man - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Substantiv

man fælleskøn

  1. (fagsprog): Det der normalt kaldes for manke på en hest, dvs. det lange hår i nakken.

Bøjning

Bøjning af „man“

Oversættelser

Engelsk: mane (en) Nederlandsk: men (nl) Svensk: man (sv)

Ubestemt pronomen

man

  1. Hvem som helst; en ikke nærmere angivet person.
Ubestemte pronominer på dansk
Nominativ Genitiv
3. pers. sing. man, en, et ens
3. pers. sing. nogen, noget nogens, nogets
3. pers. plur. nogle nogles

Oversættelser

Engelsk: you (en), one (en) Nederlandsk: men (nl) Svensk: man (sv) Tysk: man (de)

Afrikaans

Substantiv

man (flertal manne)

  1. mand

Engelsk

Udtale

Substantiv

man (flertal men)

  1. mand

Nederlandsk

Udtale

Substantiv

man hankøn

  1. mand

Bøjning

Svensk

Udtale

Pronomen

man

  1. man, en, jeg, du, hvem som helst
    som man bäddar får man ligga

Substantiv

man

  1. en mand (person)
  2. en mand (ægtefælle)
    Hennes båda tidigare män kom från hennes hemstad, men äktenskapen hade spruckit.
  3. en mand (arbejder, soldat)
    Företaget sysselsätter nu 200 man.
    Gustav Adolf landsteg i Pommern med 15.000 man.
    Plutonchefen lät sina mannar slå läger för natten.

Bøjning

Bøjning af man 1-2 Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ man mannen män männen
Genitiv mans mannens mäns männens
Bøjning af man 3 Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ man mannen man mannarna
Genitiv mans mannens mans mannarnas
Bøjning af man 3 Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ man mannen mannar mannarna
Genitiv mans mannens mannars mannarnas

Beslægtede ord og fraser

andreman brandman gärningsman manbar manbyggnad mandom mandråpare manfall manfolk mangrann mangrant manhaftig manhål mankön manlig manlucka manna mannagärning mannakraft mannaminne mannamod mannamån mannaålder mannaår mansavdelning manscentrerad manschauvinism manschauvinist mansdominans mansdominerad mansdräkt mansfigur mansgris manshaterska manshuvud manshög manshöjd mansjour manskap manskropp manskvartett manskör manslem manslinjen manslukerska mansläger manslängd mansnamn mansperson manspillan mansroll mansröst manssamhälle manssidan manstark mansålder mantal mantimma mantimme mantåg manår spelman styrman talesman

Substantiv

man

  1. en man (hår på hest)

Bøjning

Bøjning af man Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ man manen manar manarna
Genitiv mans manens manars manarnas

Kilder

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk man.[1]

Udtale

Ubestemt pronomen

man indefinit pronomen

  1. man

Kilder

  1. ↑ „man“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache