faste - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Adjektiv

faste

  1. bøjningsform af fast

Substantiv

faste fælleskøn

  1. frivillig afholdelse fra (bestemte former for) føde og i nogle tilfælde drikke og fysiske drifter
  2. den periode, hvor der fastes; i den kristne og navnlig katolske kirke de 40 dage mellem fastelavn og påske

Bøjning

faste fælleskøn (bestemt form fasten, bruges ikke i flertal)

Verbum

Etymologi

Fra oldnordisk fasta.

faste

  1. frivilligt at afholde sig fra (bestemte former for) føde og i nogle tilfælde drikke og fysiske drifter

Bøjning

Kilder

Fransk

Etymologi

Fra latin fastus.

Adjektiv

faste

  1. gunstig, fordelagtig

Substantiv

faste hankøn (flertal estomacs)

  1. pomp, pragt

Udtale

Afledte termer