Askø (original) (raw)
Askø ligger i den sydlige del af Smålandsfarvandet ud for Lolland. Øen har et areal på 2,8 km² og er kendt for sit flade landskab og naboskabet med øen Lilleø. Askø udgør en del af Lolland Kommune og hører til Region Østdanmark.
Faktaboks
Askø nævnes fra 1231 som Askø, 'øen med asketræer'.
På øen bor der omkring 40 askøboer (2025). Indbyggertallet har været svingende og nåede indtil videre sit højdepunkt omkring 1880, hvor der boede knap 300 mennesker på øen. I 2020'erne suppleres de fastboende med mere end 250 fritidshuse og omkring 10.000 årlige turister.
Øen har forbindelse til Lolland med M/F Askø, der sejler fra og til Askø Havn på Sydkysten.
En flad ø
Askø og naboøen i baggrunden, Lilleø, har et solidt samarbejde med bl.a. fælles borgerforening. De to øer er forbundne af en dæmning over det lavvandede stræde.
Den flade og næsten hesteskoformede ø er skabt af den seneste istids aflejringer. Undergrunden består overvejende af moræneler og havaflejringer. Det højeste punkt på øen ligger kun omkring 5 m.o.h., og som i dag har øen altid været truet af oversvømmelser.
Der har været både mindre og voldsomme oversvømmelser, hvor de mest katastrofale stormfloder skabte store materielle skader og ændrede landskabet. Særlig stormfloderne i 1872 og 2006 satte tydelige spor, men helt tilbage til 1600-tallet har der været mange eksempler på alvorlige stormfloder.
De oprindelige lave diger bestod af jordvolde med tang foran. Digerne blev under stormflod totalt ødelagt, og øen led stor skade.
En voldsom stormflod i november 1872 ændrede øens landskab, da vandet steg op til 3,3 meter over daglig vande. Store dele af øen blev oversvømmet, vandmasserne strømmede ind over øen, og folk søgte op på lofter og tage for at redde sig selv og deres husdyr.
Beboet siden stenalderen
Tidligere var Askø Havn vigtig for fiskeriet. I dag fungerer den som færgehavn og lystbådehavn med plads til 60 sejlbåde og joller.
Askø har været beboet siden stenalderen, hvilket underbygges af fund af flintredskaber, bopladser og pilespidser. Som den første af de danske småøer fik Askø i 2014 installeret fibernet via et nyanlagt søkabel mellem Blans Havn på Lolland og Askø Havn.
Under gravearbejdet til kablet fandt marinarkæologer på to meter vand nær havnen tydelige spor efter en stenalderboplads samt mere end 20.000 stykker flint, en stammebåd (se Askø-stammebåden) og andre genstande i træ. Bopladsen er dateret til Ertebøllekulturen, som var den sidste del af jægerstenalderen.
I bronze- og jernalderen levede øens beboere af jagt, fiskeri og jordbrug. Gennem århundreder har ændringer i havets niveau og klimaændringer dog påvirket både bebyggelser og landbruget på øen. Fra vikingetiden er der ikke registreret tydelige tegn på Askø, men befolkningen har med den maritime beliggenhed formentlig været udsat for vikingernes plyndringer.
De første skriftlige kilder om Askø stammer fra 1231. I middelalderen var øen underlagt kronen, og den er omtalt i en fortegnelse over Kronens ejendomme, som Valdemar 2. Sejr fik oplistet. Bønderne havde selveje – til forskel fra deres lollandske kolleger – og ejede både bygninger og grundstykker. De skulle blot sørge for at betale deres skat til kongen.
Kronen var også indblandet i de afgrøder, som bønderne dyrkede. I 1524 pålagde kongemagten nemlig bønderne på øen, at de skulle plante frugttræer. Frugtskippere sejlede derefter rundt til øerne og opkøbte frugt, som blev sejlet til København og solgt på markedet ved Gammel Strand.
Stormfloderne har gennem århundreder raseret på Askø og har haft flere konsekvenser. I 1850'erne blev øen igen oversvømmet flere gange, og i 1868 anlagde man derfor en dæmning og tørlagde cirka 76 hektar land ved Kirkevigen på Nordøen.
I 1914 begynde man at bygge en dæmning til naboøen Lilleø. De to øer har altid haft tæt kontakt, og med den 750 meter lange dæmning over det lave stræde blev forbindelsen mellem øboerne forstærket yderligere. Askø har især brugt Lilleø til græsning for deres køer og svin, og med dæmningen blev det endnu lettere. Eksempelvis kunne man på øerne udvælge den orne, der havde den bedste sædkvalitet og de største kvaliteter, og via dæmningen sende den over for at bedække søerne.
Askø i 2020'erne
Askø fungerer som et aktivt øsamfund med bl.a. landbrug og frugtavl. Det gunstige mikroklima på øen giver gode muligheder for dyrkning af især æbler, men også fx pærer og blommer.
Både de fastboende, fritidsboerne og feriegæsterne bidrager til at præge livet på øen. Askø/Lilleø Beboerforening er en af de ældste foreninger og har gennem mange år været med til at skabe fællesskab og udvikling på øerne. Mange bygninger bruges som sommerhuse, men Askø har fortsat en kerne af askøboer og et stærkt lokalt sammenhold.
På Askø bliver der gjort en masse ting for at gøre det lettere at bo og arbejde på øen – bl.a. gennem støtte til renovering og byggeri, forsøg på at skaffe nye arbejdspladser og at sætte gang i sociale og bæredygtige projekter. I samarbejdet med naboøen Lilleø forsøger man fx at udvikle fælles initiativer inden for turisme.
Askø er sammen med naboøen Lilleø medlem af Sammenslutningen af Danske Småøer. Foreningen blev stiftet ved dens første generalforsamling i 1974.