Bo Johansson (original) (raw)

Faktaboks

Bo Johansson

Bosse

Født

28. november 1942

Bo Johansson. Foto fra 1998.

Bo Johansson er en tidligere svensk fodboldtræner, der var landstræner for Danmark i perioden 1996-2000. Bo Johansson efterfulgte Richard Møller Nielsen på landstrænerposten og blev selv efterfulgt af Morten Olsen. Han stod i spidsen for Danmark i 40 landskampe (17 vundne, 9 uafgjorte, 14 tabte; målscore: 51-43).

Bo Johanssons karriere

Bo Johansson var aktiv fodboldspiller i Kalmar FF i årene 1962-1972, hvorefter han var træner for bl.a. flere svenske klubber og landstræner for Island fra 1990 til 1991. Fra 1992 til 1994 var han træner for Silkeborg IF, som han sikrede Danmarksmesterskabet i 1994.

Bo Johansson var en kompetent og vellidt landstræner for Danmark, som han sikrede slutrundedeltagelse i VM 1998 (kvartfinale, Danmarks hidtil bedste VM-resultat) og EM 2000.

Læs mere i Lex

Kommentarer