næring - Wiktionary (original) (raw)
Dansk
Etymologi
Substantiv
næring fælleskøn
- stoffer som et levende væsen skal have tilført for at opretholde livet, føde
- noget der holder gang i noget andet
- en levevej, erhverv
Bøjning
| Ental ubestemten næring | Ental bestemt**næringen** | Flertal ubestemt[[#Dansk|]] | Flertal bestemt[[#Dansk|]] |
|---|
Afledte termer
- næringsbrev
- næringsdrivende
- næringsliv
- næringslov
- næringsmiddel
- næringsret
- næringssorger
- næringsstof
- næringsvej
- sætte tæring efter næring
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
- Engelsk: nourishment (en) sustenance (en)
- Fransk: aliment (fr), nourriture (fr)
- Norsk: næring (no)
- Svensk: näring (sv)
- Tysk: Nahrung (de)
Norsk
Substantiv
næring