actinomyceter (original) (raw)
Figur 1. Actinomyces israelii. Præparat fra pladekultur. Gramfarvning, 1000 x forstørrelse. (Fra N. Høiby, Å. Bengård Andersen (red.) Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin. 5. udgave, FADLs Forlag, 2021)
Figur 2. Nocardia asteroides i opspyt fra lungerne fra en patient med en kronisk _Nocardia_-infektion. Til venstre Gramfarvning, hvor de forgrenede grampositive stave (blåsorte) ses sammen med cellemateriale fra lungerne. Til højre N_ocardia_-farvning, der demonstrerer, at _Nocadia_-cellerne (røde forgrenede stave) er svagt syrefaste, mens resten af materialet fra lungerne kontrastfarves blåt. _Nocardia_-farvningen anvender svagere syre og ingen alkohol til affarvning i modsætning til Ziehl-Neelsen farvningen, som anvendes til de stærkt syrefaste tuberkulosebakterier. (Fra N. Høiby, Å. Bengård Andersen (red.) Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin. 5. udgave, FADLs Forlag, 2021.)
Actinomyceter er en stor slægt af grampositive, lige eller bøjede stavformede bakterier, som vokser anaerobt, det vil sige uden ilt i atmosfæren. De fleste arter er fritlevende og findes i jord. Nogle kan give sygdomme hos dyr og mennesker og findes i menneskets mundhule. De kan optræde enkeltvis, i par eller kæder og danner filamenter og forgreninger. I mikroskopet ligner de svampemycelier, men er tyndere. De kan have opsvulmede ender, hvorfor de tidligere blev kaldt strålesvamp, da man troede, at de var svampe. Nu kaldes de Actinomyceter.
Faktaboks
Ordet actinomycet kommer af græsk aktis 'stråle' og mykes 'svamp'
Også kendt som
Actinomycetes
Arter og infektioner
Actinomyces israelii, A. viscosus, A. naeslundii, A. odontolyticus, A. meyerii og A. pyogenes findes i mundhulen, hvor de forgærer (fermenterer) kulhydrater og derfor kan bidrage til dannelse af karies, tandsten og parodontitis. De kan være årsag til infektionen aktinomykose i kæberne udgået fra tænderne, aktinomykose i lungerne eller aktinomykose i tarmen og en sjælden gang i hjernen eller i hjerteklapperne. Aktinomykose er en kronisk lokal infektion dannelse af bylder (absces) og fistler, hvor antibiotikabehandlingen er meget langvarig, da bakterierne vokser i store aggregater, som har biofilmegenskaber, hvilket vil sige, at de vokser meget langsomt og mange antibiotika ikke virker særlig godt på dem. De kan dog behandles med bl.a. store doser penicillin.
Der er hyppigt også andre anaerobe bakterier tilstede, bl.a. Actinobacillus actinomycetemcomitans. Ofte skal antibiotika kombineres med kirurgisk fjernelse af bakterierne. I det pus (materie), som omgiver bakterierne, finder man de små bakterieaggregater, som er på størrelse med knuste peberkorn og kaldes sulfurgranula (svovlkorn). I laboratoriet vokser de først frem på de udsåede substrater efter 4-10 dages inkubation i varmeskab under anaerobe forhold (Figur 1).
Andre forgrenede bakterier
Andre ægte forgrenede bakterier er slægten Nocardia, som er aerobe og svagt syrefaste og forårsager lignende kroniske infektioner som Actinomycetes (Figur 2) og slægten Streptomyces, som også er aerobe, men som ikke forårsager sygdomme hos mennesker. Streptomycetes har dog på anden måde stor medicinsk betydning, da de producerer mange antibiotika, fx streptomycin og tetracyklin. Der findes ca. 500 Streptomyces arter. De udvikler et grenet mycelium (forgrenet fletværk), der sender sporedannende tråde op i luften med lange kæder af sporer. De findes i stort antal i jord og vokser på mange forskellige organiske stoffer, bl.a. kan de deltage i nedbrydningen af kitin. De danner stoffet geosmin, som giver jord sin karakteristiske lugt.