Christian Cannabich (original) (raw)
Faktaboks
Christian Cannabich
Født
1731
Død
1798
Christian Cannabich, 1731-1798, tysk komponist og musiker, elev af Johann Stamitz og Niccolò Jommelli. I 1758 blev Christian Cannabich koncertmester i det kurfyrstelige orkester i Mannheim; i 1774 overtog han ledelsen af det og videreførte sin fremragende orkesterinstruktion efter hoffets overflytning til München i 1778.
Christian Cannabich skrev to operaer og ca. 40 balletter, men er især kendt for sine 90 symfonier og for sit nære bekendtskab med Wolfgang Amadeus Mozart, der navnlig værdsatte ham som dirigent. Han dirigerede således uropførelsen af Mozarts Idomeneo i 1781.