En svensk primærskole løser alle problemer (original) (raw)

• 14/11/2024 KL. 21:00

Lad Sverige vise vejen. Og Aarhus’ venskabsby Gøteborg ligger ikke langt væk.

Tegning: Rasmus Sand Høyer.

Konsulent ved Mellemskolen.net

Der må godt nok være langt til Sverige, for ellers havde danske skolefolk da for længst undersøgt, om også svenskerne har den danske folkeskoles mange problemer. F.eks. at dumpegrænsen er sænket til kun 15 pct. korrekt besvarelse ved adgangsprøven i matematik efter 9. klasse, og at mistrivslen vokser på alle klassetrin og især på de første. Så hvad med at besøge Sverige for at opleve chok på chok.

Hvad de ikke har, er som os en udelt skole kopieret direkte fra den sovjetiske enhedsskole i 1975. I stedet følger de den internationale norm med en todelt skole, en primær skole for børn og en sekundær skole for unge.

Og næste chok: De bruger ikke linjeuddannede lærere til at undervise de første klassetrin. I stedet følger de den internationale norm og giver barnet en hønemor-lærer, der kun har dennes klasse, og som derfor også tilbyder tryghed og varme som en ekstra forælder, der kender alle sine børn og deres individuelle træk. Og som dækker deres nysgerrighed på deres omverden med fortællinger om samfund og natur og samtidig udvikler deres medbragte talesprog og talsprog.

I talesproget kan børn lære at kende forskel på navneord og handleord og domsord. Og opfordres til at bruge handleord i stedet for domsord, da de så selv kan bedømme, om de mestrer de ønskede handlinger, i stedet for at skulle lade kompetence-kompetente dommere bedømme deres kompetencer, som jo netop ikke er et handleord, da man jo ikke kan ”kompetencere”. Af samme grund bør skolen undlade at undervise i, hvordan børn kan ”danske” og ”matematikke”, for det kan man jo ikke. Derimod kan man lytte, tænke, tale, læse og skrive samt tælle og regne i rum og tid med barnets egne tal, bundt-tal med enheder som f.eks. to treere.

Og i stedet for at hente abstrakte begreber ind for at fortælle om samfund og natur bør skolen bruge analogier til det, børn kender i forvejen.

Familien styres af de voksnes vilje, ligesom samfundet styres af de folkevalgtes vilje. Begge steder er der regler, som medfører straf ved overtrædelse. Men begge steder kan man fremføre sine egne synspunkter i tale eller på skrift. Samfundet styres desuden af to andre kræfter, der skaber et økonomisk kredsløb: Maskinkraften pumper varer og penge ud på markedet, hvorfra købekraften suger dem hjem til familierne.

Også naturen styres af kræfter, der bor i stof, og som pumper bevægelse ud af og ind i stoffet, der kan være fast, flydende eller luftformet. I mennesket pumper hjertet vand rundt i et kredsløb til kroppens grå celler med næringsstoffer, der stammer fra andre dyrs grå celler eller fra planters grønne celler. I naturen pumper Solen vand rundt i et kredsløb fra have til skyer til regn, der løber tilbage til havet. Eller som pumpes op i planter, hvor grønne celler lagrer Solens lysbevægelse i sukker.

Stoffet er opbygget af atomer, der har arme til at forbinde sig med andre atomer til molekyler. Brint har én arm, ilt har to, kvælstof har tre, og kul har fire. Ilt og brint kan danne vand, H2O, kul og ilt kan danne CO2, kul og brint kan danne gas, CH4, og kvælstof og brint kan danne ammoniak, NH3, som celler er opbygget af. Bevægelse frigøres ved afbrænding med ilt, hvor brint bliver til vand, gas til vand og CO2, og kul til ren CO2. Modsat kan grønne celler erstatte ilt med vand og omdanne CO2 til sukker, CH2O, hvorfra de grå celler igen kan frigøre bevægelsen ved forbrænding.

Maskiner får tilført bevægelse af de elektroner, som atomerne omgiver sig med. Og som bliver til elektrisk strøm, når de sættes i bevægelse af magneter, der roteres af en vindmølle anbragt i dampstrømmen på et kraftværk mellem en opvarmet beholder, hvor fordampning af vand skaber et overtryk ved udvidelse, og en afkølet beholder, hvor afkøling skaber et undertryk ved fortætning af dampen til vand. Kølevandet kan ikke drive maskiner, men bruges til fjernvarme. Elektroner kan også bruges til at oplagre information i datamater.

Slippes en bold, vil tyngdekraften pumpe bevægelse ind i bolden på vej ned og ud af bolden på vej op. Undervejs overføres bevægelse ved sammenstød med små bolde, molekyler, der senere støder sammen med andre molekyler. Til sidst ligger bolden stille på jorden. Boldens ordnede bevægelse er nu omdannet til uordnet bevægelse af flere og flere molekyler. Så den er nu gået tabt som spildvarme, som helst skulle pumpes ud i rummet, medmindre dette forhindres af for meget CO2 eller CH4 i luften, hvorved kloden i stedet opvarmes. Sten i en ballon i et vandkar viser, at tyngdekraften normalt trækker ned, men også kan skubbe op, når ballonen er blevet tilpas stor med ekstra luft.

Mættet af fortryllende omverdensfortællinger vil barnet ikke mere mistrives, men lytte betaget til sin hønemor. Lad Sverige vise vejen. Og Aarhus’ venskabsby Gøteborg ligger ikke langt væk.