Diamond League (original) (raw)
Diamond League er en serie af atletikstævner, som siden 2010 har været arrangeret af det internationale atletikforbund (World Athletics) som afløser for Golden League (1998-2009).
Faktaboks
Også kendt som
IAAF Diamond League; Samsung Diamond League
I modsætning til Golden League, der kun fandt sted i Europa, foregår stævnerne i Diamond League over hele verden. Serien består af 15 stævner og dækker hele sommersæsonen, og der afvikles stævner i serien både i Asien, Afrika, USA og Europa.
Sæsonen slutter med en Diamond League-finale, hvor de atleter, der har samlet flest placeringspoint i løbet af de foregående stævner, er kvalificeret. I hver disciplin kåres den, der vinder sæsonfinalen i sin disciplin, som vinder af Diamond League.
Serien af stævner er det højeste niveau for endags-atletikstævner, og vinderne af sæsonfinalens discipliner vinder mellem 30.000 og 50.000 dollar (2025).