Daae. H. J. Huitfeldt-Kaas. Yngvar Nielsen. A. Taranger.

I Henhold til Bestyrelsens Indstilling gav General- forsamlingen Decharge til den forrige Kasserer for Aarene 1892 — 94 og den nuværende Kasserer for Aarene 1895 — 98.

Bestyrelsens Porslag, at i Vedtægteme § 6 „to Re- visorer" skulde forandres til „én Revisor", kunde ikke behandles, da ikke 20 Medlemmer var tilstede. Efter Professor Daaes Forslag samtykkede Generalforsamlingen i, at Bestyrelsens Porslag indtil videre følges.

De aftrædende Bestyrelsesmedlemmer gjenvalgtes alle, og til Revisor valgtes Kand. Kolstad.

Ved det derefter afholdte Bestyrelsesmøde valgtes Professor Gustav Storm tirCestyrelsens Pormand.

Medlemmer 1898.

Hs. Maj. Kong Osoar II.

Æresmedlemmer: Professor Dr. Konrad Maurer. Sanitetsmajor J. Vogt.

Livsvarige Medlemmer:

Grebhardt, August, Dr. phil., Niirnberg. Mathiesen, Louise,

Frk., Kristiania. Thomle, Arkivar, Kristiania.

Wedel- Jarlsberg, H., Godseier, Bogstad.

*Akerhielm, L., 'Friherre, fhv. *Akademi8ka Bokhandeln,

Statsraad, Stockholm. Aall, N., Godseier, Ulefos.

*Aall, T. L, Bureauchef, Kri- stiania. Aanesen, H. Cf. A., Or.sagf., Skien.

*Aarhus Kathedralskoles Bibliothek.

A arnes, Olaf, Boghandlerfuld- mægtig, Kristiania.

*Aars, J., Skolebestyrer, Kristi- ania. Aas, Johs., Apotheker, Bodø.

*A deler, C. S. T., Baron, AUin- gegaard ved Silkeborg.

Upsala. *Akademiska Foreningen,

Lund. *Alin, Oscar, Professor, Upsala. Amble, 0., Foged, Kristiania. Amtsskolen i Jarlsberg og

Larviks Amt. Andersen, J. R., Høiesterets-

assessor, Kristiania. Andersen, L., Kjøbmand,

Moss. Andersen, N. A., Grosserer,

Drammen, ♦Andersen, S. Chr., General- konsul, Kristiania,

De med * betegnede ere tillige Medlemmer af enten den Danske eller den Svenske historiske Forening eller af begge og erlægge som saadanne kun halv Kontingent.

XII

Andvord, Ilich., Stadsliaui)!- 1 *Bartli, A., Fuldmægtig, Kjø-

mand, Kristiania. An geil, Kn., Statsadvokat, Bergen.

benhavn. Bassøe, Kr., Adjunkt, Aale- sund.

Anker, Chr., Grosserer, Fred- Beer, J. H., kgl. Fuldmægtig,

rikshald. *Anner stedt, C, Universitets- bibliothekar, Upsala.

Kristiania. *Beer, M., Sorenskriver, Kristi- ania.

Arbo, C, Major, Brigadelæge, j *B els heim, J., fhv. Sognej^rest,

Kristiania.

Arctander, S., Borgermester,! Bendixen, B. E., Skolebesty-

Bergcn.

Arendals 'Skoles Biblio- tliek, Arendal.

Arenfeldt, C. D. A., Stam- husbesidder. Gimle ved Kristi- ansand.

Arentzen, A., Bankdirektør

7 I

rer, Bergen. Berg, Anders, Bogholder, Moss. Berg, H. B., Statsadvokat, El- verum. Berg, M. 0., Toldkasserer, Fredriksstad. Berg, S., Apothekbestyrer, Fug- Kristiania. I lebjerg, Danmark.

Aschehoug, N. D., Soron- *Berge, C. R., Boghandlcr, Kri- . skriver, Horten. stiansand.

Aschehoug, T. H., Dr., Profes- 1 *Bergen8 Kommunebiblio- sor, Kristiania. I thek.

Aschehoug, AV. H., Toldkas- *Bergen8 Museums Biblio- seror, Kristiania. j thek.

*Athenæum, Læseselskab i *Bergh, Joh., Assessor, Trond- Kjøbenhavn. hjem.

*Athenæum, Læseselskab i Kristiania.

*Bergh, Johs., Høiestcretsadvc»- kat, Kristiania. . *B e r g h , Karl. Sorenskriver, *Bacliko, A. S., Geschworner, I Bergen.

Ringve ved Trondhjeni. :*Berghman, G., Dr. med..

*Ba(!ker, Z., Overretssagfører, | Stockholm.

Lai^vik. '*Bergholm, Lektor, St. Michel,

Bade, L., Cand. jur., Kristiania. Borga, Sverige. '''Bang, A. Chr., Dr. theol.. Bi- 1 *Bergstrnm, Axel, Landshøv- skoj), Kristiania. ding, Orebro.

Barstad, H. J., Kaptein, Kri- Berner, ]\I. H., Kvæstor, Kri-

stiania.

J5arstad, H. S., Skovplauter, ' *Bibliothek, Det Classenskc,

Pirsten. .

Nvkøbing paa Falster.

xin

*Bibliothek, Det Deichman- ske, Kristiania. Bibliothek, Det store Kgl., Kjøbenhavn. Bibliothek, Det Kgl., Stock- holm.

Borgen, F. , Høiesteretsadvo- kat, Kristiania.

Brandrud, A., Professor, Kri- stiania.

Bredal, P. E., Sorenskriver, Ringsaker.

*Bing, J., Dr., Universitets-Sti- j *Bricka, C. F., Rigsarkivar^.

pendiat, Ljan. ;

Bing, L. A., Postmester, Har- |

stad, Nordland, Birch-Reichenwald, Stud. j

jar., Kristiania. Bjørnson, P., Expeditionssekre- i

tær, Kristiania. !

Kjøbenhavn.

Broch, S., Greneralauditør, Kri- stiania.

Bruhjell, E. 0., resid. Kapel- lan, pr. StenkjsET.

Brun, Joh., Apotheker, Trond- hjem.

Bjørnstad, A. Th., Sogneprest, I *Bruun, Chr., Dr., Justitsraad^

Lindaas.

Bjørnvall, A., Kaj)tein, Kri- stiania.

Blaauw, Herman, Bergen, *Blangstrup, J. C, Kaptein, Kjøbenhavn.

Blehr, 0., Statsminister, Stock- holm.

Blix, E., Dr., Professor, Kri- stiania.

*Bloch, V., Rektor, Kjøben- havn. *Blom, Andr., Adjunkt, Kristi- ania.

Blom, Chr., Cand. mag., Skien.

Blom, P., Sogneprest, Gjøvik.

Boeck, C. P., Professor, Kri- stiania.

Boeck, H., Politilæge, Kristi- ania. ♦Boeck, Th., Kgl. Fuldmægtig, Kristiania.

Bolstad, J. N., Sogneprest. Strvn.

Bonnevie, N., Amtmand, Kri- stiania.

Overbibliothekar, Kjøbenhavn.

Bi^uun, Julius, Stiftsprovst^ Kristiania.

Bugge, K. L., Høiesteretsadvo- kat, Kristiania.

Bugge, N. M., Byfoged, Fred- riksstad.

Bugge, S., Dr,, Professor, Kri- stiania.

Bugge, U., Læge, Ullensaker.

Bull, Edv., Dr. med., Kristi- ania.

Burchardt, C. J. B., Kaptein i Marinen, Kristiania.

Bødtker, Fr., Adjunkt, Kri- stiansund.

Ca 15 pelen, H., Ingeniør, Gimsø^

Kloster, Skien. Cappelen, J, "W., Boghandler,.

Kristiania. Centralarkivet for Trond-

hjems og Tromsø Stifter,

Trondhjem. ♦Christensen, W., . Dr. phil.,

Kjøbenhavn. .

XIV

Christie. E.. BorgermesU^r. Dont?, Karl. Kontorcheff Kri-

Kristiania. stiania.

*C oil ett, Alf. Bureauchef. Kri- *D rammens off. Skoles Bi-

stiania. bliothek.

Coucheron, P.. Skoledirektør. *Drolsum, Axel C, Overbiblio-

Kristiania. thekar. Kristiania.

Daae, H. W., Udskiftningsfor- mand. Skodje.

Daae, Jess. <)verretssagfører, Stavanger. *Daae. L., Dr., Professor, Bygdø. *Dahl. Kammerherrc'inde. Moes- iraard ved Aarhus.

Dahl. Hans P.. Halsøen pr. Mfisjoen.

Dahl, J.. Distriktslæge. Sand- vold. Søndhordland.

Dahl. AV. S.. Lagrraand, Bergen. -'Dahlenborg. C, Rektor. Aar- hus. ^^Dahll. L. Chr.. Oberst. Kristi- ania.

Dahlske Skoh*. Grimstad.

Dan ne vi g. Th.. Kommandor- kaptein, Kristiania.

David. C. Kjobenhavn. *Delgobf, Chr., Ingenior, Kri- stiania.

Den dan ski' Hi*? to riske F o r 0 n i n ir > Be s t y re 1 s e. Kjo- benhavn. '•'..D«jn gode Hen-sigf. Sei- nka b i B«'rLr^Mi.

Det islandsk f Litteratur- samfund. Kevkiavik.

Diilriksen. J. F.. Ovmnirii- nior. Kristiania.

Dio triclisnn. L.. Dr.. Profes- sur. Kristiaijia.

Edlunds Bokhandel, Hel- singfors. Eger. Thv.. Grosserer, Kristi- ania. *E h r e n s v ii r d. A.. Greve, Svens-

torp, Sverige. *E k s t r a n d, A .; Oppebørselskom- missær, Stockholm. Elieson. E. K., Ritmester, Kri- stiania. Ellingsen. Grosserer, Kristi- ania. ♦Erichsen, A. £.. Rektor, Stav-

anger.

Erichsen. H.. Tredieprest. Hamar.

Erichsen. H. X.. Sogneprest, Gausdal.

Erichsen. J. "NV.. Sogueprest, Skien. ♦Erslev. Kr.. Dr., Professor. Kjobenhavn.

E s m a r (• h. L.. Bureauchef, Kri- stiania.

Fabritius. H.. Sorenskriver,

Hjartdal.

Falch. J. AV.. Grosserer. Larvik. Faye. J. B.. Bankclief, Bergen. Faye-Hansen. D., B^-foged.

Drobak. Fearnb-y. H.. Overretssagfører.

Kri.-tiania.

*Fischer, A., fhv. Sorenskriver, Kristiania. Flakstad, G., Bryggerieier, Hamar. ^Fleischer, B., Toldinspektør, Kristiania. Fleischer, J. N., (jrrosserer, Kristiania. ^Fliflet, N., Sorenskriver, Øvre Telemarken. Fosse, H., Kirkesanger, Etne. *F rederi cia, J. A., Dr., Biblio- thekar, Kjøbenhavn. Fredrikshalds off. Biblio-

thek, Fredrikshakl. Fredriksstads off. Skoles

Bibliothck. Furu, 0., Amtmand, Kristiania. *Friis, C. C. J., Cand, phil.,

Kjøbenhavn. "♦Fyens Stif tsbibliothek, Odense.

ixabrielsen, H., Sorenskriver,

Brandbu. Gad, Gr. E. C, Universitetsbog- handler, Kjøbenhavn. *Gad, 0., Cand. phil., Kjøben- havn. Geelmuyden, B., Ingeniør, Kristiania. *de Geer^ L., Friherre, Univcr-

sitetskantsler, Stockholm. *Generalstabeus Bibliothek, Kristiania. G er ing, H., Professor, Kiel. Getz, B., Rigsadvokat, Kristi- ania. *Gjellerup, S., Undcrbibliothe- kar, Kjøbenhavn.

Gj ertsen. F., fhv. Skolebesty- rer, Kristiania.

Gjessing, G. A., Rektor, Aren- dal.

Gjør, H., Ingeniør, Kristiania.

Gleditsch, Cand. mag., Kri- stiania.

Gløersen, J., Byfoged, Tromsø.

G r a f f , U. , O verretssagfører, Gjøvik.

Gram, Jens, Konsul, Drammen. *Grandinsou, K. G., Fil. Dr., Stockholm.

Greve, Joh., Cand. mag., Kri- stiania. *Groothoff, A. V. H., Amt- mand, Rønne.

Groth, Chr., Toldinspektør, Kristiania. *Grunfeld, F. C. H., Dr. med.,

Overlæge, Kjøbenhavn. *Gronblad, C, BibHothekama- nuensis, Stockholm.

Grønvold, A., Expeditions- sekretær, Kristiania.

Gulbranson, Carl, Cand. jur.. Grosserer, Kristiania.

Guldberg, C. M., Dr., Profes- sor, Kristiania. *Goteborgs Museums Bi- bliotek.

Goteborg och Bohuslans Fornminnes forening.

Haffner, J. F. W., Oberst, Kri- stiania.

*Haffner & Hil le, Boghand- lere, Kristiania.

*Hagemann, A., Forstassistent, Alten.

XVI

Hage 111 a ii ii, T.. Bureauchef,

Kristiania. Ha ^011, A. T.. Kaptein, Trond-

lijein. Hagen, Oluf S., Kjøbmand,

Trondhjem. Hall, J., Apothekor. Ka])elvaag. ♦Halvorsen, J. B., Underbiblio-

thekar. Kristiania. Hamar Folkeskolebiblio-

thek, Hamar. Hamar off. Skoles Biblio-

thok, Hamar. Hamar Stiftssominarium,

Hamar. Hamburg S t a < 1 1 b i ] j 1 i o t li e k ,

Hamburg. Ha mm or, Cand. mag.. Larvik. *Haiiimar, A. X.. Sogneprest.

Allcrnm, Sverige. *Hummer, K. V.. Redaktions-

s«'kn'tær. Kristiania. Hammer, P. X., Sorenskriver,

Arendal. Hansen, A. ]M., Sogneprest,

Kristiania. Hansen. Aug., Kjølmiaml. Kri- stiania.

Hans*.' 11, Brødrene, Kristiania. Hansen, ('. M., Høiesterets-

advokat, Kristiania. *Hansen. C. X., Cand. phil.,

Odense, Danmark. Hansen. H. V.. Bankkasserer,

Kristiania. Hansen. K. A., (4eneraluiajor,

Kristiania. *Hansen, X. S.. Sorenskriver.

Lodingen. Hansson, >1. S.. Direktor.

Kri*<tiani;i.

*Hauan, J., LcHsmand. Ham- merfest.

Hauff, T. B.. Kjøbmand, Kri- stianssund.

Hauge, J., Telegrafbestvrer, Tronc(Jijem.

Haugesunds Middelskoles Bibliothek.

HedbcrgsBoghandel, Malmu» ♦Heffermehl, A. V., Sogiie- pn>st, Ringsaker.

Heffermehl, J. K. S., Soi*eii- skriver, Kong8l)erg.

Heftye, Job. Th., Godseier, Østraat, Ørlandet.

Heftye, T.. Ingeniørkapteiu,. Sarabraaten pr. Bryn St.

Heggtveit H. G., Klokker, Kristiania. ♦Heide, A., Bankdirektør, Kjo- benhavn.

Heimli, Alex. L. .Tonson. Cand. jur., Tauen. ♦Heise, A., Dr., Overlærer, Ros- kilde. *Helland, Georg, Cand. phil.. Bergen.

Hel Hesen. H. L., Toldskriver,. Kristiania. ♦Henie, C, Sygehuslæge, Ha- mar.

Henrichsen. ('., Rektor, Ber- gen.

Henriksen, J. M.. Kjøbmand, Tromsø.

Henriksen, O. E., Bankchef, Bergen.

Herlofsen, H. A., Kjøbmand, Kristianssund. ♦Herlufsholms Skoles Bi- bliothek. Danmark.

XVII

Hertzberg, Ebbe, Professor,

Kristiania. Hesselberg, Frantz, Kristiania. ♦Heymann, F., Brygger, Kjø-

benhavn, ♦Hildebrand, E., Dr., Stock- holm. *H i 1 d e b r a n d, H., Rigsantikvar, Stockholm. Hi Ile, A. M., Biskop, Hamar. *Hiortdahl, Th., Professor,

Kristiania. *Hiorth, H. J., Grosserer, Kjø-

benhavn. *Hisloriska Foreningen i

Lund. *Historiska Foreningen i

Upsala. *Hof f-Rosenkrone, Gr., Stam- husbesidder, Rosendal pr. Ber- gen. Hofforvaltning, Hs. Maj.

Kongens, Kristiania. Hofgaard, S. W., Skolebesty- rer, Kristiania. • Holck, K.. Cand. mag., Lys- aker. *Holck, 0. E., Skoledirektør, Hamar. Holm, Caspar, Politimester, Stavanger. *Holra, E., Dr., Professor, Kjø- benhavn.

Holm, W. S., Eidsberg St. Holmboe, Johs., Distriktslæge, Tromsø. *Holst, E. Blich, Skien. Holst, E., Dr., Overlærer, Kri- stiania. *Holta, H., Brugseier, Skien. Holta, 0., Brugseier, Skien.

Hist. Tidsskr. 4 R. V.

*Hornemann, G., Provindsar-

kivar, Kjøbenhavn. *Horsens lærde Skoles Bi-

bliothek, Horsens. *Huitfeldt-Kaas, H. J., Rigs-

arkivar, Kristiania. Hval, A., Fængselsprest, Trond-

hjem. Hygen, B., Bureauchef, Kri- stiania. *Høiesterets Justitskontor,

Kjøbenhavn. *Hølaas, A., Foged, Sæters-

dalen.

Ihlen, J., Høiesteretsadvokat, Kristiania.

Ingstad, C, Bureauchef, Kam- merherre, Kristiania. *Institut, Genealogisk, Kjø- benhavn.

*Jacobi lagre Låroverk, Stockholm. Jacobsen, Fr., Grosserer, Fre-

driksstad. Jacobsen, Michal, Ekern, Melbo. *J ant zen, A. T.^ Sogneprest, Gjentofte. J arm ann, J. P. A., Postmester, Ekersund. *J erne 11, Adjunkt, Lund. Johnsen, Chr., Consul, Kri-

stianssund. Jynge, A., Overlærer, Hamar. *Jørgensen, S., Lærer, Kistrup ved Faaberg.

*Kålund, Kr., Dr., Bibliothekar, Kjøbenhavn.

XVIII

Keyser, C, Skolebestyrer, Kri- stiania.

Kielland, J., Provst, Hauge- , sund. ;

Kildal, B., fhv. Statsraad, Kri- . stiauia.

Kiær, A., Grosserer, Fredriks- stad.

Kiær, A. X., Direktør for det statistiske Centralliureau, Kri- stiania.

Kiær, Fritz, Advokat, Kristi- ania.

Kjeldsberg, R., Kjøbmand, Trondhjera.

Kjel sen, Th., Overretssagfører, Kristiania.

Kjelstrup, AV. K., Sogneprest, Bud. *Kjær, A., Bibliothekar, Kri- stiania.

Klæboe, P., Cand. phil., Kri- stiania.

Knap, C. K, Rektor, Lille- 1 hammer. I

Knudtzon, C. A., Ritmester, j

Trondhjem. I

♦Knudtzon, N. H., Grosserer,!

Kjøbenhavn. '

*K()ch. L., Provst, Glostrup,.

IMnmark. !

Konjrsberpfs Middelskoles i

Bibliothek, Kongsberg. ■

*Koren, Kr., Stifts arkivar, Trond- ■

hjem.

Krajr, H., Veidirektør, Kristi ania.

*K rarup, F., fhv. Registrator ved | (lelieime- Arkivet, Kjpbenhavn, i

Krigsskolens Biljliothek,! Kristiania.

♦Kringelbach, C, Arkivar^ Kjøbenha\Ti.

Kristiania Borger- og Real- skoles Bibliothek. Kristiania Handelsgymna- siums Bibliothek. ♦Kristiania Kathedralsko- les Bibliothek. Kristiansen, Oscar, Cand. mag., Kristiania. ♦Kristiansands Stiftssemi-

nariums Bibliothek. ♦Kristiansunds N. off. Sko- les Bibliothek. Krogh, J. C, £xpedition88ekre- tær, Kiistiania.

Lambrechts, M., Høiesterets- Justitiarius, Kristiania.

Lammers, Thorvald, Kristiania.

Lange, stud. phil., Kristiania.

Lange, Albert J., Konservator. Bøn St. ♦Lassen, W., fhv. Bureauehef,

Kristiania. ♦Lautrui3, C. L. A., Overrets- assessor, Viborg.

Lehmann, H., Statssekretær, Kristiania.

Lehmkuhl, J., Kjøbmand, Bergen.

Lek ve. 0. T., Udskiftningsfor- form and, Trondhjem.

Levanger Seminariums Bi- bliothek, Levanger.

Lie, Carl, Justitiarius, Kristi- ania.

Lieblein, J., Professor, Kristi- ania.

Lind, Andr. R., Grosserer, Kristiania.

XIX

*Lind, H. D., Sogneprest, Ryn- keby, Danmark. Lind, J. S., Adjunkt, Kristian- sund. ^Linder, N., Dr., Lektor, Stock- holm.

Long, A. A., Apotheker, Moss. Lorck, F., Konsul, Trondhjem. *L o u s, K . , Høiesteretsadvokat, Kristiania.

Lut ken, Thor, Advokat, Kri- stiania. Liitzow, A., Cand. med., Ha- mar. '^Lund, A. D., Forstmester,

Skoge pr. Namsos. *Lund, C, Cand. mag., Kjøben-

havn. *Lund, Tr., Professor, Dr. phil.,

Kjøbenhavn. *L u n d g r e n, Fr., Grosserer,

Trondhjem. *Læseforening, Den kvinde- lige, Kjøbenhavn. Løvenskiold, C, fhv. Stats- raad, Vækkerø, pr. Kristiania. Løvenskiold, Leopold, Gods- eier, Skien. Løvland, J., Statsraad, Kristi- ania. *Løvvig, Chr., Lensmand, Førde, Søndhordland.

*Mackeprang, M., Cand. mag., Kjøbenhavn.

Madsen, Olaf, Overretssag- fører, Kristiania.

Magnussen, Boghandler, Ha- mar.

Mailing, M. V., Kriminal- dommer, Bergen.

*M al ms trom, C. G., fhv. Rigs- arkivar, Stockholm.

Mariboe, W. A., fhv. Stifts- overretsassessor, Kristiania. ♦Marinebibliotheket, Horten, *Marinekommandoen8 Bi-

bliothek, Kristiania. ♦Martens, L W. St., Cand., Bergen.

Maschmann, A., Apotheker, Kristiania.

Mathiesen, Haakon, Kristi- ania.

Matzen, H., Professor, Dr. jur., Kjøbenhavn.

Mellbye, Chr., Cand. mag., Kristiania. ♦Mellbye, Joh. E., Gaardbruger,

Grefsheim pr. Hamar. ♦Mels te d, B., Cand. mag., Kjø- benhavn. ♦Metropolitanskolens Bi- bliothek, Kjøbenhavn.

Meyer, J. H. H., Overretssag- fører, Tønsberg. ♦Meyer, Thv., Godseier, Kristi- ania.

Meyer, Wollert D., Cand. mag., Bergen.

Michelet, C, Amtmand, Tøns- berg.

Michelet, G., Oberst, Nes ved Tønsberg.

Michelsen, J. A., Konsul, Bergen.

Moe, L Moltke, Professor, Kri- stiania.

Moe, 0., Bankkasserer, Furu- lund pr. Hamar,

Moe, P. Th., Stud. phUos., Kri- stiania.

32*

M o e, Th., Kjøbmand, Troiidhjem. '

Mohii, H., Professor, Kristiania, i

Mohr, A., Dr., Sekretær, Kam- merherre, Kristiania.

Molde off. Skoles Biblio-

thek. Molde. *Mollerup, W., Museumsdirek- tør, Kjøbenhavn. *Montan, E. Y., Dr., Professor, Stockholm.

31 o r g e n s t i e r n e, Dr., Profes- sor, Kristiania.

Moss. E., Politimester, Tromsø. *Moss Middelskoles Biblio- t h e k.

Motzfeldt, E., Høiesteretsas- sessor, Kristiania.

Moursund, Andr. K., Sagfører, Tromsø.

Miiller, W., Distriktslæge, Hø- nefos. *Munk, S., Adjunkt, Stavanger.

Munk^ S., Læge, Porsgrund.

Munthe, C. 0., Kaptein, Kri- stiania. *Munthe, H., Ingcniøroberst- løitnant, Kristiania.

Møller, H., Konsul, Porsgrund,

^Neergaard, G. Y., Cand. jur., Kjøbenhavn.

Nicolay sen, J., Dr. med., Pro- fessor, Kristiania.

Nicolay sen, N., Antikvar, Kri- stiania.

Nielsen, H., Overrctssagfører, Kjøbenhavn.

Nielsen, N., Grosserer, Kristi- ania. *Niel8en. Yngvar, Dr., Professor, Kristiania.

Niels 8 øn, Thorleif 0., Gaard- bruger, Dverberg. Nilsen, Ingar, Høiesteretsadvo-

kat, Kristiania. Nielsen, Tank, Cand. jur., Drammen. ♦Nisson, Redaktør, Kristiania. *Noreen, A., Professor, Upsala. *Nutzhorn, H., Cand. theol.,

Askov. ♦Nykøbing Kathedralskoles

Bibliothek, Falster. *N y s t r 6 m, J. F., Docent, Upsala. Nøgterhedakafeen i Fred- riksstad.

St. Olafs Kl ub, Drammen.

Olafs en, E., Foldmægtig, Kri- stiania.

Olaf son, 0., Sogneprest, Loft- hus. *01rik. A., Stud. mag., Kjøben- havn. ♦Olrik, H. T., Professor, Kjøben- havn.

Olsen, H. A. H., Sorenskriver, Yoss.

Olsen, Karl, Expeditionscbef, Kristiania.

Omsted. A., Godseier, Grue.

Onsum, O., Yerkseicr, Kristi- ania.

Ottesen, P. Y., Høiosteretsas- sessor, Kristiania. ♦Otto, Alf, Kontorchef, Kristiania. ♦Oxholm, Kammerherre, Gods- eier, Rosonfclt ved Yordingborg.

♦Pal lin, J. R., Rekttn*, Stockholm. ♦Pappenheim, M., Dr. jur., Breslau.

XXI

Pare li us, Gram, Konsul, Kri- stiansund. N.

Parelius, H., Distriktslæge, Molde.

Parelius, R. B., Grosserer, Kri- stiansund, N.

P arm ann, G. Kr. J., Boghand- ler, Kristiania. *Pau8, Chr., Proprietær, Narve-

rød pr. Tønsberg. ^Pedersen, Tord, Adjunkt,

Drammen. *P eters en, Lærer, Allinge paa Bornholm.

Petersen, A. G., Boghandler, Kristiania.

Petersen, Alfred, Grosserer, Cand. jur., Porsgrund.

Petersen, C. Th., Kommandør, Stabæk.

Petersen, K., Adjunkt, Hamar.

Petersen, R., Fængselsdirek- tør, Kristiania.

Petersen, Siegw. , Bibliothek- amanuensis, Kristiania.

Petersen, Theodor, Stud. phil., Trondhjem.

Pettersen, Hjalmar, Bibliothe- kar, Kristiania.

Pfefferkorn, F. C, Apotheker, Kristiansund, N.

Piro, A., Sorenskriver, Hamar. *Posse, A. Fr.son, Greve, Stock- holm.

Polyteknisk Forening, Ber- gen.

Poulsen, Vilh. , Sogneprest, Seljord. *Prebensen, A., Amtmand, Arendal.

Probst, Chr., Bergen.

Qvam, A., Statsraad, Kristiania.

Qvigstad, J., Seminariebesty- rer, Tromsø.

Q visl ing, J. L., Provst, Dram- men.

Raabe, H., Overlærer, Kristi- ania. Ramm, J., Advokat, Kristiania. Rasch, J. G., Kaptein, Over- læge, Fredrikshald. Ree, A. H., Gaardbruger, Stor-

Re, Stange. *R eykjaviks lærde Skoles

Bibliothek, Island. *Ribe Kathedralskoles Bi- bliothek, Ribe. ♦Rigsarkivets Bibliothek,

Kristiania. *Rigsarkive ts Bibliothek, Kjøbenhavn. Riis, B., Kjøbmand, Drammen. ♦Riksarkivets Bibliotek,

Stockholm. *Ring, L., Korpslæge, Kristiania. Rivertz, J. A., Statsadvokat,

Kristiania. Rode, H., Sorenskriver, Røros. Rogne by, Adolf, Gaardbruger, 0. Toten. Roll. A., Distriktslæge, Stør-

dalen. Roll, Ferd., Høiesteretsassessor,

Kristiania. Roll, Oluf, Havnedirektør, Kri- stiania. *Rosendal, H., Folkehøiskole- forstander. Vinding ved Veile. *Rosenørn, M. H., Geheime- konferentsraad, Kammerherre, Kjøbenhavn.

XXII

Kot i, P. J.. Seminarielærer, Stord.

Ru mo hr, Claus, Frønningen.

Kve, N. M.. Stiftamtmand. Kristiania.

Kygh, E., fhv. Statsraad. Kri- stiania.

Rygh, K., Overlærer, Trond- hjem. *Rygh, 0., Professor, Kristiania.

Rynning, H. P.. Sogneprest, Hole.

Ræder, A., Dr., Skoleinspektør, Kristiania.

Ræder, J.. Generalmajor. Fred- rik shald. *Rørdam, H. F., Dr.. Lyngby ved Kjøbenhavn.

*Sagen, L. C, Adjunkt, Kristian- sand S.

Sandberg, H. B., Overretssag- fører, Hamar.

Sandberg, O., Cand., Stor- hamar pr. Hamar. *Sars, J. E.. Dr.. Professor,

Kristiania. *Scaveniu8, L.. Kammerherre- inde, Gjorslev, Danmark.

Sch a aning, Chr., Overretssag- føror, Trondhjem. *Scheel, A. V., Høiesteretsasses- sor, Kristiania.

Schirmer. H. M.. Arkitekt, Kristiania.

Schiøtt. Th., Grosserer, Skien.

Schjelderup, Cand. jur.. Gros- serer, Kristiania.

S c h j e 1 d e r up. AV. M., Overrets- sa pr fører. Berjren.

*S c h j 0 1 h, H., Overlærer, Kristi- ania.

Schmidt, 0. M., Byfoged. Ber- gen. ♦Schmidt, V.. Dr., Professor. Kjøbenhavn. Schneider, J. A., Adjankt, Skien. Schou, Chr., Fabrikeier, Kristi- ania. ♦Schousboe, V. C, Biskop.

Kjøbenhavn. ♦Schrøder, H., Theaterchef. Kristiania. Schwabe-Hansen, Oveirets-

sagfører, Kristiania. Schåfer, Dietrich, Dr.. Profes- sor, Tiibingcn. Schønberg, E., Dr. med.. Professor, Kristiania. ♦Schøning, S. J., Telegraf- bestyrer, Larvik. ♦Secher, V. A., Dr. jur., Her- redsfoged, Kjøbenhavn. Segelcke, L., Oberst, General- direktør, Kristiania. S e 1 m e r, F. H., Overretssagfører, Kristiansund. ♦Selmer, Jørgen, Byfoged, Ham- merfest. Sibbern, G. C, fhv. Minister, Væme kloster, Rygge. ♦Sil f ver stolpe, C, Kammer- herre, Stockholm. ♦Simonsen, 0., Cand. mag..

Veile. ♦Ska ar, J. N., Biskop, Trond- hjem.

Skappel, S., Tande St. ♦Skiens offentl. Bibliothek, Skien.

XXIII

♦Skiens off. Skoles Biblio-

thek, Skien. *Skjoldborg, J. G., Amtmand,

Lillehammer. *Smålands Nations Biblio- tek, Lund. *Smålands Nations Biblio- tek, Upsala. Smith, H., Kriminaldommer,

Aker. Smith, H. C, Overretssagfører, Kristiania:

Sollied, H. 0., Forvalter, Rot- volds Asyl, Trondhjem. Sollied, 0. Gr., Distriktslæge,

Lyngen.

Sommerfeldt, H. S., Foged,

Gjøvik,

*Sorø Akademis Bibliothek.

Spørck, A., Kapt., Trondhjem.

*Stabell, H., Redaktør, Fred-

riksstad. *Stage, C, Boghandler, Kjøben-

havn. *Stang, E., Lagmand, Kristi- ania. Stang, K., Redaktør, Arendal. Stang, N. A., Grosserer, Fred- rikshald. *StavangerKommunebiblio- thek, Stavanger. Stavanger off. Skoles Bi- bliothek, Stavanger. Steen, Carl, Kjøbmand, Hamar. Steen, C. J., Lensmand, Lurø. *Steen, F., Sorenskriver, Førde. Steen, J., Sorenskriver, Tvede- strand. *S teen strup, Joh.s, Dr., Profes- sor, Kjøbenhavn. Stenersen, J. M., Kristiania.

Stenersen, L. B.. Dr., Profes- sor, Kristiania. Stenersen, Wilhelm, Proprie- tær, 0. Aker. ♦Stockholms hogre Larar- inne-Seminariums Biblio- tek. ♦Stockholms Norra Latin- låroverks Bibliotek. Stoltz, Gerh., Stud. phil., Kri- stiania. ♦Storm, Gustav, Dr., Professor, Kristiania. Storm, 0., Lodsoldermandy Horten. ♦Storthingets Bibliothek, Kristiania. Strand, M. K., Drammen. Strøm, B., Stiftamtmandy Tromsø. Strøm, C. A., Lensmand, Tron- denes. ♦Strøm, Th., Overlærer, Jægers- pris ved Kjøbenhavn. Strømme, P., Provst, Elverum. Stub, H. J. B., Provst, Strande- barm. ♦Studenter foreningens Bi- bliothek, Kjøbenhavn. ♦Studentersamfundets Bi- bliothek, Kristiania. ♦Studentkårens Bibliotek,,

Upsala. ♦S ty f fe, C. G., Overbibliothekar,

Stockholm. ♦Sunde, E., Statsraad, Kristiania. S v e g a a r d, P., Boghandler, Sorø. Svendsen, P., Apotheker,

Tromsø. S v e n s e n , Skoleinspektør, Trondhjem.