rand - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Substantiv

rand fælleskøn

1. yderkant af noget
2. sydafrikansk møntenhed

Etymologi

(yderkant) Fra oldnordisk rönd.

Bøjning

(yderkant)

(mønt)

Kilder

• "rand" i Den Danske Ordbog

Nederlandsk

rand hankøn

1. rand (yderkant))
2. kant (yderkant))
3. rand (møntenhed}}

Bøjning

yderkant

møntenhed

Kilder

• „rand“ i vanDale woordenboek

Svensk

Substantiv

rand fælleskøn

1. rand (yderkant))
2. rand (møntenhed}}

Bøjning

yderkant

Etymologi

(yderkant) Fra oldnordisk rönd.

Kilder

• „rand“ i Lexin