Commiphora (original) (raw)
Commiphora er en slægt af træer i balsamfamilien, Burseraceae. Der kendes ca. 180 arter, som er udbredt i tørre tropiske egne, især i Afrika.
De er oftest små, kraftige træer med rigt indhold af aromatisk harpiks; de har i reglen uligefinnede blade og stenfrugt.
Den myrra, som omtales i Bibelen, er harpiks fra Commiphora-arter, bl.a. C. kua (tidligere C. habessinica), der vokser i Nordøstafrika og den sydlige del af Den Arabiske Halvø.