Francisco Solano López – Lex (original) (raw)
Faktaboks
Francisco Solano López
Født
24. juli 1827
Død
1. marts 1870
Francisco Solano López var en paraguayansk diktator.
Han overtog magten efter sin fars, Carlos Antonio López', død i 1862. Året efter fik han trukket Paraguay ind i en konflikt med Brasilien og snart også med Uruguay og Argentina. De tre lande, Tripelalliancen, var fra 1865 i krig med Paraguay, som ved det endelige nederlag i 1870, samme år som López blev dræbt, var næsten fuldstændig ødelagt.