Bosch (original) (raw)
Bosch, tysk elektro- og elektronikkoncern, grundlagt 1886 af den tyske industrimand Robert Bosch (1861-1942); moderselskabet Robert Bosch GmbH har hovedsæde i Stuttgart.
Koncernen, der ejes af fonden Robert Bosch Stiftung GmbH, er en førende leverandør af bilkomponenter som bremser, brændselsindsprøjtnings- og tændingssystemer, men fremstiller også industriteknologi, husholdningselektronik og elektrisk værktøj.
I 2022 var koncernens omsætning 88,4 mia. euro med 420.000 ansatte, heraf 1.100 i Danmark.