Ariovist (original) (raw)

Faktaboks

Ariovist

Død

54 f.v.t.

Ariovist var leder af den germanske stamme sveberne og en af Cæsars stærkeste modstandere under Galliens erobring.

Ariovist var allerede i 71 f.v.t. gået over Rhinen, hvilket medførte en bosættelse af sandsynligvis mere end 100.000 germanere i keltiske områder. I år 60 giftede han sig med en keltisk høvdingedatter.

Ariovist talte både germansk, keltisk og latin, og han var en af de få, som ville kunne have forenet germanere og keltere (gallere) i kampen mod romerne. Cæsar formåede imidlertid at isolere Ariovist, som i 58 f.v.t. blev endeligt besejret i et stort slag i området omkring det nuværende Mulhouse i Alsace, Frankrig.

Ariovists nederlag resulterede i etableringen af Rhinområdet som grænsezone mellem germanere og keltere.