agent - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Substantiv

agent fælleskøn

  1. En, der gør noget i stedet for en anden, med tilladelse fra den anden; en der har ansvaret for en anden persons forretning; en forvalter; en betjent.

Bøjning

Oversættelser

Engelsk: agent (en) Fransk: agent (fr) hankøn Svensk: agent (sv) fælleskøn, ombud (sv) intetkøn, spion (sv) fælleskøn, aktör (sv) fælleskøn

Fransk

Substantiv

agent hankøn (flertal agents)

  1. agent, repræsentant
  2. politibetjent
  3. middel

Udtale

Afledte termer

Svensk

Udtale

Substantiv

agent fælleskøn

  1. en agent

Bøjning

Bøjning af agent Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ agent agenten agenter agenterna
Genitiv agents agentens agenters agenternas

Beslægtede ord og fraser

Kilder