Der ewige Jude (original) (raw)
Der ewige Jude er en tysk antisemitisk propagandafilm fra 1940 instrueret af Fritz Hippler. Han var leder af filmafdelingen i propagandaminister Joseph Goebbels' ministerium under nazismen, og Der ewige Jude var et bestillingsarbejde med det formål at fremme hetzen mod jøderne.
Faktaboks
Også kendt som
Den evige jøde, filmens danske titel
I Tyskland vises filmen i dag kun under særlige forhold og med udførlige forklaringer af den historiske kontekst.
Antisemitisk propagandafilm
Der ewige Jude hævder at være en dokumentarfilm, men den er en prototype på den nationalsocialistiske manipulation, der udgik fra propagandaministeriet. Både propagandaministeren selv, Joseph Goebbels, og Adolf Hitler var personligt involverede i produktionen af filmen, der havde premiere den 28. november 1940 i Berlin.
Få måneder forinden, i september 1940, havde propagandaministeriet fejret premieren på et andet antisemitisk bestillingsarbejde: spillefilmen Jud Süss af Veit Harlan. Et melodrama, der, i modsætning til Der ewige Jude, blev et stort hit i de tyske biografer, og som også blev vist i Danmark. Der ewige Jude blev derimod aldrig vist offentligt i Danmark.
Manipulation i billede og lyd
Fritz Hippler anvendte arkivmateriale og datidens special effects og filmtricks for at fremmane et billede af det jødiske folk som farlige snyltere og forbrydere. Således bliver jøderne i en scene sammenlignet med rotter, og der blev bl.a. foretaget optagelser i den jødiske ghetto i Lodz i Polen, hvor man bevidst udvalgte personer, der fremstod pjaltede, snavsede og delvist tandløse.
I en anden scene blev traditionel jødisk slagtning, schæchtning, fremstillet som grusomt dyreplageri. De meget eksplicitte slagtescener førte til, at der blev lavet en tilpasset version af filmen, der var målrettet kvinder og børn.
For begge versioner gælder det, at de følelsesladede billeder blev understøttet af en lige så manipulerende lydside. Komponisten Franz R. Friedl (1892-1977) komponerede musikken, der skulle skabe en illusion af et sundt, arisk folk på den ene side og et fordærvet, jødisk folk på den anden side.
Ahasverus
Filmens titel, Der ewige Jude, henviser til den fiktive figur, den gudsbespottende Ahasverus, som Jesus dømte til at vandre evigt på jorden. Filmen trækker på flere århundreders antisemitisme, idet den gjorde jøderne til syndebukke for datidens inflation og arbejdsløshed og remsede en række personligheder op, der skulle illustrere jødernes påståede skadelige indflydelse på politik, finansliv og kultur.
De mange anklagepunkter i filmen blev rundet af med et sammenklip af Adolf Hitlers tale i Rigsdagen den 30. januar 1939, hvor han profeterer udryddelsen af jøderne i Europa og således indvarsler holocaust.