Bo Widerberg (original) (raw)
Faktaboks
Bo Widerberg
Bo Gunnar Widerberg
Født
8. juni 1930, Malmø, Sverige
Død
1. maj 1997, Ängelholm, Sverige
Bo Widerberg var en prisbelønnet og oscarnomineret svensk filminstruktør, skuespiller og forfatter. Han var et hovednavn indenfor den svenske ny bølge (nouvelle vague).
Mårten Blomkvist (født 1958) udgav i 2011 den udførlige monografi Höggradigt jävla excentrisk om Widerberg og hans film. I 2025 udkom dokumentarfilmen I huvudet på Bo (engelsk titel Being Bo Widerberg), instrueret af Jon Asp (født 1979) og Mattias Nohrborg (født 1959).
Bo Widerbergs karriere
Bo Widerberg under et interview ved Malmö Filmfestival i 1990.
Bo Widerberg debuterede i 1957 som prosaist med romanen Erotikon og udgav i 1962 debatbogen Visionen i svensk film, i hvilken han kritiserede Ingmar Bergman og argumenterede for en samtidsorienteret filmkunst.
Widerbergs debutfilm var den socialrealistiske Barnvagnen (1963, Barnevognen), som blev efterfulgt af den selvbiografiske opvæksthistorie Kvarteret Korpen (1963, Ravnekvarteret). Sidstnævnte er en milepæl i skandinavisk film og betragtes som en af de bedste og vigtigste svenske film nogensinde.
Efter de satiriske samtidsfilm Kärlek 65 (1965) og Heja Roland! (1966) kom det internationale gennembrud med periodefilmen Elvira Madigan (1967), hvor skønne billeder til Mozart-musik truede med at røve opmærksomheden fra en også socialt betinget kærlighedstragedie. Filmen bygger på den virkelige historie om den unge danske linedanser Elvira Madigan og den svenske løjtnant Sixten Sparre og deres umulige kærlighed samt selvmordspagt.
Mere konsekvent, men også langt rigere på både poesi og realisme, var Ådalen 31 (1969, Oprøret i Ådalen), hvor det lykkedes Widerberg at kombinere impressionistiske sekvenser med dramadokumentariske rekonstruktioner i reportagestil. Han modtog en Bodilpris i kategorien bedste europæiske film for filmen.
I 1971 instruerede Widerberg Joe Hill, som er et epos om en svensk-amerikansk fagforeningspioner. Filmen er delvist optaget i USA, og han stødte i den forbindelse på produktionsvanskeligheder, der for en tid betog Widerberg lysten til at lave film.
Mange har ment, at Widerbergs senere arbejde manglede det personlige engagement og den glød, der prægede den første fase. Seværdige var dog Sjöwall-Wahlöö-filmatiseringen Mannen på taket (1976, Manden på taget); Ormens väg på hälleberget (1986, Slangens vej), en brutal historie fra almuelivet, og den danskproducerede Lust och fägring stor (1995, Lærerinden), hvor hans søn Johan Widerberg (født 1974) spiller en gymnasiedreng, som bliver tiltrukket af sin lærerinde. Widerberg vandt en Sølvbjørn for Lærerinden på Filmfestivalen i Berlin i 1996 samt en oscarnominering i kategorien bedste udenlandske film.