Arbeiderpartiet (original) (raw)
Arbeiderpartiet er et norsk politisk parti, der blev stiftet i 1887. Det blev første gang repræsenteret i Stortinget i 1903 og har siden 1927 været Norges største parti ved alle Stortingsvalg.
Ideologi
Efterkrigstidens "kraftsocialisme" præger Arbeiderpartiets valgplakat fra 1949. Teksten siger: Aldrig mere borgerligt styre, 170.000 arbejdsløse i 1935, 270 mio. dagsværk tabt i arbejdsløshed 1920-1935, nok til fuld udbygning af Norges vandkraft.
Arbeiderpartiet havde fra begyndelsen magtbasis i arbejderklassen og byggede i 100 år meget af sin organisation på kollektiv tilslutning fra fagforeninger. I 1918 sluttede Arbeiderpartiet sig til Den Kommunistiske Internationale, Komintern, men forlod den i 1923. I 1928 dannede partiet første gang kortvarigt regering. Fra 1930'erne forlod Arbeiderpartiet den revolutionære linje og blev et reformistisk socialdemokratisk parti i lighed med søsterpartierne i Sverige og Danmark.
Regeringansvar og partiledere
Arbeiderpartiet dannede regering i årene 1928, 1935-1945, 1945-1963, 1963-1965, 1971-1972, 1973-1981, 1986-1989, 1990-1997, 2000-2001, 2005–2013 (i koalitionsregering) og fra 2021 (i koalitionsregering til 2025).
I 1900-tallet var partiet under ledelse af bl.a. Johan Nygaardsvold, Einar Gerhardsen, Trygve Bratteli og Gro Harlem Brundtland. Partiets leder til 2014 var Jens Stoltenberg, der i 2002 efterfulgte Thorbjørn Jagland. Jonas Gahr Støre tiltrådte som partileder i 2014, da Jens Stoltenberg blev NATOs generalsekretær.
Tilslutning
Efterkrigstiden blev Arbeiderpartiets glansperiode, da det som regeringsparti udbyggede velfærdsstaten og førte Norge ind i NATO. De store samfundsændringer fra slutningen af 1960'erne stillede partiet over for nye udfordringer, men det formåede at knytte nye vælgergrupper til sig og beholde en høj tilslutning.
En tilbagegang i Arbeiderpartiet kulminerede i 2001, da partiet oplevede det dårligste valg siden 1924 og kun fik 24,3% af stemmerne. Dette førte til en nyorientering i Arbeiderpartiet, som under Jens Stoltenbergs ledelse indledte et samarbejde med Senterpartiet og venstrefløjspartiet SV. De tre partier dannede en flertalsregering efter valgsejren i 2005, hvor Arbeiderpartiet fik 32,7 % af stemmerne. Ved valget i 2009 gik Arbeiderpartiet atter frem og opnåede 35,4 % af stemmerne, og flertalsregeringen kunne fortsætte.
Sammen med den øvrige røde blok led Arbeiderpartiet et betydeligt nederlag ved valget i 2013; det fik kun 30,8 % af stemmerne, og regeringen fratrådte. Ved Stortingsvalget i 2017 gik partiet yderligere tilbage og fik kun 27,4 % af stemmene, og partiet fortsatte i opposition. På trods af en lille tilbagegang ved valget i 2021 fik venstrefløjen flertal, og Arbeiderpartiet fik igen regeringsmagten. Partiet fik 26,6 % af stemmene, og partileder Jonas Gahr Støre dannede en ny regering bestående af Arbeiderpartiet og Senterpartiet. Senterpartiet gik ud af regeringen i 2025.
Ved lokalvalgene i Norge i efteråret 2023 fik Arbeiderpartiet blot 21,8 % af stemmene og blev for første gang siden 1924 ikke Norges største parti, eftersom Høyre fik 25.5 %. Arbeiderpartiet tabte også magten i lokalstyret i de fire største byer: Oslo, Bergen, Trondheim og Stavanger.
Partiet fik imidlertid et godt valg i 2025 med en fremgang til 28,0 % af stemmerne og 53 mandater i Stortinget. Da de andre partier i den rød-grønne blok også fik gode valg, fortsatte Arbeiderpartiet i regering med støtte fra Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne.
Statsministre fra Arbeiderpartiet
Jens Stoltenberg stod i spidsen for en ren arbeiderpartiregering fra 2000 til 2001. Senere har Arbeiderpartiet været i koalition med Senterpartiet.
- Christopher Hornsrud (1928)
- Johan Nygaardsvold (1935–1945)
- Einar Gerhardsen (1945, 1945–1951, 1955–1963, 1963–1965)
- Oscar Torp (1951–1955)
- Trygve Bratteli (1971–1972, 1973–1976)
- Odvar Nordli (1976–1981)
- Gro Harlem Brundtland (1981, 1986–1989 og 1990–1996)
- Thorbjørn Jagland (1996–1997)
- Jens Stoltenberg (2000–2001 og 2005–2013)
- Jonas Gahr Støre (2021–)