El Salvador (original) (raw)

Faktaboks

Etymologi

Landets navn er en forkortelse for de oprindelige spanske conquistadorers betegnelse for området, Provincia de Nuestro Señor Jesus Cristo, el Salvador del Mundo ('vores herre Jesus Kristus, verdens frelser'). Området kom således til blot at betyde 'frelseren'.

Officielt navn

El Salvador, República de El Salvador

Dansk navn

El Salvador

Styreform

præsidentiel republik

Hovedstad

San Salvador

Indbyggertal

6 264 943 (2023)

Areal

20.720 km²

Indbyggere pr. km²

312 (2022)

Officielt/officielle sprog

Spansk er landets officielle sprog, og pipil tales blandt nogle oprindelige folk. Pipil er nært beslægtet med aztekernes sprog, nahuatl.

Religion

katolikker 50 %, protestanter 36 %, ingen 12 %, andre 2 % (2014)

Nationaldag

uafhængighedsdagen den 15. september (1821)

Statsoverhoved

præsident Nayib Armando Bukele Ortez (siden den 1. juni 2019); præsidenten er både statsoverhoved og regeringsleder.

Møntfod

dollar

Symbol

den blåbrynede motmot

Valutakode

USD

Nationalsang

Himno Nacional de El Salvador (betyder 'El Salvadors nationalhymne')

Engelsk navn

El Salvador, Republic of El Salvador

Uafhængighed

den 15. september 1821 (fra Spanien)

Befolkningssammensætning

mestizer 86,3 %, hvide 12,7 %, oprindelige folk 0,2 % (inkluderer lenca, kakawira, pipil), sorte 0,1 %, andre 0,6 % (2007)

BNP pr. indb.

25.649 kr. (2017)

Middellevetid

mænd 71,88 år, kvinder 79,04 år (2022)

Indeks for levevilkår, HDI

0,667 (2018)

Indeks for levevilkår, position

124 (2018)

Gini-koefficient

38,6 (2018)

CO₂-udledning pr. indb.

1,0 ton (2014)

Internetdomænenavn

.sv

Flag

El Salvador (mørkegrønt) ligger i Mellemamerika.

El Salvador og de omkringliggende lande.

El Salvador er en republik i Centralamerika. Landet ligger mod syd ud til Stillehavet og grænser mod vest op til Guatemala og mod nord og øst til Honduras.

Det er den mindste stat i Centralamerika og den tættest befolkede på det amerikanske fastland. De socialøkonomiske forskelle er store, og analfabetismen er forholdsvis høj (ca. 20 procent). 1980-1992 var der borgerkrig med omkring 75.000 omkomne og stor udvandring til følge.

Nationalflag

Flaget blev officielt i 1972, men har været i brug langt tidligere, fra ca. 1838 til 1865 og igen fra 1912. Læs mere om El Salvadors nationalflag.

Geografi

El Salvador har et afvekslende landskab. Det består af to parallelle øst-vest-gående bjergkæder og en smal kystslette. Læs mere om El Salvadors geografi.

Sprog

Det officielle sprog i El Salvador er spansk. Læs mere om sprog i El Salvador.

Religion

Den romerskkatolske kirke dominerer, ca. 80 procent er katolikker. Læs mere om religion i El Salvador.

Forfatning

Forfatningen er fra 1983. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges ved direkte valg for en femårsperiode. Læs mere om El Salvadors forfatning.

Uddannelse

De urolige forhold i El Salvador har sat sit præg på uddannelserne, idet institutioner i betydeligt omfang har måttet lukke eller reducere deres aktivitet. Læs mere om uddannelse i El Salvador.

Massemedier

Medierne kontrolleres af landets økonomiske og politiske elite og militæret. Forsøg på at skabe alternative, kritiske medier er blevet mødt med vold fra bl.a. dødspatruljer. Læs mere om massemedier i El Salvador.

Historie

El Salvador var før spaniernes ankomst et område i de centralamerikanske højkulturers sydlige udkant. Det var befolket af en række forskellige folk, heriblandt flere, der var beslægtede med mayaerne. Læs mere om El Salvadors historie.

Kommentarer