EFG (original) (raw)
EFG var et fagligt uddannelsessystem i perioden 1972-1991.
Faktaboks
Også kendt som
EFG står for erhvervsfaglig grunduddannelse
EFG's indhold og struktur
EFG var opdelt i to dele. Del 1 var basisåret, som udelukkende foregik i skoleregi. Del 2 vekslede mellem praktik og skole.
Uddannelsen var opbygget af otte såkaldte hovederhvervsområder: bygge- og anlægsområdet, jern- og metal, levnedsmiddelområdet, de grafiske fag, handel og kontor, servicefagene, landtransport og jordbrug. Hvert område havde sit eget særligt tilrettelagte basisår (del 1).
EFG's historiske kontekst
EFG var tænkt som afløser for mesterlæren, der dog i mange fag fortsat levede videre side om side med EFG. Med reformen af det faglige uddannelsessystem i 1991 ønskede man at gøre op med dette og i højere grad integrere undervisning og praktik. Dette medførte en sammenlægning til det, man i dag kender som erhvervsuddannelser.