pis - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Substantiv

pis fælleskøn

1. tis (uformelt)
2. Noget, der ikke er gjort ordentligt, eller som ikke er rigtigt

Bøjning

pis fælleskøn (bestemt form pisset, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

tis

Se også

• pisse

Fransk

Substantiv

pis hankøn

1. yver

Udtale

• IPA: (hjælp) /pi/

Adverbium

1. værre
2. Variant af puis - så, derefter, derpå
3. (Quebec) - og

Udtryk

• tant pis - bare ærgerligt
• qui pis est - hvad værre er
• de pis en pis, de mal en pis - værre og værre
• au pis aller - i værste fald
• dire pis que pendre de quelqu'un - sige det værste til nogen
• en mettant les choses au pis - i værste fald

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *pile.

Beslægtet med persisk پسر (pesar).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /pɘs/

Substantiv

pis (پس) hankøn

1. søn

Synonymer

• (uformelt) kur

Antonymer

• (formelt) dot
• (uformelt) keç

Beslægtede ord og fraser

• pismam
• pismîr

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “پس pes” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 78