B.R. Ambedkar (original) (raw)

Faktaboks

B.R. Ambedkar

Født Bhimrao Ramji Ambedkar, også kendt som Babasaheb Ambedkar "Højtærede fader"

Født

14. april 1891, Mhow, Indore State

Død

6. december 1956, New Delhi, Indien

B.R. Ambedkar var en indisk politiker og politisk aktivist, der kæmpede for de laveste, "urørlige" kasters politiske, sociale og økonomiske rettigheder. Som Indiens første justitsminister var B.R. Ambedkar en af de mest centrale figurer bag formuleringen af den indiske forfatning og bag dens forbud mod kastediskrimination.

I dag betragtes B.R. Ambedkar som en af det moderne, uafhængige Indiens grundlæggere sammen med blandt andre Mahatma Gandhi, Jawaharlal Nehru, Vallabhbhai Patel og Subhas Chandra Bose.

Babasaheb Ambedkar: et politisk og kulturelt ikon

B.R. Ambedkar fotograferet efter 1948.

Efter sin død har B.R. Ambedkar opnået ikonisk status som politisk leder og samlende intellektuelt fyrtårn for den store gruppe af lavtstående kaster, som han selv kaldte "urørlige", men som i dag under ét kalder sig dalitter. Navnlig dalitter bruger ofte betegnelsen Babasaheb, 'højtærede fader', om Ambedkar som udtryk for deres respekt, beundring og hengivenhed.

I hele Indien kan man se stiliserede portrætter og statuer af B.R. Ambedkar iført blåt jakkesæt og kraftige hornbriller. Ofte afbildes han med den trykte udgave af Indiens forfatning i sin venstre hånd, mens han peger op i luften med den højre, som om han taler til en forsamling. Mange dalitfamilier har et portræt af Ambedkar hængende i deres stue sammen med gudebilleder og portrætter af afdøde familiemedlemmer, og ligesom med de øvrige billeder, dekoreres Ambedkars portræt af nogle også hver morgen eller aften med friske blomsterranker.

B.R. Ambedkars fødselsdag 14. april fejres over hele Indien som Ambedkar Jayanti og er i de fleste delstater og forbundsterritorier en offentlig fridag, hvor myndigheder og private holder arrangementer, der minder ham og markerer dalitternes fortsatte kamp for at frigøre sig fra undertrykkelse og kastediskrimination. I Mumbai og Maharashtra er der også tradition for at mindes Ambedkar på hans dødsdag 6. december.

Konvertering til buddhismen i 1956

I oktober 1956, få måneder før sin død, konverterede Ambedkar sammen med flere hundredtusinde af sine følgere til buddhismen ved en officiel ceremoni kaldet Dhamma Diksha i byen Nagpur.

Ambedkar havde allerede i 1935 i en offentlig tale erklæret, at skønt han uheldigvis var født som hindu, ville han under ingen omstændigheder også dø som hindu. Det stod klart for ham, at "urørlige" ikke ville kunne frigøre sig fra diskrimination og undertrykkelse, så længe de var en del af hinduismen med dens lære om varnasharma dharma, der foreskriver de enkelte kasters pligter og bestemmelse og tilsiger, at de hierarkisk lavestestående samfundslag, altså de ”urørlige” kaster, skal fungere som tjenere og slaver for den øvrige befolkning – og betragtes som rituelt forurenende.

Ambedkar overvejede i en årrække, hvilken anden religion han ville anbefale sine tilhængere, og holdt møder med repræsentanter for kristne, muslimske og det sikhistiske trossamfund; for ateisme mente han ikke var gangbart i Indien. At hans endelige valg faldt på buddhismen, skyldtes blandt andet, at den ligesom hinduismen er en religion, der har sin historiske rod i Indien.

Ambedkars forfatterskab

Ambedkars omfattende forfatterskab indeholder stribevis af taler, essays og bøger foruden videnskabelige afhandlinger, lovtekster og korrespondancer. Hans tekster om kaste og "urørlige" er i dag blandt de mest kendte, men Ambedkar skrev blandt meget andet også om indisk økonomi, sproglige grænser og identiteter, forholdet mellem hinduer og muslimer og om oprettelsen af Pakistan.

Ambedkars mest berømte værker i udvalg

Læs mere i Lex

Kommentarer