top - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

En top (beklædningsstykke)

Etymologi

(Substantiv)

(1) Fra oldnordisk toppr.

(2) Fra engelsk top.

(Interjektion) Fra fransk je tope (“‘jeg slår til’”).

Substantiv

1. Det øverste af noget
2. Et beklædningsstykke

Bøjning

Bøjning af „top“

Oversættelser

| Fransk: aiguille (fr) hunkøn, sommet (fr) hankøn (1), débardeur (fr) hankøn (2) | | | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | |

Interjektion

top

1. Når man slår til et tilbud.
   • 5000 kroner for denne afdankede mælkeko? - Top!

Kilder

• "top" i Den Danske Ordbog
• "top2" i Den Danske Ordbog
• “top” i Ordbog over det danske Sprog

Engelsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /tɒp/

Substantiv

top (flertal tops)

1. top

Kilder

• „top“ i Oxford Dictionaries

Nederlandsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /tɔp/

Substantiv

top

1. top

Bøjning

Kilder

• „top“ i vanDale woordenboek