bel - Wiktionary (original) (raw)

Nederlandsk

Substantiv

bel hunkøn

  1. klokke (til at ringe med)
  2. boble (luftboble, sæbeboble, gasboble]]
  3. kortform af oorbel (ørenring)

Bøjning

Best. Entalde bel Ental diminutiv**belletje** Flertal**bellen** Flertal diminutiv**belletjes**

Verbum

bel

  1. forskellige bøjningsformer af bellen