punktum - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Substantiv

punktum intetkøn

1. skrifttegn (.) der markerer afslutningen på en sætning, en forkortelse eller et ordenstal.

Bøjning

Etymologi

Fra latin punctum (stik, prik, punkt}

Beslægtede ord og fraser

• punktum finale, sætte punktum

Oversættelser

| Engelsk: period (en), full stop (en) Fransk: point (fr) hankøn Nederlandsk: punt (nl) hankøn | | Svensk: punkt (sv) Tysk: Punkt (de) hankøn | | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |

Færøsk

Etymologi

Fra latin pūnctum.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈpʊŋktʊm/

Substantiv

punktum n (flertal punktum)

1. punktum

Bøjning

Kilder

punktumi Føroysk orðabók