Aldus Antikva (original) (raw)
Fra forfatteren Peter Poulsens debutroman "Udskrifter" (1966)
Aldus er en antikvaskrift i renæssancestil tegnet af Hermann Zapf omkring 1952. Skriften blev navngivet efter bogtrykkeren Aldus Manutius – dog uden nogen anden sammenhæng.
Den lidt spinkle skrift med ret lille x-højde var specielt tiltænkt brug til linjestøbt sats, der sætter bestemte grænser for bogstavers bredde og højde. Den var meget populær i Danmark i 1950'erne og 1960'erne, særligt til mindre bogformater, og benyttes kun i mindre omfang i nutidens digitale udgave.