Cixi (original) (raw)
Faktaboks
Cixi
Tz'u-hsi, enkekejserinden
Født
29. november 1835
Død
15. november 1908
Cixi var en kinesisk kejserinde. Cixi kom til hoffet som konkubine i 1851, men avancerede til medhustru efter at have født Xianfeng-kejseren hans eneste søn. Efter kejserens død i 1861 var hun reelt Kinas leder frem til sin død. Hun var en stærk, konservativ personlighed, men havde kun ringe forståelse for Kinas internationale situation.
I 1898 standsede hun kejser Guangxus reformforsøg (De Hundrede Dage), ligesom hun i 1900 uden held prøvede at udnytte Bokseropstanden mod udlændingene i Kina.