-rød (original) (raw)
Orddelen -rød forekommer som efterled i danske stednavne og er, som navne på -holt, især udbredt i gamle nordsjællandske skovområder. Der er tale om samme efterled som -rud (almindelig form på Fyn) og -rod (almindelig form i Jylland), der i østsjællandsk dialekt blev til -rød. Den dialektale form med ø blev efterhånden standardform, og den spredte sig til andre egne af landet.
Faktaboks
-rød kommer af gammeldansk ruth 'rydning'.
Stednavne på -rød er efter alt at dømme primært fra middelalderen. Enkelte navne kan være dannet allerede i den sene vikingetid.
Som forled findes hyppigt personnavne og personbetegnelser, fx Ebbe i Ebberød, Asmund i Asminderød, Gunnild i Gunderød, gammeldansk *Ubbi i Ubberud og måske gammeldansk *estir 'estere' i Isterød. Desuden forekommer bl.a. ord for bevoksning, fx gammeldansk *birki 'birkebevoksning' i Birkerød, gammeldansk *æski 'askebevoksning' i Eskerod og al 'el' i Allerød, for dyr, fx ulv i Ullerød og hors 'hest' i Horserød, samt for form og størrelse, fx bred i Brederød og lille i Lillerød.
Efterleddet svarer til -ryd i stednavne i Sverige med varianterne -röd i Skåne og Bohuslän samt -red i Halland og Västgötaland. I Skåne, Halland og Blekinge er der tale om navne af dansk oprindelse.