Annie Ernaux (original) (raw)
Faktaboks
Annie Ernaux
Født
1. september 1940, Lillebonne, Frankrig
Annie Ernaux. Foto fra 2001.
Annie Ernaux er en fransk forfatter, der modtog nobelprisen i litteratur i 2022.
Annie Ernaux' debut og gennembrud
Annie Ernaux debuterede i 1974 med den selvbiografiske roman Les Armoires vides (De tomme skabe) og fik sit gennembrud i 1984 med La Place (på dansk Pladsen, 1986) om sin far i den sociale sammenhæng. Une Femme (1988, på dansk En kvinde, 1989) handler tilsvarende om hendes mor. Med disse to bøger, skrevet i en bevidst enkel stil, skabte Annie Ernaux sin egen genre, hvor hun styrer gennem erindringer, kvindeliv og samfund.
Den korte, selvbiografiske roman
Forfatterskabet er fortsat med ærlige og pågående selvbiografiske bøger, fx Passion simple (1991, på dansk Simpel lidenskab, 2021), en selvudleverende beskrivelse af en total lidenskab. Ernaux har selv forklaret i L'Atelier noir (2. udg., 2022) om sit skrivearbejde, det "værksted", hun arbejder i, at det grundlæggende er bestemt af usikkerhed og spørgsmål.
Hendes romaner er relativt korte og koncentrerer sig i enkeltstående oplevelser med et tydeligt præg af selvbiografi, således L'Événement (2000, på dansk Hændelsen, 2021) og Le jeune homme (2022, på dansk Den unge mand, 2023), et erindringsbillede, som Ernaux selv kalder en "opdatering af virkeligheden". Mémoire de fille (2016, på dansk Pigen fra '58, 2018) har derimod form af autofiktion, der ucensureret og i 3. person beskriver en ung kvindes første seksuelle oplevelse.
Det internationale gennembrud
Annie Ernaux' internationale gennembrud fandt sted med den amerikanske oversættelse af hovedværket _Les années (_2008, på dansk Årene, 2021), en selvbiografisk skildring af en livsudvikling. Her udvikler hun over en lang tidslinje en kvindehistorie og en kollektiv erindring og viser, hvordan beskrivelsen af en hel årrække kan bære et stort, samlende projekt.
Oversigt over Annie Ernaux' udgivelser
| År | Originaltitel | Dansk titel |
|---|---|---|
| 1974 | Les armoires vides | |
| 1977 | Ce qu'ils disent ou rien | |
| 1981 | La femme gelée | Den frosne kvinde (2025) |
| 1983 | La place | Pladsen (1986)* |
| 1988 | Une femme | En kvinde (1989)* |
| 1991 | Passion simple | Simpel lidenskab (2021) |
| 1993 | Journal du dehors | |
| 1997 | Je ne suis pas sortie de ma nuit | Jeg er stadig i mørket (2024) |
| 1999 | La honte | Skammen (2022) |
| 2000 | La Vie extérieure | |
| 2000 | L'événement | Hændelsen (2021) |
| 2001 | Se perdre | Fortabe sig (2023) |
| 2002 | L’Occupation | |
| 2003 | L'écriture comme un couteau | Skriften som kniv: samtaler med Frédéric-Yves Jeannet (2023) |
| 2005 | L’Usage de la photo | |
| 2008 | Les années | Årene (2021) |
| 2011 | Écrire la vie | |
| 2011 | L'autre fille | Den anden datter (2024) |
| 2011 | L’Atelier noir | |
| 2013 | Retour à Yvetot | |
| 2014 | Le vrai lieu | |
| 2014 | Regarde les lumières, mon amour‘ | |
| 2016 | Mémoire de fille | Pigen fra '58 (2018) |
| La place og Une femme | Min far & Kvinden: To romaner (2020)* | |
| 2020 | Hôtel Casanova et autres textes brefs | |
| 2022 | Le jeune homme | Den unge mand (2023) |
| 2023 | Une Conversation (skrevet med Rose-Marie Lagrave) | |
| 2023 | I will write to avenge my people |
*Romanerne La place (Pladsen) og Une femme (En Kvinde) blev i 2020 udgivet samlet under de nye titler Min far og Kvinden
Læs mere i Lex
Eksterne links
Litteratur
- Cahiers de l'Herne, les (2022). Annie Ernaux. Paris: L'Herne.
- Leander Fog Hansen, Else-Marie (2003). Den nøgne sandhed. Standart, 17, 1, s. 32-33.
- Skovgaard Nielsen, Bodil (2022). Selvbiografisk og intim og fuld af kollektiv erfaring. Information, 29. april 2022.
- Skårderud, Finn (2020). Annie Ernaux og den tabte tid. Interview. Information, Bogtillæg, 19. oktober 2020, s. 8-11.