Brunsbüttel (original) (raw)

Brunsbüttel er en by ved Elbens munding 70 km nordvest for Hamburg i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Den har 12.600 indbyggere (2022).

Brunsbüttels dybvandshavn kan tage olietankere. Den er forbindelseshavn mellem Nordsøen og Kielerkanalen (1895) og har store sluseanlæg. Byen har kemisk industri samt stål- og letmetalindustri.

Nær Brunsbüttel ligger et kernekraftværk, som består af et kogendevandsanlæg med en elektrisk effekt på ca. 770 MW. Værket kom i drift i 1977; det er opført af det tyske firma Siemens' kernekraftafdeling, KWU og ejes i dag af Vattenfall Europe Nuclear Power GmbH.