Costa-Gavras (original) (raw)
Faktaboks
Costa-Gavras
Født
1933
Costa-Gavras, Konstantinos Gavras, f. 1933, fransk filminstruktør af græsk baggrund med international karriere. Costa-Gavras er især kendt for en række politiske film, der med spændingsfilmens metoder formidler et politisk engagement.
Det gælder Z (1969) om den græske oberstjunta, L'Aveu (1970, Tilståelsen) om stalinistiske udrensninger i 1950'ernes Tjekkoslovakiet og Missing (1982, Savnet) om et latinamerikansk militærregimes mord på en ung amerikaner.
Efter en række mindre opsigtsvækkende film markerede Costa-Gavras sig i 2005 med Le Couperet (Papirmanden), som i thrillerform reflekterer over globalisering og arbejdsløshed.