begrænsning - Wiktionary (original) (raw)
Dansk
Substantiv
begrænsning fælleskøn
- En grænse, der bliver sat for noget eller nogen. F.eks. for en udvidelse, forstørrelse, formindskelse eller for en handling eller for at give noget eller nogen en mindre rækkevidde eller konsekvens end det ellers ville have haft.
Bøjning
| Ental ubestemten begrænsning | Ental bestemt**begrænsningen** | Flertal ubestemt**begrænsninger** | Flertal bestemt**begrænsningerne** |
|---|