dal - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Substantiv

dal fælleskøn

  1. Et stort og lavtliggende område mellem bakker eller bjerge.

Bøjning

Etymologi

Fra oldnordisk dalr.

Oversættelser

Afrikaans: vallei (af) Engelsk: valley (en) Fransk: vallée (fr) Færøsk: dalur (fo) Græsk: κοιλάδα (el) Islandsk: dalur (is) Italiensk: valle (it) Luxembourgsk: Dall (lb) Nederlandsk: vallei (nl) Norsk: dal (no) Portugisisk: vale (pt) Russisk: долина (ru) Spansk: valle (es) Svensk: dal (sv) Tysk: Tal (de) Ungarsk: völgy (hu)

Verbum

dal

  1. Imperativ af dale

Nordsamisk

Adverbium

dal

  1. nu

Norsk

Substantiv

dal

  1. dal

Etymologi

Fra oldnordisk dalr.