Arelat (original) (raw)
Arelat var et middelalderligt kongerige i det sydøstlige Frankrig og det vestlige Schweiz. Arelat opstod i ca. 933, da Rudolf 2. (d. 937) forenede de to burgundiske riger, Provence (Nedre Burgund) og Det Transjuranske Burgund (Øvre Burgund). I 1032 blev riget lagt ind under Det Tysk-romerske Kejserrige, men bevarede en vis selvstændighed.
Kongeriget er opkaldt efter hovedbyen Arelate, det nuværende Arles. Navnet Arelat stammer imidlertid først fra 1200-tallet; navnet Burgund blev herefter kun brugt om hertugdømmet Burgund, der lå vest for Saônefloden.