rem - Wiktionary (original) (raw)
Nederlandsk
Substantiv
rem hankøn
Bøjning
Svensk
Substantiv
rem fælleskøn
Bøjning
| Bøjning af rem | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | rem | remmen | remmar | remmarna |
| Genitiv | rems | remmens | remmars | remmarnas |
Beslægtede ord og fraser
- generatorrem
- hängslerem
- kamrem
- kilrem
- livrem
- rembrott
- remdrift
- remdriven
- remlås
- remsa
- remskarv
- remskiva
- remspänne
- remtransportör
- remtyg