Belgiens politiske system (original) (raw)
Belgien er et konstitutionelt monarki funderet i en føderal stat, der er baseret på landets sproglige og kulturelle sammensætning. Landets føderale struktur blev gennemført i 1993, som en udløber af interessemodsætninger mellem de nederlandsktalende og fransktalende befolkningsgrupper, der i årtier havde præget belgisk politik. Siden 1978 var de belgiske partier delt efter de sproglige skillelinjer og med den føderale struktur blev landet også institutionelt opdelt.
Føderationen er sammensat af tre geografiske regioner med tilhørende parlamenter – Flandern, Vallonien og Bruxelles. Derudover er landet også inddelt i tre sprog- og kulturfællesskaber – det fransktalende, nederlandsktalende og tysktalende fællesskab – som også har hver deres parlament. I Flandern har man sammenlagt parlamenterne for regionen og sprogfællesskabet, og således har Belgien i alt seks parlamenter med til tider overlappende beføjelser.
Den føderale regering
Den føderale regering tager sig af det fælles som udenrigs- og forsvarspolitik, justitspolitik, social-og sundhedsområdet og energipolitik. Det føderale system er et tokammersystem bestående af et parlament med 150 sæder og et senat med 60 medlemmer.
Regeringen kan have optil 15 ministre og 5 statssekretærer, som fordeles ligeligt imellem de franske og nederlandske partier.
Medlemmerne af parlamentet er direkte valgt, mens senatets medlemmer udpeges efter partiernes størrelse i parlamentet. Senatet har primært en rådgivende funktion overfor parlamentet, ligesom det tager sig af eventuelle interessekonflikter mellem landets sprogfællesskaber.
De regionale parlamenter
De regionale parlamenter har beføjelser over alt vedrørende territoriale spørgsmål såsom infrastruktur, miljø, landbrug og handel. Men også dele af sundhedsområdet er underlagt regionerne.
Regeringerne for sprogfællesskaberne har beføjelser over det, som vedrører selve fællesskaberne, som eksempelvis undervisning og kultur.
Således har Bruxelles’ parlament ikke beføjelser over skolerne i Bruxelles, da det ligger under sprog-og kulturfællesskaberne. Til gengæld har Bruxelles en minister for landbrug, selvom der ingen landbrug er i regionen.
Parlamenterne og medlemmer i oversigt
| Parlament | Ansvarsområde | Antal medlemmer |
|---|---|---|
| Det føderale parlament: Het federaal parlement/Le Parlement fédéral | Overordnet lovgivning for hele Belgien | 150 (62 fra Vallonien, 88 fra Flandern) |
| Det flamske parlament: Het Vlaams Parlement | Lovgivning vedrørende regionen Flandern, sprog- og kulturanliggender for det nederlandsktalende fællesskab. | 124 (6 valgt i Bruxelles) |
| Det vallonske regionsparlament: Le Parlament de Wallonie | Lovgivning vedrørende regionen Vallonien | 75 |
| Bruxelles' parlament: Het Brussels Hoofdstedelijk Parlement/Le Parlement de la Région de Bruxelles-Capitale | Lovgivning vedrørende regionen Bruxelles | 89 (17 nederlandsktalende og 72 fransktalende) |
| Parlamentet for det fransktalende fællesskab: Le Parlement de la Fédération Wallonie Bruxelles | Lovgivning for sprog- og kulturanliggender for det fransktalende fællesskab | 94 |
| Parlamentet for det tysktalende fællesskab: Parlament der Deutschsprachigen Gemeinschaft Belgiens | Lovgivning for sprog- og kulturanliggender for det tysktalende fællesskab | 25 |
Tilsammen tæller landets parlamenter i alt 557 medlemmer.
Regeringsdannelse
Alle parlamenter praktiserer positiv parlamentarisme. Da partierne på føderalt niveau følger de sproglige skillelinjer, er det kutyme, at regeringen sammensættes af flertalspartierne fra den flamske og vallonske side. Dette giver ofte anledning til vanskelige og langvarige regeringsforhandlinger.
Dette komplekse system er et resultat af de sproglige og socialøkonomiske modsætningsforhold, som kendetegner Belgien.