Ebbe Neergaard (original) (raw)

Faktaboks

Ebbe Neergaard

Født

1901

Død

1957

Ebbe Neergaard, 1901-1957, dansk teater-, film- og kulturkritiker og pionerskikkelse i det danske filmmiljø. Han var lektor fra 1928 til 1933 i Berlin og tilknyttet det venstreorienterede intellektuelle miljø omkring tidsskriftet Monde 1928-1931.

På baggrund af en serie radioforedrag skrev han den meget originale europæiske teaterhistorie, Teater i tusind år 1939, som lægger særlig vægt på det moderne teater i Sovjetunionen og Tyskland.

Ebbe Neergaard skrev den første bog om Carl Th. Dreyer, En Filminstruktørs Arbejde — Carl Th. Dreyer (1940, ny udg. 1963), og var siden en vigtig formidler af filmkultur. Blandt hans øvrige bøger er Filmkronikker 1928-1948 (1949), Filmkundskab (1952) og Historien om dansk film (1960).

Ebbe Neergaard ledede Statens Filmcentral 1946-1957.