Benny Andersen (original) (raw)

Faktaboks

Benny Andersen

Benny Allan Andersen

Født

7. november 1929

Død

16. august 2018

Benny Andersen var en dansk forfatter, komponist og musiker. En væsentlig del af hemmeligheden bag Benny Andersens særpræg som digter var en humor nært knyttet til det hørte sprog.

Benny Andersens lyrik

Hans evne til at spille skævt med ord og vendinger og komme bag på sproget er bærende lige fra de første modernistiske digtsamlinger – Den musikalske ål (1960) og Kamera med køkkenadgang (1962) – frem til visesucceserne til egen musik, fremført og indspillet med Benny Andersen selv ved pianoet og Povl Dissing som sanger.

Også inden han blev digter, var Benny Andersen musiker. Han turnerede efter studentereksamen som underholdningspianist i Norden i årene 1949-1962, jf. Nomader med noder (1976).

I løbet af 1960'erne udviklede han sin lyriske stil i retning af det talte sprog (Det sidste øh, 1969) og videre til det sangbare i Svantes viser (1972), der efter afprøvning på turné blev indspillet på plade ligesom Oven visse vande (1981).

Typisk er digtene refleksioner, der foregår i selve sproget, pointerede småsituationer og portrætdigte i bl.a. Den indre bowlerhat (1964), Her i reservatet (1971), Personlige papirer (1974) og Himmelspræt (1979).

Et udvalg foreligger med titlen Man burde burde (1971); desuden antologier på en række europæiske sprog. "Digte, prosadigte, prosa" kaldes de senere samlinger Chagall og skorpiondans (1991) og Denne kommen og gåen (1993), der rummer blufærdige kærlighedsdigte og en ny fortrolighed med det fremmede i en åben verden af genkendelser i det uventede, alt sammen med digterens sprogøkonomiske blidhed.

Han forstærkede i sine digte Verden uden for syltetøjsglasset (1996) og Sjælen marineret (2001) accenten på forholdet mellem danskerne og de fremmede. De Samlede digte (1998) er med et oplag på 107.500 (2002) nået ud til et for lyrik hidtil uset antal af læsere.

Digtsamlinger i udvalg

Prosaforfatterskab

I sine noveller – Puderne (1965), Tykke-Olsen mfl. (1968) og Over skulderen (1983) – har Benny Andersen en vis forkærlighed for det småafvigende og den galskab, der lurer under normaloverfladen, ofte humoristisk vinklet, men med afslørende psykologisk klarsyn. Også novellerne er oversat til flere sprog.

Romanen På broen (1981) om to fjortenårs drenge under Besættelsen har selvbiografiske træk. Han skrev desuden radio- og tv-dramatik, hvoraf et udvalg er samlet i bogen Lejemorderen og andre spil (1970).

Børnebøger

For børn udgav Benny Andersen danske og udenlandske rim og remser, bl.a. Nikke Nikke Nambo (1963), og skrev en række originale børnebøger, hvoraf skal nævnes serien om Snøvsen – inspireret af udtrykket "at gå fra snøvsen". En række af børnebøgerne er samlet i bogen Alle historierne om Snøvsen (1997).

Udmærkelser

Svantes viser er optaget i den danske Kulturkanon. Han modtog Modersmål-Prisen i 1985. Benny Andersen var fra 1972 medlem af Det Danske Akademi.

Benny Andersen udgav sammen med Johannes Møllehave samtalebogen Det skal mærkes at vi lever (2003) og sammen med Povl Dissing Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint (2008).

Læs mere i Lex

Kommentarer