Älvsborg (original) (raw)
Älvsborg var en befæstning, der formentlig blev anlagt engang i 1200-tallet for at beherske indløbet til Götaelven ved Göteborg og for at fungere som grænsefæstning mellem Norge og Sverige.
Borgen var bygget af træ og blev afbrændt af danskerne i 1502 og 1523. Den blev genopbygget under Gustav 1. Vasa som et firefløjet borganlæg i sten med bastioner, vold og voldgrav for senere at blive udvidet og forstærket.
Efter freden i Brömsebro i 1645 blev fæstningen Ny Älvsborg bygget ude i indløbet til Göteborg, og i 1660 blev nu Gammel Älvsborg revet ned; ruiner heraf er bevaret.