Amir Peretz (original) (raw)

Faktaboks

Amir Peretz

Født

9. marts 1952

Amir Peretz er en israelsk politiker. Peretz er født i Marokko; hans familie rejste i 1956 til Israel og bosatte sig i Sderot, der var domineret af sefardiske jødiske indvandrere.

Amir Peretz' politiske karriere

Peretz deltog i Yom Kippur-krigen i 1973, hvor han blev hårdt såret. I 1983 blev han valgt til borgmester i Sderot for Arbejderpartiet. Han valgtes i 1995 til formand for Histadrut, Israels største fagforbund. Peretz brød formelt med Arbejderpartiet i 1999 og skabte sit eget parti, Am Ehad, der blev valgt ind i Knesset i både 1999 og 2003. I 2004 sluttede Am Ehad sig igen til Arbejderpartiet, og Amir Peretz blev i 2005 valgt til dets nye leder. Peretz blev i maj 2006 vicepremierminister og forsvarsminister.

Amir Peretz kom under kritik for sin rolle under krigen mod Hizbollah i Libanon i sommeren 2006. I 2007 tabte han en afstemning om ledelsen af Arbejderpartiet og måtte træde tilbage som partileder. I 2012 indtrådte han i det nydannede parti HaTnuah. I 2015 tilsluttede han sig atter Arbejderpartiet og blev valgt til partiets leder i 2019. I 2021 blev han efterfulgt af Merav Michaeli (f. 1966)

Læs mere i Lex

Kommentarer