hoftebrud (original) (raw)
Forskudt lårhalsbrud på patientens venstre side. Behandlingen er overvejene kirurgisk. Blandt ældre patienter er det mere almindeligt med hemiprotese (erstatter hoftehovedet med metalprotese). Hos yngre patienter kan det være mere hyppigt at foretage skruefiksation eller eventuelt indsætte totalprotese.
Hoftehovedet er erstattet af en protese lavet af metal. Hofteskålen (acetabulum) er ikke erstattet, og derfor kaldes det for hemi- (halv) protese.
Pertrokantær fraktur i patientens højre hofte. Bruddet går igjennem trokantermassivet, som ligger udenfor selve hofteleddet (ekstra-artikulært). Selve leddet er derfor intakt, og bruddet kan behandles med fiksation med marvsøm.
Den pertrokantære fraktur er sat på plads (reponeret) og fikseret med plade og glideskrue. Hertil er fragmenterne fikseret med en ståltråd (cerclage). Glideskruen som går op centralt i lårhalsen tillader sammenhæftning af bruddet under ophelingen. Osteosyntesen er fuldt belastningsstabil.
Hoftebrud er fællesbetegnelsen for knoglebrud i lårhalsen og i området ved den lille og store lårbensknude.
Kendetegn ved hoftebrud
Hoftebrud sker ved fald mod hoften. Det medfører, at personen ikke er i stand til at rejse sig eller støtte på benet. Hvis bruddet er forskudt, er benet typisk roteret udad og forkortet.
Forekomst
Der forekommer over 10.000 hoftebrud om året i Danmark. Omtrent to tredjedele af personerne med hoftebrud er kvinder over 70 år. I de yngre aldersgrupper er flest mænd, der får hoftebrud.
Stigning af hoftebrud med alderen
Med alderen udvikles et naturligt knogletab, som betyder, at ældre ofte oplever brud i lårhalsen selv ved mindre fald.
- Hyppigheden af hoftebrud for mænd i alderen 65-69 år er 1 brud pr. 10.000
- Hyppigheden af hoftebrud for mænd i alderen 85-89 år er 3 brud pr. 10.000
- Hyppigheden af hoftebrud for kvinder i alderen 65-69 år er 5 brud pr. 10.000
- Hyppigheden af hoftebrud for kvinder i alderen 85-89 år er 35 brud pr. 10.000
Efter overgangsalderen har kvinder større risiko for at udvikle osteoporose, og derfor får ældre kvinder oftere hoftebrud end mænd.
Udvikling igennem de sidste årtier
Forekomsten af hoftebrud har været stigende igennem de sidste årtier. Der ses dog nu et fald i hoftebrud hos ældre kvinder, mens der hos mænd har været en stigning. Den faldende forekomst af hoftebrud hos ældre bliver udjævnet af, at der er kommet flere ældre. Faldforebyggende indsatser samt behandling af osteoporose og mere fysisk aktivitet blandt ældre, er muligvis medvirkende årsag til det ændrede mønster.
Diagnose
Hvis røntgen ikke viser mistanke om knoglebrud, men patienten fortsat har smerter, og ikke kan gå eller løfte benet, vil der være behov for en CT- eller MR-scanning. Scanningerne laves for at sikre, at der ikke er overset et knoglebrud, som skal behandles med en operation.
Behandling
Behandlingen er i dag overvejende operativ. Hensigten med operationen er først og fremmest at opnå stabilitet i hoften, så patienten hurtigt kan komme i gang med at bevæge sig. Længerevarende sengeleje giver risiko for, at der opstår flere lidelser, og der er især høj risiko for blodprop i benet (dyb venetrombose).
Operativ behandling
Den operative behandling afhænger af patientens alder og sygelighed, og hvilken del af hoften der er brækket.
Halv-protese
Ældre personer får typisk indsat en halv-protese, en såkaldt hemialloplastik, når de opereres ifm. hoftebrud. Halv-protesen erstatter hoftehovedet og herved undgås risikoen for sammenfald af hoftehovedet (caput nekrose), hvilket kan ske, hvis bruddet blot fikseres med skruer.
Totalprotese
Ved lårhalsbrud hos personer med et højt aktivitetsniveau vælges af og til en totalprotese, hvor både lårbenshovedet og hofteskålen (acetabulum) erstattes.
Fiksering af brud med skruer
Ved lårhalsbrud hos yngre personer forsøges i større grad at bevare hoftehovedet ved at behandle med skruefiksation. Ved skruefiksation fikseres frakturen ofte med tre skruer.
Ved brud igennem lårbensknuderne (pertrokantær fraktur) vil leddet være intakt, da lårbensknudderne ligger uden for leddet. Disse brud behandles med fiksering. Operationen kan enten bestå i, at søm placeres inde i lårbenet og fæstnes med skruer, eller at bruddet skrues sammen med en skrue og en stabiliserende plade på ydersiden af lårbenet.
Komplikationer
Mellem 20 og 30 procent af de personer med lårhalsbrud, som opereres med skruer, får senere komplikationer. Det kan være i form af manglende heling eller sammenfald af lårbenshovedet, hvilket skyldes, at blodforsyningen til ledhovedet rives over ved lårhalsbrud. Behandlingen vil så være at erstatte ledhovedet med en hofteprotese.