Erhvervsministeriet | LinkedIn (original) (raw)
``
Offentlige myndigheder
Vi arbejder for at skabe Europas bedste rammer for at udvikle og drive virksomhed.
Om os
Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Vi arbejder med initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv. Erhvervsministeriets koncern består af departementet, 7 styrelser og en række institutioner.
Branche
Offentlige myndigheder
Virksomhedsstørrelse
201-500 medarbejdere
Hovedkvarter
København K
Type
Statslig myndighed
Grundlagt
1908
Beliggenheder
Medarbejdere hos Erhvervsministeriet
Opdateringer
- Ny aftale om vindmølleprojekt i Ukraine 💚 Danske Vestas spiller en nøglerolle i et nyt projekt i Ukraine. For der er nu indgået aftale om en ny vindmøllepark mellem det ukrainske selskab DTEK og danske Vestas. Projektet er bl.a. blevet en realitet gennem en statsgaranti på 2,85 mia. kr. 64 vindmøller forventes at være sat op i Ukraine i 2026, og projektet har potentiale til at levere grøn og sikker strøm til 700.000 husstande i Ukraine. For mørklagte byer har været en konsekvens af de massive missilangreb, som Ukraine har oplevet, siden Rusland gik ind i landet. Nu er Danmark klar med et bidrag, der skal støtte genopbygningen af den kritiske infrastruktur i Ukraine. Den danske statsgaranti er stillet gennem Ukraine Fonden, som administreres af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Du kan læse mere her: https://lnkd.in/duWi6g9Q
- Millionindsprøjtning til ukrainske iværksættere 🇺🇦💫 Anastasiia Volia, Dmukh Iuliia og Viktoria Sapronova er alle flygtet fra krigen i Ukraine til Danmark – og så har de også taget modige skridt ind i iværksætterverdenen. Alle tre har startet deres egen virksomhed, efter de har deltaget i et forløb hos The European-Ukrainian Hub, et dansk initiativ med et vigtigt formål: At styrke fremtidens genopbygning af Ukraine ved at give ukrainske flygtninge redskaber og kompetencer til at lykkes som iværksættere. I dag fik projektet en glædelig nyhed: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har besluttet at støtte hubben med 3 millioner kroner, så projektet kan fortsætte helt ind i 2026. Støtten gør det muligt for endnu flere ukrainske flygtninge med iværksætterdrømme at få adgang til de ressourcer og den vejledning, de har brug for. Både erhvervsminister Morten Bødskov og den ukrainske ambassadør Andrii Janevskyi besøgte i dag hubben og de tre iværksættere i anledning af den ekstra pengeindsprøjtning. ”Det er stadig helt afgørende, at Danmark støtter Ukraine på alle tænkelige måder. Som land er vi gået forrest med den militære støtte. Men vi skal også huske at give støtte, som rækker langt ind i fremtiden. Støtte, som styrker Ukraines muligheder, når landet er ude af Putins kløer. Nu giver vi igen ukrainske flygtninge, som har en iværksætter i maven, en hjælpende hånd. Det kan de både bruge, mens de er her i Danmark, men det giver dem også kompetencer, de kan bruge til at styrke genopbygningen af Ukraine i fremtiden,” siger Morten Bødskov. Læs mere her: https://lnkd.in/dwKAYhxD
- Kan du knække koden? 🕵️♂️🎄 🐐-ED+🦶-F _ 🛞-H ! Her i Erhvervsministeriet siger vi tak for et godt år og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. År 2024 har været et år med store milepæle i Erhvervsministeriet og for dansk erhvervsliv. Vi har blandt andet sagt farvel til departementschef gennem 29 år, Michael Dithmer, og varmt velkommen til vores nuværende Jens Brøchner. Vi har fejret store, betydningsfulde aftaler som Life Science-strategien, aftalen om ”rød løber for produktionsvirksomheder” og Iværksætterpakken. Vi har sagt goddag til en af verdens kraftigste AI-supercomputere ved navn ”Gefion”, der nu står i Danmark til gavn for danske virksomheder og forskere. Vi har præsenteret byrdelettelser for op til 9 milliarder kroner for dansk erhvervsliv, og vi har skruet op for støtten til genopbygningen af Ukraine. Vi har repræsenteret danske virksomheder og værdier til OL i Paris. Og meget mere. Vi ser frem til et nyt år med samme ambition: At arbejde for et stærkere dansk erhvervsliv. På gensyn i 2025. 💫
- Direktør i Erhvervsministeriet takker af… … Men Brian Adrian Wessel forlader heldigvis ikke koncernen fuldstændigt. Når nytårsraketterne har lagt sig, rykker departementets nu afgående erhvervsjuridiske direktør til Søfartsstyrelsen. Her skal han stå i spidsen for styrelsen som øverste direktør. Derfor havde Brian inviteret kolleger og samarbejdspartnere til sin afskedsreception i ministeriet i går. Over fem år i departementet, og en del flere i koncernen som helhed, generer gode bånd og samarbejder. Tak for nu – og held og lykke! Vi glæder os til at følge Brian i Søfartsstyrelsen 🚢⚓
- Tillykke til vores dygtige kolleger 👏🌟 I dag er en af de mere festlige mandage i Erhvervsministeriet. Engagement, stor indsats og udvikling er med til at gøre en positiv forskel. Det skal hyldes. Derfor fejrer vi i dag årets sidste forfremmelser her i departementet. Endnu et stort og fortjent tillykke med den nye titel til alle de forfremmede 💪: - Mikkel Vallentin, Chefkonsulent - Ronnie Sodhi, Chefrådgiver - Caja Nalepa Petersen, Specialkonsulent - Laurits Croson Böckmannöckmann, Specialkonsulent - Rikke Stenild, Chefrådgiver - Signe Worsøe Larsen, Chefkonsulent - Helle Dam, Chefrådgiver - Jonas Wulff, Specialkonsulent - Victoria Dyrehave Ellehauge, Chefkonsulent - Benedikte Zwicki Bønløkke, Specialkonsulent - Signe Holmegaard Sørensen, Chefkonsulent
- + 1
- + 1
- Inden du fyrer raketter af nytårsaften, bør du måske liiige se den her video... For Sikkerhedsstyrelsen har i år lavet kampagnen ”Din Nye Virkelighed”, der ikke efterlader tvivl om, at hverdagen kan blive noget anderledes, hvis man ikke passer på fyrværkeriet nytårsaften. Derfor: Husk de fem gode råd 👇 1. Brug altid beskyttelsesbriller 2. Brug kun lovligt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri 3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden 4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet 5. Gå aldrig tilbage til en fuser Som noget nyt i år, er det i øvrigt kun tilladt at fyre af den 31. december og den 1. januar. Det skyldes, at regeringen har valgt at forkorte perioden af hensyn til dyr, veteraner og andre, der er generet af brag og larm.
- Der er Dupond & Dupont, Chip & Chap, Gøg & Gokke… Og så er der Simon og Malthe! 👨🏼🤝👨🏻🙌 Et stærkt makkerpar, der startede som departementschefsekretærer i Erhvervsministeriet for bare to måneder siden. De løfter allerede et stort ansvar. Det vigtigste i deres job er, at processerne glider for vores departementchef Jens Brøchner. Han skal nemlig forholde sig til rigtig meget i løbet af en arbejdsdag. Beslutninger, sager, vigtige møder og politiske dagsordener er bare nogle punkter i rækken. Malthe Hvid Lund og Simon August Søndergaard holder snorene og sikrer, at han er bedst muligt klædt på til dagens opgaver, og at vigtig information når hans bord i tide. De spiller en central rolle i at sikre, at departementchefen har den bedst mulige støtte i en travl og dynamisk hverdag. For i et hus som Erhvervsministeriet, hvor der hele tiden kører mange sager, er samarbejde og professionalisme vigtigt. Her er departementchefsekretærerne med til at skabe struktur, overblik og fremdrift. “Det er et intenst, men virkelig spændende job, fordi vi er med til så meget. Alle sager kommer forbi os, vi er med inde over de politiske processer og sidder med til en masse interessante møder,” siger Malthe. “Vi sidder på mange måder midt i orkanens øje. Selvom det jo ikke er os, der træffer beslutningerne, sørger vi for, at processerne kører bedst muligt, og at den rigtige information når frem til de rette personer,” supplerer Simon. Tak til Malthe og Simon for at skabe ro og orden. 📝
- Hvordan skaber vi en lettere hverdag for danske virksomheder? 🤔 Dét spørgsmål har været i fokus gennem året, hvor erhvervsminister Morten Bødskov har besøgt et hav af danske virksomheder. ”Vi skal gøre hverdagen lettere for danske virksomheder. Jeg forstår fuldt ud frustrationerne fra dansk erhvervsliv. Direktiv efter direktiv fra EU tilføjes til bunken af byrder og bøvl. Virksomhederne brækker nakken på det. Tid er blevet et internationalt konkurrenceparameter. Hvis dansk erhvervsliv også i fremtiden skal stå stærkt, er det afgørende, at vi sparer virksomhederne for bunken af byrder,” siger erhvervsministeren. Sammen med økonomiminister Stephanie Lose har han derfor netop præsenteret store nyheder til dansk erhvervsliv. Helt konkret vil regeringen udbrede elektronisk fakturering mellem virksomheder, så ansatte kan spare tid på den daglige bogføring, der tidligere krævede en manuel indsats. For eksempel kan virksomhederne spare fire minutter på en regning ved køb. Og et minut på en regning ved salg. Og selvom det i sig selv ikke lyder af meget, har det stor betydning, når man ser bredt på dansk erhvervsliv. Fakturaen er nemlig virksomhedernes mest udbredte forretningsdokument, og fordi der sendes så mange fakturaer, har det potentiale til at lette byrder for erhvervslivet for op mod 9 mia. kr. om året. ”Nu letter vi trykket med op til 9 mia. kr. årligt. Den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde. Med det sætter vi kerneopgaven hos danske virksomheder i højsædet," siger erhvervsministeren. Du kan læse mere om dagens nyhed her: https://lnkd.in/daT8Hggk
Regeringen fjerner byrder for 9 mia. kr. årligt em.dk - På rejse med dansk erhvervsliv til Ukraine 📽️🇺🇦 I sidste uge tog erhvervsminister Morten Bødskov sammen med en stor dansk erhvervsdelegation på en vigtig rejse til Ukraine. Formålet var klart: At styrke samarbejdet med Ukraine, støtte genopbygningen af Ukraine og danske virksomheder, der gør en forskel i landet. Rejsen begyndte med nattoget fra Polen til Kyiv – en 11 timer lang symbolsk og konkret måde at opleve landets situation på tæt hold. Flere danske virksomheder har allerede foretaget betydelige investeringer i Ukraine – og endnu flere ser muligheder i fremtiden. Og Danmark og danske virksomheder kan spille en vigtig rolle i genopbygningen af Ukraine. Derfor var første stop i Kyiv en stor erhvervskonference arrangeret af DI - Dansk Industri, hvor erhvervsminister Morten Bødskov og Ukraines vicepremier- og økonomiminister Yulia Svyrydenko skrev under på en fast-track ordning, der skal gøre det hurtigere og nemmere for danske virksomheder at investere og etablere sig i Ukraine. Rejsen var ikke bare inspirerende, men også dybt bevægende. Gennem møder og virksomhedsbesøg blev der skabt stærke bånd og indsigter i, hvor Danmark og dansk erhvervsliv kan gøre den største forskel. Den danske indsats i Ukraine støttes af en række fonde. Delegationen besøgte blandt andet et nybygget hjem til storplejefamilier, som Olena Zelenska Foundation | Фундація Олени Зеленської har opført med støtte fra den A.P. Møllerske Støttefond. Her hjælpes forældreløse børn til en tryg hverdag midt i krigens kaos. Besøget gik også forbi Carlsbergs ukrainske bryggeri og DSV, hvor de hilste på medarbejdere, der med stort engagement arbejder videre trods de udfordringer, krigen har medført. Rejsen understregede, at Danmarks og dansk erhvervslivs indsats i Ukraine er mere end ord – det er handling. Sammen kan vi bidrage til at genopbygge Ukraine og skabe en stærkere fremtid for både landet og dets befolkning. Delegationen bestod blandt andet af: Keith Svendsen (EVP A.P. Moller - Maersk), Simon H. Galsgaard (CCO, DSV - Global Transport and Logistics), Jacob Aarup-Andersen (CEO, Carlsberg Group), Anders Dam Vestergaard (EVP, VELUX), Ievgenii Ivanytsia (JYSK) Læs mere om rejsen her👇: - https://lnkd.in/dJswtd7r- https://lnkd.in/de-Tct4Y- https://lnkd.in/dkvqbjKB
- Et kig ind i kulissen med Selma og Sarah 👀 I sidste uge var erhvervsminister Morten Bødskov til rådsmøde i Bruxelles. Men han var ikke alene. Med sig havde han en delegation af dygtige medarbejdere fra Erhvervsministeriet. Blandt andre Selma Janum Jørgensen og Sarah Simmelkjær Samandari, der begge sidder i ministeriets EU-kontor. ”Det var første gang, jeg var med ministeren til rådsmøde, så det var ekstra spændende,” fortæller Selma, der tog hul på forberedelserne cirka to måneder inden selve rådsmødet. En opgave, der blev mere og mere intensiv, jo mere rejsen nærmerede sig. For der skulle planlægges program, koordineres møder med andre europæiske ministerkolleger og laves materiale og talepunkter til ministeren. Derfor var det sjovt og forløsende at følge arbejdet fra de såkaldte lytterum, hvor embedsmænd fra medlemslandene sidder med og følger dialogen mellem EU’s ministre. Og man er ikke helt upopulær, når man kommer som embedsmand fra Danmark. For næste år har Danmark EU-formandsskabet, og det er allerede til at mærke for Selma og Sarah. ”Det kommer klart tættere på. Der er flere, som vil have fat i os, og vi er lidt mere interessante, end vi plejer at være. Vi bruger rigtig meget tid på de indledende forberedelser – også rent organisatorisk – så vi er klar, når det først går løs,” siger Sarah, der har store forventninger til efteråret 2025, hvor formandsskabet blandt andet vil betyde, at Danmark fastsætter rådsmødedagsordenen. ”Jeg håber, at formandsskabet kommer til at øge forståelsen for EU i den brede offentlighed, og hvor stor en betydning EU har for det, vi også laver nationalt. For os EU-nørder er det kæmpestort at skulle have formandsskabet. Det svarer lidt til at skulle afholde et OL,” fortæller Sarah.