-in (original) (raw)
Det latinske og internationale suffiks -in anvendes især om kemiske og farmaceutiske stoffer, fx proteiner og visse enzymer. Suffikset kommer af en adjektivendelse, latin -īnus og græsk -inos, som begge angiver tilhørsforhold, fx keratin 'hornstof', af græsk keras 'horn', og stearin, af græsk stear 'fedt'.
I de tilfælde, hvor ordstammen ender på vokal, indføjes undertiden et -l- foran suffikset for at undgå et sammenstød mellem vokaler; fx i anthralin og ghrelin.